mboost-dp1

KMD

Skatteministeriet stævner leverandørerne bag EFI for 692 millioner kroner

-

It-systemet ‘Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI)’ slog fejl og blev lukket ned i september 2015. Skatteministeriet går nu rettens vej for at få fastslået, at leverandørerne har et ansvar for de store økonomiske tab. Leverandørerne – KMD og CapGemini – stævnes derfor for knap 700 millioner kroner.

Skatteministeriet vil have placeret et ansvar for, at det langvarige og dyre udviklingsforløb af det digitale inddrivelsessystem EFI slog fejl.

Siden den automatiske inddrivelse via EFI blev lukket ned i september 2015, har Kammeradvokaten foretaget en juridisk vurdering af forløbet med leverandørerne. Den vurdering fører nu til, at sagen skal prøves ved domstolene.

I den løbende udvikling af et komplekst it-system gennem næsten 10 år har der været situationer, hvor SKAT kunne have ageret mere hensigtsmæssigt.

Omvendt er det vurderingen, at en it-leverandør, der ikke leverer den aftalte vare, må tage sin del af ansvaret, fordi den fejlslagne it-løsning har medført store økonomiske tab for staten – og dermed skatteyderne. Bl.a. har leverandørerne ikke fulgt de aftalte metoder omkring opbygningen af EFI, ligesom der i systemet var en række funktionelle fejl. Skatteministeriet har i løbet af foråret forsøgt at indgå et forlig med leverandørerne. Det er dog ikke lykkedes at opnå en tilfredsstillende aftale, og derfor stævnes KMD og CapGemini nu for 692 millioner kroner.

Skatteminister Karsten Lauritzen håber ikke, at den konkrete retslige tvist står i vejen for samarbejdet mellem staten og KMD på andre områder.

‘Vi har lært af den forfejlede it-udvikling med EFI, og det håber jeg så sandelig også, at leverandørerne har. Nu bygger vi inddrivelsen op fra bunden – med it, der virker. Vi må ikke gentage fortidens fejl,’ siger Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

Hos KMD afviser man kritikken.

‘Det er vores klare opfattelse, at det er SKAT, der har ansvaret for problemerne med inddrivelsesprojektet. Som det har været fremme i pressen, så er det løbende blevet afdækket af Rigsrevisionen, diverse ekspertrapporter og Skatteministeriet selv, at SKAT ikke har haft styr på inddrivelsesprojektet og SKATs organisation,’ skriver KMD’s juridiske direktør og advokat, Mark Skriver Nielsen, i en mail til DR.

Han påpeger desuden to ting: At SKAT selv havde ansvaret for at få bidrag fra mange forskellige leverandører til at spille sammen, og at KMD gentagne gange gjorde SKAT opmærksom på forhold i EFI, der kunne føre til ulovlig inddrivelse. Disse advarsler blev ifølge KMD overhørt eller fejet af banen.

DR bragte tidligere i år en kronologisk gennemgang af EFI-projektet, der blev begyndt i 2005, skulle have været i brug i 2007 og som tidligere nævnt blev lukket ned i 2015.





Gå til bund
Gravatar #1 - Kian
14. sep. 2016 09:24
Jeg har ikke læst nok om sagen til at udtale mig. Men jeg gør det alligevel.
Jeg er rimelig sikker på at problemet grundlæggende et sket fordi nogle politikere har siddet og troet de viste noget om IT. De har sagt noget a 'la "vi vil helt vildt gerne kunne noget af det der smarte nye med appz og swipe og sårn lidt med nogle af de der knapper der kan lidt af det der når man trykker på dem. Og så skal vi også lige ha noget af det der med skat ind over!"

Så har KMD tænkt "fedt! det laver vi". Så har de lavet et super komplekst system.

Og det var så ikke lige det politikeren troede han ville ha. Lidt i stil med den her klassiker: http://www.tamingdata.com/wp-content/uploads/2010/...
Gravatar #2 - _tweak
14. sep. 2016 09:34
Jeg læste en programmør på EFI systemet fortalte i et kommentarspor på version2 (så, usikkerhed om afsenderen er tilstede) at man havde ikke valgt at lave EFI som en regel-maskine, men man havde hardcode alle værdier og cases ind i den. I praksis skulle det så betyde, at man ikke kunne køre simulationer i EFI systemet, uden at compile det hele forfra og deploy det til test. Det betyder så også at skatteprocenterne og fradragene vist lå og flød i kildekode...
Gravatar #3 - Kian
14. sep. 2016 09:39
_tweak (2) skrev:
Det betyder så også at skatteprocenterne og fradragene vist lå og flød i kildekode...



Gud hvor er det smart tænkt! statiske værdier i programmering er jo bare det nye shit.
Gravatar #4 - Chucara
14. sep. 2016 09:53
Måske hvis staten ikke sendte projekter i størrelsen 1 mia+ i udbud, men delte det op i mindre opgaver, ville succesraten stige. Jeg skal gerne hjælpe med at optimere den process for få millioner.
Gravatar #5 - Lares
14. sep. 2016 10:39
Problemet er vel også, at når et projekt kommer i udbud, så er der nogle firmaer, der byder alt for lavt. Og de ved helt sikkert godt, at det kun kan blive noget lort for det beløb.
Det er jo altid navne som KMD, CSC og COWI man hører i forbindelse med den her slags sager.

Men som #4 siger, burde sådanne projekter nok splittes op, så de ikke er så hjernedødt store.
Gravatar #6 - TwistedSage
14. sep. 2016 11:00
Tænker ikke det er så superkomplekst et projekt. Ja en regel-engine og nogle integrationer hist og her. Men 10 år kan det næppe tage ;)
Gravatar #7 - Ni
14. sep. 2016 11:08
#4 Har du prøvet at få it folk til at samarbejde? - Forstil dig, hvordan det går på tværs af virksomheder, det kan dybest set ikke lade sig gøre. It folk skyder altid skylde på alle andre og taget ikke et ansvar. Samtidig kan alt lade sig gøre ved projektstart.

Samarbejdet køre helt af sporet, hvis KMD eller CSC kommer ind i billedet.



Gravatar #8 - Chucara
14. sep. 2016 11:12
#7: Ja, dagligt og på tværs af flere teams i flere lande.

Og vi kalder dagligt APIer fra 100+ forskellige leverandører.

Del lortet op, kort fortalt. Der er ingen, der kan overskue et system af den størrelse - især ikke dem, der skal skrive kravene ned. Microservices er til for det samme.
Gravatar #9 - arne_v
14. sep. 2016 16:21
Kian (1) skrev:
Jeg er rimelig sikker på at problemet grundlæggende et sket fordi nogle politikere har siddet og troet de viste noget om IT.


Nu vil jeg hævde at der bør kunne laves gode IT løsninger i det offentlige uden at politikerne er specielt IT kyndige. Der må være nok at folk blandt embedsmændene og hos leverandørerne har de rigtige IT kompetancer.
Gravatar #10 - arne_v
14. sep. 2016 16:31
_tweak (2) skrev:
Jeg læste en programmør på EFI systemet fortalte i et kommentarspor på version2 (så, usikkerhed om afsenderen er tilstede) at man havde ikke valgt at lave EFI som en regel-maskine, men man havde hardcode alle værdier og cases ind i den. I praksis skulle det så betyde, at man ikke kunne køre simulationer i EFI systemet, uden at compile det hele forfra og deploy det til test. Det betyder så også at skatteprocenterne og fradragene vist lå og flød i kildekode...


Fundamentalt set er regler til en regel-maskine også kode.

A) Du retter i noget C++/Java kode i en IDE, du tester det i et test miljø og du sætter det i drift i produktionen.

B) Du retter i nogle regler i en regel GUI, du tester det i et test miljø og du sætter det i drift i produktionen.

Ikke den store forskel. At C++/Java skal kompileres er en ret ligegyldig detalje i den her sammenhæng.

Processen er stort set den samme (medmindre man har en sindsyg politik om C++/Java kode skal testes men at regler bare ryger direkte i produktionen).

Diverse satser er lige så hardcoded i regler som i C++/Java.

Når det er sagt så tror jeg stadig at en regel-maskine ville have været en god ide, fordi:
- sproget er normalt betydeligt højere niveau, hvilket betyder langt mindre kode, hvilket betyder at det er langt nemmere at overskue
- sproget er formentlig langt mere orienteret mod forretningslogikken, hvilket gør det nemmere at involvere domæne eksperterne
- sproget har formentligt langt lavere risiko for uheldige sideeffekter
Gravatar #11 - arne_v
14. sep. 2016 16:34
TwistedSage (6) skrev:
Tænker ikke det er så superkomplekst et projekt. Ja en regel-engine og nogle integrationer hist og her. Men 10 år kan det næppe tage


Nok lidt mere en en regel-maskine og lidt integration.

Men den nye leverandør har ihvertfald valgt at gribe sagen lidt anderledes an:

http://www.computerworld.dk/art/238051/her-er-efi-...

http://www.computerworld.dk/art/238053/netcompany-...
Gravatar #12 - arne_v
14. sep. 2016 16:42
Chucara (4) skrev:
Måske hvis staten ikke sendte projekter i størrelsen 1 mia+ i udbud, men delte det op i mindre opgaver, ville succesraten stige.


Lares (5) skrev:
Men som #4 siger, burde sådanne projekter nok splittes op, så de ikke er så hjernedødt store.


Chucara (8) skrev:
Del lortet op, kort fortalt. Der er ingen, der kan overskue et system af den størrelse - især ikke dem, der skal skrive kravene ned. Microservices er til for det samme.


Der er ingen tvivl om at en god opsplitning er kritisk for et godt projekt.

Men det løser jo ikke problemet.

Det præciserer bare hvor det vanskelige i problemet er.

Martin Fowler bør være de fleste bekendt.

Han har skrevet noget interessant om microservices:

http://martinfowler.com/bliki/MonolithFirst.html

Gravatar #13 - _tweak
14. sep. 2016 17:58
arne_v () skrev:
Fundamentalt set er regler til en regel-maskine også kode.


Korrekt, fundamentalt set - og jeg har selv lavet dem ved flere lejligheder - men i skarp kontrast står det nu alligevel til den compilede EFI kode.

Forskellen og fordelen ligger i at den koden til regel-maskinen -skal kun det-, og den kan endda muligvis skrives så lægmand / revisorer / mellemledere (ha) kan forstå den og eksekvere den.

Jeg tror ikke EFI var af en størrelse man bare lige compilede en version af for at teste med, når man ville se hvad et nyt befordringsfradrag ville koste. Derimod, hvis den underliggende kode var baseret på at tage et regelsæt som input (kald det regler, kald det kode, kald det hulkort) ville den struktur i sig selv have medført en mere fleksibel struktur hvor man netop ville kunne køre test-scenarier.

Men altså, det er jo gætværk. Måske vi kan få koden udleveret, nu staten jo har købt og betalt for den... :-)
Gravatar #14 - arne_v
14. sep. 2016 18:03
_tweak (13) skrev:
Forskellen og fordelen ligger i at den koden til regel-maskinen -skal kun det-, og den kan endda muligvis skrives så lægmand / revisorer / mellemledere (ha) kan forstå den og eksekvere den


arne_v (10) skrev:
- sproget er formentlig langt mere orienteret mod forretningslogikken, hvilket gør det nemmere at involvere domæne eksperterne
Gravatar #15 - arne_v
14. sep. 2016 18:12
_tweak (13) skrev:
Jeg tror ikke EFI var af en størrelse man bare lige compilede en version af for at teste med


Det tager sjældent lang tid at compile idag.

Hvis der kan compiles 1000-10000 linier i sekundet, så tager det 2-20 minutter at compile 1 million linier kode.

Det tager (forhåbentligt !) timer at køre alle unit test.

Og dage til at teste manuelt.


Gravatar #16 - arne_v
14. sep. 2016 18:31
KMD:

'Det er vores klare opfattelse, at det er SKAT, der har ansvaret for problemerne med inddrivelsesprojektet. Som det har været fremme i pressen, så er det løbende blevet afdækket af Rigsrevisionen, diverse ekspertrapporter og Skatteministeriet selv, at SKAT ikke har haft styr på inddrivelsesprojektet og SKATs organisation,' skriver KMD's juridiske direktør og advokat, Mark Skriver Nielsen, i en mail til DR.

Han påpeger desuden to ting: At SKAT selv havde ansvaret for at få bidrag fra mange forskellige leverandører til at spille sammen, og at KMD gentagne gange gjorde SKAT opmærksom på forhold i EFI, der kunne føre til ulovlig inddrivelse. Disse advarsler blev ifølge KMD overhørt eller fejet af banen.


Forslag til fordeling af tab:

leverandører - 0%
staten - 100%

Staten:

I den løbende udvikling af et komplekst it-system gennem næsten 10 år har der været situationer, hvor SKAT kunne have ageret mere hensigtsmæssigt.

Omvendt er det vurderingen, at en it-leverandør, der ikke leverer den aftalte vare, må tage sin del af ansvaret, fordi den fejlslagne it-løsning har medført store økonomiske tab for staten - og dermed skatteyderne. Bl.a. har leverandørerne ikke fulgt de aftalte metoder omkring opbygningen af EFI, ligesom der i systemet var en række funktionelle fejl. Skatteministeriet har i løbet af foråret forsøgt at indgå et forlig med leverandørerne. Det er dog ikke lykkedes at opnå en tilfredsstillende aftale, og derfor stævnes KMD og CapGemini nu for 692 millioner kroner.


Forslag til fordeling af tab:

leverandører - 58% (692 mio. / 1.2 mia.)
staten - 42%

Umiddelbart har jeg svært ved at tro at leverandørerne ikke har lavet nogen som helst fejl som har bidraget til katastrofen.

Så umiddelbart skulle man tro at staten stod stærkt.

Men der er ingen tradition for erstatning for fejlslagne IT projekter i Danmark.

Jeg tror at den bliver svær.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login