mboost-dp1

Mozilla

MWC: Samsung fravælger Firefox OS

- Via CNet Reviews - , redigeret af Net_Srak

Mozilla fremviste for nyligt deres bud på to smartphones, som anvender deres nyudviklede styresystem til telefoner, Firefox OS. Flere producenter er interesseret i det nye OS, men fra verdens største producent af mobiltelefoner, får Mozilla den kolde skulder.

Oplysningerne kommer fra en unavngiven leder fra Samsung i forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona. Samsung har tidligere meldt ud, at de ved siden af Android, vil udgive telefoner med Tizen, der er baseret på Linux.

Hos Mozilla er det givetvis et tab ikke at få Samsung med, men blandt de producenter de har fået opbakning fra, finder man Alcatel, Huawei, LG og ZTE.

Det er primært på low-end-markedet Mozilla håber at kunne få fodfæste, men har også en kraftigere smartphone, Geeksphone Peak. Mozilla forventer at have de første telefoner på markedet i løbet af andet kvartal i år.

Google Inc.

WSJ: Samsungs popularitet er potentielt et problem for Google

- Via Wall Street Journal - , redigeret af Pernicious

Samsung er i dag verdens største producent af mobiltelefoner og smartphones, hvilket i høj grad skyldes salget af Android baserede telefoner.

Ifølge Wall Street Journal, så har Googles chef for Android Andy Rubin, på et internt møde i efteråret 2012 sagt, at Google var meget glade for Samsungs succes, da det også giver flere penge i kassen hos Google. Pengene kommer primært fra reklamer, via apps som YouTube og søgning, apps Samsung bundler med alle sine Android-enheder.

På grund af deres store markedsandel, er Google dog også bekymrede for, at Samsung eksempelvis vil udnytte deres størrelse, til at få en større del af reklamekagen, hvor det formodes at de i dag får 10 %.

Google ser derfor gerne, at andre producenter af Android-enheder får større succes, så Samsung ikke er så dominerende.

SXC - Woodsy

MWC: Samsung vil understøtte Visa’s NFC betalingsservice

- Via CNet Reviews -

Samsung og Visa har offentliggjort, at Samsung med sin næste generation af produkter, her forventes det at der hentydes til Galaxy S IV, vil understøtte Visa’s nye PayWave system, der tillader betaling via NFC.

Samarbejdet sker ved, at Samsung tilslutter sig Visa Ready Partner Program, der blev annonceret i fredags og skal hjælpe med at få godkendt forskellige enheder så som smartphones, til at kunne foretage betalinger.

Betaling ved brug af sin smartphone er endnu ikke ret udbredt i vesten, men med Samsung som en del af Visa Ready Partner Program håber Visa, at kunne gøre det mere almindeligt, da Samsung allerede har tage NFC til sig og tilbyder det i flere af sine produkter, ikke mindst Samsung Galaxy S III.

i-mate

MWC: Windows 8 smartphone på vej

- Via Seattle Times Blog -

Det amerikanske firma i-mate har luftet en ny telefon, der ved første øjekast minder om en Windows Phone 8, men i stedet for telefon-styresystemet, anvender den Windows 8 Pro.

Det kan lade sig gøre, fordi den er bygget på en x86-CPU fra Intel (Clover Trail), samme processor som har fundet vej til flere Windows 8 tablets.

Der er tale om en smartphone med en 4,7″ 720p skærm, 2 GB RAM, 64 GB lagerplads og understøttelse af HSPA+ og LTE. Navnet bliver “intelegent”.

Selve telefonen forventes at koste $750, men det vil blive muligt at købe en samlet pakke med 23″ touchskærm, dock og 10″ tablet til $1.600, der alt sammen drives at telefonen.

Med telefonen håber i-mate at vinde markedsandele på smartphonemarkedet. Her går de ikke efter Apple og Samsung, men BlackBerry, idet de vil henvende sig til erhvervslivet. Målet er at lancere telefonen i løbet af sommeren.

Samsung

MWC: Samsung annoncerer mediecenter til din smartphone

- Via engadget - , indsendt af zymes

På Mobile World Congress har Samsung fremvist deres HomeSync, der er en lille kasse, som rummer en 1 TB harddisk. Der er ikke kun tale om ekstern lagerplads til for eksempel billeder og film, men et helt mediecenter.

Ud over harddisken komme HomeSync med en 1,7 GHz dualkerne ARM processor, 1 GB RAM, 8 GB flashram, Bluetooth 4.0, 802.11n 2,4 og 5 GHz, Gigabit Ethernet, optisk lydudgang og HDMI 1.4 udgang.

Som styresystem anvendes Android Jelly Bean, der blandt andet holder styr på indholdet, som kan gemmes for otte forskellige brugere. Disse kan vælge at gøre indholdet privat, eller dele det med de andre.

Har man en af Samsungs Galaxy-enheder, er det muligt at streame indhold direkte fra disse til ens fjernsyn via HomeSync.

Samsung vil begynde at sælge enheden i april, til en pris på 2.499 kroner.

LG Electronics

LG køber WebOS af HP

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

LG har købt WebOS af HP, og giver dermed det ellers døde operativsystem endnu en chance. LG har dog ikke i sinde at bruge WebOS på sine telefoner, men på sine fjernsyn.

Aftalen betyder, at LG får kildekoden til WebOS, tilhørende dokumentation, alle hjemmesider relateret til WebOS, samt ansætter programmører fra HP, der har haft med systemet at gøre. Derudover får LG de licenser og patenter til systemet, som HP i sin tid overtog fra Palm, der oprindeligt udviklede WebOS.

LG fokuserer på Android til sine smartphones, og vil derfor kun bruge WebOS til at tilbyde smart tv-funktionalitet på sine fjernsyn. LG lover alligevel, at de vil fortsætte udbudet af support til Palm-brugere, der benytter nuværende WebOS-produkter.

Nvidia

MWC: Første benchmarks af Nvidias Tegra 4

- Via engadget - , redigeret af Pernicious

Nvidia har på sin stand ved Mobile World Congress i Barcelona, stillet nogle udviklingsenheder op af enheder, der bruger firmaets nye Tegra 4 processor.

Nvidia opfordrer til at benchmarke testenhederne, hvilket mange har valgt at gøre, heriblandt Engadget.

Sammenlignet med Tegra 3 enheder, så var Tegra 4 generelt 3 til 4 gange hurtigere i testene Quadrant (v2), AnTuTu, SunSpider og CF-Bench. Engadget påpeger dog, at tallene de har for deres Tegra 3 enheder, er baseret på ældre versioner af det software, der blev brugt til at teste Tegra 4 med, så de endelige tal kan variere lidt.

Tegra 4 er den første processor af den nye generation som det har været muligt at teste. Det forventes at Samsungs Exynos 5 og Qualcomms Snapdragon 800 vil levere ydelse i samme klasse, da de ligesom Tegra 4 er baseret på ARM’s Cortex A15 arkitektur.

SXC - flaivoloka

Rejseplanen ramt af DDoS-angreb

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious , indsendt af nielhardt

Rejseplanen.dk blev søndag ramt af et DDoS-angreb, der tvang alle virksomhedens tjenester i knæ. Det skriver Version2.

Hjemmesiden rejseplanen.dk er hovedtjenesten, som resten af firmaets udbud afhænger af, så da den gik ned, mistede blandt andet Rejseplanens mobilapplikationer sin funktion.

DDoS-angrebet stod på det meste af søndagen, og kom fra et botnet, der blandt andet indeholdte danske computere. Rejseplanen arbejder stadig på at få løst problemerne, der er opstået som følge af angrebet, og derfor kan man stadig risikere at opleve, at firmaets hjemmeside og tjenester er langsomme eller slet ikke virker.

Angrebet kan være det seneste i hvad, der virker til at være en bølge af angreb mod større danske internetsider. På det seneste er blandt andet Ekstra Bladet og BT også blevet ramt af DDoS-angreb.

Mozilla

Firefox vil blokere tredjeparts-cookies som standard

- Via Web Policy - , redigeret af Net_Srak

Mozilla vil inden længe indarbejde en ændring i deres Firefox-browser, der betyder, at browseren som standard vil blokere tredjeparts-cookies.

Ændringen betyder, at Firefox kommer til at fungere på samme måde som Safari, der allerede blokerer tredjeparts-cookies som standard.

Collateral impact should be limited. Safari’s cookie policy has been in place for over a decade, and it is included in both the desktop and iOS versions of the browser. A few websites may require a tiny code change to accommodate Firefox in the same way as Safari.

Ændringen har til mål at komme med i Firefox 22, og browseren er i øjeblikket på version 19. Eftersom det kun er standardinstillingen, der ændres, kan man som Firefox-bruger dog allerede vælge manuelt at slå tredjeparts-cookies fra.

Tredjeparts-cookies bruges af mange reklamører til at spore brugeres adfærd på nettet, så de nemmere kan vise relevante reklamer til disse brugere. Når disse cookies blokeres, er det kun hjemmesider, som brugeren direkte besøger, der kan sætte cookies på computeren.

Flickr - John Pavelka

Nordkorea klar med 3G-netværk til udenlandske besøgende

- Via The Next Web - , redigeret af Net_Srak

Nordkorea har for første gang lanceret 3G-dækning i landet, som giver fri adgang til internettet. Den frie adgang til internettjenester via mobilnettet er dog kun for udenlandske besøgende, da landets egne indbyggere ikke får adgang til hele netværket.

Nordkoreanere vil kun kunne benytte 3G-netværket til SMS, MMS, videoopkald samt besøg af den statsdrevne avis Rodong Sinmun på nettet. Resten af internettet vil dog være utilgængeligt, medmindre man er turist i landet.

Netværket drives af Korea Post and Telecommunications Corporation samt egyptiske Orascom.

Nordkorea er for nyligt også begyndt at tillade, at udenlandske besøgende kan medbringe deres egen telefon til landet. Tidligere krævede landet, at man overlod sin mobil til myndighederne, når man besøgte landet.