mboost-dp1

OnePlus

OnePlus 7 Pro afsløret med en af de bedste smartphone-skærme

-

OnePlus 7 Pro har op til 12 GB RAM, et pop-up-kamera og en QHD+ AMOLED-skærm med en refresh rate på 90 Hz.

OnePlus har afsløret deres nye flagskib, der skal tage kampen op med Samsung og Apples top-modeller.

For første gang har de nemlig lanceret mere end én model, og den ene af disse er OnePlus 7 Pro, der har en af de bedste skærme på markedet, op til 12 GB RAM, et 48 MP-kamera, et pop-up-kamera på forsiden og hurtig UFS 3.0-lagerplads som den første telefon på markedet

Skærmen er en 6,67-tommers QHD+ ‘fluid AMOLED’-skærm med buet glas, der har en hurtig refresh rate på 90 Hz, som gør den velegnet til blandt andet spil.

DisplayMate har givet skærmen deres højeste score, A+, der netop betyder, at det er en af de bedste på markedet.

Der er tre kameraer på bagsiden. Et primært kamera på 48 MP, en 8 MP-telefotolinse med 3x-zoom og en 16 MP ultra-vidvinkelslinse.

Frontkameraet er på 16 MP og pop-up-mekanismen er blevet testet 300.000 gange, og telefonen trækker samtidig automatisk kameraet ind, hvis man taber telefonen.

OnePlus 7 Pro er tilgængelig den 21. maj.

Prisen starter på 5.399 kroner for en model med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads, imens den dyreste model med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads koster 6.399 kroner.

Læs om den almindelige OnePlus 7 her.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
15. maj 2019 06:31
Deres hemmeligheder er nu blotlagt, de er AFSLØRET :D
Gravatar #2 - pergiber
22. maj 2019 16:22
[Indlæg er markeret som spam]
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login