mboost-dp1

ESA

SpaceX håber på bemandet Mars-rejse om 10 år

- Via CNET -

I kølvandet på annonceringen af Dragon V2-rumkapslen, der skal bringe astronauter til og fra den internationale rumstation i 2015, så har Elon Musk, stifter af SpaceX, i et interview udtalt, at han ser det som muligt, at der vil ske en bemandet mission til Mars om 10 år.

Målet kan se meget ambitiøst ud, men da Musk i 2002 startede firmaet SpaceX, var der næppe mange som troede, at det 10 år senere ville sende raketter ud i rummet og i dag har en kontrakt med NASA, hvor de allerede har sendt udstyr, mad osv til rumstationen fire gange.

Allerede fra starten da SpaceX blev stiftet, gjorde Musk det klart, at et af formålene var at flyve til Mars, for på et tidspunkt at etablere en bebyggelse.

En af måderne hvorpå SpaceX prøver at gøre en forskel, er ved at satse meget på genbrug, så det er muligt at holde udgifterne nede. Således forventes det, at den ny Dragon V2 rumkapsel, der kan lande blødt ved hjælp af raketmotorer, kan bruges op til 10 gange, inden det skal have et serviceeftersyn.





Gå til bund
Gravatar #1 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
18. jun. 2014 06:08
Nyheden skrev:

kan bruges op til 10 gange, inden det skal have et serviceeftersyn.


Jeg ville nok ikke være tryg hvis jeg skulle bruge den - "Det går sgu nok Aage, den skal først til service næste gang! Smut du bare med op!"
Gravatar #2 - Mr.Smiley
18. jun. 2014 06:13
#1 skal vi ikke bare håbe, at den nu lige bliver tjekket lidt inden da alligevel :)
Gravatar #3 - Slettet Bruger [4180674412]
18. jun. 2014 06:35
SpaceX kommer til at revolutionerer verdenen.

Hvis da ikke regeringen i US ødelægger det.
Gravatar #4 - mrtb
18. jun. 2014 06:51
#1 Til gengæld kan du være sikker på at den er driftstabil, modsat dem i dag, der aldrig har været afsted før :P

#0 GOGO Elon!
Gravatar #5 - HenrikH
18. jun. 2014 07:35
#1: Der er stor forskel på om et stykke teknik er til service, eller bliver efterset inden start - hvilket jeg antager at de gør (ellers er de nogle båtnakker af format).

Bilanalogi: Service er ind på et værksted for en grundig gennemgang af alting. Eftersynet er at du ser efter at alle målere og lamper ser ud til at virke når du drejer nøglen og tænder for bilens elektronik (inden du starter bilen).
Gravatar #6 - cnr
18. jun. 2014 07:56
#3

NASA fundes af den amerikanske regering, dvs det er den amerikanske regering der er med til at gør den revolution du snakker om muligt..
Gravatar #7 - Thinq
18. jun. 2014 08:31
#1/#5 Jeg tror roligt man kan regne med at der bliver lavet grundigt serviceeftersyn på sådan en rumkapsel hver eneste gang inden den skal fyres op igen. Men op til 10 gange kan den flyve inden significant refurbishment altså "betydelig renovering".
Gravatar #8 - kasperd
18. jun. 2014 08:54
Problemet ved at lande på raketmotorer er at man skal have brændstof med op til at lande med. Raketligningen fortæller os at brændstofforbruget vokser eksponentielt med delta-v. Hvordan har de løst det problem? For det er næppe nogen god idé at lave en raket der kan genbruges ti gange, hvis resultatet er at raketten skal være ti gange så stor og bruger ti gange så meget brændstof.
Gravatar #9 - henrique406
18. jun. 2014 09:13
5#

Tror du har alt for store tanker om nutidens service hos de autoriserede forhandlere. De skifter lidt olie, sparker lidt til dækkene, tjekker oliepinden, sparker lidt til dækkene, tjekker styretøjet, kikker lidt på dækkene. Og så bonger de en mange tusinde kroner for det yderst "grundige service".

Ripoff :(
Gravatar #10 - troldefar
18. jun. 2014 09:27
#8
Du overdriver. Du skal huske på at de kan bruge atmosfæren til at bremse kapslen ganske betydeligt med, inden de skal lande.
Det er samme metode rumfærgen og alle de andre bemandede flyvninger i rummet vi har benyttet. Så de skal slet ikke bremse så meget.
Se selv på linket, der viser de hvordan den bremser via varmeskjoldet:
http://sploid.gizmodo.com/first-look-at-dragon-v2-...
Og så er det kun selve kapslen der skal lande. Boostersektionen bliver smidt af, lige som på rumfærgen i sin tid.
Gravatar #11 - SAN
18. jun. 2014 10:01
#8 landingssystemet er det samme som launch abort systemet, så det kommer ikke rigtigt til at veje mere, da de jo alligevel skal have launch abort system med under alle omstændigheder.
Gravatar #12 - ibyte_dk
18. jun. 2014 11:47
Prøv at bruge en Mars mission i Kerbal Space Program som model. Så finder man ud af hvor hjernedødt meget brændstof, der skal bruges.
#8 Mars har en atmosfære primært af CO2. Selv om den er tynd, gør den, at der ikke skal bruges specielt meget brændstof til selve landingen. Men der skal bruges brændstof til at bremse ned og ramme et Mars kredsløb, hvorfra man kan lande.

Og Mars har markant højere tyngdekraft end månen. OG når man er lættet, og sluppet ud af Mars tyngdekraftfelt, så skal man accelerere op til jordens tempo og ind til jordens bane. Det kræver også store mængder brændstof.

Desuden er der noget med, at den korteste bane mellem jorden og Mars, kun er åben én gang hvert tredje år. For du kan jo ikke flyve i lige linje fra jorden til mars. Mellem de 2 planeter, vil faretøjet være i kredsløb om solen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login