mboost-dp1

Google

Google Stadia kommer til Danmark i år: Har både abonnement og enkelt-køb

-

Google har afsløret en række nye detaljer om deres streamingtjeneste, Stadia, der lader dig streame spil i 4K fra november.

I marts afslørede Google deres Stadia-tjeneste, der skulle lade dig streame spil på alle de enheder, som kan køre en Chrome-browser – læs mere her.

Nu er Google klar med detaljer om pris, spil-titler, dato og krav til ens internetforbindelse. 

Til at starte med skal man have et Stadia Pro-abonnement, som koster 69 kroner om måneden.

Det abonnement lader dig streame i 4K med 60 fps, men det giver dog kun adgang til ‘ældre’ titler, hvor man så er nødsaget til at betale for spil enkeltvis, hvis man vil have fat i nyere spil.

I 2020 kommer der så et gratis abonnement, hvor brugeren er begrænset til 1080p.

Uden den månedlige betaling har man så heller ikke adgang til nogle spil og skal i stedet købe titlerne enkeltvis.

Minimumskravet for ens internethastighed er 10 mbps download og 1 mbps upload, imens Google anbefaler 35 mbps til 4K-streaming.

Til at starte med skal man desuden bruge en Chromecast til Stadia, men i 2020 er planen, at man skal kunne bruge tjenesten på alle de enheder, som kan køre Google Chrome.

Stadia vil blive lanceret med 31 titler inklusiv “Destiny 2”, “Assassin’s Creed Odyssey”, “The Division 2”, “Doom” og de tre nyeste spil i “Tomb Raider”-serien.

Nyere spil som “Ghost Recon: Breakpoint” og “Baldur’s Gate 3” er også på vej til Stadia.

Google Stadia kommer til Danmark og 13 andre lande i november.

Allerede nu kan man forudbestille en Google Stadia Founders Edition for 999 kroner, der inkluderer en Stadia-controller, en Chromecast Ultra, “Destiny 2” og tre månders Pro-abonnement.





Gå til bund
Gravatar #1 - fastwrite_1
6. jun. 2019 17:09
Tsk, Tsk..
Nææ, du.. C64 med båndstation og 10-15 minutters tålmodigt venten..

Se DET var tider der kan lære noget om tålmodighed, anspændthed, spænding og dopamin fest når spillet startede/virkede :-)

Gravatar #2 - dugfrisk
6. jun. 2019 17:24


Gravatar #3 - CBM
7. jun. 2019 07:24
fastwrite_1 (1) skrev:
Tsk, Tsk..
Nææ, du.. C64 med båndstation og 10-15 minutters tålmodigt venten..

Se DET var tider der kan lære noget om tålmodighed, anspændthed, spænding og dopamin fest når spillet startede/virkede :-)


Netop!

Ak ja...

Gad vide om man kunne tilkoble en gammel båndoptager til sin mikrofon indgang og så indlæse C64 spil fra bånd i VICE den vej?

:-)

Gravatar #4 - ToFFo
7. jun. 2019 07:30
Preordered! Fedt!
Gravatar #5 - DStruct
7. jun. 2019 19:43
Har der været nogle test eller demo af det, hvor det ikke er google selv der "spiller" .. selvfølgelig ser produktet fantastisk ud i deres egne videoer, men de skal jo også tjene penge på skidtet.
Gravatar #6 - kblood
8. jun. 2019 09:18
Hvis det kommer til at understøtte mus og tastatur er jeg da interesseret i at prøve det, men hvis det kun er gamepad, så kan det være godt det samme.
Gravatar #7 - Andreas Ellemann
8. jun. 2019 10:13
#5 Eurogamers Digital Foundry-afdeling testede det tilbage i marts, og de var positivt overrasket, hvilket vi skrev om her: https://newz.dk/google-stadia-testet-input-lag-tae...
Gravatar #8 - Andreas Ellemann
8. jun. 2019 10:14
#6 Til at starte med skal man bruge deres controller og en Chromecast, men i 2020, når man kan bruge alt med en Chrome-browser, så kan man både bruge andre controllers eller mus og tastatur :)
Gravatar #9 - kblood
11. jun. 2019 04:56
#8 Nice :)

Jeg testede mit 4G for nyligt. Det har egentlig kun 11ms latency, det er da ret nice. Hvis 5G er bedre, så kunne det da helt klart bruges til dette. Ved ikke hvor meget overhead der så er med Internet ellers, men ser ud til at der nok ikke er der store forskel om man bruger et LAN kabel eller ej.

Jeg tænker at det burde kunne fungere ret godt. Men nok ikke noget man skal bruge hvis man spiller Counter Strike og den slags spil hvor 20ms latency ville kunne mærkes.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login