mboost-dp1
Gode råd mod ulykkelig forelskelse?
Hejsa i dejlige mennesker.
Jeg kunne godt tænke mig at få svar på hvad i gør når i er ulykkelig forelsket i en pige? Jeg er næsten stensikker på at i alle sammen har oplevet den følelse.
Prøv at beskriv jeres følelser og handlemetoder. Hvor længe varede det hos jer? og hvordan slap i ud af det? og er i overhovedet ude af problemet?
Syntes faktisk det er et ret så interresandt emne som jeg glæder mig til at høre folks meninger om.
Jeg kunne godt tænke mig at få svar på hvad i gør når i er ulykkelig forelsket i en pige? Jeg er næsten stensikker på at i alle sammen har oplevet den følelse.
Prøv at beskriv jeres følelser og handlemetoder. Hvor længe varede det hos jer? og hvordan slap i ud af det? og er i overhovedet ude af problemet?
Syntes faktisk det er et ret så interresandt emne som jeg glæder mig til at høre folks meninger om.
prøv at beskriv dine følelser? Hvordan har du haft det i de efterfølgende måneder/år? tænker du stadig på vedkommende?
Jeg tror det desværre er normal for mange at "opgive på forhånd" fordi de tror at de ikke har en chance eller det at de ikke tør og er bange for at gøre dem selv til grin. Jeps tror også det bunder i selvværd problematik.
Jeg tror det desværre er normal for mange at "opgive på forhånd" fordi de tror at de ikke har en chance eller det at de ikke tør og er bange for at gøre dem selv til grin. Jeps tror også det bunder i selvværd problematik.
jeg synes det bedste er at komme væk fra vedkommende.
var selv ude for det for 2 år siden. et par uger før jeg skulle ud på min første sejlperiode blev jeg forelsket i min bedste ven.
vi var gode venner, men var begge enige om ikke at være kærester.
efter 6 måneder til søs, havde jeg ikke behov for at se hende.
nu har jeg så ikke set hende i over et år, men er stadig skide bange for at hun ringer eller sender en sms, fordi jeg ikke har den fjerneste idé om hvad jeg skal sige.
var selv ude for det for 2 år siden. et par uger før jeg skulle ud på min første sejlperiode blev jeg forelsket i min bedste ven.
vi var gode venner, men var begge enige om ikke at være kærester.
efter 6 måneder til søs, havde jeg ikke behov for at se hende.
nu har jeg så ikke set hende i over et år, men er stadig skide bange for at hun ringer eller sender en sms, fordi jeg ikke har den fjerneste idé om hvad jeg skal sige.
Interessant tråd, og selvom det ikke er helt Newz-stilen, så bliver jeg nødt til at svare. Jeg har haft 2 af de værre, så I får lige dem begge meget hurtigt.
Den første er selvfølgelig fra gymnasiet. Vi mødte hinanden til en nytårsfest, hvor vi begge var langt fra ædru, og det gik selvfølgelig, som det skulle (Bum bum bum...). Hun følte dog ingenting for mig, mens jeg bare blev mere og mere skudt i hende, og det var ikke et kønt syn. Vi blev hurtigt gode venner, mens jeg forsøgte at undertrykke mine følelser.
Efter 1½ år med flere on/off-forhold samt blod, sved og tårer mannede jeg mig op og sagde, at enten bliver vi kærester officielt, eller også dropper jeg alt, hvad jeg har med hende at gøre. Hun accepterede mit ultimatum, og vi var derefter kærester i 1½ år.
Den næste var også en af mine gode veninder, som jeg pludseligt begyndte at få følelser for. Hun var netop blevet single, mens mit forhold til den ovenstående pige (NB: Jeg er troværdigheden selv, og der var ingen korrelation mellem mine følelser for de to piger, bare lige for at understrege det). Jeg kendte hendes storesøster, jeg havde enkelt fag med hende i 3.g og pludselig blev vi også kolleger henover sommerferien og et år frem.
Da mit forhold til den føromtalte pige fuldstændigt crash-and-burn'ede til sidst, begyndte mine følelser for hende den anden at udvikle sig mere og mere. Hvad der gjorde det værre var, at hun var vild men en af mine bedste venner (Ven 1?), mens en af min anden gode ven (Ven 2?) var vild med hende! Det var et seriøst firekantsdrama, for mens jeg forsøgte at trøste hende, at Ven 1 ikke vil have hende, skulle jeg snakke med Ven 2 om hans ulykkelige følelser for hende, mens jeg i al hemmelighed var dybt forelsket i hende.
Mine venner (altså udover Ven 1 og 2) sagde, at det aldrig ville gå, så jeg droppede det hele, selvom det ikke var nemt. Hun endte også med at gå tilbage til sin kæreste gennem 3 år, mens hun mere eller mindre brændte de to andre venner af. Nu snakker vi aldrig sammen, selvom vi næsten er som søskende, når vi ses de få gange.
Derfor er mit råd til dig: Du har to valgmuligheder, og ingen af dem er kønne. Enten bliver du enig med dig selv om, at hun er for uopnåelig, ikke er interesseret i hende, eller at I bliver nødt til kun at være venner*. Den anden løsning er, at du simpelthen trækker hende til side og forklare, hvordan du har det. Du fortæller hende alt, hvad du ved, og hvad du føler, og så siger du på den mest ærlige vis, at du er dybt forelsket i hende. Det kan blive pinligt og medføre mange knubs, men det er generelt den bedste løsning, så man med stolthen kan se tilbage på det og sige, at man turde, og at man ikke spildte chancen.
Du kan aldrig fortryde noget, som du gjorde, men du vil altid fortryde det, som du ikke gjorde! Lev i nuet, vær en mand, tag chancen og gå efter guldet!
(Det lyder måske utroligt cliché-agtigt og kikset, men det er virkelig sådan, at jeg ser på det.)
* = Vid dog med hundrede procent sikkerhed, at ingen er for uopnåelige. Du kan få lige præcis den, som du vil. Det hele sidder alligevel blot i hovedet, hvor man skal ændre sin tankegang.
-------------------------------------------------------
Når jeg læser denne tråd, så lader det til, at alle os nørder på en eller anden måde altid ender med at være pigernes gode ven, som de aldrig ville gå ud med, men som de elsker af hele deres hjerte. Kan det virkelig passe?
Den første er selvfølgelig fra gymnasiet. Vi mødte hinanden til en nytårsfest, hvor vi begge var langt fra ædru, og det gik selvfølgelig, som det skulle (Bum bum bum...). Hun følte dog ingenting for mig, mens jeg bare blev mere og mere skudt i hende, og det var ikke et kønt syn. Vi blev hurtigt gode venner, mens jeg forsøgte at undertrykke mine følelser.
Efter 1½ år med flere on/off-forhold samt blod, sved og tårer mannede jeg mig op og sagde, at enten bliver vi kærester officielt, eller også dropper jeg alt, hvad jeg har med hende at gøre. Hun accepterede mit ultimatum, og vi var derefter kærester i 1½ år.
Den næste var også en af mine gode veninder, som jeg pludseligt begyndte at få følelser for. Hun var netop blevet single, mens mit forhold til den ovenstående pige (NB: Jeg er troværdigheden selv, og der var ingen korrelation mellem mine følelser for de to piger, bare lige for at understrege det). Jeg kendte hendes storesøster, jeg havde enkelt fag med hende i 3.g og pludselig blev vi også kolleger henover sommerferien og et år frem.
Da mit forhold til den føromtalte pige fuldstændigt crash-and-burn'ede til sidst, begyndte mine følelser for hende den anden at udvikle sig mere og mere. Hvad der gjorde det værre var, at hun var vild men en af mine bedste venner (Ven 1?), mens en af min anden gode ven (Ven 2?) var vild med hende! Det var et seriøst firekantsdrama, for mens jeg forsøgte at trøste hende, at Ven 1 ikke vil have hende, skulle jeg snakke med Ven 2 om hans ulykkelige følelser for hende, mens jeg i al hemmelighed var dybt forelsket i hende.
Mine venner (altså udover Ven 1 og 2) sagde, at det aldrig ville gå, så jeg droppede det hele, selvom det ikke var nemt. Hun endte også med at gå tilbage til sin kæreste gennem 3 år, mens hun mere eller mindre brændte de to andre venner af. Nu snakker vi aldrig sammen, selvom vi næsten er som søskende, når vi ses de få gange.
Derfor er mit råd til dig: Du har to valgmuligheder, og ingen af dem er kønne. Enten bliver du enig med dig selv om, at hun er for uopnåelig, ikke er interesseret i hende, eller at I bliver nødt til kun at være venner*. Den anden løsning er, at du simpelthen trækker hende til side og forklare, hvordan du har det. Du fortæller hende alt, hvad du ved, og hvad du føler, og så siger du på den mest ærlige vis, at du er dybt forelsket i hende. Det kan blive pinligt og medføre mange knubs, men det er generelt den bedste løsning, så man med stolthen kan se tilbage på det og sige, at man turde, og at man ikke spildte chancen.
Du kan aldrig fortryde noget, som du gjorde, men du vil altid fortryde det, som du ikke gjorde! Lev i nuet, vær en mand, tag chancen og gå efter guldet!
(Det lyder måske utroligt cliché-agtigt og kikset, men det er virkelig sådan, at jeg ser på det.)
* = Vid dog med hundrede procent sikkerhed, at ingen er for uopnåelige. Du kan få lige præcis den, som du vil. Det hele sidder alligevel blot i hovedet, hvor man skal ændre sin tankegang.
-------------------------------------------------------
Når jeg læser denne tråd, så lader det til, at alle os nørder på en eller anden måde altid ender med at være pigernes gode ven, som de aldrig ville gå ud med, men som de elsker af hele deres hjerte. Kan det virkelig passe?
6 skrev:Når jeg læser denne tråd, så lader det til, at alle os nørder på en eller anden måde altid ender med at være pigernes gode ven, som de aldrig ville gå ud med, men som de elsker af hele deres hjerte. Kan det virkelig passe?
Det passer vist fint ja. Det er også min erfaring. Vi må være for gode af os!
Jeg synes, vi skal foreslå en love.newz.dk sektion, hvor man kan få gode råd til at udleve sit indre dumme svin - for det er jo det, pigerne vil ha' :D
#7 Jeg kunne ikke have sagt det bedre.
Enten ondt om min ven (som tilfældigvis er Ven 2 i ovenstående indlæg), men han kan være den dummeste klaphat til tider, og det er alligevel ham, som løber med alle damerne.
Jeg lyder måske lidt som en bitter gammel mand, men pigerne burde vide bedre nu. Den mest selvsikre og charmerende dreng er tit også ham med de største personlighedsproblemer, mindst givende og mest usikre. Men fejlen ligge udelukket mellem ørene - det handler om performance, optræden, facade og alt det der.
[/gammel bitter mand]
Enten ondt om min ven (som tilfældigvis er Ven 2 i ovenstående indlæg), men han kan være den dummeste klaphat til tider, og det er alligevel ham, som løber med alle damerne.
Jeg lyder måske lidt som en bitter gammel mand, men pigerne burde vide bedre nu. Den mest selvsikre og charmerende dreng er tit også ham med de største personlighedsproblemer, mindst givende og mest usikre. Men fejlen ligge udelukket mellem ørene - det handler om performance, optræden, facade og alt det der.
[/gammel bitter mand]
Dette er dybt interresandt.. prøv at hør her..
Jeg så engang en dokumentar udsendelse om forelskelse hvor det blev fortalt at en længere varende ulykkelig forelskelse skyldes en følelsestankemæssig fejl i hjernen.
Det drejer sig i alt sin simpelthed om at personen med den ulykkelige forelskelse ikke er mentalt klar til at få en kæreste. Dette kan blandt andet skyldes en fraværende mor/far i sin barndom. Det kan også skyldes helt andre ting. det er simpelthen ren psykologi. Det der sker er at hjernen er styret af det ubevidste. Faktisk er 90% af vores tanker og følelser styret af det ubevidste. Det er simpelthen når man på det ubevidste plan ikke er klar til at få en kæreste.. låser hjernen sig simpelthen fast i en ulykkelig forelskelse så man ikke risikerer og blive forelsket i en anden person. (interresandt ik?). Nu længe man er forelsket i hende den smukke pige fra 2G som hjernen på det ubevidste godt ved at man aldrig vil ende med at komme sammen med så er man sikret mod at få en kæreste.
Det drejer sig simpelthen om at spørge sig selv om "Hvorfor er jeg ikke klar til at få en kæreste?" snarere end om alt muligt andet. Det handler om at acceptere sine følelser for pigen og være åben over for andre potentielle piger. Nu længe man på det ubevidste er instillet på at være single.. så skal hjernen nok sørge for at det forbliver sådan.
håber der sidder en person eller to derude som kan bruge disse oplysninger. Det er noget af det mest kostbare information jeg nogensinde har vidst.
Jeg så engang en dokumentar udsendelse om forelskelse hvor det blev fortalt at en længere varende ulykkelig forelskelse skyldes en følelsestankemæssig fejl i hjernen.
Det drejer sig i alt sin simpelthed om at personen med den ulykkelige forelskelse ikke er mentalt klar til at få en kæreste. Dette kan blandt andet skyldes en fraværende mor/far i sin barndom. Det kan også skyldes helt andre ting. det er simpelthen ren psykologi. Det der sker er at hjernen er styret af det ubevidste. Faktisk er 90% af vores tanker og følelser styret af det ubevidste. Det er simpelthen når man på det ubevidste plan ikke er klar til at få en kæreste.. låser hjernen sig simpelthen fast i en ulykkelig forelskelse så man ikke risikerer og blive forelsket i en anden person. (interresandt ik?). Nu længe man er forelsket i hende den smukke pige fra 2G som hjernen på det ubevidste godt ved at man aldrig vil ende med at komme sammen med så er man sikret mod at få en kæreste.
Det drejer sig simpelthen om at spørge sig selv om "Hvorfor er jeg ikke klar til at få en kæreste?" snarere end om alt muligt andet. Det handler om at acceptere sine følelser for pigen og være åben over for andre potentielle piger. Nu længe man på det ubevidste er instillet på at være single.. så skal hjernen nok sørge for at det forbliver sådan.
håber der sidder en person eller to derude som kan bruge disse oplysninger. Det er noget af det mest kostbare information jeg nogensinde har vidst.
#9 Det er fandme en omgang pis, jeg var ulykkelig forelsket i en pige i 6 måneder, vi fandt endelig sammen og efter din teori skulle det vel ikke kunne gå godt eftersom jeg "ikke var klar" til at få en kæreste? Vi var sammen i 2,5 år, og det var et fantastisk forhold.
#10 det er bestemt ikke pis. spørg en hvilken som helst psykolog. Dette er også noget jeg har drøftet med min psykolog flere gange.
Du vil til hver en tid være instillet på at komme sammen med pigen du er forelsket i lige meget om du er mentalt klar til at få en kæreste eller ej.
en forelskelse er en psykose som du ikke bare kan flygte fra.
Du vil til hver en tid være instillet på at komme sammen med pigen du er forelsket i lige meget om du er mentalt klar til at få en kæreste eller ej.
en forelskelse er en psykose som du ikke bare kan flygte fra.
#11 Det du siger er at alle ulykkelige forelskelser forekommer fordi man ikke er klar til en kæreste og det er noget fis. Det er meget muligt det passer i nogle tilfælde.
Derudover er en forelskelse ikke en psykose, slå begrebet op.
Derudover er en forelskelse ikke en psykose, slå begrebet op.
omg du undskyld udtrykket meget dum at høre på.
en forelskelse er en psykose. dette er fakta og dokumenteret et utal af gange. se dette link for bevis http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?a=147&id=885... tsk.. dumpap.
Det jeg siger er sandheden. begynd du er læs noget "francesco alberoni" eller dyk ned i emnet før du udtaler dig.. du udviser dumsmart arrogance lige nu.
en forelskelse er en psykose. dette er fakta og dokumenteret et utal af gange. se dette link for bevis http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?a=147&id=885... tsk.. dumpap.
Det jeg siger er sandheden. begynd du er læs noget "francesco alberoni" eller dyk ned i emnet før du udtaler dig.. du udviser dumsmart arrogance lige nu.
det er bare med at gå i krig: http://www.saxo.com/search/search.aspx?keyword=fra...
uhm, blev forelsket i en pige der allerede havde en kæreste. Der gik et par måneder, så slog hun op med hendes kæreste og så drak jeg mig fuld og scorede hende.. Vi er sammen nu.
Ok, i virkeligheden ved jeg ikke hvor meget ulykkelig kærlighed eller gode råd der var over den historie, men jeg er ikke så god til det der arto-debat.
Ok, i virkeligheden ved jeg ikke hvor meget ulykkelig kærlighed eller gode råd der var over den historie, men jeg er ikke så god til det der arto-debat.
Hmm nu hvor jeg kommer i tanke om det...
Jeg havde for noget tid siden en kæreste igennem næsten 4 år. Da jeg kom sammen med ham følte jeg absolut ingen ting for ham... men som tiden gik fik jeg så lidt flere følelser for ham.
I 3-4 år (så dum jeg var) brugte jeg det meste af tiden på at undre mig over om jeg virkelig elskede ham.
Der var mange gange hvor jeg ville slå op med ham, men kunne simpelt hen ikke gøre det på trods af de få følelser jeg havde for ham tilbage.
Til sidst kom jeg ind i en virkelig deprimerende periode hvor jeg havde forsøgt at holde pause med ham 3 gange på 2 mdr, og truede ham med at hvis han ikke tog sig sammen så ville jeg skride.
På det tidspunkt var jeg begyndt at være mere sammen med en af mine venner, det resulterede i at vi fjollede lidt mere med hinanden end hvad normale venner gjorte. Det resulterede i sjov og ballede, kys på kinden og nap på halsen, og bedst af alt... NAKKEHÅRS NUS!! Det var først der det rigtig gik op for mig hvilket skod forhold jeg havde til min tideligere kæreste, at jeg endelig fik taget mig sammen til at slå op med ham... Og for en gangs skyld uden tøven eller problem.
Den aften jeg slog op med ham, pakkede jeg min taske og smuttede ud af lejeligheden også afsted til min ven... Det var nok min første aften i mange år jeg nogen sinde havde følt mig så lettet som jeg gjorte efter jeg havde slået op med ham.
Nu er jeg så sammen med min ven, vi bor sammen, har ingen gæld, har bil, og skal snart have hund sammen. Og jeg har aldrig i mit liv haft det så godt med en mand som jeg har nu.
Mit (andet) råd er: Er du i tvivl, så drop ham/hende, du vil være usikker indtil den dag I ikke er sammen mere (Tro mig, jeg ved hvad jeg snakker om!).
Stol og følg dit hjerte, og hav tålmodighed, så skal det nok gå. ;-)
Jeg havde for noget tid siden en kæreste igennem næsten 4 år. Da jeg kom sammen med ham følte jeg absolut ingen ting for ham... men som tiden gik fik jeg så lidt flere følelser for ham.
I 3-4 år (så dum jeg var) brugte jeg det meste af tiden på at undre mig over om jeg virkelig elskede ham.
Der var mange gange hvor jeg ville slå op med ham, men kunne simpelt hen ikke gøre det på trods af de få følelser jeg havde for ham tilbage.
Til sidst kom jeg ind i en virkelig deprimerende periode hvor jeg havde forsøgt at holde pause med ham 3 gange på 2 mdr, og truede ham med at hvis han ikke tog sig sammen så ville jeg skride.
På det tidspunkt var jeg begyndt at være mere sammen med en af mine venner, det resulterede i at vi fjollede lidt mere med hinanden end hvad normale venner gjorte. Det resulterede i sjov og ballede, kys på kinden og nap på halsen, og bedst af alt... NAKKEHÅRS NUS!! Det var først der det rigtig gik op for mig hvilket skod forhold jeg havde til min tideligere kæreste, at jeg endelig fik taget mig sammen til at slå op med ham... Og for en gangs skyld uden tøven eller problem.
Den aften jeg slog op med ham, pakkede jeg min taske og smuttede ud af lejeligheden også afsted til min ven... Det var nok min første aften i mange år jeg nogen sinde havde følt mig så lettet som jeg gjorte efter jeg havde slået op med ham.
Nu er jeg så sammen med min ven, vi bor sammen, har ingen gæld, har bil, og skal snart have hund sammen. Og jeg har aldrig i mit liv haft det så godt med en mand som jeg har nu.
Mit (andet) råd er: Er du i tvivl, så drop ham/hende, du vil være usikker indtil den dag I ikke er sammen mere (Tro mig, jeg ved hvad jeg snakker om!).
Stol og følg dit hjerte, og hav tålmodighed, så skal det nok gå. ;-)
Dit link er ikke et bevis, der er bare en overskrift hvor der står 'Forelskelse er psykose'. Det er helt korrekt at forelskelse kan forårsage en kortvarig psykose, men at sige forelskelse i sig selv er en psykose er forkert, selvom symptonerne ofte er sammenlignelige.13 skrev:omg du undskyld udtrykket meget dum at høre på.
en forelskelse er en psykose. dette er fakta og dokumenteret et utal af gange. se dette link for bevis http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?a=147&id=885... tsk.. dumpap.
Det jeg siger er sandheden. begynd du er læs noget "francesco alberoni" eller dyk ned i emnet før du udtaler dig.. du udviser dumsmart arrogance lige nu.
Kilder:
http://kortlink.dk/5cae skrev:Brief reactive psychosis - occurs following a life event i.e. birth, loss/bereavement, marriage break-up, leaving home, starting work, falling in love or out of love.
http://en.wikipedia.org/wiki/Brief_reactive_psychosis skrev:Brief reactive psychosis is the psychiatric term for psychosis which can be triggered by an extremely stressful event in the life of a patient. The condition usually spontaneously resolves itself within two weeks, and the main goal of treatment is to prevent the patient from harming either themself or others.
oh my fucking god. du er til grin.
Jeg er psykologi studerende og du taler direkte mod bedrevidende.
jeg sidder med artiklen fra illustreret videnskab i hånden.
forelskelse er psykose. jeg er villig til at indgå et væddemål på 10.000 kr hvis du er parat til det?
Jeg er psykologi studerende og du taler direkte mod bedrevidende.
jeg sidder med artiklen fra illustreret videnskab i hånden.
forelskelse er psykose. jeg er villig til at indgå et væddemål på 10.000 kr hvis du er parat til det?
Jeg kan desværre ikke hjælpe med gode råd ved kærestesorger, men nu vi er igang med historierne, kan jeg da lige fortælle hvorfor.
Da jeg var 15 begyndte jeg at interessere mig for piger. (Måske lidt sent, men som computer-nørd og sine egne ideer er man ikke ligefrem populær i folkeskolen, så det blev hurtigt til at mennesker ikke interesserede mig, indtil jeg begyndte i ungdomsklub.)
Jeg fik da snævret med et par stykker, men egentlig bare fordi jeg var nysgerrig.
Men så mødte jeg en pige som var lige noget for mig. Det er nu 14 år siden, og vi er stadig sammen.
(OMG, det er snart det halve af mit liv jeg har været sammen med hende.)
Da jeg var 15 begyndte jeg at interessere mig for piger. (Måske lidt sent, men som computer-nørd og sine egne ideer er man ikke ligefrem populær i folkeskolen, så det blev hurtigt til at mennesker ikke interesserede mig, indtil jeg begyndte i ungdomsklub.)
Jeg fik da snævret med et par stykker, men egentlig bare fordi jeg var nysgerrig.
Men så mødte jeg en pige som var lige noget for mig. Det er nu 14 år siden, og vi er stadig sammen.
(OMG, det er snart det halve af mit liv jeg har været sammen med hende.)
rwzxy
Er der nogen grund til at blive så aggressiv som du gør i #13 og #18?
Og hvis du har en forestilling om en dag at blive Psykolog, så er det måske ikke den tone du skal lægge for dagen.
Har også stærkt på fornemmelsen, at hele tråden kun er startet, for at skrive en opgave.
Det er sådan set fair nok, men det ville måske være på sin plads at informere om dette.
Er der nogen grund til at blive så aggressiv som du gør i #13 og #18?
Og hvis du har en forestilling om en dag at blive Psykolog, så er det måske ikke den tone du skal lægge for dagen.
Har også stærkt på fornemmelsen, at hele tråden kun er startet, for at skrive en opgave.
Det er sådan set fair nok, men det ville måske være på sin plads at informere om dette.
#rwzxy
Må jeg spørge, hvad du skal bruge disse besvarelser til? Er det almindelig interesse, eller er du i gang med at danne grundlaget for en senere akademisk undersøgelse?
Desuden, hvilket universitet studerer du ved?
Det sidste er bare for min egen interesse, for hvis du går på KU, så går vi trods alt næsten op og ned ad hinanden.
Må jeg spørge, hvad du skal bruge disse besvarelser til? Er det almindelig interesse, eller er du i gang med at danne grundlaget for en senere akademisk undersøgelse?
Desuden, hvilket universitet studerer du ved?
Det sidste er bare for min egen interesse, for hvis du går på KU, så går vi trods alt næsten op og ned ad hinanden.
Og jeg som troede man skulle have et nogenlunde gennemsnit i dansk for at blive optaget på psykologi, åbenbart ikke. Kunne du ikke lige maile ([email protected]) mig den artikel, så vi kan få det her overstået?18 skrev:oh my fucking god. du er til grin.
Jeg er psykologi studerende og du taler direkte mod bedrevidende.
jeg sidder med artiklen fra illustreret videnskab i hånden.
forelskelse er psykose. jeg er villig til at indgå et væddemål på 10.000 kr hvis du er parat til det?
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund