IT- og Telestyrelsen: Bulgarien og Letland er ikke foran

I forbindelse med undersøgelsen “Broadband Quality Study”, der har kigget nærmere på 72 landes bredbåndsmuligheder, blev det nævnt, at lande som Letland og Bulgarien nu havde bedre bredbåndsforbindelser end Danmark. Det mener IT- og Telestyrelsen dog ikke er tilfældet.

I et svar til newz.dk-brugeren Jeppah, kan Jonas Husum Johannesen fra IT- og Telestyrelsen berette, at Letland og Bulgarien ikke har overhalet Danmark. Tallene, der blev fokuseret på i medierne, tegnede nemlig ikke et komplet billede.

Det er korrekt, at bredbåndsforbindelserne i de to lande i gennemsnit nu er hurtigere end i Danmark, men udbredelsen af bredbånd er meget lavere. Den samme undersøgelse viser, at udbredelsen er henholdsvis 20 % og 48 % for Bulgarien og Letland, hvor den er på 86 % i Danmark.

Bliver disse tal taget med, så ryger de to lande ned på en 15.- og 27.-plads i listen “Broadband Leadership”, hvor Danmark indtager en 10.-plads. Det påpeges også, at når de to lande kan overhale Danmark på hastighed, så skyldes det, at de er kommet senere i gang med at opbygge deres bredbåndsnet og derfor i større grad benytter sig af nyere og hurtigere teknologier.

Du kan læse hele brevet herunder.

Tak for din henvendelse.

Videnskabsministeren har bedt IT- og Telestyrelsen om at besvare dit spørgsmål.

Undersøgelsen, der omtales i artiklen, er en international benchmarking af kvaliteten af bredbåndsforbindelser. Undersøgelsen udarbejdes af Oxford University og Universidad de Oviedo, og er sponsoreret af Cisco.

Et af målene i undersøgelsen er den såkaldte Broadband Quality Score (BQS), som sammenligner udviklingen i de oplevede bredbåndshastigheder. Her er Danmark, som bekendt, placeret efter lande som Letland og Bulgarien. BQS scoren tager dog ikke højde for udbredelsen af bredbånd, som er markant lavere i de tre omtalte lande i sammenligning med Danmark.

Undersøgelsen peger på, at Bulgarien, Letland og Danmark har en bredbåndsudbredelse på henholdsvis 20 pct., 48 pct. og 86 pct. i 2010. Derfor ligger Bulgarien og Letland også kun henholdsvis nummer 27 og 15 på ranglisten for ’Broadband Leadership’, der kombinerer BQS scoren og bredbåndsudbredelsen. Danmark indtager her en 10. plads, hvilket er en enkelt placering lavere end i 2009, men stadig tilstrækkeligt til, at Danmark er blandt de 14 lande, der vurderes at kunne opfylde morgendagens bredbåndskrav.

I lande med lav bredbåndsudbredelse baseres bredbåndsudviklingen ofte på helt ny infrastruktur, som hurtigt kan give høje hastigheder til en begrænset del af befolkningen, hvilket oftest er begrænset til den del af befolkningen, der bor i de større byer.

I modsætning hertil er bredbåndsudviklingen i Danmark baseret på forskellig, både ny og gammel, infrastruktur, der giver adgang til bredbånd til alle i hele landet. I Danmark har man prioriteret at sikre både en god bredbåndskvalitet og en høj udbredelse, så alle uanset hvor i landet de bor kan få gavn af fremtidens digitale muligheder.

Endelig kan det oplyses, at regeringen i juni måned lancerede en ny bredbåndsmålsætning om, at alle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020. Denne målsætning skal indfries gennem en markedsdrevet og teknologineutral udvikling.

Regeringen ønsker således, at bredbånd skal komme ud til borgerne ved, at teleselskaberne selv planlægger udrulningen af bredbåndsforbindelser, i takt med at disse efterspørges af brugerne. Denne fremgangsmåde har ført til, at Danmark i dag er et af de lande i verden, som er længst fremme, når det gælder udbredelsen af bredbånd.

For at fremme processen har Videnskabsministeriet blandt andet lanceret et digitalt arbejdsprogram ”Digitale veje til vækst” med en række initiativer, der vil understøtte udrulningen af bredbånd og digitaliseringen af Danmark generelt.

Initiativerne skal ikke blot sikre, at alle har adgang til fremtidens bredbåndsforbindelser, men også at der udbydes attraktivt indhold, og at alle har de rette færdigheder til at benytte de nye digitale muligheder. Disse initiativer er i overensstemmelse med de anbefalinger til regeringer, som BQS undersøgelsen giver som en del af deres konklusion.

Hvis du har yderligere spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Jonas Husum Johannesen
Fuldmægtig
Telebrugerpolitisk kontor
Telefon: +45 35 45 01 94
E-mail: [email protected]

Læs også: Danske bredbåndshastigheder vokser langsomt