mboost-dp1

newz.dk

Orango.dk-sag ender måske i retten

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

I morges kunne vi berette, at ejeren af domænet orango.dk, Peter Veileborg, efter at have ejet domænet i 9 år, er blevet tvunget af Klagenævnet for Domænenavne, til at overdrage det til virksomheden Orango, der blev stiftet i januar i år.

Sagen har ført til voldsom debat bl.a. her på siden og har også ført til flere kritiske kommentarer på både Orangos Facebook-gruppe og hos TrustPilot.

Hos ComON har man haft fat i Peter Veileborg, og han oplyser nu, at han har snakket med Peter Larsen, der har GratisDNS og er formand for brancheforeningen DKregistrar. De undersøger nu sammen med en advokat mulighederne for at anke afgørelsen.

Ønsker man at støtte sagen, oplyser ComON, at man kan skrive til Veileborg på [email protected], enten for moralsk eller økonomisk opbakning.





Gå til bund
Gravatar #101 - myplacedk
21. nov. 2009 20:39
Jeg har nu gjort min del i sagen. (Ikke at jeg ikke vil gøre mere senere.)

Jeg har skrevet et (langt) blog-indlæg, i håbet om at en potentiel kunde der Googler firmaet finder en masse af den slags, samt at skabe lidt mere opmærksomhed om problemerne med domæneklagenævnet.

Mit blog-indlæg er langt, seriøst, velargumenterende (håber jeg) og ubalanceret. Jeg slutter i øvrigt af med at fortælle om hvad der ellers er galt med Orango ApS, så potentielle kunder ikke skal beslutte sig ud fra ét enkelt problem.

http://myplace.dk/2009/11/21/dk-domaener-kan-tages...
Gravatar #102 - fidel
22. nov. 2009 01:10
/offtopic

1. Jeg har fundet et domæne som jeg godt kunne tænke mig.
2. Jeg finder ud af at domænet er registreret af et andet firma.
3. Domænet er dog ikke i brug og har ikke været det i de sidste 5 år
4. Firmaet vil ha' 15.000 kr for domænet. Hvad gør jeg?
Gravatar #103 - shexn
22. nov. 2009 01:19
#102,

Bliver det brugt på nogen måde af en privat person?, mail, samleside, eller andet?.

hvis ja, så betaler man selvfølgelig manden det han vil have eller finde en ordenlig pris for det arbejder han får med at flytte det hele, og skifte navn samt e-mail.

hvis det bliver brugt til at redirect til en bestemt side og ikke andet, så kan man begynde at tale om klagenævnet.


//on topic
har selv efterladt kommentar på trustpilot, og dårlig rating, samt skrevet en mail til dem.
Gravatar #104 - Bornslippy
22. nov. 2009 01:45
fidel (102) skrev:
/offtopic

1. Jeg har fundet et domæne som jeg godt kunne tænke mig.
2. Jeg finder ud af at domænet er registreret af et andet firma.
3. Domænet er dog ikke i brug og har ikke været det i de sidste 5 år
4. Firmaet vil ha' 15.000 kr for domænet. Hvad gør jeg?


Er i samme situation, han driver et site med 387 domæner til salg.
Det domæne jeg vil købe vil han ha' 3.216,00 excl. moms for.
Domænet har ikke været i brug i mange år, og indtil fornylig var det bare en grøn side med kontakt info til ham om køb af siden. Men nu re-directer den til hans "nye" side med lister om hvilke domæner han har til salg og priser på disse.
Gravatar #105 - binderup
22. nov. 2009 05:36
Jeg ser slet ikke noget problem i at indgive en klage over sites hvor det helt tydeligt fremgår at det kun er optaget med henblik på at sælge det.

Jeg kunne forestille mig at det oprindeligt har været hensigten med klagenævnet, men som så meget andet når der er jurister indblandet så er al tankevirksomhed forladt fra beslutningsprocessen.

Det er tydeligt at hvis ikke der er et prof. udseende website bag det, så må det være af mindre værdi.
Gravatar #106 - myplacedk
22. nov. 2009 07:45
#104
Så er det bare at gå i gang.
Gravatar #107 - myplacedk
22. nov. 2009 11:08
Orango ApS ser værre og værre ud. Jeg har lige tilføjet dette til mit blogindlæg:

http://myplace.dk/2009/11/21/dk-domaener-kan-tages-fra-dig/ skrev:
Orango ApS har lavet en hjemmeside for Warmdal Blomster. Butikken har fået en meget rosende anmeldelse flere steder (MitKBH, Alt om København, the copenhagen guide m. fl) af “KasperFP”. På sin egen blog skriver KasperFP stolt om at han har lavet siden, at han er medejer af Orango ApS og at butikken tilhører hans svigerforældre. Der er ikke noget ulovligt i at rose et produkt uden at fortælle at man er dybt indvolveret i det, men det betragtes generelt som meget umoralsk og upopulært.
Gravatar #108 - Tobebech
22. nov. 2009 12:09
Lad mig lige citiere overskriften fra hans blog:

http://www.dbkcph.dk/ skrev:

superudvikler

webudvikler med lidt over 5 års erfaring i et større webbureau, har i 2009 fået den idé at starte selv, og barnet han, skummelt nok har fået sammen med 5 andre fyre, hedder ORANGO. en af de få udviklere med flair for design og stort fokus på brugervenlighed og idiotsikring af systemer


Ikke nok med at han er temmelig arrogant og roser sig selv til skyerne, og kalder sig for "superudvikler". Så er han simpelthen så elendig til tegnsætning at man skulle tro han ikke har gået i skole. Jeg mener, han bruger ikke engang stort bogstav efter punkttum.

Jeg ved godt det er lidt af en tilsvining, men de er sku selv udenom det. Han viker som en rædselsfuld person, og hele firmaet virker så amatør agtigt, at man sku tro det var løgn.
Gravatar #109 - fidel
22. nov. 2009 12:22
myplacedk (106) skrev:
#104
Så er det bare at gå i gang.


Tak for linket.

Det domæne jeg vil ha' er 100% ikke i brug og firmaet, der ejer domænet har en masse andre domænenavne registreret, som de ikke bruger. Det er helt sikkert at de har registreret dem for at tjene på videresalg.

MEN! Hvad giver netop MIG retten til et af de domæner - det er jeg i tvivl om. Skal jeg bare sige: "Jeg har tænkt mig at lave en hjemmeside, som rent faktisk har indhold og har noget med domænenavnet at gøre." ? eller hvad...
Gravatar #110 - myplacedk
22. nov. 2009 12:26
fidel (109) skrev:
Skal jeg bare sige: "Jeg har tænkt mig at lave en hjemmeside, som rent faktisk har indhold og har noget med domænenavnet at gøre." ? eller hvad...

Godt spørgsmål. Personligt synes jeg du har bedre argumenter end Orango ApS havde, men det er tydeligt nok at domæneklagenævnet ikke tænker som jeg gør.

Men du har hverken firma eller produkt med det navn, og du har ikke navnet registreret som dit varemærke. Jeg tror det er det, de går efter.

På den anden side er det måske nok, at de kun har domænet med salg for øje.
Gravatar #111 - fidel
22. nov. 2009 12:34
Nej jeg har ikke navnet registreret. Det kan ikke lade sig gøre. Det er et meget generelt dansk ord - nu vil jeg ikke nævne det her :-) Men lad os kalde det "kaffe.dk".

Firmaet jeg arbejder i er det firma i danmark, der sælger mest "kaffe". Vi går med planer om at lave et forum med information om "kaffe". Gode råd til "kaffebrygning", osv. osv.

Ifølge Orango-sagen ville det tilsyneladende give mig bedst chancer hvis jeg køber kaffe.nu og derefter forsøger at "overtage" kaffe.dk - det giver bare ikke mening :-)
Gravatar #112 - myplacedk
22. nov. 2009 12:59
#111
Hvis det er et alment dansk ord, så er det mere problematisk. Der gælder "først til mølle"-princippet i større grad end alle andre domæner.

Men det er måske et forsøg værd. Når nu i er Danmark største uncoffee-sælger, så kan man vel argumentere at i fortjener domænet mest.
Gravatar #113 - Sneagol
22. nov. 2009 13:48
Denne afgørelse giver helt nye muligheder for at 'booste' nystartede firmaer (hjemmesider).
Går man med planer om at opstarte virksomhed, kan det derfor nu betale sig, at finde et privat .dk-domæne med forholdsvis meget trafik, oprette et firma ved samme navn som det private domænenavn, og derefter påberåde sig retten til domænet.
Dermed kan man fra første dag i sin nystartede virksomhed, få en hjemmeside med mange besøgende. Dette sparer samtidig bøvlet med, og udgifterne til, reklamekampagner, og man kan derfor reelt starte en ny virksomheds-hjemmeside med flere tusinde daglige besøgende forholdsvis omkostningsfrit. Efter en periode hvor trafikken stagnerer eller falder, kan man finde sig et nyt velbesøgt privat dk-domæne, skifte firmanavn, 'hijacke' domænet og igen få en masse gratis trafik. --klamt--??
Gravatar #114 - mbw2001
22. nov. 2009 21:37
#113
Igen en kommentar uden overhovedet at sætte sig ind i sagen :/

Nej. hvis du har en højt besøgt side er det meget tvivlsomt at en anden virksomhed vil kunne kræve retten til domænet da du vil kunne argumentere for høj tilhørsforhold til domænet.
Gravatar #115 - MaxXDk
22. nov. 2009 23:23
Fedt .. de vil give 500 kr .. eller 10 gange så meget som han købte det for ... hvad de så ikke lige havde med i beregningen er de 9+ år han hvert år har betalt for det .. så de giver ham ikke en flyvende skid for det domæne?

Og hvis det var så vigtigt for dem kunne de da i det mindste tilbyde ham 10.000 for domænet?

Han skal jo skifte mail osv. alle de steder han har oprettet en profil .. det kan sagtens være flere hundrede steder man har oprettet sig over de 9 år man har haft domæne og mail ..

- Men under alle omstændigheder syntes jeg ikke de kan kapre hans domæne på det grundlag de nu engang har kapret det på ..

En virksomhed der er oprettet i år der kaprer en privatpersons domæne gennem 9 år .. burde ikke kunne ske ..

virksomheden burde nok have undersøgt om det var muligt at få .dk domænet FØR de oprettede sig under navnet .. og hvis de så opretter sig med navnet alligevel - burde klagenævnet har taget dette i betragtning også - således at de ikke havde fået medhold ..


mage til amatører ved klagenævnet .. de skal jo IKKE KUN tilgodese virksomheder efter min mening ..!


Tsk tsk tsk ... er det eneste jeg kan sige til det ..


Er man godt nok nået til det punkt hvor man skal oprette sig som en virksomhed før man kan være sikker på at beholde sit domæne? :s
Gravatar #116 - mrKayne
23. nov. 2009 08:48
rasmusv (99) skrev:
#96 De har ikke brugt det mod ham i nogen retsag. De har indbragt informationen at domænet er til salg (i klageskriftet til domæneklagenævnet) og henviser til, at det kunne ligne domænepirateri. Klagenævnet har end ikke anført det som en benærkning, men har holdt sig til §12 stk. 1, så hvorfor du overhovedet forsøger at spille den her stråmand igen er mig helt uforståeligt.

Lov om internetdomæner §12 påbyder, at det er ulovligt at anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavneskik. Stk. 2 siger man ikke må opretholde et domænenavn med henblik på videresalg.

Det var 3 fejl på 5 sætninger og du fik vist du ikke har læst sagen men bare rabler mere føleri af. Godt klaret.

Hehe, ja - for han købte domænet for 9 år siden, netop for at sælge til orango som blev oprettet i år. Satan til lumske fyr han dog er!
Gravatar #117 - plokke
23. nov. 2009 09:38
MaxXDk (115) skrev:
Fedt .. de vil give 500 kr .. eller 10 gange så meget som han købte det for ... hvad de så ikke lige havde med i beregningen er de 9+ år han hvert år har betalt for det .. så de giver ham ikke en flyvende skid for det domæne?

Og hvis det var så vigtigt for dem kunne de da i det mindste tilbyde ham 10.000 for domænet?

Han skal jo skifte mail osv. alle de steder han har oprettet en profil .. det kan sagtens være flere hundrede steder man har oprettet sig over de 9 år man har haft domæne og mail ..


Det er også her kæden hopper af for mig... De opretter et firma, vel-vidende at deres "yndlings-domæne" er optaget af en privatperson. Og i stedet for at være anstændige og indlede en SERIØS dialog med manden, giver de ham et fuldstændig latterligt tilbud, og smider derefter hele klageapparatet i hovedet på manden!!

Hvis nogen kom og ville have mit mail-domæne, så gad jeg da heller ikke igennem alt det besvær for 500??

Gad vide hvad denne sag har kostet af tid og penge (og her ser jeg bevidst bort fra alt det "bad-will" de har skabt)... Der skal jo ikke ret mange timer til, før de reelle omkostninger løber op i 10.000!! Og så kunne de jo ligeså godt have tilbudt Peter V. de penge, istedet for at bruge de samme penge på at slås om domænet!
Gravatar #118 - m_abs
23. nov. 2009 14:53
Det kunne være lidt sjovt hvis Orango Tango kørte en sag mod Orango ApS om at navnet ligger for tæt på deres.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login