mboost-dp1
KMD
Jeg undre mig også over KMD, de har aldrig leveret en succes indenfor it efter de blev private, KMD er bare en snabel ned i statskassen.
Jeg forstå ikke, at en konsulent som ikke kan de mest basale genveje i windows eller i det system de skal supportere kan få en timeløn på ~2.000
Klik-sig-frem konsulenter burde altid, uanset fagområde, være på akkord, hvorfor skal skatteyderne eller kunde betale for ineffektivitet (inkompetence).
Det er selvfølgelig lidt gas, men folk som åbner stifinder i startmenuen eller trykke bruger musen for at lave fed skrift egner sig ikke til timeløn. I KMDs tilfælde koster det ~5 kr hver gang stifinder skal åbnes eller der skal bruges fed skrift, fordi de konsekvent bruger musen.
Jeg forstå ikke, at en konsulent som ikke kan de mest basale genveje i windows eller i det system de skal supportere kan få en timeløn på ~2.000
Klik-sig-frem konsulenter burde altid, uanset fagområde, være på akkord, hvorfor skal skatteyderne eller kunde betale for ineffektivitet (inkompetence).
Det er selvfølgelig lidt gas, men folk som åbner stifinder i startmenuen eller trykke bruger musen for at lave fed skrift egner sig ikke til timeløn. I KMDs tilfælde koster det ~5 kr hver gang stifinder skal åbnes eller der skal bruges fed skrift, fordi de konsekvent bruger musen.
KMD skal levere en billigere afløser for et tidligere, dyrt KMD-produkt.
Selvfølgelig er KMD interesserede i at få det klaret til budget og til tiden. Altså, hvilken virksomhed ville ikke skynde sig med at få skåret 23 mio. kr. af de faste indtægter?
Selvfølgelig er KMD interesserede i at få det klaret til budget og til tiden. Altså, hvilken virksomhed ville ikke skynde sig med at få skåret 23 mio. kr. af de faste indtægter?
I byggeindustrien er det ikke unormalt med dagbøder for forsinkede byggerier
- og foriøvrigt bonusser til projekter der bliver færdiggjort før tid
Hvorfor ikke implementere det i det offentlige it-indkøb
"hvor længe skal det tage jer at løse x"
- >> cirka y tid <<
"Super, dagbøden er på 500.000 kroner hvis i ikke når det... go weekend"
- og foriøvrigt bonusser til projekter der bliver færdiggjort før tid
Hvorfor ikke implementere det i det offentlige it-indkøb
"hvor længe skal det tage jer at løse x"
- >> cirka y tid <<
"Super, dagbøden er på 500.000 kroner hvis i ikke når det... go weekend"
ToFFo (5) skrev:Du forventer vel også merbetaling for overarbejde :D
Min kontrakt specificerer at i lønnen er indeholdt betaling for almindeligt overarbejde - så nej, det forventer jeg ikke. Det offentlige burde heller ikke bare kaste gode penge efter dårlige.
I det hele taget er det offentlige for ringe til at styre it-projekter. Man burde oprette en styrelse alene til at styre it, som så kunne få noget erfaring i, hvordan man bedst styrer et it-projekt, hvordan man får udviklere og arkitekter til at forstå hvad hinanden kan etc. De andre offentlige instanser kunne så "outsource" al projektstyring til 'Projekttilsynet'.
I samme ombæring kunne man samle kræfterne fra Moderniseringsstyrelsen, Statens IT, Finansministeriet og andre it-relaterede instanser; måske man kunne oprette et it-ministerium med en it-minister. Men det er måske for meget at håbe på i et digitaliseret Danmark.
#6
Problemet er i mange tilfælde ikke leverandørens skyld, men derimod staten.
Leverandøren har budt på en opgave, men denne bliver ofte ændret gentagende gange efter udviklingen er gået igang. Og det kan/skal leverandøren selvfølgelig ikke hæfte for.
Men i bund og grund er problemet at udbudene er alt for komplekse. Det er altid en "vil have alt" opgave. Hvorfor ikke starte simpelt, også bygge på løbende. Start f.eks. med at få et system op at køre. Og lave så integration til andre systemer efterfølgende.
Det skulle simpelthen forbydes at lave udbud på mere en 10 mill kr. Alle opgaver over det, skal deles i flere opgaver, som ikke må påbegyndes før forrige opgave er færdig og godkendt.
Der kan søges om undtagelser fra beløbsgrænsen, hvis der er MEGET gyldig grund. (f.eks. køb af nye fly til 30 mia).
Problemet er i mange tilfælde ikke leverandørens skyld, men derimod staten.
Leverandøren har budt på en opgave, men denne bliver ofte ændret gentagende gange efter udviklingen er gået igang. Og det kan/skal leverandøren selvfølgelig ikke hæfte for.
Men i bund og grund er problemet at udbudene er alt for komplekse. Det er altid en "vil have alt" opgave. Hvorfor ikke starte simpelt, også bygge på løbende. Start f.eks. med at få et system op at køre. Og lave så integration til andre systemer efterfølgende.
Det skulle simpelthen forbydes at lave udbud på mere en 10 mill kr. Alle opgaver over det, skal deles i flere opgaver, som ikke må påbegyndes før forrige opgave er færdig og godkendt.
Der kan søges om undtagelser fra beløbsgrænsen, hvis der er MEGET gyldig grund. (f.eks. køb af nye fly til 30 mia).
#8
10 millioner kr. ville dårligt nok dække et lønomkostningerne... Du skal regne med ihvertfald 1 million kr. om året i udgifter per udvikler.
Og så kan du lægge yderlige 5m kr. om året til for papirarbejde. For slet ikke at snakke om udbudsomkostningerne, support, osv.
Jeg vil dog mene at KMD, CSC, på nuværende tidspunkt har et så dårligt ry at staten og kommunerne burde udelukke dem fra de næste 10-20 fremtidige udbudsrunder.
10 millioner kr. ville dårligt nok dække et lønomkostningerne... Du skal regne med ihvertfald 1 million kr. om året i udgifter per udvikler.
Og så kan du lægge yderlige 5m kr. om året til for papirarbejde. For slet ikke at snakke om udbudsomkostningerne, support, osv.
Jeg vil dog mene at KMD, CSC, på nuværende tidspunkt har et så dårligt ry at staten og kommunerne burde udelukke dem fra de næste 10-20 fremtidige udbudsrunder.
fennec (8) skrev:Problemet er i mange tilfælde ikke leverandørens skyld, men derimod staten.
Leverandøren har budt på en opgave, men denne bliver ofte ændret gentagende gange efter udviklingen er gået igang. Og det kan/skal leverandøren selvfølgelig ikke hæfte for.
Det argument høres meget ofte.
Noget sjældnere er det at man hører noget konkret om hvad der har ændret sig.
Jeg tror faktisk ikke at jeg kan huske et tilfælde af at en leverandør til et forsinket og fordyret projekt har sagt: kunden havde X ændringsønsker og forsinkelsen og fordyrelsen matcher præcist hvad vi estimerede for ændringsønskerne.
Det er selvfølgelig muligt at leverandøren tager kritikken for kunden som en del af forretningen.
Men jeg tvivler på at det er den normale situation.
fennec (8) skrev:Men i bund og grund er problemet at udbudene er alt for komplekse. Det er altid en "vil have alt" opgave. Hvorfor ikke starte simpelt, også bygge på løbende.
Helt enig. Det er måden at gøre det på.
Og det er så vidt jeg ved også måden Skat griber det an nu - efter at have betalt meget dyre lærepenge.
Den største hæmsko for den løsning er nok den politiske bevillingsprocess.
Der er politisk velvilje i år til at få 250 millioner eller 500 millioner. Ingen ved om den samme velvilje findes om 2 år.
Så man beder om 500 millioner i.s.f. at bede om 250 millioner nu og forvente at få resten løbende over de kommende år.
fennec (8) skrev:Start f.eks. med at få et system op at køre. Og lave så integration til andre systemer efterfølgende.
Noget integration vil ofte være en del af kernefunktionaliteten idag. Komplet enkeltstående systemer er blevet sjældne.
fennec (8) skrev:Det skulle simpelthen forbydes at lave udbud på mere en 10 mill kr.
10 millioner er alt for lidt. Der kan ikke laves ret meget for de penge. At dele opgaven op i så små stykker vil give et meget stort overhead.
fennec (8) skrev:Alle opgaver over det, skal deles i flere opgaver, som ikke må påbegyndes før forrige opgave er færdig og godkendt.
Meget fristende, men jeg tror at det vil sinke processen for meget.
Man vil være nødt til at starte analysen af næste opgave lige så snart man begynder at se nogle releases.
arne_v (10) skrev:
Det er skam også helt normalt på IT projekter. I udlandet ...
Det er nu hellere ikke helt unormalt i Danmark
Principelt ville det vel give mere mening at udvikle løsningerne in-house, hvor man så ikke skal have budget allokation i den størrelse en af gangen.arne_v (12) skrev:Den største hæmsko for den løsning er nok den politiske bevillingsprocess.
Der er politisk velvilje i år til at få 250 millioner eller 500 millioner. Ingen ved om den samme velvilje findes om 2 år.
Så man beder om 500 millioner i.s.f. at bede om 250 millioner nu og forvente at få resten løbende over de kommende år.
Kommunedata gav måske mening at privatisere dengang det skete, men med alt det nødvendige IT nu om dage, kunne det sagtens give mening at have en underafdeling af staten med ~1000 medarbejdere til at udvikle interne IT løsninger (alt fra arbejdsværktøjer, til hjemmesider og mobile apps).
Claus Jørgensen (15) skrev:Principelt ville det vel give mere mening at udvikle løsningerne in-house,
De enkelte offentlige institutioner vil næppe have den fornødne ekspertise og erfaring.
Claus Jørgensen (15) skrev:men med alt det nødvendige IT nu om dage, kunne det sagtens give mening at have en underafdeling af staten med ~1000 medarbejdere til at udvikle interne IT løsninger
En centraliseret offentlig IT organisation vil naturligvis have den volumen der skal til for at kunne have tilstrækkelig ekspertise og erfaring (dog mister man muligheden for udenlandsk erfaring, men det er ikke mit indtryk at de store IT leveramdører til staten bruger udenlandsk erfaring der hvor det betyder noget).
Men kunne løsningen fungere som en rigtig in-house IT afdeling. Eller ville der blive stillet krav om et internt afregningssystem, som straks ville bringe en tilbage til budget slagsmålene. Tænker diverse statslige institutioner på sig selv som en del af staten hvor det er naturligt at prioritere efter hvad der er bedst for staten eller tænker de efter "dem og os" modellen, hvor man varetager sine egne interesser. Med det sidste så kan det blive svært med central IT uden intern afregning.
#17
Så konklusionen er vel lidt ala. at måden staten kører budget på i dag ikke virker på det niveau det er nødvendigt for at udvikle ordenlige IT systemer til en fornuftig pris?
Eller er problemet måske mere at vi ikke budgetere IT mere som Hospitalsvæsnet eller Militæret?
Tydeligvis kan militæret få tingene til at fungere, selv inden for IT. PET lader også til at have rimelig gode IT-løsninger, ihvertfald sammelignet med det alm. politi.
Så konklusionen er vel lidt ala. at måden staten kører budget på i dag ikke virker på det niveau det er nødvendigt for at udvikle ordenlige IT systemer til en fornuftig pris?
Eller er problemet måske mere at vi ikke budgetere IT mere som Hospitalsvæsnet eller Militæret?
Tydeligvis kan militæret få tingene til at fungere, selv inden for IT. PET lader også til at have rimelig gode IT-løsninger, ihvertfald sammelignet med det alm. politi.
arne_v (16) skrev:Useful (14) skrev:Det er nu hellere ikke helt unormalt i Danmark
Så må det være en meget effektiv metode, fordi det er meget unormalt at høre om dagbøder for de fejlslagne IT projekter.
Nu er en dagbod også kun relevant hvis firmaet er skyld i en forsinkelse.
Claus Jørgensen (18) skrev:Så konklusionen er vel lidt ala. at måden staten kører budget på i dag ikke virker på det niveau det er nødvendigt for at udvikle ordenlige IT systemer til en fornuftig pris?
Det er ihvertfald ikke helt nemt.
Men jeg tror at man kunne forbedre situationen ved:
1) Ekstern leverandør men med en meget hård linie: 1 million om dagen ved overskridelse. Jeg tror at det vil betyde flere udenlandsk drevne tilbud, men så må det jo være sådan.
2) En mindre ændring af budget modellen. Man beder om 500 millioner når der er politisk velvilje. Men man sender kun opgave for 200 millione ri udbud i første omfang og supplerer så med flere udbud for resten af beløbet, når man begynder at få leveret noget og kan se hvad der er vigtigst.
Claus Jørgensen (18) skrev:Eller er problemet måske mere at vi ikke budgetere IT mere som Hospitalsvæsnet eller Militæret?
Tydeligvis kan militæret få tingene til at fungere, selv inden for IT.
Jeg synes nu ikke at de to gør det så godt.
Diverse EPJ systemer har haft deres del af problemer.
DeMars kom vel til at virke OK, men havde også bump på vejen. Men DACCIS blev skrottet.
Claus Jørgensen (18) skrev:PET lader også til at have rimelig gode IT-løsninger, ihvertfald sammelignet med det alm. politi.
Hvis kravet er at man skal gøre det bedre end det almindelige politi, så er det altså for nemt!
:-)
arne_v (20) skrev:2) En mindre ændring af budget modellen. Man beder om 500 millioner når der er politisk velvilje. Men man sender kun opgave for 200 millione ri udbud i første omfang og supplerer så med flere udbud for resten af beløbet, når man begynder at få leveret noget og kan se hvad der er vigtigst.
Så har den offentlige instans bare et kæmpe overskud på de interne finanser, hvilket vil føre til en mindre pose penge året efter. De offentlige instanser har sjældent et argument for at spare penge; dengang jeg lurkede herinde skrev Ronson at de i Expert ofte fik offentlige kunder ind i efteråret som købte dyrt ind, for ikke at få beskåret budgettet.
"Systemet skal gøre det billigere for kommunerne at udbetale førtids- og folkepension"
Hvordan pokker kan det koste 25 mio. kr. om måneden, at have styr på hvem der skal have udbetalt førtids- og folkepension? Eller 2 mio. kr. om måneden med det nye system. Efter udvikling er der vel kun omkostninger til hosting? Og hvorfor ser man ikke på hvad andre Europæiske lande anvender. De fleste har vel et IT system og er gået væk fra papirmodellen. Hvad vil prisen mon være for at købe Norges, Sveriges, Finlands, Færørernes/Islands (?) eller Englands system, og derefter få det oversat?
Hvordan pokker kan det koste 25 mio. kr. om måneden, at have styr på hvem der skal have udbetalt førtids- og folkepension? Eller 2 mio. kr. om måneden med det nye system. Efter udvikling er der vel kun omkostninger til hosting? Og hvorfor ser man ikke på hvad andre Europæiske lande anvender. De fleste har vel et IT system og er gået væk fra papirmodellen. Hvad vil prisen mon være for at købe Norges, Sveriges, Finlands, Færørernes/Islands (?) eller Englands system, og derefter få det oversat?
Nu har jeg arbejdet med IT udvikling med det offentlige (uden at nævne navn og system) - og det er altså oftest ikke særligt nemt.
Det offentlige sender et projekt i udbud - vi byder ind - og de bestemmer. Herefter er samarbejdet sat igang.
Nu kommer kommunen så med decideret user stories og der udarbejdes use cases osv. for det system de skal bruge - problemet er bare at dem der leverer disse informationer typisk er en eller anden "selvudnævnt" IT gut fra det offentlige som har teknisk forstand - men ikke særligt meget viden om hvad det er der sker ude på gulvet hvor systemerne skal bruges.
Så man sidder sammen og udarbejder et system ud fra hvordan man mener det skal laves og pluselig begynder man at få nogen ind over som faktisk skal bruge programmet - altså f.eks. sender programmet ud i en "beta" periode blandt dem der skal bruge systemet - og det er så oftest her at man finder ud af at det der er blevet brugt år og millioner på, slet ikke fungerer optimalt til de rutiner/arbejdsgange som der er ude på gulvet. Man kan gøre sin udviklingmetode nok så agil, men når man arbejder med det offentlige i Danmark som er et helvede af et bureaukrati, så er det stortset umuligt for en virksomhed som KMD, CSC, Silkeborg Data (EG) osv. at spore sig ind på hvad det egentlig er at de skal have.
Og i nogen tilfælde ender det med at projektet er skudt så langt ved siden af at det må opgives (POLSAG/AMANDA) eller som her, hvor det må udskydes.
Jeg siger ikke at KMD ikke efterhånden burde have lært hvordan man kører et projekt med det offentlige i Danmark, men.... når det er sagt, så er det fanme heller ikke nemt fordi at de ikke aner hvad de vil have, og deres bureaukrati gør det umuligt at lave en ekstremt agil udviklings-process som hvis man f.eks. arbejdede med et lille firma som bare skulle have et nyt lagerstyrings-system.
Det offentlige sender et projekt i udbud - vi byder ind - og de bestemmer. Herefter er samarbejdet sat igang.
Nu kommer kommunen så med decideret user stories og der udarbejdes use cases osv. for det system de skal bruge - problemet er bare at dem der leverer disse informationer typisk er en eller anden "selvudnævnt" IT gut fra det offentlige som har teknisk forstand - men ikke særligt meget viden om hvad det er der sker ude på gulvet hvor systemerne skal bruges.
Så man sidder sammen og udarbejder et system ud fra hvordan man mener det skal laves og pluselig begynder man at få nogen ind over som faktisk skal bruge programmet - altså f.eks. sender programmet ud i en "beta" periode blandt dem der skal bruge systemet - og det er så oftest her at man finder ud af at det der er blevet brugt år og millioner på, slet ikke fungerer optimalt til de rutiner/arbejdsgange som der er ude på gulvet. Man kan gøre sin udviklingmetode nok så agil, men når man arbejder med det offentlige i Danmark som er et helvede af et bureaukrati, så er det stortset umuligt for en virksomhed som KMD, CSC, Silkeborg Data (EG) osv. at spore sig ind på hvad det egentlig er at de skal have.
Og i nogen tilfælde ender det med at projektet er skudt så langt ved siden af at det må opgives (POLSAG/AMANDA) eller som her, hvor det må udskydes.
Jeg siger ikke at KMD ikke efterhånden burde have lært hvordan man kører et projekt med det offentlige i Danmark, men.... når det er sagt, så er det fanme heller ikke nemt fordi at de ikke aner hvad de vil have, og deres bureaukrati gør det umuligt at lave en ekstremt agil udviklings-process som hvis man f.eks. arbejdede med et lille firma som bare skulle have et nyt lagerstyrings-system.
gramps2 (22) skrev:Så har den offentlige instans bare et kæmpe overskud på de interne finanser, hvilket vil føre til en mindre pose penge året efter.
Nej. Kun en fremtidig bevilling uden kontraktlig forpligtigelse. Ikke et overskud.
Nu:
2016: bevillings aftale om 500 millioner i form af 100 millioner hvert år 2017-2021 og aftale med leverandør XXX værd 500 millioner over 5 år
2017: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0
2018: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0
2019: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0
2020: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0
2021: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0
Forslag:
2016: bevillings aftale om 500 millioner i form af 100 millioner hvert år 2017-2021 og aftale med leverandør XXX værd 200 millioner over 2 år
2017: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0
2018: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0, ny aftale med leverandør XXX eller YYY værd 100 millioner over 1 år
2019: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0, ny aftale med leverandør XXX eller YYY værd 100 millioner over 1 år
2020: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0, ny aftale med leverandør XXX eller YYY værd 100 millioner over 1 år
2021: budget 100 millioner - forbrug 100 millioner = 0
#24
Det offentlige er ikke ene om at være meget svære at få de rigtige krav ud af.
Generelt er store organisationer tunge at danse med (uanset om de er offentlige eller private).
Og så er der vel nogle specifikke forhold for den offentlige sektor.
Den politiske beslutningsprocess er tung. Som led i et politisk kompromis, så kan der blive vedtaget nogle beslutninger omkring noget. Og det kan være meget svært at få noget sådant lavet om. Også selvom der er en vis enighed om at der er et problem.
Og så er der en en vis tradition i det offentlige for at lave meget komplekse og detaljerede regler for at sikre en form for "retfærdighed" i systemet. To områder hvor der har været kraftig kritik af IT systemer er kendt for at lide under dette: skattesystemet og takster for offentlig transport.
Det offentlige er ikke ene om at være meget svære at få de rigtige krav ud af.
Generelt er store organisationer tunge at danse med (uanset om de er offentlige eller private).
Og så er der vel nogle specifikke forhold for den offentlige sektor.
Den politiske beslutningsprocess er tung. Som led i et politisk kompromis, så kan der blive vedtaget nogle beslutninger omkring noget. Og det kan være meget svært at få noget sådant lavet om. Også selvom der er en vis enighed om at der er et problem.
Og så er der en en vis tradition i det offentlige for at lave meget komplekse og detaljerede regler for at sikre en form for "retfærdighed" i systemet. To områder hvor der har været kraftig kritik af IT systemer er kendt for at lide under dette: skattesystemet og takster for offentlig transport.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund