mboost-dp1

instagram

Instagram kan ikke sælge dine billeder

- Via The Verge - , redigeret af Pernicious

Instagram ændrede for nyligt sine anvendelsesbetingelser til hvad mange, blandt andet CNET, tolker som at Instagram må sælge brugernes billeder uden at disse bliver betalt. Ændringen træder i kraft den 16. januar 2013. Hvis man stadig benytter Instagram efter denne dato, er det underforstået, at de nye servicebetingelser er accepteret.

Nye brugsbetingelser, Instagram skrev:
Some or all of the Service may be supported by advertising revenue. To help us deliver interesting paid or sponsored content or promotions, you agree that a business or other entity may pay us to display your username, likeness, photos (along with any associated metadata), and/or actions you take, in connection with paid or sponsored content or promotions, without any compensation to you.

The Verge mener dog, at de nye betingelser faktisk ikke ændrer noget i forhold til de gamle betingelser. De skal nemlig læses sådan, at Instagram kan modtage betaling for at vise reklamer fra for eksempel Carlsberg i sammenhæng med ens billeder.

Ændringen gør om noget, ifølge The Verge, det blot mere klart, at de kan modtage penge for hvad der svarer til sponsorerede indlæg, i stil med dem som Facebook har anvendt gennem et stykke tid.





Gå til bund
Gravatar #1 - Valkar
20. dec. 2012 08:16
Der var en talsmand fra Instagram ude og sige at de havde formuleret det dårligt, og selv var skyld i de rygter der er om at de måtte sælge billeder.
Han sagde at de IKKE måtte sælge dem, og ville arbejde på at ændre betingelserne så det var mere tydeligt hvad det var de måtte og ikke måtte.

Positivt at feedback får firmaet til at ændre ordlyden så det giver mere mening.
Gravatar #3 - Bean
20. dec. 2012 10:41
Kombineret med http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1887... kunne Instagram sikkert tjene en hel del penge i Rusland.

...enten det, eller også ville de blive lukket ned pænt hurtigt. xD
Gravatar #4 - Jakob Jakobsen
20. dec. 2012 12:08
Det vil desuden aldrig gælde i Danmark, da det end ikke er muligt at fraskrive sig oprethavsretten, selv om man ville.
Gravatar #5 - gramps
20. dec. 2012 14:19
#4
Jeg har et spørgsmål: Hvilket lands love dækker for en dansker der uploader til en amerikansk tjeneste?
Gravatar #6 - Jakob Jakobsen
20. dec. 2012 14:27
#5

Hvis siden er henvendt direkte til danskere f.eks. ved dansk domæne, dansk sprog osv. skal de overholde dansk lovgivning.
Det er dog svært at håndhæve, hvis serverne står i visse lande, der ikke vil håndhæve dette.
Gravatar #7 - Saxov
21. dec. 2012 22:52
#6,


Men du mener ikke at du kan fraskrive dig dine rettigheder til de "værker" du uploader til en service ?
Du kan faktisk gøre to ting, enten så kan du frigive dine værker som public domain, eller licencere en anden til at overtage din copyright.
Det er jo vist også det man gør når man uploader materiale til Wikipedia som man selv har lavet.

og så lige en PS. Oprethavsretten antager jeg du mener ophavsret eller Copyrigth - og der er den danske vist ikke speciel i forhold til den internationally copyright traktat (Bernerkonventionen) som Danmark har skrevet under på.
Gravatar #8 - Zombie Steve Jobs
22. dec. 2012 08:40
Med de hardcore regler der er i USA med modelreleases og så videre tog jeg det også ret let, der skal fanneme meget til, før man kan bruge billeder af mennesker og så videre til noget som helst i USA, specielt kommercielt. 100.000.000 lawsuits incoming...
Gravatar #9 - Jakob Jakobsen
22. dec. 2012 09:33
#7

Ophavsret og copyright er ikke det samme.

Som fotograf, vil du altid have ophavsretten til dine værker. Det eneste du kan gøre, er at videresælge retten til at bruge billederne, men ikke ophavsretten.

Selv din bryllupsfotograf vil altid eje billederne. Du får kun lov til at få en kopi, som du så må bruge, men ikke kopiere osv. med mindre det tydeligt står i kontrakten.
Gravatar #10 - Zombie Steve Jobs
22. dec. 2012 10:06
Jakob Jakobsen (9) skrev:
#7

Ophavsret og copyright er ikke det samme.

Som fotograf, vil du altid have ophavsretten til dine værker. Det eneste du kan gøre, er at videresælge retten til at bruge billederne, men ikke ophavsretten.

Selv din bryllupsfotograf vil altid eje billederne. Du får kun lov til at få en kopi, som du så må bruge, men ikke kopiere osv. med mindre det tydeligt står i kontrakten.


Det kommer an på, hvad du arbejder under kontraktmæssigt. Når det begynder at blive kommercielt er dine rettigheder ofte nogle andre.
Gravatar #11 - arne_v
22. dec. 2012 16:36
Jakob Jakobsen (4) skrev:
Det vil desuden aldrig gælde i Danmark, da det end ikke er muligt at fraskrive sig oprethavsretten, selv om man ville.


Nu har det aldrig været på tale.

Det har hele tiden været klart at Instagram ikke ejede indholdet.

Diskussionen har gået på hvad Instagram har fået licens til.
Gravatar #12 - arne_v
22. dec. 2012 16:38
Jakob Jakobsen (9) skrev:
Ophavsret og copyright er ikke det samme.


I Danmark har man ophavsret og i USA har man copyright.

Og der er er små forskelle.

Men grundliggende er det samme begreb.

Og både Danmarks ophavsret og USA's copyright er tilpasset Bern konventionen.
Gravatar #13 - arne_v
22. dec. 2012 16:45
Saxov (7) skrev:

Men du mener ikke at du kan fraskrive dig dine rettigheder til de "værker" du uploader til en service ?
Du kan faktisk gøre to ting, enten så kan du frigive dine værker som public domain, eller licencere en anden til at overtage din copyright.


Jeg tror at han hentyder til at Public Domain er lidt uldent.

Bortset fra noget der er produceret for amerikanske skattekroner, så er der ikke meget i lovgivningen som giver eksplicit mulighed for PD.

Den praktiske betydning er ca. nul.

Hvis der kom en retssag ud af det så er mulighederne:
1) givet at der heller ikke er noget i lovgivningen som eksplicit udelukker PD og at PD har opnået de facto anerkendelse over hele verden gennem årtier, så godkender man begrebet
2) man oversætter PD til bibeholdt ejerskab med en implicit "gør hvad som helst" licens
3) man erklærer at brugere af PD ikke har en licens og at bruig derfor er ulovlig

#3 ville skabe 0.5-1 milliard lovbrydere. Jeg kan ikke forestille mig at det det ville blive udfaldet.

#1 eller #2.
Gravatar #14 - markjensen
22. dec. 2012 23:55
Jakob Jakobsen (6) skrev:
#5

Hvis siden er henvendt direkte til danskere f.eks. ved dansk domæne, dansk sprog osv. skal de overholde dansk lovgivning.
Det er dog svært at håndhæve, hvis serverne står i visse lande, der ikke vil håndhæve dette.


Kan du finde en kilde på det? Det er det samme jeg selv har hørt, men sidst jeg ledte kunne jeg ikke finde noget som understøttede det.
Gravatar #15 - Brugernavn
23. dec. 2012 15:43
Som de sagde i The Vergecast:
Folk skal lære at forstå at deres billeder ikke er gode nok til at nogen gider at købe dem, bare fordi de har smidt et filter på.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login