mboost-dp1

Stephen Feeney
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
LinguaIgnota (5) skrev:Nej, det er Conar, der har indsendt nyheden. Nu må I fandeme snart lære at se forskel.
betyder ikke at det ikke er ham der har skrevet det :P
I miss the good old days when the Earth was the center and everything was just spinning around our flat Earth
Og nu ved vi at Jorden bare er en lille ubetydelig "Landsby" set på det store kort
---
Hmmm... tegn på at andre universer findes. Hvor langt tid går der før man finder ud af at disse andre universer gemmer sig i en stor rund "universe collector bold", hvorefter man så finder ud af at der findes mange af disse "bolde", der hver især indeholder mange universer... etc
Og nu ved vi at Jorden bare er en lille ubetydelig "Landsby" set på det store kort
---
Hmmm... tegn på at andre universer findes. Hvor langt tid går der før man finder ud af at disse andre universer gemmer sig i en stor rund "universe collector bold", hvorefter man så finder ud af at der findes mange af disse "bolde", der hver især indeholder mange universer... etc
#1 Eftersom der er beviser for at The Big Bang, som vi kalder det i dag, har fundet sted, vil jeg nu nærmere kalde det "One of the big bangs", eftersom de andre universer sandsynligvis er blevet skabt på samme måde :-)
Larsen1717 (10) skrev:#1 Eftersom der er beviser for at The Big Bang, som vi kalder det i dag, har fundet sted, vil jeg nu nærmere kalde det "One of the big bangs", eftersom de andre universer sandsynligvis er blevet skabt på samme måde :-)
Det er der da ingen bevis for
#11 og 12: Ja, okay, jeg overtalte, men pga. den kosmiske baggrundsstråling, er det i dag en anerkendt hypotese, at det fandt sted. Men den baggrundsstråling, kan nu selvfølgelig komme fra de andre universer....... My world just turned upside down...
#0
ifølge kilden og kommentare hertil - er boblerne vidst kun nogle spekulationer gjort af Penrose...
baggrundsstrålingen har vidst ikke direkte disse ringe - men skal findes i støj-mønstre...
ifølge kilden og kommentare hertil - er boblerne vidst kun nogle spekulationer gjort af Penrose...
baggrundsstrålingen har vidst ikke direkte disse ringe - men skal findes i støj-mønstre...
Det sjove er, det er ikke længe siden jeg fremlagde en meget lignende teori for en kollega, der er atomfysiker, at der var mere rundt om vores univers, at vores univers var en "bobbel", om man vil, i et meget større univers. Jeg spurgte ham mere præcist, at hvis vores univers "startede" et sted, og udvider sig med lysets hastighed som en bobbel, hvis man så for diskussionens skyld kunne bevæge sig hurtigere end lyset, og så bevægede sig udenfor boblen... Hvad ville der så ske?
Men han påstod meget hårdnakket at det kunne ikke lade sig gøre, og der var ingenting der ude, hvorefter jeg så måtte sige "Jaja, dig om det. Vi får se!"
Som konklusion kan jeg derfor sige, at de har stjålet min idé.
Og det giver vel også fin nok mening. Alt massen i vores univers må jo komme et eller andet sted fra. At vi flyder rundt i en suppe af ren energi hvori der også er andre universer er vel ikke helt usandsynligt.
Men han påstod meget hårdnakket at det kunne ikke lade sig gøre, og der var ingenting der ude, hvorefter jeg så måtte sige "Jaja, dig om det. Vi får se!"
Som konklusion kan jeg derfor sige, at de har stjålet min idé.
Og det giver vel også fin nok mening. Alt massen i vores univers må jo komme et eller andet sted fra. At vi flyder rundt i en suppe af ren energi hvori der også er andre universer er vel ikke helt usandsynligt.
Er det ikke bare mennesker som skal finde et svar på noget uforklarligt, også bilder sig selv ind de har en løsning fordi det lyder fornuftigt? Man finder hvad man vil finde?
Hvis jeg skal være lidt romantisk så tror jeg på teorien fra Horton Hears A Who! Men det bedste bud min uskarpe hjerne har opfanget er stadig at mennesket ikke forstå massen af "ingenting" - for selvom der findes bobler af andre universer vil spørgsmålet om universernes ende stadig fremkomme.
Vi kan dårlig forstå størrelsen af vores egen bobbel og hvad der skabte den - og skal vi hører om teorier om universer ude for vores univers - som vi i forvejen ikke kender enden på? det lyder lidt fjollet? :P
Hvis jeg skal være lidt romantisk så tror jeg på teorien fra Horton Hears A Who! Men det bedste bud min uskarpe hjerne har opfanget er stadig at mennesket ikke forstå massen af "ingenting" - for selvom der findes bobler af andre universer vil spørgsmålet om universernes ende stadig fremkomme.
Vi kan dårlig forstå størrelsen af vores egen bobbel og hvad der skabte den - og skal vi hører om teorier om universer ude for vores univers - som vi i forvejen ikke kender enden på? det lyder lidt fjollet? :P
det er sjovt, før de 2 seneste artikler om det her kom frem, blev der aldrig snakket om boble universet, sådan rigtigt, og jeg har kun hørt tale om det én gang før, og det var i serien The Universe, og har altid godt kunne lide den, for synes det virker som en rigtig sandsynlig teori.
har også altid godt kunne lide membran teorien, men tror virkeligheden er lidt af samme skuffe, men nu får vi at se, for spændende er det i hvert fald
#11 teh rofl? jo der er beviser for at universet engang var kolossalt småt og derefter begyndte at udvide sig monster hurtigt, og stadig gør det i dag. det eneste ved big bang teorien der faktisk er en teori, er hvordan og hvorledes det skete
#21, det her er ikke membran teorien. membran teorien siger intet om den her slags bobler, men der er ligheder. nu handler nyheden jo heller ikke om teorien som sådan, men mere om at vi MÅSKE har bevis for det, hvilket vil gøre det til fakta frem for teori
har også altid godt kunne lide membran teorien, men tror virkeligheden er lidt af samme skuffe, men nu får vi at se, for spændende er det i hvert fald
#11 teh rofl? jo der er beviser for at universet engang var kolossalt småt og derefter begyndte at udvide sig monster hurtigt, og stadig gør det i dag. det eneste ved big bang teorien der faktisk er en teori, er hvordan og hvorledes det skete
#21, det her er ikke membran teorien. membran teorien siger intet om den her slags bobler, men der er ligheder. nu handler nyheden jo heller ikke om teorien som sådan, men mere om at vi MÅSKE har bevis for det, hvilket vil gøre det til fakta frem for teori
luuuuu (16) skrev:Og det giver vel også fin nok mening. Alt massen i vores univers må jo komme et eller andet sted fra. At vi flyder rundt i en suppe af ren energi hvori der også er andre universer er vel ikke helt usandsynligt.
Nu skal du så ikke glemme at det vi observere ikke er "udkanten af vores univers", men blot det vi kan observere fra tidernes morgen. Udkanten er så langt væk at vi aldrig nogensinde, end ikke i solens levetid, bare vil kunne komme tæt på at få lidt "lys" på sagen.
Desuden så er universets udvidelse en udvidelse af Rum/tid som sker med en langt større hastighed end lysetshastighed, så vi vil med en "normal bevægelse" aldrig kunne komme uden for grænserne af vores univers.
Skulle det dog kunne lade sig gøre, så ville du være et sted for fysikens love ikke er de samme som her. Der er ikke nødvendigvis en defination af massetiltrækning helt ned på nukleus niveau, eller nogen form for love der får os til at fungere. Skulle det dog være tilfældet, så er den måske stærkere, eller svagere end her. Så efter al sansynlighed vil jeg bare mene at du som individ ville holde op med at fungere instantivt.
luuuuu (16) skrev:Som konklusion kan jeg derfor sige, at de har stjålet min idé.
Desuden så er der et godt ordsprog der siger: "En filosof er blot en der skriver det ned vi alle tænker"
#21 En ting er en teori, noget andet er at havde målinger der understøtter denne teori..
Dog vil jeg da give dig ret i at jeg har hørt om selvsamme målinger før.
Adagio (9) skrev:I miss the good old days when the Earth was the center and everything was just spinning around our flat Earth
Ja det var tider... husk dog the myth of the flat earth.
"I alt mener forskerne at have fundet fire tegn på et sammenstød, der er sket ud fra den betragtning, at vores univers er som en boble i et større kosmos, hvor det støder sammen med andre "bobler"."
- Hmm... Er jeg den eneste der kommer i tanke på filmen "Men In Black" - en af de allersidste sekunder filmen, hvor en alien spiller med kugler, hvor en af dem er vores univers?
- Hmm... Er jeg den eneste der kommer i tanke på filmen "Men In Black" - en af de allersidste sekunder filmen, hvor en alien spiller med kugler, hvor en af dem er vores univers?
luuuuu (16) skrev:Det sjove er, det er ikke længe siden jeg fremlagde en meget lignende teori for en kollega, der er atomfysiker, at der var mere rundt om vores univers, at vores univers var en "bobbel", om man vil, i et meget større univers. Jeg spurgte ham mere præcist, at hvis vores univers "startede" et sted, og udvider sig med lysets hastighed som en bobbel, hvis man så for diskussionens skyld kunne bevæge sig hurtigere end lyset, og så bevægede sig udenfor boblen... Hvad ville der så ske?
Men han påstod meget hårdnakket at det kunne ikke lade sig gøre, og der var ingenting der ude, hvorefter jeg så måtte sige "Jaja, dig om det. Vi får se!"
Som konklusion kan jeg derfor sige, at de har stjålet min idé.
Og det giver vel også fin nok mening. Alt massen i vores univers må jo komme et eller andet sted fra. At vi flyder rundt i en suppe af ren energi hvori der også er andre universer er vel ikke helt usandsynligt.
Nej, for der vil intet være uden for sådan nogle felter. Selv om det er svært at forstå, så vil du ikke kunne eksistere uden for dit univers f.eks.
Ibankai (17) skrev:
Vi kan dårlig forstå størrelsen af vores egen bobbel og hvad der skabte den - og skal vi hører om teorier om universer ude for vores univers - som vi i forvejen ikke kender enden på? det lyder lidt fjollet? :P
Hvis man skal beskrive vores solsystem vil man have svært ved at beskrive det ud fra én planet eller solen alene. Så vil det give mere mening at beskrive alle planeterne og solen og deres indbyrdes sammenhæng.
Måske gør det sig også gældende hvis man skal beskrive universer. Det kan være at det i et større perspektiv viser sig at give god mening at beskrive multiverset, for derigennem at lære at forstå vores plads.
Coma (27) skrev:
Nej, for der vil intet være uden for sådan nogle felter. Selv om det er svært at forstå, så vil du ikke kunne eksistere uden for dit univers f.eks.
Chuck Norris kan godt ;)
SlettetBruger (4) skrev:Husk at være Kildekritisk... Det er Conar der har forfattet nyheden ^^
WTF?
Bærer du stadig nag over 911 diskussioneni 2009?
"truthers" vandt den diskussion flere år siden.....
http://buildingwhat.org/
scroll ned til "The Evidence"
og læs den her bog
http://sandiego.indymedia.org/media/2006/10/119637...
enough said.
Til debatten om Big Bang..
her er en lidt pædagoisk, MEGET forsimplet og nogensteder en smule skævt på teorierne, men jeg har valgt det da jeg synes det er en fordel for forklaringen til alle dem der ikke lige gider at læse Stephen Hawking igen igen..
Der er en grænse for hvor langt vi kan komme med relativitets teorien.
Den har den udfordring at den grundlæggende er en deterministisk teori.
(givet et sæt begivenheder i fortiden kan man forudse den nærmeste fremtid med meget høj nøjagtighed)
problemet er bare at når partikler kommer tæt nok på hinanden er deres opførsel bedre beskrevet med kvante teori - og hvad der af følger..
Kvante teori er en stokastisk model for opførsel af partikler der influerer og tilbage kobler på hinanden. Derfor er forudsigelserne af natur statistiske gæt, som man så kan bruge til at estimere et gæt med en given usikkerhed..
når der er partikler nok, i nok balance, bliver sandsynlighederne så store at det ser deterministisk ud, og kvanteteorien bliver upraktisk at regne med, da alt for mange detaljer skal med - og tit kan man slet ikke sætte så komplekse simuleringer op...
Situationer hvor relativitets teorien ikke længere er gyldig, ser i den relativistiske model ud som om at nogle "metrics" går mod uendelig, f.eks. tid, afstand, masse...
De tilfælde kaldes singulariteter i relativitets teorien.
Big Bang, sorte huller og den slags er singulariteter, som hvis relativitets teorien var gyldig over alt, vil indeholde uendelig masse, og pga den store masse have uendelig lille udbredelse, og ingen tid....
Det har alle mulige facinerende egenskaber som påvirker omgivelserne.
Disse påvirkninger er næsten eftervist, hvorfor man tror på big bang og sorte huller som værende meget plausible..
Hvis noget er tæt på en singularitet, vil omgivelserne opføre sig meget tæt på hvad man har forudset med en singularitet, så det er en rigtig god model indtil man kommer så tæt på at det alligevel ikke giver mening at regne på det..
Men:
Givet kvante teori må sortehuller nødvendigvis kollapse ved at udspy materiale indtil en balance er opnået i de forskellige inter-partikel kræfter.
Det betyder at makro skalaen, som relativites teorien beskriver godt, skaber sorte huller når der kommer en ubalance mellem energi og masse, hvor massen er så stor at energien fra kolliderende atomer ikke længere kan holde den fra at falde sammen mod 1 punkt.
I mikro skalaen vil alt den masse skubbe sig fra hinanden igen da der ikke er plads til den, og derfor vil hulerne opløses...
--
Lidt frækt kan man påstå at Big Bang er en tilnærmelse til hvad der er sket siden lige efter den grænse for masse tæthed som man kan regne på med relativitets teorien..
Hvad der var før det kan vi ikke rigtig modellere, det er for komplekst, men vi skal under alle omstændigheder skifte til en helt anden model, som ikke nødvendigvis foudser en begyndelse, men måske en sammentrækning, eller en masse -> energi -> masse konvertering... ?
- så når i siger den er bevist / ikke bevist er det lidt af en debat ...
men det er en god model..
her er en lidt pædagoisk, MEGET forsimplet og nogensteder en smule skævt på teorierne, men jeg har valgt det da jeg synes det er en fordel for forklaringen til alle dem der ikke lige gider at læse Stephen Hawking igen igen..
Der er en grænse for hvor langt vi kan komme med relativitets teorien.
Den har den udfordring at den grundlæggende er en deterministisk teori.
(givet et sæt begivenheder i fortiden kan man forudse den nærmeste fremtid med meget høj nøjagtighed)
problemet er bare at når partikler kommer tæt nok på hinanden er deres opførsel bedre beskrevet med kvante teori - og hvad der af følger..
Kvante teori er en stokastisk model for opførsel af partikler der influerer og tilbage kobler på hinanden. Derfor er forudsigelserne af natur statistiske gæt, som man så kan bruge til at estimere et gæt med en given usikkerhed..
når der er partikler nok, i nok balance, bliver sandsynlighederne så store at det ser deterministisk ud, og kvanteteorien bliver upraktisk at regne med, da alt for mange detaljer skal med - og tit kan man slet ikke sætte så komplekse simuleringer op...
Situationer hvor relativitets teorien ikke længere er gyldig, ser i den relativistiske model ud som om at nogle "metrics" går mod uendelig, f.eks. tid, afstand, masse...
De tilfælde kaldes singulariteter i relativitets teorien.
Big Bang, sorte huller og den slags er singulariteter, som hvis relativitets teorien var gyldig over alt, vil indeholde uendelig masse, og pga den store masse have uendelig lille udbredelse, og ingen tid....
Det har alle mulige facinerende egenskaber som påvirker omgivelserne.
Disse påvirkninger er næsten eftervist, hvorfor man tror på big bang og sorte huller som værende meget plausible..
Hvis noget er tæt på en singularitet, vil omgivelserne opføre sig meget tæt på hvad man har forudset med en singularitet, så det er en rigtig god model indtil man kommer så tæt på at det alligevel ikke giver mening at regne på det..
Men:
Givet kvante teori må sortehuller nødvendigvis kollapse ved at udspy materiale indtil en balance er opnået i de forskellige inter-partikel kræfter.
Det betyder at makro skalaen, som relativites teorien beskriver godt, skaber sorte huller når der kommer en ubalance mellem energi og masse, hvor massen er så stor at energien fra kolliderende atomer ikke længere kan holde den fra at falde sammen mod 1 punkt.
I mikro skalaen vil alt den masse skubbe sig fra hinanden igen da der ikke er plads til den, og derfor vil hulerne opløses...
--
Lidt frækt kan man påstå at Big Bang er en tilnærmelse til hvad der er sket siden lige efter den grænse for masse tæthed som man kan regne på med relativitets teorien..
Hvad der var før det kan vi ikke rigtig modellere, det er for komplekst, men vi skal under alle omstændigheder skifte til en helt anden model, som ikke nødvendigvis foudser en begyndelse, men måske en sammentrækning, eller en masse -> energi -> masse konvertering... ?
- så når i siger den er bevist / ikke bevist er det lidt af en debat ...
men det er en god model..
Som om at det ikke er nok, at skulle forholde sig til at universet er et uendeligt tomrum, hvor du kan slå smutveje igennem ormehuller, der findes sort stof der ikke kan måles, sorte huller der opsluger alt, ting der vejer uendeligt meget men ikke fylder noget, nu skal man fandme gange det hele med 4!
(eller også var det bare en regnefejl) ;)
(eller også var det bare en regnefejl) ;)
Kun mig der er mest imporneret over, at man måske overhovedet kan måle noget fra et tidligere univers? nyheden om at der kan være flere universer, kommer ikke som en overraskelse, selv hvis det bliver 100% bevist. men det er da for fedt, at vi her på jorden kan måle det, og fedt at et tidligere univers stadig har rester i vores univers
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.