mboost-dp1

Pixabay

Københavns Politi ønsker ansigtsgenkendelsesteknologi

-

Politiet skal kunne bruge ansigtsgenkendelse sammen med overvågningskameraer, som man gør i andre lande, mener Københavns Politi.

Chefpolitiinspektør for Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, fortæller i et interview med Berlingske, at de gerne så, at politiet havde lov til at bruge ansigtsgenkendelse, når de overvåger borgerne med kameraer.

Han fortæller, at det i første omgang er en politisk drøftelse, men at der ikke må herske tvivl om, at det ville være en stor fordel i efterforskninger – specielt, når politiet leder efter personer, som har udført terror-handlinger. 

Den juridiske tænketank Justitia kritiserer ønsket om ansigtsgenkendelse. De fortæller, at risikoen for misbrug er enorm, og at det vil være et voldsomt indgreb i privatlivets fred, da man vil kunne følgere borgere på individniveau i det offentlige rum.

Venstre og Dansk Folkeparti er positive over for brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi, imens Socialdemokratiet og deres støttepartier i Regeringen ikke bakker om idéen.

Flere steder i udlandet bruger man ansigtsgenkendelsesteknologi. Det er f.eks. tilfældet under demonstrationerne i Hongkong, og i Storbritannien bruges lignende systemer til at holde øje med hooligans på fodbold-stadioner – hvilket Brøndy IF har taget til sig herhjemme i år.

Læs også Dansk fodboldklub vil overvåge fans med ansigtsgenkendelsesteknologi.





Gå til bund
Gravatar #1 - EmilKampp
25. okt. 2019 06:41
At man bruger det i Hongkong burde præcis være grund til ikke at adoptere.

Well, hvis man påstår man er et demokrati, i hvert fald, så skal man nok ikke arbejde aktivt efter at bruge midler og procedurer som i autokratiske regimer.

CCTV er ikke effektivt imod voldelig kriminalitet ifølge det britiske politi. http://library.college.police.uk/docs/what-works/W...

Jeg synes der mangler en ordentlig, faktuel debat om antallet af succesfulde kontra forsøgte terror angreb imod Danmark, samt en lidt mere principiel debat om det står mål med det meget voldsomme indgreb imod befolkningen det er at sætte CCTV op.
Gravatar #2 - Wiking
25. okt. 2019 06:57
#1 helt enig.
Hvor meget terror er det lige vi har?
Men jeg har haft samtalen mange gange, og folk er helt vilde med at blive overvåget.

Jeg strander altid ved:
"Hvad hvis vi kan opklare (Ikke forebygge) bare én kriminel handling, så er det jo det værd at opgive sit privatliv."
Gravatar #3 - nwinther
25. okt. 2019 07:54
EmilKampp (1) skrev:
CCTV er ikke effektivt imod voldelig kriminalitet ifølge det britiske politi. http://library.college.police.uk/docs/what-works/W...


Der er sket vanvittig meget i ansigtsgenkendelse siden den rapport blev udsendt.

Engelsk CCTV handler rigtig meget om at mennesker sidder og kigger på TV - ikke at en computer holder øje med om visse personer bevæger sig nogle særlige steder.

Så konklusionen på linkede rapport kan for mig at se kun anvendes i den engelske kontekst - ikke som konklusion på, hvad ansigtsgenkendelse (moderne), kan medføre.
Gravatar #4 - EmilKampp
25. okt. 2019 08:12
#3, det er korrekt, at den er meget relateret til den engelske kontekst. Det er en engelsk rapport.

Jeg tog den med, fordi #0 skriver (og jeg har hørt/læst) politikere tage udgangspunkt i den engelske model. Hvis man tager udgangspunkt i den engelske model er konklusionerne og erfaringer med den engelske model jo super relevante.
Gravatar #5 - Vanvittig
25. okt. 2019 12:44
Bander, terrorister og kriminelle med rygende pistoler i hænderne kunne aldrig finde på at overtræde maskeringsforbuddet, der vist nok kan give en bøde på helt op til 1000 kroner.

- Hvor meget mindre kriminalitet er der kommet siden at der kom overvågning på stationer, i S-toge, busser og på Strøget?
- Hvor meget mindre kriminalitet er der kommet efter at der kom nummerpladescannere?
- Hvor meget mindre kriminalitet er der kommet efter at der kom logningsbekendtgørelse?

Jeg er med på at opklaringen er blevet nemmere, men hvad nytter det at opklare allerede begåede forbrydelser, hvis det alligevel ikke virker? Formålet med kriminalitetsopklarelse er vel mindre kriminalitet fremover? Ellers hvad så?

Når man ser på retslister, kan man se, at voldsmænd og forbrydere i de mange sager der endelig bliver opklaret typisk får 30 eller 40 dages fængsel, ofte betinget. Man kan også se på statistikker, at rigtig mange der er blevet dømt en gang, bliver dømt igen og igen efterfølgende.

I øvrigt er to tredjedele af alle der bliver fremstillet i et grundlovsforhør ikke danskere, på trods af at ikke danskere kun udgør sølle 13% af befolkningen, i hvert fald hvis man kigger på de officielle tal. Det tal vidner jo om, at der måske er rigtig mange personer, som slet ikke bør være i landet.

Hvad nytter det at opklare en sag med alt det fineste overvågningsudstyr, der overvåger millioner af uskyldige danskere, hvis det alligevel ikke virker på forbryderen?
Gravatar #6 - arne_v
25. okt. 2019 16:44
#5

Som udgangspunkt må det vel være en god ting at forbrydelser bliver opklaret og de skyldige dømt og straffet.

At strafniveauet i Danmark er meget lavt er en lidt anden diskussion. Men jeg mener helt klart at man burde sætte strafniveauet op - ikke bar elidt men meget.

Gravatar #7 - EmilKampp
25. okt. 2019 17:23
#5, og #6, jeg er klart af en andel holdning, go ligeledes er andre lande med lav gentagende kriminalitet: Straffen skal ned, og fokusere på genetablering med samfundet.

Det handler fundamentalt om hvorvidt vi straffer for at retfærdiggøre ofret, eller for at genetablere forbryderen i samfundet.

Hvis vi udelukkende straffer for at hævde ofret, så er højere straffe fint, men, hvis vi gerne vil have lav gentagende kriminalitet, så skal vi straffe mindre og uddanne mere.

Dette er typisk en upopulær holdning, men ikke desto mindre en effektiv og reel løsning som lande som fx. Finland og Norge bruger med stor succes.
Gravatar #8 - arne_v
25. okt. 2019 17:30
Vanvittig (5) skrev:

I øvrigt er to tredjedele af alle der bliver fremstillet i et grundlovsforhør ikke danskere, på trods af at ikke danskere kun udgør sølle 13% af befolkningen, i hvert fald hvis man kigger på de officielle tal. Det tal vidner jo om, at der måske er rigtig mange personer, som slet ikke bør være i landet.


Er det ikke 3/4 eller 4/5 som idag er udlændinge?

Men sammenligningen kan ikke bruges til noget, da udlændinge der fremstilles omfatter både udlændinge med bopæl i Danmark og udlændinge med bopæl i udlandet.


Gravatar #9 - arne_v
25. okt. 2019 17:44
#7

At lavere straffe skulle give lavere gentagen kriminalitet er det ikke belæg for. Det er ren ønsketænkning.

God genindslusning i samfundet er helt oplagt. Men også meget svært. Og de traditionelle faggrupper med ansvar for den slags har elendige resultater.
Gravatar #10 - EmilKampp
25. okt. 2019 18:11
#9, giv gerne kilder til eksempler på hårdere og længere straffe har ledt til mindre gentagelses kriminalitet.
Gravatar #11 - arne_v
25. okt. 2019 18:38
#10

Jeg sagde at der ikke var belæg for din påstand om at lavere straffe ville hjælpe, hvilket ikke er det samme som at højere straffe vil hjælpe.

Men jeg kan nu sagtens finde en kilde til begge.

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/m...

Citater:


Selv om der ikke umiddelbart ses en klar tendens til, at længere fængselsstraffe kan påvises at
mindske risikoen for recidiv i forhold til kortere straffe, så kan de længere straffe indebære en større
uskadeliggørende – eller inkapaciterende – effekt. Når afsoneren holdes afsondret fra det øvrige
samfund, vil vedkommende således være forhindret i at begå i hvert fald de fleste former for krimi8
nalitet. Det er da også givet, at fængselsstraffen har en sådan effekt (se f.eks. Owens 2009; Piquero
2007; Weatherburn et al. 2006; Wermink et al. 2013; Travis et al. 2014).
...
I en dansk undersøgelse er det estimeret, at den faktiske brug af fængselsstraf reducerer kriminalitetens
omfang med 3-10 pct. (Kyvsgaard 1998).
...
I flere nyere studier vedrørende inkapaciteringseffekter af øgede straflængder påvises også en reduktion
i kriminaliteten som følge af længere indespærringer. Størrelsen af effekten varierer studierne
imellem og afhænger af, hvilken population undersøgelsen angår, således at der opnås størst
effekter for unge og for højfrekvente lovovertrædere (Tollenaar et al. 2014; Wermink 2013; Sweeten
& Apel 2007).



Anvendes den mere konservative beregning af inkapaciteringseffekten, hvor effekten af de ni
ekstra dage i fængsel måles efter den toårige observationsperiode, bliver inkapaciteringseffekten
0,012 straffelovsovertrædelse pr. person. Måles derimod på en gennemsnitlig nidags-periode over
den toårige observationsperiode, bliver inkapaciteringseffekten 0,021 straffelovsovertrædelse pr.
person.13
For eksperimentalgruppen, som udgøres af 1115 personer, indebærer de to estimater på inkapaciteringseffekten
således mellem 13 og 23 færre lovovertrædelser. Heraf estimeres under halvdelen at
være voldsforbrydelser.
...
Anvendes den konservative beregning af inkapaciteringseffekten, hvor
effekten af de 20 ekstra dage i fængsel måles efter den toårige observationsperiode, bliver inkapaciteringseffekten
0,039 straffelovsovertrædelse pr. person. Måles på en gennemsnitlig 20dagesperiode
over den toårige observationsperiode, bliver inkapaciteringseffekten 0,058 straffelovsovertrædelse
pr. person.23
Som tidligere nævnt udgør eksperimentalgruppen 564 personer. Det betyder, at estimaterne på inkapaciteringseffekten
indebærer mellem 22 og 33 færre lovovertrædelser. Heraf er en mindre del
voldsforbrydelser.
5.2.3. Omkostninger
...
Anvendes den
konservative beregning af inkapaciteringseffekten, hvor effekten af de godt syv måneder ekstra i
fængsel måles efter den toårige observationsperiode, bliver inkapaciteringseffekten 0,19 straffelovsovertrædelse
pr. person.28 Måles derimod på en gennemsnitlig godt syv-måneders periode over
den toårige observationsperiode, bliver inkapaciteringseffekten 0,23 straffelovsovertrædelse pr.
person.29
Eksperimentalgruppen udgør 187 personer, jf. det tidligere. Dermed svarer estimaterne på inkapaciteringseffekten
til i alt mellem 36 og 43 færre lovovertrædelser.
...
Anvendes den mere konservative
beregning af inkapaciteringseffekten, hvor effekten af de ca. 4,5 måned ekstra i fængsel måles efter
den toårige observationsperiode, bliver inkapaciteringseffekten 0,10 straffelovsovertrædelse pr.
person. Måles derimod på en gennemsnitlig 135dages-periode over den toårige observationsperiode,
bliver inkapaciteringseffekten 0,25 straffelovsovertrædelse pr. person.35
Da eksperimentalgruppen udgør 75 personer, jf. det tidligere, svarer estimaterne på inkapaciteringseffekten
til mellem 8 og 19 færre lovovertrædelser.


Gravatar #12 - CBM
26. okt. 2019 07:29
Hvorfor ikke indføre spærre tid nu de er i gang?

Og hvorfor ikke lave hele Danmark om til visitationszone?

Man kunne også kræve at alle personer bærer id hele tiden?
Gravatar #13 - Vanvittig
26. okt. 2019 13:59
#7

En kriminel burde i hvert fald ikke kunne begå ny kriminalitet, så længe han sidder fængslet.

Eksempelvis har Politiet ofte kunne stoppe bandekonflikter midlertidigt med massive varetægtsfængslinger. Hvis straffen for ulovlig pistolbesiddelse var 10 års ubetinget fængsel og straffen for et skyderi var 25 års ubetinget fængsel, ville Politiet i hvert fald kunne forlænge denne tid massivt. I dag er du ude efter 7-8 måneder, hvis du bliver taget med en pistol - og det er vist ikke nogen hemmelighed, at de fleste bandemedlemmer er tidligere straffet adskillige gange før. Så lave straffe koster helt konkret menneskeliv.

En person der udgav sig for at være politimand er netop blevet idømt to års fængsel for voldtægt. I Danmark afsoner man som udgangspunkt kun 2/3 af sin straf, typisk i et åbent statsfængsel med weekendudgang og masser af hash. Har du selv en datter?

Min holdning er:
Lad os straffe kriminelle markant hårdere mod at vi overvåger almindelige lovlydige mennesker langt mindre.

Der er jo ingen i LTF, der overholder maskeringsforbuddet anyway. Det gør kun lovlydige Jens på vej på arbejde. Han bliver det de facto primære mål for ansigtsgenkendelsen. Hvorfor?

Hvis man har noget at skjule og gør det, hvorfor så forsøge at genkende et maskeret ugenkendeligt ansigt?

De eneste der bliver genkendt og registreret, er din mor og hendes veninder, når de shopper på Strøget. Når Omar el-Hussein er på dødsmission, maskeret med en fuldautomatisk riffel, er ansigtsgenkendelse værdiløst.
Gravatar #14 - CBM
26. okt. 2019 19:01
#1 og #6 og #13: 100 procent enig
Gravatar #15 - fe950
27. okt. 2019 19:00
#13 der tager du fejl.
Våbenbesiddelse giver et par år og det dobbelte for bandemedlemmer. 2/3 prøveløsladelse er ikke en reel mulighed for bandemedlemmer og heller ikke nemt for resten. Man afsoner i lukket fængsel når man er bandemedlem. Man kommer heller ikke automatisk ud på weekend orlov. ...

Jeg tror at du ikke har fulgt med udviklingen på straffeloven og straffuldbyrdelsesloven i de senere år.
Gravatar #16 - Vanvittig
28. okt. 2019 12:48
#15

Nej, der tager du fejl. En peberspray giver en bøde. En kniv giver en bøde eller en kortvarig frihedsstraf, hvis det er gentagelsestilfælde. En pistol giver 1 års ubetinget fængsel, dvs. 8 måneder, da vi kun afsoner 2/3 i Danmark.

Det er mere undtagelsen end reglen, at man afsoner fuld straf i Danmark. Det sker kun, hvis du har overtrådt reglerne under afsoningen. Det du siger er, at alle afsonere ryger hash og har mobiltelefoner. Det er også rigtigt, men det er ikke svært at lade være. Det er bare at overholde reglerne. Er det så svært?

Hvad vil du bruge ansigtsgenkendelse til for bandemedlemmer? Google "LTF" og tæl selv, hvor mange umaskerede ansigter du kan finde. Ansigtsgenkendelse er kun effektivt over for din mor og hendes veninder, når de skal shoppe på Strøget og på cafe.

Når pistolerne ryger, er Shuab Khan og gutterne ligeglade med maskeringsforbuddet. Det er kun din mor, der overholder det.

Omar El-Hussein i København lige efter sin løsladelse, hvor han havde siddet fængslet under et år for at knivstikke en mand i et S-tog: http://drupal-images.tv2.dk/sites/images.tv2.dk/fi...

Hvad vil du bruge ansigtsgenkendelse til? Tælle hvor meget Cafe Latte din mor og veninderne drikker?
Gravatar #17 - arne_v
28. okt. 2019 13:37
Vanvittig (16) skrev:

Nej, der tager du fejl.
...
En pistol giver 1 års ubetinget fængsel, dvs. 8 måneder


Sikker?

Når jeg googler:

dømt våbenbesiddelse

så får jeg link som:

https://fyens.dk/artikel/58-%C3%A5rig-d%C3%B8mt-to...

https://ekstrabladet.dk/112/mand-doemt-for-vaabenb...

https://sn.dk/Naestved/Doemt-for-vaabenbesiddelse-...

https://www.domstol.dk/randers/nyheder/domsresumee...

https://jv.dk/artikel/tidligere-officer-skal-i-f%C...

https://randers.netavis.nu/mand-doemt-til-flere-aa...

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgo...

Lidt forskellige sager. Lidt forskellige domme.

Men mange domme over 1 år.

Gravatar #18 - fe950
28. okt. 2019 14:49
192a: Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skærpende.........

Fra Kriminalforsorgen: Omkring hver fjerde får nej til at blive prøveløsladt og forbliver indsat i hele strafperioden – enten fordi de ikke kan acceptere vilkårene for løsladelsen, eller fordi kriminalforsorgen mener, at der er stor risiko for, at de begår ny kriminalitet.


Gravatar #19 - arne_v
28. okt. 2019 15:51
#prøveløsladelse af bandemedlemmer

https://jv.dk/artikel/flertal-af-rockere-og-bandem...
Gravatar #20 - arne_v
28. okt. 2019 16:05
#straf

Der er dog stadig tilfælde hvor danske straffe virker meget lave.

Eksempel:

https://amtsavisen.dk/artikel/br%C3%A6kkede-knogle...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login