mboost-dp1

OnePlus

Anmelderne: OnePlus 6 er bedst til prisen

- Via newz.dk -

Den nye OnePlus 6 deler vandene på nogle punkter, men den overordnede dom fra anmelderne er stadig, at det er en af de bedste telefoner, man kan få til prisen.

Engadget siger, at OnePlus 6 er et stort skridt tættere på den perfekte smartphone, som OnePlus i sin tid har lovet. De roser batterilevetiden, det nye glas-design og det meget forbedrede kamera og kritiserer kun småting, hvorfor den får 91 ud af 100.

Hos The Verge er man ikke enig i rosen til kameraet, som de kalder gennemsnitlig sammenlignet med Google Pixel-telefonerne og Huaweis nyeste P20 Pro.

Men derudover roser de den flotte, store skærm, dens rene og gode Android-software, dens ydeevne og dens batterilevetid. 8 ud af 10 lyder deres dom.

Techradar roser ligeledes telefonens ydeevne og den rene Android-oplevelse, men roser også kameraet, der hurtigt tager gode billeder selv i mørk belysning.

De kritiserer højtaleren og også skærmen, da den ‘kun’ er i fuld HD, men med den forholdsvis lave pris sammenlignet med konkurrenterne er det svært ikke at være imponeret, hvorfor de giver den 4,5 stjerner ud af 5.

På den danske Mobilsiden kommer man helt op på topkarakteren 6 ud af 6 stjerner, til trods for enighed omkring den ikke imponerende højtaler.

Men topkarakteren kommer derimod fra gode billeder, god batterilevetid, en flot AMOLED-skærm, samt det de kalder markedets hurtigste opladning. Ifølge dem er OnePlus 6 den bedste telefon til prisen i 2018.

OnePlus 6 kan fås i butikkerne fra i dag til priser fra 3.899 (64GB) til 4.699 (256GB) – kun 100 kr. dyrere end forgængeren 5T.





Gå til bund
Gravatar #1 - MarsontheRocks
23. maj 2018 22:40
Men hvad er prisen? Er det ikke det artiklen fremhæver? :)
Gravatar #2 - CBM
24. maj 2018 03:28
#1: præcist. Derudover er det unuanceret at skrive at den er "bedst"... det kommer helt an på hvad de enkelte købere har af ønsker og behov

Gravatar #3 - JønneTranumPaulsen
24. maj 2018 05:03
Den er bedst :)
Og prisen kan findes på deres hjemmeside, med mindre den skal købes med abo herhjemme:

https://www.oneplus.com/dk/oneplus-6
Gravatar #4 - Andreas Ellemann
24. maj 2018 06:32
#1 Du har helt ret i, at prisen bør stå der. Den er nu tilføjet :)
Gravatar #5 - Kristian the man
24. maj 2018 10:39
Man kan vil ikke kalde en telefon den bedste ikke nogen telefon er den bedste for alle telefoner har forskellige Fokus områder så i mit hoved kan man ikke kalde oneplus den bedste telefon til prisen
Gravatar #6 - CBM
24. maj 2018 12:55
#5: de KAN have forskellige fokus områder. ... desværre er der også mange telefoner der har "efterlign iPhoneX design mest muligt" som fokus område
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login