Store lufthavne som Københavns internationale lufthavn har en stor volume af mennesker, som går gennem dets terminaler hver dag. For at holde styr på hvor de er, og hvor de er på vej hen, har man valgt at følge de af passagererne, der har en enhed med indbygget Wi-Fi.
Det er især mobiltelefoner med Wi-Fi som registreres, og ved at opsætte et netværk af modtagere kan positionen for en enhed bestemmes med en nøjagtighed på cirka tre meter.
Det er ikke muligt at knytte en person til en enhed, men systemet ved, om folk er på vej ud at rejse, eller netop er kommet hjem. Informationerne anvendes til at holde øje med, hvor folk opholder sig, og hvor lang tid de er et givent sted, for eksempel en forretning eller restaurant.
Ud fra disse oplysninger kan lufthavnen også se bevægelsesmønstre, ligesom de har lavet et program til mobiltelefoner, som kan hentes gratis, der kan informere om gode tilbud i nærheden. Netop argumentet om at øge salget i lufthavnens butikker håber SITA, firmaet bag løsningen, vil være et godt argument for at sælge det til andre lufthavne.