mboost-dp1

Waymo

Dilemma-forskning: Disse mennesker må køres ned af selvkørende biler

-

Forskere har indsamlet millioner af svar med et dilemma-spil for at afgøre, hvem en selvkørende bil bør køre ned i en given situation.

Forskere ved MIT har lavet et dilemmaspil, der skal hjælpe med at udvikle AI til selvkørende biler, som kan afgøre, hvem der etisk set bør blive kørt ned i en given situation – hvis nogle absolut skal køres ned. (mere…)

Facebook

Efter GDPR og skandaler: Antal Facebook-brugere falder i Europa

- , indsendt af arne_v

Efter blandt andet Cambridge Analytica-skandalen og indførelsen af GDPR, er antallet af aktive Facebook-brugere faldet i Europa.

Antallet af aktive Facebook-brugere er faldet i de sidste halve år. Dette kan være på grund af skandaler som Cambridge Analytica-sagen og ændringerne, som Facebook har været tvunget til at sætte i værks efter EU’s nye persondataforordning, GDPR.

Det skriver Business Insider.

Indtil første kvartal i 2018 steg antallet af aktive brugere på Facebook. Her toppede de med 377 millioner månedlige aktive brugere i Euruopa, men dette tal er siden faldet til 375 millioner.

Daglige aktive brugere i Europa er ligeledes faldet fra 282 millioner i første kvartal 2018 til 278 millioner i tredje kvartal.

Efter at Facebook afslørede de mange og dyre ændringer, som de blev nødsaget til at indføre efter GDPR, så faldt selskabets aktier også med 25 procent – læs mere her.

OnePlus

Anmelderne: OnePlus 6T er stadig bedst til prisen trods mangler

-

OnePlus har igen lavet en top-smartphone, der er billigere end konkurrenternes – trods nye og gamle mangler.

Anmelderne har testet OnePlus 6T. Ligesom OnePlus 6 fra tidligere i år, så er den nye 6T noget af det bedste, man kan få til prisen. (mere…)

Apple

Apples 5G-iPhone kommer angiveligt i 2020

-

Apples næste iPhones bliver angiveligt uden 5G – de får først 5G i 2020.

Blandt andre Xiaomi og Huawei er på vej med 5G-telefoner, men Apple-fans må vente lidt længere på den nye internet-teknologi. Der kommer nemlig angiveligt først en iPhone med 5G i 2020.

Det fortæller kilder til FastCompany.

Det betyder, at de iPhones, som Apple forventes at afsløre i 2019, ikke vil understøtte 5G.

Der skrives også, at Apple har planer om at bruge Intels 8161 5G modem-chip, men der er problemer med varme-spredning, som først skal løses.

Apple har også talt med chip-leverandøren Mediatek som Plan B.

Apple

Apple vil angiveligt begynde at tilbyde reparation af ældre iPhones og MacBooks

- , indsendt af Ufomekaniker

Apple er angiveligt på vej til at tilbyde reparationer af gamle iPhones og Mac-computere.

Normalvis stopper Apple med at tilbyde officiel reparation af deres enheder, når der er gået mere fem til syv år. Men et nyt initiativ med navnet “Repair Vintage Apple Products Pilot” vil angiveligt betyde, at de tilbyder reparation af ældre enheder.

Det fortæller kilder til 9To5Mac.

IPhone 5 og begge Macbook Air-modeller fra 2012 vil begge være inkluderet i programmet fra start af.

Derudover vil Apple tilføje iPhone 4s og deres 15-tommers MacBook Pro fra 2012 i slutningen af november.

I december bliver der tilføjet flere ældre produkter til initiativet som Apples 13-tommers MacBook Pro fra slutningen af 2012, deres 13-tommers MacBook Pro fra starten af 2013 og deres Mac Pro fra midten af 2012.

Pilot-programmet tilbyder dog kun reparationer, hvis de relevante reservedele er tilgængelige.

Currant

Ny AI-styret smart-stikkontakt anbefaler muligheder for strømbesparing

-

Currant Smart Outlet er en smart-enhed, man sætter i stikkontakten, der kommer med anbefalinger til, hvordan man kan spare strøm.

Startup-selskabet Currant har lavet en smart-enhed, der både gør det muligt at forbinde sin smart-højtaler til en stikkontakt, men som også kan anbefale, hvordan du kan spare strøm.

Det skriver VentureBeat.

Currant Smart Outlet virker ved hjælp af en app, der viser, hvor meget og hvor henne, man bruger mest strøm.

Med appen kan man indstille stikkontakter, så de passer til ens rutine, eller man kan bruge smart-stikkontakten i en uge, hvorefter den via AI selv kan regne ud og anbefale, hvordan du kan spare strøm.

Currant Smart Outlet kan fås både i en wifi- og Bluetooth-version, der har amerikanske priser på henholdsvis 49,99 dollars og 59,99 dollars.

LG

LG viser angiveligt snart sammenrullet OLED-fjernsyn og foldbar telefon

-

Ved næste års CES vil LG angiveligt vise både et OLED-fjernsyn, der kan rulles sammen, og en telefon med foldbar skærm.

LG har før vist en protype af et OLED-TV, der kan rulles helt sammen ned i en kasse, men nu er de tilsyneladende klar til at vise et rigtigt produkt frem ved CES-showet i januar sammen med en telefon med foldbar skærm.

Det viser interne dokumenter, som Engadget har fået adgang til.

OLED-fjernsynet, der kan rulles sammen, er en af de primære elementer ved LG’s show næste år, hvilket kunne tyde på, at de vil udgive TV’et som et rigtigt produkt i løbet af næste år.

Dokumenter viser også, hvad Evan Blass, der er kendt for at lække tech-information, allerede havde delt information om – nemlig at LG vil fremvise en telefon med foldbar skærm ved showet i januar.

Konkurrenten Samsung har længe talt om sådan en telefon med foldbar skærm, som de formentlig vil afsløre snart. Dog er et kinesisk firma for nylig kommet begge selskaber i forkøbet – læs mere her.

Apple

Apple stopper med at offentliggøre antal solgte enheder

-

Apple har besluttet at stoppe med at dele, hvor mange iPhone og Mac-enheder de sælger.

Apple har valgt, at de fremover ikke vil offentliggøre, hvor mange iPhones og Mac-computere de sælger. Selskabet, der er det mest værdifulde i verden, har ikke tydeligt udmeldt, hvorfor de har taget denne beslutning.

Det fortæller Apples CFO Luca Maestri, ifølge Engadget.

Maestri siger, at de i de seneste år har demonstreret, at antallet af solgte enheder over en periode på 90 dage ikke nødvendigvis repræsenterer, hvor stærke Apple er som forretning.

Et eksempel kan findes i deres nye og måske sidste salgstal, der afslørede, at Apple ikke har solgt flere iPhones, end de gjorde sidste år, hvilket betød, at deres aktier faldt. Men antallet af solgte enheder viser ikke, at Apple faktisk tjente flere penge i år på iPhone-salg på grund af priserne på de nye modeller.

Honor / Lenovo

Honor og Lenovo laver også telefoner med manuelle ‘sliding cameras’

-

Honor og Lenovo gør som Xiaomi og lancerer telefoner med ‘sliding cameras’, der manuelt skal skubbes op.

En kinesisk trend er ved at tegne sig. Ligesom Xiaomis Mi Mix 3 løser både Honor og Lenovo notch-problematikken med såkaldte ‘sliding cameras’, der manuelt skal skubbes op.

(mere…)

pizza hut

Pizza Hut-konceptbil har indbygget robot-køkken

-

Pizza Hut og Toyota er gået sammen om en konceptbil med et robot-køkken bagi, der kan lave pizzaer på farten.

Pizza Hut og Toyota har lavet en bil, der måske viser, hvordan fremtidens pizza-levering vil foregå. Tundra Pie Pro, som bilen hedder, har nemlig et robot-køkken bagi, der kan lave pizzaer på farten.

Det skriver Engadget.

Robotarmene bag i bilen tager således pizzaer, der er forberedt i forvejen, og bager dem og skærer dem ud, så de er klar til servering på i alt 6-7 minutter.

Idéen er så, at robotterne kan lave en pizza på vej hen til en leverings-adresse.

Både bilen og robotterne kører på brint.