mboost-dp1

Microsoft

Microsoft-streaming testet: Ingen mærkbar forskel mellem xCloud og konsol

- Via Ars Technica -

Microsofts Project xCloud-streaming har næsten lige så lav input lag som en Xbox One.

Project xCloud lanceres i en eller anden form i år, og her vil det være muligt at streame Xbox-spil til eksempelvis en smartphone.

Det har Ars Technica testet ved dette års E3, og de kunne faktiske ikke mærke forskel på det streamede spil og et spil, der er gemt lokalt på en Xbox One. 

Mediet testede xCloud på en Samsung Galaxy S8, der havde en Xbox One-controller forbundet via USB på Microsofts egen uspecificerede wifi-forbindelse.

Med det setup spillede de “Halo 5” med 60 fps i en opløsning på 720p.

Her brugte de slow-motion-optagelser, der kunne afgøre, at det tog 67 millisekunder fra det øjeblik, at de trykkede på en knap, indtil der skete noget på mobil-skærmen.

Det er en minimal forskel fra de 63 millisekunder, som den almindelige Xbox One-version af spillet kan komme ned på i input lag, ifølge Eurogamers Digital Foundry-afdeling.

I marts testede Digital Foundry også Google Stadia og kom frem til, at deres streamingtjeneste kunne komme ned på 166 ms i input lag – læs mere her.

Men inden man kårer xCloud til vinderen, bør det nævnes, at de tests blev lavet under andre omstændigheder og med et andet spil, nemlig “Assassin’s Creed”, der ikke er kendt for meget responsiv styring.

Engadget har også testet xCloud og er ligeledes imponeret over det, de har set.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
16. jun. 2019 07:44
Mmmmhhh ... Helt sikkert :P
Gravatar #2 - Sn3akr
18. jun. 2019 17:52
720p... Det tror jeg ikke jeg har oplevet siden min første PC der kørte med fantastiske 133Mhz tilbage i halvfemserne.
Efter den skiftede jeg til en Athlon 700Mhz og en philips CRT-skærm som kunne klare ret høje opløsninger, men derefter har jeg kun kørt fullHD og op.

Selvfølgelig kan man komprimere alt til ukendelighed for at mindske datamængderne, men for mig vil det bare være et skridt alt for mange år tilbage i tiden til at det er interessant. Er der overhovedet nye mobiler der kommer med så lav opløsning (ud over Nokia nostalgi modellerne)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login