Er man en Office 365 kunde hos Microsoft, kan man se frem til ubegrænset lagerplads i Microsofts OneDrive. De nye regler træder i kraft med det samme, men de første der kan nyde godt af den ubegrænsede plads er Office 365 Home, Personal og University kunder.

Microsoft vil over de næste måneder automatisk opgradere alle deres Office 365-kunder til, at have ubegrænset OneDrive plads. Hvis man gerne vil med på vognen så hurtigt som muligt, kan man skrive sig op hos Microsoft for at komme forrest i køen.

Erhvervskunder må vente lidt længere end de private kunder, da Microsoft først vil begynde at opgradere disse i starten af 2015. Erhvervskunder har dog allerede 1 TB per bruger.

Google står i spidsen af en række investorer, der tæller firmaer som Qualcomm, Legendary Entertainment og Vulcan Inc., der tilsammen har skudt godt 3,2 milliarder kroner i det relativt ukendte firma Magic Leap, der arbejder på hvad de kalder en revolutionerende form for Augmented Reality (AR).

Google arbejder selv på noget lignende med Google Glass, men Magic Leap går langt videre. Der er ikke kommet meget ud om teknologien Magic Leap arbejder på, men målet er at blænde den rigtige verden sammen med computergeneret grafik, på en måde hvor det virker helt naturligt.

Teknologien kaldet Magic Leap for Dynamic Digitized Lightfield Signal, der ifølge Magic Leap giver en så imponerende oplevelse, at det nærmest kun kan beskrives som magi.

Google må mene, at der er noget om snakken. Udover at Google investerer en masse penge, bliver Sundar Pichai, der er Googles øverste chef for Android, Chrome og Apps, en del af Magic Leaps bestyrelse. Det sker ellers meget sjældent at Pichai deltager i bestyrelser. Det er desuden Google selv, som står bag investeringen og ikke et af deres investeringsselskaber, hvilket igen fremhæver hvor vigtigt dette er for Google.

Thomas Tull, der er chefen for Legendary Pictures, er blandt de få, som rent faktisk har prøvet teknologien og han var meget imponeret.

Thomas Tull, Direktør Legendary Pictures skrev:

It was incredibly natural and almost jarring — you’re in the room, and there’s a dragon flying around, it’s jaw-dropping and I couldn’t get the smile off of my face.

Samsung er den eneste af de store producenter af mobile enheder baseret på Android, der har gjort meget ud af sikkerhed, i form af deres KNOX-funktionalitet.

Som den første producent af mobile enheder til konsummarkedet, har Samsung fået godkendt en række af sine Galaxy-produkter, Galaxy S4, Galaxy S5, Galaxy Note 3, Galaxy Note 4, Galaxy Note 10.1 (2014 Edition), Galaxy Note Edge, Galaxy Alpha, Galaxy Tab S 8.4, Galaxy Tab S 10.5 og Galaxy IPSEC VPN klienten, af NSA, til at de nævnte modeller, må bruges til håndtering af fortrolige oplysninger.

Samsung ser tilføjelsen af deres produkter på “Commercial Solutions for Classified Program Components List”, som en anerkendelse af KNOX. Tidligere på året opnåede Samsung en lignende godkendelse fra de engelske myndigheder.

Samsung har doneret en stor del af KNOX til Google til brug i Android, så Android Lollipop derfor har en række af funktionerne fra KNOX som standard.

På bredbåndsområdet har elselskaberne og TDC længe været indædte rivaler, hvor TDC har slået på tromme for, at det ikke var nødvendigt med fiber ud til slutkunder, mens elselskaberne under Waoo, har promoveret hastighedsgaranti og symetriske hastigheder.

Et af de store elselskaber i Waoo, trekantsområdet forsyningsselskab Trefor, trækker sig nu ud af Waoo samarbejdet, da Trefor netop har indgået en strategisk samarbejdsaftale med TDC om, at TDC fremover skal drifte Trefors fibernet, der i dag er tilsluttet 95.000 husstande.

TDC vil med aftalen kunne tilbyde sine egne produkter, mens Trefor fortsætter med deres eksisterende produkter. TDC ville gerne have købt Trefors fibernet, men det blev til en lejeaftale i stedet for. Trefor ejer derfor stadig fibernettet og har ansvaret for dette.

TDC og Trefor ser aftalen som historisk og håber at det vil give bedre udnyttelse af fibernettet. Flere oplysninger omkring samarbejdet kan findes her.

I går var Mars vært for en begivenhed, der kun sker en gang hver en million år. En komet fra Oortskyen, der er rester fra solsystemets dannelse og er i kredsløb omkring solen i en afstand af op til 100.000 AU, passerede meget tæt forbi Mars. Til sammenligning er 1 AU den gennemsnitlige afstand fra Jorden til Solen, eller godt 150 millioner km.

Kometen der har navnet Siding Springs, opkaldt efter det observatorium i Australien, der opdagede den i januar i år, passerede Mars i en afstand af kun 139.500 km, eller en tredjedel af afstanden mellem Jorden og Månen, med en hastighed på godt 200.000 km/t.

Dette var tæt nok til, at NASA måtte sende sine satellitter, Maven, Mars Reconnaissance Orbiter og Mars Odyssey, i dækning bag Mars da kometen passerede, så de ikke blev ramt af de partikler, der følger med i halen af kometen.

Efter passagen af Siding Springs har alle satellitter meldt tilbage med, at alt fungerer som normalt. Nu afventer astronomerne data fra de observationer satellitterne foretog af kometen, men dette kan tage flere dage at få sendt til Jorden.

De tre satellitter var ikke de eneste NASA havde rette mod kometen, Mars roverne deltog også, ligesom Hubble, Kepler, Swift, Spitzer, Chandra, Near-Earth Object Wide-field Infrared Survey Explorer (NEOWISE), Solar TErrestrial RElations Observatory (STEREO), Solar and Heliophysics Observatory (SOHO) og Balloon Observation Platform for Planetary Science (BOPPS) også deltog.

Det er første gang, at astronomer har haft mulighed for, at observere et objekt fra Oortskyen så tæt på, hvorfor alle sejl er sat, for at indhente så meget data som muligt. Siding Springs har brugt en million år på at rejse fra Oortskyen til det indre solsystem.

Et af verdens største firmaer inden for forsvarsindustrien Lockheed Martin, har en af verdens vel nok mest kendte, men samtidigt mest hemmelighedsfulde afdelinger, Advanced Development Programs bedre kendt som Skunk Works, der har stået bag nogle af USA mest tophemmelige projekter inden for luftfart, så som U-2, SR-71 Blackbird, F-117 Nighthawk og F-22 Raptor.

Det er dog ikke kun fly Skunk Works arbejder med, således har de netop meddelt, at de arbejder på et nyt revolutionerende projekt inden for fusionsenergi. Projektet, der hedder Compact Fusion, arbejder på at have en fungerende fusionsreaktor klar om 10 år, der kan producere 100 MW.

Navnet Compact Fusion stammer fra designet, der gør, at reaktoren vil kunne producere lige så meget energi som den planlagte ITER-reaktor, der bruger Tokamak-designet, ved en størrelse, som er 10 gange mindre.

På grund af den langt mindre størrelse kan forskerne hos Skunk Works meget hurtig gå fra design til prototype, noget der kun tager et år for dem, hvilket gør udviklingen ekstremt hurtig i forhold til de store reaktorer.

Hvis det lykkedes for Lockheed Martin at leve op til sine mål, vil det være en kolossal omvæltning inden for energiproduktion, hvor man pludselig vil have uendelig energi uden giftige biprodukter.

En video hvor projektet beskrives kan ses herunder.

Sammen med lanceringen af den nye version af Android, Lollipop, lancerede Google også sædvanen tro nye Nexus enheder.

Der var dog ingen overraskelser her, da oplysninger om producenter og specifikationer alle var lækket inden tid, både for den nye smartphone Nexus 6 og den nye tablet Nexus 9.

Nexus 6 blev som rygtet en 6 tommers udgave af Motorolas Moto X, udstyret med bedre specifikationer i form af en 6 tommer stor QHD AMOLED-skærm og en Snapdragon 805 quadkerne-processor, der arbejder ved 2,7 GHz og har 3 GB RAM. Det mest overraskende ved Nexus 6 er nok prisen, hvor Nexus modeller normalt har været ret billige, vil Nexus 6 få en vejledende udsalgspris på 649 dollars, hvilket er på niveau med konkurrenterne.

Nexus 9 levede også op til sine rygter, der sagde, at den ville blive produceret af HTC og have en Nvidia Tegra K1 64 bit-processor. Størrelsen er på 8,9 tommer og skærmen har en opløsning på 2048×1536 pixels. Prisen for den nye tablet starter ved 399 dollars.

Tilbage i juni ved Google I/O-konferencen løftede Google for første gang sløret for den næste version af Android, kaldet Android L. Sidenhen har der været mange spekulationer om, hvad L stod for og hvad versionsnummeret ville blive.

Det officielle navn blev Android Lollipop og versionsnummeret er denne gang rundet op til 5. Den helt store nyhed er redesignet af brugeroverfladen, hvilket Google kalder Material Design, der er et skifte i samme størrelsesorden som da iOS gik fra version 6 til 7.

En anden stor nyhed er Androids nye runtime-miljø ART, der afløser det gamle DALVIK. ART blev delvist introduceret med Android 4.4, men er nu standard i version 5. Det nye runtime-miljø er langt mere effektivt og skulle give en generel ydelsesforbedring.

Strømstyringen er også blevet forbedret, hvilket skulle give op til 90 minutters længere batterilevetid. Multibrugerfunktionen Android indførte for tablets, er nu også kommet til smartphones, ligesom udviklere er blevet tilgodeset med over 5.000 nye API’er.

Dropbox melder hus forbi, i den seneste sag om lækkede brugeroplysninger, hvor hackere siger de har fået fat i 7 millioner brugerkonti inkl. kodeord til Dropbox.

I følge Dropbox stammer oplysningerne ikke fra dem, men fra andre tjenester på nettet, der er blevet kompromitteret tidligere, hvor hackere efterfølgende har testet disse konti op mod populære tjenester.

Eftersom mange genbruger deres loginoplysninger til flere tjenester, kan et enkelt hack derfor nemt betyde, at mange andre tjenester end den hackede også kan tilgås.

Det anbefales derfor meget kraftigt, at man aldrig genbruger loginoplysninger på tværs af tjenester, for at forhindrer sager som denne. Bruger man mange tjenester, kan det være en god idé, at bruge en anerkendt passwordmanager-applikation, der kan synkronisere mellem flere enheder, ligesom brugen af to-faktor godkendelse anbefales de steder det understøttes, eksempelvis hos Dropbox.

Forskere fra Nanyang Technology University har opnået et gennembrud inden for opladning af li-ion batterier, ved at ændre på anoden.

Forskerne har udskiftet den traditionelle anode lavet af grafit med en lavet af en gel-baseret blanding af titaniumdioxid. For at øge effektiviteten af de kemiske processer, har forskerne lavet nanorør af titaniumdioxiden, hvilket øger hastigheden markant for, hvor hurtig de kemiske processer kan finde sted.

Med den titaniumbaserede anode, kan et li-ion batteri oplades til 70 % kapacitet på bare 2 minutter. En anden væsentlig effekt ved brugen af den nye anode er, at et batteri vil kunne klare 20 gange så mange opladninger. Et normalt li-ion batteri kan normalt holde til 500 opladninger, hvor den nye batteritype kan klare 10.000 opladninger, hvilket normalt vil svare til 20 år.

Universitetet har allerede patenteret teknologien og har fået flere henvendelser fra batteriindustrien. Titaniumdioxid findes i store mængder og er nemt at producere. At lave den gel-baserede nanorørs anode er, ifølge forskerne, også nemt, hvorfor de forventer teknologien hurtigt vil kunne indføres af batteriindustrien.