mboost-dp1

newz.dk

Kritik af orango.dk fjernet fra Facebook og TrustPilot

- Via newz.dk -

Efter det kom frem, at web-firmaet Orango havde anmeldt ejeren af hjemmesiden orango.dk til Klagenævnet for Domænenavne og vundet sagen, så det under et år gamle firma fik det over 9 år gamle domæne, har kritikken haglet ned over firmaet.

Orangos Facebook-gruppe kunne man således kort tid efter sagen kom frem læse mange kritiske kommentarer på dets væg, men nu er de væk. I stedet for at tage til genmæle, har man valgt at fjerne alle kommentarer uden at komme nærmere ind på grunden.

Også på hjemmesiden TrustPilot har det væltet ind med negative kommentarer og anmeldelser af Orango, men også her er mange blevet fjernet. Denne gang er det dog TrustPilot selv, der står bag, for at følge sidens egne regler.

Selvom man hos TrustPilot er enig i, at det er en skidt sag, så vil de håndhæve, at anmeldelser kun er gyldige, såfremt man rent faktisk har handlet ved det anmeldte selskab. P.t. er der dog stadig flere negative anmeldelser på siden.

Senest har Peter Veileborg, der endnu er ejer af domænet, meddelt, at han sammen med Peter Larsen fra GratisDNS er ved at undersøge muligheden for at anke sagen.





Gå til bund
Gravatar #1 - maxt.dk
23. nov. 2009 10:12
Svineri på det groveste, mere er der ikke at sige!
Gravatar #2 - Orange
23. nov. 2009 10:13
#1

De forsøger vel bare at minimere skaderne, men ja det er da en tam indstilling. Håber sgu de tager de mister det domæne.
Gravatar #3 - Jakob Jakobsen
23. nov. 2009 10:14
#1
Hvorfor?

Trustpilot er netop for dem der har erfaringer med handler hos firmaer, så der skal de klager da ikke ligge.
Og det er Orangos egen gruppe, så hvorfor må de ikke moderere den som det passer dem?
At det er en voldsom sviner Orango har lavet, kan vi dog ikke blive uenige i.
Gravatar #4 - zin
23. nov. 2009 10:17
Jeg har faktisk læst de "anmeldelser" der var på TrustPilot ang. orango, og ganske rigtigt var mange af dem enten direkte forkerte eller blot usmagelige (i stil med "domæne tyveri", "tabere!1!" o.l.).
Jeg er dog ikke på Facebook, men jeg har svært ved at forestille mig at Internettet blev ramt af "Fornuftia" og at FB derfor skulle være bedre på nogen punkter overhovedet.
Derfor synes jeg det er i orden at fjerne omtalte kommentarer.
Gravatar #5 - Bundy
23. nov. 2009 10:18
#4: HALLO mand, på Facebook finder man THE PRIME OF HUMANITY!
Gravatar #6 - jakob_olsen
23. nov. 2009 10:23
Fair nok.

Selvom Orango har opført sig svinsk overfor orango.dk's ejer, så er det jo egentlig ikke orango, men lovgivningen og domæneklagenævnet, der er de egentlige skurke.
Gravatar #7 - Jakob Jakobsen
23. nov. 2009 10:26
#6

Hvis systemet kan udnyttes til ens egen fordel og man gør det, er man en fin nok fyr og det er systemets skyld?
Gravatar #8 - myplacedk
23. nov. 2009 10:29
#7
Nej, så opfører man sig svinsk, siger han jo.

Men jeg er da enig i, at det er domæneklagenævnet og/eller lovgivningen som er det egentlige problem. Orango ApS burde kunne smide sig på gulvet og tude alt hvad de vil, uden at få domænet.
Gravatar #9 - Bachy
23. nov. 2009 10:32
ZiN (4) skrev:
Jeg er dog ikke på Facebook, men jeg har svært ved at forestille mig at Internettet blev ramt af "Fornuftia" og at FB derfor skulle være bedre på nogen punkter overhovedet.


Så er det jo meget heldigt, at der er en der har været lidt vaks ved havelågen, og kopieret en del af kommentarerne fra Orango's FB side, og lagt dem her: https://www.opendrive.com/files/5790750_a9drQ/orangocritics.jpg
Gravatar #10 - XereX
23. nov. 2009 10:32
Håber de vælger at anke sagen, og hvis de vælger at gøre dette håber jeg helt klart de vinder sagen.

Personligt ejer jeg selv et domæne på baggrund af et nickname/alias i onlinespil. Og skulle nogen prøve at claime det, vil jeg helt klart stille mig i samme sko som Peter V.

I min verden svarer denne sag til at man har et rigtig godt mobiltelefon nummer, som kun bruges privat. Men da der så er et firma der mener de har mere behov for dette, fordi deres firmanavn tilfældigvis passer ind i dette nummer på den ene eller anden måde, så har de mere ret til det end mig? NO WAY!
Gravatar #11 - moso
23. nov. 2009 10:39
"Skynd dig, Carsten! Fjern alle beviser!"

On topic: Jo jo, men siden hvornår har man kunne tage noget som helst på Facebook seriøst? Der er sikkert allerede oprettet grupper (ja, flertal) med varierende brug af capslock og/eller udråbstegn, der "støtter" orango.dk's ejer. For én gruppe er jo ikke nok.

Jeg støtter 100% op om orango-Peter (lol), men jeg behøver ikke svine firmaer/personer på "Fjæset" for at vise det. Kom nu ind i kampen og fat netikette "plz".

Derfor kan jeg sådan set godt forstå Orango.nu's beslutining om at slette "spam" fra deres wall. Vi (os nørder på den anden side) skal vise at vi er bedre end de andre. Det gøres som sagt ikke ved at spamme crap på Facebook.
Gravatar #12 - zin
23. nov. 2009 10:43
#9: Wikileaks in....? ;-)
Gravatar #13 - Zombie Steve Jobs
23. nov. 2009 10:56
#11 netikette :(

Selvfølgelig fjerner de negativ omtale, at trustpilot har fjernet kommentarene er vel i overensstemmelse med deres politik, og de kommentare, der er der, har jo intet at gøre med kvaliteten af Orangos service. Så det er vel alt i alt fair nok.
At de så får lov til at nakke en privatpersons domæne er en anden snak.

Gravatar #14 - Makey
23. nov. 2009 11:00
@13:
Omtalen forsvinder ikke helt fra Trustpilot. De mange artikler rundt omkring på nettet vil stadig være at finde under deres "I medier og fora"-sektion. Så lidt gavner det da heldigvis.
Desværre er det ikke lige dem jeg kigger på normalt hvis jeg bruger Trustpilot, skimmer som regel blot anmeldelserne.
Gravatar #15 - angelenglen
23. nov. 2009 11:02
Den sag skal simpelthen bare for en dommer.
Dette vandvidssystem har regeret længe nok, det kan simpelthen ikke passe at et firma har mere ret end en privatperson på Internettet, hvor alle burde være lige.

Først til mølle...

Hvis domænet blot var købt, og ikke blev brugt til noget (dvs. der ikke var oprettet nogen records i domænets DNS) var det måske en anden sag, men så længe ejeren har en god grund til at eje domænet, mener jeg det burde være hans valg at sælge det.

Om domænet bruges til websider mener jeg ikke er vigtigt, da et domæne kan bruges til så meget andet end blot websider, eksempelvis mail, terminal server og andre ting.
For når alt kommer til alt, er domænet i sig selv jo blot en slags "telefonbog" over IP-adresser - at det oftest bruges til at pege på webservere, finder jeg irrelevant - alle services er i min bog lige god en grund til at måtte beholde domænet.
Gravatar #16 - HerrMansen
23. nov. 2009 11:47
Det er jo fint nok at de fjerner irrelevante bedømmelser fra Trustpilot. Deres Facebook er vel også deres egen sag. Jeg ville nok også fjerne trusler og hatemail hvis det dukkede op på min wall.

Men giv nu for helvede da manden hans domæne tilbage og tag jer til takke med orango.nu - han har da mindst ligesåstor rét til det som I har, rent moralsk.
Gravatar #17 - reefermadness  
23. nov. 2009 11:47
Jeg har lidt blandede følelser hvad angår denne sag.

På den ene side er det skræmmende at en privat person er så dårlig stillet når det kommer til domæne navne.

Men på den anden side er det også en sejer over halvfemsernes domæne pirater, da det med denne sag unægteligt er blevet lettere at starte et nyt firma, og få et domæne navn der er taget af en domæne pirat.

Jeg har tit opgivet ideer, simpelthen fordi det ikke var til at få et passende domæne navn.
Gravatar #18 - binderup
23. nov. 2009 11:47
Problemet med en afgørelse af denne art er at man tilsyneladende vægter web indhold højere end andet. Peter har brugt sit site til private mail adresser gennem knap 10 år, og med et bliver hele hans online identitet overtaget af et nystartet firma.

Forestil jer lige hvor mange steder I har ladet jer registrere rundt omkring på nettet de sidste 10 år (hvis I har været online så længe), og forestil jer så lige at i har relativ kort tid til at ændre adresse oplysninger rundt omkring. Det er et kæmpe arbejde Peter skal igennem for at skabe sig en ny online identitet.
Orango.nu havde allerede valgt en identitet på .nu TDL. De tilbyder Peter 500,- for .dk domænet - og her begår Peter en af to fejl - han siger" nej det er slet ikke nok" - jeg ville nok have svaret det samme, for min online identitet er mere værd end blot 500,- (for mig altså - og mellem linjerne sagt det er ikke til salg). Dette benytter Orango.nu som argument for at han er domænehaj - i så fald er han en yderst forudseende en af slagsen de knap 10 år taget i betragtning før der kommer et firma der vælger at kalde sig Orango.

Fejl nr. 2 er at han nok ikke har været aktiv nok i klageprocessen, men jeg deler hans opfattelse af at han ikke kunne have forestillet sig 10 år ejerforhold til domænet bliver tilsidesat for et nystartet firma der allerede havde branded sig med et .nu domæne.

Mht. de meget grove kommentarer på trustpilot - ja den slags er forventeligt, men ikke ret anvendeligt. Trustpilot handler korrekt her ellers ville det site miste meget af sin troværdighed. Det bedste var at blot lade medieomtalen (sidste tab på anmeldelsen af orango.nu) tale for sig selv.

Debatten via facebook og twitter er interessant da Orango.nu netop fremhæver deres evner inden for social media, som en af deres kompetencer - nu har de alletiders chance for at demonstrere at de har evnerne til at lave kompetent damage control.
Gravatar #19 - myplacedk
23. nov. 2009 11:52
reefermadness (17) skrev:
Men på den anden side er det også en sejer over halvfemsernes domæne pirater,

Hvis vi er enige om at han ikke er domæne-pirat, så har jeg svært ved at se det synspunkts relevans i netop denne sag.

Helt overordnet er det da fint nok at piraterne har det sværere, hvis(!) de da har det. Men denne sag handler jo om at en helt uskyldig mand er blevet ramt af det. Det kan jeg ikke se noget godt i.
Gravatar #20 - angelenglen
23. nov. 2009 11:57
Illanair (16) skrev:
han har da mindst ligesåstor rét til det som I har, rent moralsk.

I denne sag vil jeg mene han har mere ret til domænet.
Det er hans, han ejer det, og har ejet og brugt det de sidste 10 år.

Det er mig ubegribeligt at sådan en afgørelse kan ske.



binderup (18) skrev:
De tilbyder Peter 500,- for .dk domænet - og her begår Peter en af to fejl - han siger" nej det er slet ikke nok"

Jeg havde gjort præcis det samme, om jeg ville sælge eller ej.

Jeg har fx også en nyre. Hvis nogen sagde "du får 5000 kr for at sælge din nyre", ville jeg nok også have sagt det ikke var nok, men når det kommer til stykket, ville jeg nok aldrig sælge den.
Jeg ville måske forære den væk til noget familie, men det er en helt anden sag.

At man siger "nej det er ikke nok" er i min bog ikke ensbetydende med at det nogensinde KAN blive nok, og dermed at man nogensinde ville sælge den.
Og endnu mindre er det ensbetydende med at domænet er købt med vidresalg/profit som formål, det er fuldstændigt vandvittigt langt ude i hampen det dér!
Gravatar #21 - Banko-Jim
23. nov. 2009 11:59
Orango kan lige så godt dreje nøglen om NU. De er FÆRDIGE i branchen efter deres svinestreg.
Gravatar #23 - Kous
23. nov. 2009 12:18
Gad godt vide om der er virksomheder der har stoppet samarbejde eller indledende samarbejde på grund af denne sag...
Gravatar #24 - radmer
23. nov. 2009 12:30
#21

Jeg tror ikke at Orango.nu's kunder læser de her forumer hvor sagen bliver "diskuteret" og er bange for at det hele er glemt om 3 måneder.

Nu tror jeg så heller ikke at Orango.nu pt. har mange kunder, efter at have kigget på deres "cases". Ud fra stikprøver kan jeg se at de enten er fiktive eller er små website's de eller familie selv har fremstillet.

Gravatar #25 - fidomuh
23. nov. 2009 12:31
#20

Pointen er nok mere, at han deler den meget brede opfattelse "Alt kan saelges til rette pris".

Hvis han var blevet tilbudt 1 million DKK, havde han sgu nok solgt den.

Dette har dog intet at goere med, om at han beholder domaenet med profit for oeje.
Det er bare retorik og en meget "klam" undskyldning, for at tryne en privatperson.
Gravatar #26 - myplacedk
23. nov. 2009 12:35
radmer (24) skrev:
Jeg tror ikke at Orango.nu's kunder læser de her forumer hvor sagen bliver "diskuteret" og er bange for at det hele er glemt om 3 måneder.

Det er derfor vi også blogger om det.

Prøv at google det - der er ikke meget andet end blogindlæg og nyheder om domæne-tyveriet. Og Trustpilot linker enda til det (fx. min blog).
Gravatar #27 - reefermadness  
23. nov. 2009 12:56
myplacedk (19) skrev:
Hvis vi er enige om at han ikke er domæne-pirat, så har jeg svært ved at se det synspunkts relevans i netop denne sag.

Helt overordnet er det da fint nok at piraterne har det sværere, hvis(!) de da har det. Men denne sag handler jo om at en helt uskyldig mand er blevet ramt af det. Det kan jeg ikke se noget godt i.


Det har da sin relevans for når han kan miste domænet for at sige at 500kr er for lidt for domænet, så kan andre også miste det når de prøver at sælge det..
Gravatar #28 - myplacedk
23. nov. 2009 13:00
#27
Den her sag handler ikke om andre.

Du kan have blandede følelser for loven, men jeg kan ikke se hvordan du kan have blandede følelser for sagen ud fra det du har sagt.
Gravatar #29 - binderup
23. nov. 2009 13:30
#27 der skal helt klart skelnes mellem at være villig til at sælge og så have domænet udelukkende med salg for øjet.
Gravatar #30 - bmxdk
23. nov. 2009 14:12
Fed kilde .. ?
Gravatar #31 - Adagio
23. nov. 2009 14:53
Jeg forstår ikke at de kan bruge det argument om at den nuværende ejer har siden for at vidersælge den, bare fordi han sagde at 500 kr. er for lidt

Selvfølgelig er 500 kr. for lidt, det er jo et helvedes bøvl at skifte email adresse, pga alle de steder hvor man er registreret online, er man registreret på email adresse. Jeg kan ikke huske halvdelen af de steder jeg er registreret, at skulle nå at omregistrere alle steder før man mister sit domæne er umuligt

Og bare fordi man siger at 500 kr. er for lidt, betyder det ikke at man egentligt ønsker at sælge den. Man kan så heller sige at ting ikke er til salg, da alt har en pris for de fleste. Jeg har da heller ikke i sinde at sælge min email adresse (selvom det er en gratis en fra gmail og jeg hurtigt kan oprette en ny en) for sølle 500 kr. Det er ikke besværet værd. Men hvis der er en der vil give 5.000.000 kr. for det, så er jeg ikke i tvivl at jeg vil sælge. Alt har en pris, spørgsmålet er så bare om den pris man sætter er produktet værd.. Jeg tvivler at der er nogen der vil betale prisen jeg sætter
Gravatar #32 - John Doe
23. nov. 2009 15:02
Man burde bruge orango.dk som sin startside, så fik Veileborg da noget trafik på sin side...
Gravatar #33 - radmer
23. nov. 2009 15:03
#26

En google-søgning på orango giver: Orango.nu på førstpladsen og først 6. link omhandler sagen her.

Men om tre måneder er der ingen links til sagen på første google-resultat-side. (hvis Orange.nu ikke kan finde ud af det, så er de sku danmarks dårligste seo-virksomhed, hvilket ikke siger så lidt)
Gravatar #34 - jeldtoft
23. nov. 2009 15:04
Sikke en udtalelse en af deres kunder kommer med

http://www.orango.nu/dvfm2010.html skrev:
The site is totally awsome!
Gravatar #35 - myplacedk
23. nov. 2009 15:19
#33
Jeg tror at der er kommet væsentligt nyt i sagen inden der er gået 3 måneder. Men vi får at se. :)
Gravatar #36 - avizion
23. nov. 2009 15:57
Kunne ejeren af orango.dk ikke forsøge at få overdraget orango.nu, da han klart har haft dette navn længst? ;)
Gravatar #37 - binderup
23. nov. 2009 16:24
#36 som jeg læser .nu reglerne så står de næsten til at miste det. De har taget domænet for at kunne skabe forvirring omkring deres domænenavn en forvirring de med fordel har brugt i deres klagesag over .dk sitet.

http://www.nunames.nu/udrp.htm
se punkt 4.a.b.iii "you have registered the domain name primarily for the purpose of disrupting the business of a competitor;".

Eller punkt 4.a.b.iv: "by using the domain name, you have intentionally attempted to attract,
for commercial gain, Internet users to your web site or other on...-line
location, by creating a likelihood of confusion with the complainant's
mark as to the source, sponsorship, affiliation, or endorsement of your
web site or location or of a product or service on your web site or
location"
(post taget fra Facebook gruppen)
Gravatar #38 - PowerPatrick
23. nov. 2009 17:00
Bachy (9) skrev:
Så er det jo meget heldigt, at der er en der har været lidt vaks ved havelågen, og kopieret en del af kommentarerne fra Orango's FB side, og lagt dem her: https://www.opendrive.com/files/5790750_a9drQ/orangocritics.jpg


Det er så mig der har gjort det. Og jeg har også et leak af de sidste krtitiske kommentarer som blev fjernet fra TrustPilot (inklusiv min): https://www.opendrive.com/files/5794132_eR4Lf/oran...

Jeg fik blandt andet denne mail fra direktøren af TrustPilot:
Peter Mühlmann skrev:
Jeg er desværre nødsaget til at slette din anmeldelse af Orango da den strider imod vores retningslinier.

Ifølge vores retningslinier skal man have været kunde ved virksomheden (eller benyttet dens ydelser) før man kan anmelde den.

Jeg er personligt et hundrede procent enig i at det Orango har gjort er forkasteligt.

Vi er dog underlagt dansk lov, og skal vi ikke falde ind under loven om advarselsregistre er det et absolut minimumskrav at der kun anmeldes virksomheder hvis ydelse brugeren har benyttet.

Jeg håber på din forståelse for vores situation.

MVH
Peter
Gravatar #39 - myplacedk
23. nov. 2009 18:16
binderup (37) skrev:
#36 som jeg læser .nu reglerne så står de næsten til at miste det.

Som jeg læser det er de to punkter du nævner ikke relevante.

"disrupting the business of a competitor"

Der er ingen business på orango.dk, og han er ikke en konkurrent.

"by using the domain name, [...] to attract, [...], Internet users to your web site [...], by creating a likelihood of confusion with the complainant's
mark"

Jeg tror bestemt ikke de er ude på at få Peters trafik. Jeg tror ikke der er nogen trafik at tale om, og hvis der er, er den ikke relevant for Orango ApS.

Led videre, måske er der bedre punkter. :)
Gravatar #40 - binderup
23. nov. 2009 18:34
myplacedk (39) skrev:

Jeg tror bestemt ikke de er ude på at få Peters trafik. Jeg tror ikke der er nogen trafik at tale om, og hvis der er, er den ikke relevant for Orango ApS.


Nej jeg tror såmænd heller ikke det er trafikken de er efter, men de har taget orango.nu for at kunne overbevise klagenævnet at de bør have .dk domænet. citat fra afgørelsen: "Ydermere servicerer Orango ApS kun kunder i Danmark, hvor orango.dk er et kernedomæne for Orango ApS. I øjeblikket har Orango ApS måttet lancere sin egen hjemmeside via domænenavnet orango.nu."

Med andre ord de kunne ikke få .dk men måtte nøjes med et .nu som de så straks efter anvender i en klagesag mod en anden persons domæne. Dermed anvender de "by creating a likelihood of confusion with the complainant's mark as to the source, sponsorship, affiliation, or endorsement of your web site or location or of a product or service on your web site or location" med modsat fortegn. Det er lykkedes dem at overbevise klagenævnet om at det er Peter der med sit .dk er med til at forvirre de kunder orango.nu ønsker at få opmærksomhed fra.

Desuden udstille de at de slet ikke er interesseret i .nu domænet hvorfor det ville klæ dem at tilbyde Peter at han kan overtage .nu domænet.

Herefter kunne de lave en gentleman aftale hvor [email protected] peger over på f.eks. [email protected], og [email protected] peger over på [email protected] i en overgangs periode på evt. et år - det ville give Peter mere tid end det korte varsel ankenævnet har givet ham til at ændre hele sin identitet.
Gravatar #41 - myplacedk
23. nov. 2009 18:42
binderup (40) skrev:
Dermed anvender de "by creating a likelihood of confusion with the complainant's mark as to the source, sponsorship, affiliation, or endorsement of your web site or location or of a product or service on your web site or location"

Ja, metoden er der. Men formålet er der ikke.
Gravatar #42 - Azjo
24. nov. 2009 09:22
Selv dårlig omtale er god reklame.
Uanset hvad, orango vinder stort på det her, uanset om de kan deres kram eller ej.

Så alle folks negativitet hjælper dem faktisk, ironi er herligt.
Gravatar #43 - TheAvatar
24. nov. 2009 17:54
#42 Så efter alt det her, vil de være dit umiddelbare valg, hvis du leder efter en virksomhed til at lave hvad de nu laver?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login