mboost-dp1

newz.dk

Det offentlige indfører tvungen digital kommunikation fra 2015

- Via b.dk - , redigeret af Net_Srak

Det offentlige skal spare penge, og en af måderne er at spare på papir og porto. Derfor vil det offentlige indføre digital selvbetjening fra 2015. Det skriver Berlingske.

Ældre Sagen, som repræsenterer de ældre borgere, mener det er et problem, da mere end 390.000 danskere over 65 år aldrig benyttet sig af internettet ifølge Danmarks Statistik. Claus Blendstrup fra Ældre Sagen mener, at det dog er kommunens opgave at sørge for at de ældre stadig bliver betjent selvom de ikke kan benytte sig af internettet.

Ken Rindsig fra Kommunernes Landsforening er dog opmærksom på, at ikke alle danskere ved indgangen til 2015 vil være bekendt med internettet. Han udtaler at det som udgangspunkt er digital selvbetjening, og hvis der er specielle tilfælde kan betjeningen også ske ikke-digitalt. For eksempel vil Ken Rindsig udvælge nogle specifikke områder, der især er rettet mod ældre og lade betjeningen ske ikke-digitalt.

I forbindelse med overgangen til digital selvbetjening vil der også ske en efteruddannelse af medarbejderne, samt at målet er, at 80 % af alle henvendelser skal ske digitalt.

Federal Aviation Administration

Sikkerhedsproblemer med nyt system til kontrol af flytrafik

- Via CRN - , redigeret af Net_Srak

Et nyt system til overvågning og regulering af lufttrafik er så småt ved at blive rullet ud verden over. Fordelen ved systemet er, at det er billigere end nuværende systemer, og giver mulighed for tættere trafik i luften.

Den uafhængige sikkerhedsekspert Andrei Costin, fortalte på dette års Black Hat sikkerhedskonference, at der er problemer med sikkerheden i teknologien automatic dependent surveillance-broadcast (ADS-B), som systemet bruger.

Andrei Costin skrev:
The system would be vulnerable to pilots with bad intentions, pranksters, abusive users, criminals, terrorists, and even military actions, but it’s also true that the military has some ways to mitigate the effects that are not available to commercial or civil aviation.

Ifølge Costin vil udstyr til få hundrede dollars, blandt andet kunne bruges til at starte et DDoS-lignende angreb, hvor systemet fodres med et uendeligt antal ikke-eksisterende fly, indtil det bryder sammen, eller de personer som arbejder med det, ikke længere kan overskue mængden af fly.

I USA er der indtil videre brugt mere end 1 mia. dollars på at installere systemet, som er klar til at blive taget i brug. Andrei Costin fortæller, at flere af de sikkerhedsbrister han har opdaget, kan elimineres ved brug af kryptering, men dette vil betyde et større brug af båndbredde, som vil reducere systemets effektivitet.

DEFCON

Hack din garanti

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

En hacker, Darkred, har studeret garantierne, som virksomheder har på deres produkter, og flere af disse giver fordele hvis man registrerer dem, hvilket kan udnyttes.

For eksempel er det muligt hos Amazon at få 1 måneds gratis Amazon Prime-abonnement. Ved at studere serienumre er det ifølge Darkred muligt at finde frem til nye valide numre, og på den måde snyde sig til fordele.

Darkred har blandt andet studeret serienummerne fra Apple. Her har han fundet ud af, at de første fire tegn er fabrikken, de næste fire tegn er unikke, mens de sidste fire tegn er model og farve.

På den baggrund er det muligt at enten gætte sig til nye numre, eller lave en algoritme, som kan generere dem.

Andre firmaer bruger lignende formater til serienummere, nogle sågar blot fortløbene nummerserier. Darkred konkluderer, at firmaerne ofte gør for lidt ud af at sikre sine serienumre.

Western Digital Corp.

Western Digital igen verdens største harddisk producent

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

Western Digital har indtil videre ikke solgt så mange harddiske som sidste år, men har til gengæld haft rekordomsætning og overskud, hvilket skyldes de høje harddiskpriser efter oversvømmelserne i Thailand sidste år. I andet kvartal overhalede WD Seagate i solgte antal enheder.

John Coyne, Western Digital skrev:
“Fiscal 2012 was one of the most challenging and exciting years in our 42-year history. While responding to two major natural disasters and completing the largest acquisition in the history of the industry, we achieved year-over-year revenue growth of 31% and more than doubled earnings per share.

I regnskabsåret 2012 havde Western Digital en omsætning på $12,5 milliarder, samt et overskud på $1,6 milliarder. Sammenlignet med sidste år hvor WD havde en omsætning på $9,5 milliarder og et overskud på $726 millioner. I år har de solgt godt 71 mio. enheder, hvilket er 5 mio. enheder mere en Seagate.

Samsung

Lukning af søgefunktion i Galaxy S3 var en fejl

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Som vi kunne fortælle her på siden torsdag, fjernede Samsung ved en opdatering dele af søgefunktionaliteten på den internationale udgave af deres Galaxy S3 smartphone (GT-i9300).

Selvom modellen ikke sælges i USA, blev der spekuleret i, om tiltaget skyldtes frygt for, at Apple ville bringe, en igangværende amerikansk patentstrid om søgefunktionen i Samsungs Galaxy telefoner, udenfor USA.

Samsung har nu meddelt, at ændringen i søgefunktionen på den internationale model af deres telefon var en fejl. Ændringen skulle tilsyneladende kun have været lavet på nogle amerikanske Samsung modeller.

Samsung meddeler, at søgefunktionen vil blive rettet tilbage i en opdatering, der kommer en af de nærmeste dage.

Sega

Så meget koster en Iron Man

- Via HowToGeek - , redigeret af Pernicious

Hjemmesiden MoneySupermarket.com har lavet en beregning på, hvad det koster at være som Tony Stark. Dette er inklusive de forskellige dragter, biler og hus.

Ifølge deres infografik koster en Arc Reactor $36 millioner, mens AI Jarvis koster $10 millioner. Der er også en pris på computersystemet i selve dragten og heads up displayet (HUD), som koster cirka $55 millioner. Alt i alt koster en enkelt dragt cirka $110 millioner.

Med flere forskellige dragter, nogle superbiler og et hus beløber det sig i alt til $1.6 milliarder.

Pwnie Awards

Dette års Pwnie Awards vindere er fundet

- Via PCmag - , redigeret af Net_Srak

På sikkerhedskonferencen Black Hat, der netop er afsluttet, uddeler de hvert år priser for at fejre årets største resultater og fejl indenfor sikkerhedsbranchen.

Nogle af dette års vindere blev:

Epic Fail Award
Blev modtaget af en udvikler fra F5 Networks, for deres bommert med at putte en SSH private authentication key firmware på deres netværksenheder, og dermed give alle mulighed for at logge ind som root.

Best Client Side Bug
Gik til både Pinkie Pie og Sergey Glazunov, som det begge lykkedes for, at bryde sikkerheden i Googles Chrome browser og eksekvere ekstern kode. Dommer Dino Dai Zovi bemærkede at, det var prisuddelingens første “two Pwnies, one cup”.

Best Server-side bug
Vundet af Sergei Golubchik for hans opdagelse af et sikkerhedshul i MySQL, der kunne bruges til at logge ind som root.

Best Privilege Escalation Bug
Tildelt Matthew “j00ru” Jurczyk for hans opdagelse af en fejl i kernen på alle 32-bit udgaver af Windows, som kunne bruges til at overtage systemet.

Most Innovative Research
Gik til Travis Goodspeed for hans forskning indenfor pakker-i-pakker til at smugle pakker ind i et netværk.

Hver vinder modtog en My Little Pony dukke malet med guldspray.

SXC - flaivoloka

Til kamp mod polymorf-malware

- Via PCmag - , redigeret af Pernicious

Polymorf-malware ændrer konstant sig selv, og kan derfor være svær at opdage ved brug af signatur-filer, som er den mest udbredte metode til detektering i sikkerhedssoftware.

På dette års Black Hat konference, der netop har været afholdt i Las Vegas, præsenterede Mario Vuksan og Tomislav Pericin fra sikkerhedsfirmaet Reversing Labs et nyt open source-projekt, der skal ændre på dette.

Deres framework, File Disinfection Framework (FDF), er sponsoreret af DARPAs CFT (Cyber Fast Track) program, og skal gøre det nemmere at udvikle teknikker til desinficering af systemer inficeret af polymorf-malware samt reducere muligheden for fejl under den komplicerede proces.

Mario Vuksan, Reversing Labs skrev:
Disinfection is like surgery. You must remove the offending payload, make sure there’s no remaining malignant content, and close up the incision. It’s a very delicate process. Failure can have severe consequences.

Frameworket indeholder blandt andet en x86-emulator, som kan bruges til at køre og analysere et stykke malware samt værktøjer til at analysere, om filer er blevet desinficeret korrekt uden at ødelægge den originale fil. Indtil videre virker frameworket på 32-bit og 64-bit Windows-systemer. En Linux version er lige på trapperne.

Google Inc.

Google introducerer håndskriftsøgning

- Via Google Blog - , redigeret af Net_Srak

Det er typisk ikke så nemt at skrive på en touch baseret enhed, som med et rigtigt tastatur. Dette vil Google gøre noget ved med indførelse af håndskriftsøgning på mobile enheder. Der findes allerede stemmebaseret søgning til både Android og iOS, men der kan være situationer hvor det ikke er muligt at snakke.

Håndskriftsøgning er nu tilgængelig på google.com, håndskrift søgning understøttes af iOS5+, Android 2,3+ og Android 4.0+. Søgefunktionen bruger hele skærmen og er ikke begrænset til et lille område som eks. et virtuelt tastatur er det.

En video der demonstrerer funktionen kan ses herunder.

OLPC Foundation

OLPC bliver touch baseret

- Via Slashgear - , redigeret af Net_Srak

Næste generation af projektet One Laptop Per Child (OLPC) vil bliver touch-baseret. OLPC har indgået en aftale med Neonode om brug af deres multisense-teknologi. Den næste OLPC med navnet XO Touch vil være udstyret med en 7,5” multitouchskærm. Skærmen kan roteres rundt, så den kan bruges som tablet og vil kunne bruges udenfor i kraftig sollys.

Den kommende XO Touch skulle have en pixeltæthed på 300 PPI, dertil kommer, at den registrerer bevægelser på skærmen 1.000 gange i sekundet og kun bruger 2W under load.

Der er endnu ingen udgivelsesdato eller pris for XO Touch, men den forventes at komme senere på året. Den nuværende OLPC ligger på 75 dollars og den næste XO-3 forventes at koste under 100 dollars. Når XO Touch kommer i handlen, forventes den at have en alternativ strømkilde som solceller eller håndsving.