mboost-dp1
Besættelse af computerspil.
Faldt over den her artikel for et par dage siden og synes den gir et meget godt indblik i hvor vanedannende et spil kan blive.
En Warcraft-spiller bekendelser
Selv stoppede jeg med WoW for et år siden, efter at have fuldt med i spillet siden den lukkede beta for efterhånden en del år siden. Jeg har brugt ufattelig mange timer på det spil og det har til tider opslugt mig så meget at der skulle en pause til. Jeg stoppede pga. tidsmangel og prioritering af min fritid. Og jeg har ikke set tilbage siden, men jeg ved at rigtige mange af mine kammerater stadig sidder i den verden og faktisk ikke har lyst til at slippe den.
Det her skal ikke forstås som et angreb mod WoW-spillere. Blot en reminder om at der altså findes andet i livet end computerspil. :)
En Warcraft-spiller bekendelser
Selv stoppede jeg med WoW for et år siden, efter at have fuldt med i spillet siden den lukkede beta for efterhånden en del år siden. Jeg har brugt ufattelig mange timer på det spil og det har til tider opslugt mig så meget at der skulle en pause til. Jeg stoppede pga. tidsmangel og prioritering af min fritid. Og jeg har ikke set tilbage siden, men jeg ved at rigtige mange af mine kammerater stadig sidder i den verden og faktisk ikke har lyst til at slippe den.
Det her skal ikke forstås som et angreb mod WoW-spillere. Blot en reminder om at der altså findes andet i livet end computerspil. :)
Den lå faktisk i nyhedskøen i længere tid, uden at der skete noget, hvilket er lidt en skam.
Selv er jeg også tidligere on/off-o-man på WoW; Jeg startede tilbage ved open beta, købte så spillet ved release og spillede med RL venner i ca. 6 mdr. Så stoppede jeg i 2 mdr., kom igen på en ny server med ny karatker, spillede i 1½ år, stoppede i ~5 - 7 mdr., kom igen (igen - på ny server, ny karakter) og spillede til februar, 2009.
Selv er jeg også tidligere on/off-o-man på WoW; Jeg startede tilbage ved open beta, købte så spillet ved release og spillede med RL venner i ca. 6 mdr. Så stoppede jeg i 2 mdr., kom igen på en ny server med ny karatker, spillede i 1½ år, stoppede i ~5 - 7 mdr., kom igen (igen - på ny server, ny karakter) og spillede til februar, 2009.
#5: Feh, Super karma = win Internetz!
Selvom jeg savner en "IMBA KARMA11!1!1!" eller "CHARISMA > 9000!!11".
ON: Jeg tror også han havde lidt anlæg for det; Han indrømmer at hans arbejde er kedeligt og at han savner noget i hverdagen - og så kommer WoW. Det er måske ikke nogen god substitution for spænding og oplevelser, men det er en substitution... :)
Men ellers har du ret; Det er helt hen i vejret - men i det mindste forlod hans kone ham da ikke. :-)
Han stoppede også på det rigtige tidspunkt - og med en af de samme årsager som jeg engang stoppede med - da jeg spillede min warrior, tilbage i pre-TBC tiden. Vi var lige færdige med MC og der var kun BWL derover på det tidspunkt og så virkede det meningsløst at gå derind... :-(
Selvom jeg savner en "IMBA KARMA11!1!1!" eller "CHARISMA > 9000!!11".
ON: Jeg tror også han havde lidt anlæg for det; Han indrømmer at hans arbejde er kedeligt og at han savner noget i hverdagen - og så kommer WoW. Det er måske ikke nogen god substitution for spænding og oplevelser, men det er en substitution... :)
Men ellers har du ret; Det er helt hen i vejret - men i det mindste forlod hans kone ham da ikke. :-)
Han stoppede også på det rigtige tidspunkt - og med en af de samme årsager som jeg engang stoppede med - da jeg spillede min warrior, tilbage i pre-TBC tiden. Vi var lige færdige med MC og der var kun BWL derover på det tidspunkt og så virkede det meningsløst at gå derind... :-(
Jeg kan delvist godt følge ham, udover hans evner til at finde elendige spillere på whiper på Nexus-Prince Shaffar. Puha, den er pinlig.
Jeg føler også en glæde og stolthed når man opnår nye ting. Jeg melder også pas til ting om tirsdagen, torsdagen og søndagen, hvis da ikke det er noget der virkelig siger mig noget.
Bliver jeg invitereret over for at spise hos nogle venner, så føler jeg min tid er bedre brugt sammen med de 9 andre jeg skal raide med den pågældende aften.
Om jeg er afhængig? Ja, det er vel et godt spørgsmål. Personligt ville jeg sige nej, men andre vil nok mene anderledes.
Jeg startede ud tilbage i closed beta, derefter open, for til sidst at anskaffe spillet. Stige til level 60, blive guild leader for den førende PvE guild på vores realm. Realm first på samtlige bosses.
MC, Onyxia, BwL og AQ20/40. Alt blev clearet.
Men så ramte virkeligheden mig. Jeg sad 7 dage om ugen og spillede minimum 8 timer om dagen. Der skulle samles penge, mats, alting. Jeg skulle sørge for at samtlige af mine 16 chars havde det bedste af det bedste, altid havde mats og penge nok til at klare en raid aften.
Det blev nok og jeg trådte tilbage, disenchantede alt gear, solgte hvad der ikke kunne nukes og gav det hele til en guildie. Kontoen blev lukket og jeg kiggede aldrig tilbage.
Men så kom Burning Crusade. Nye spells, nye encounters, det lokkede for meget og jeg blev nødt til at vende tilbage. Og der har jeg så været siden. Startede ud med at sige at jeg bare var casual, stille og roligt Karazhan og det var det.
Men så blev jeg tilbudt at joine en ny guild, der clearede SSC, TK og næsten var færdig med BT. Jeg joinede, men grundet deres mangel på at fange min interesse, så hoppede jeg videre til en endnu mere hardcore guild. Jeg var nu oppe på 6 raid dage om ugen igen, SwP var kommet ud og vi gik igang med at cleare dette. Vi fik det tømt inden det blev nerfed, men da WotLK ramte verden, så jeg tingene i det gamle perspektiv. Hvorfor brugte jeg så meget tid på det her?
Jeg forlod guilden sammen med en håndfuld udvalgte, vi startede en 10mans guild og raider nu 3 gange om ugen.
Når jeg læser mit indlæg nu, så kunne det da godt være jeg skulle ændre mening om min afhængighed, men jeg er stadig af den overbevisning at jeg styrer WoW, det styrer ikke mig. 100%.
* Wall of text crits for you OVER 9000!! *
Jeg føler også en glæde og stolthed når man opnår nye ting. Jeg melder også pas til ting om tirsdagen, torsdagen og søndagen, hvis da ikke det er noget der virkelig siger mig noget.
Bliver jeg invitereret over for at spise hos nogle venner, så føler jeg min tid er bedre brugt sammen med de 9 andre jeg skal raide med den pågældende aften.
Om jeg er afhængig? Ja, det er vel et godt spørgsmål. Personligt ville jeg sige nej, men andre vil nok mene anderledes.
Jeg startede ud tilbage i closed beta, derefter open, for til sidst at anskaffe spillet. Stige til level 60, blive guild leader for den førende PvE guild på vores realm. Realm first på samtlige bosses.
MC, Onyxia, BwL og AQ20/40. Alt blev clearet.
Men så ramte virkeligheden mig. Jeg sad 7 dage om ugen og spillede minimum 8 timer om dagen. Der skulle samles penge, mats, alting. Jeg skulle sørge for at samtlige af mine 16 chars havde det bedste af det bedste, altid havde mats og penge nok til at klare en raid aften.
Det blev nok og jeg trådte tilbage, disenchantede alt gear, solgte hvad der ikke kunne nukes og gav det hele til en guildie. Kontoen blev lukket og jeg kiggede aldrig tilbage.
Men så kom Burning Crusade. Nye spells, nye encounters, det lokkede for meget og jeg blev nødt til at vende tilbage. Og der har jeg så været siden. Startede ud med at sige at jeg bare var casual, stille og roligt Karazhan og det var det.
Men så blev jeg tilbudt at joine en ny guild, der clearede SSC, TK og næsten var færdig med BT. Jeg joinede, men grundet deres mangel på at fange min interesse, så hoppede jeg videre til en endnu mere hardcore guild. Jeg var nu oppe på 6 raid dage om ugen igen, SwP var kommet ud og vi gik igang med at cleare dette. Vi fik det tømt inden det blev nerfed, men da WotLK ramte verden, så jeg tingene i det gamle perspektiv. Hvorfor brugte jeg så meget tid på det her?
Jeg forlod guilden sammen med en håndfuld udvalgte, vi startede en 10mans guild og raider nu 3 gange om ugen.
Når jeg læser mit indlæg nu, så kunne det da godt være jeg skulle ændre mening om min afhængighed, men jeg er stadig af den overbevisning at jeg styrer WoW, det styrer ikke mig. 100%.
* Wall of text crits for you OVER 9000!! *
#7
er selv af den mening at så længe du KAN sige nej går det nok.
Har selv fået den vane at jævnligt stoppe med at game så det ikke bliver timevis i træk, bare for at teste om jeg kan lade vær :D....
selvfølgelig er det lidt svært nogengange fordi det er sjovere at game end det meste andet man ka lave i vores hus.
er selv af den mening at så længe du KAN sige nej går det nok.
Har selv fået den vane at jævnligt stoppe med at game så det ikke bliver timevis i træk, bare for at teste om jeg kan lade vær :D....
selvfølgelig er det lidt svært nogengange fordi det er sjovere at game end det meste andet man ka lave i vores hus.
Det virker som om folk kan blive afhængige af hvad som helst. Personligt oplever jeg ikke at jeg har været afhængig af noget endnu.
Jeg har spillet wow og eve, men det er altid løbet ud i sandet og så har jeg ikke lige fået spillet i lang tid og stopper så min subscription for at spare pengene.
At folk mener det er sygeligt er vel op til dem selv. Jeg kan ikke se hvorfor gaming skulle være en usund interesse. Og det vil da være absurd at nægte folk en interesse. Det er mange mennesker, der bruge timevis af deres dag på haven, bøger, frimærker eller madlavning, som umiddelbart virker lige så meningsløst for en udefra kommende.
Jeg har spillet wow og eve, men det er altid løbet ud i sandet og så har jeg ikke lige fået spillet i lang tid og stopper så min subscription for at spare pengene.
At folk mener det er sygeligt er vel op til dem selv. Jeg kan ikke se hvorfor gaming skulle være en usund interesse. Og det vil da være absurd at nægte folk en interesse. Det er mange mennesker, der bruge timevis af deres dag på haven, bøger, frimærker eller madlavning, som umiddelbart virker lige så meningsløst for en udefra kommende.
For mig var det der gjorde mig afhængig af WoW ikke så meget selve spillet. Jo det er da altid sjovt at klare en ny udfordring, prøve de nye ting, komme i højeste level, få det bedste gear osv. Men det var meget mere det fællesskab man får med de mennesker man spiller med. Det er jo lige så meget et venskab som folk man har mødt i den "virkelige verden". Og det har da været utrolig svært at hoppe af for sidste gang med den viden at det bliver svært at holde kontakten med folkene ingame.
trylleklovn (9) skrev:[...]som umiddelbart virker lige så meningsløst for en udefra kommende.
Men det er jo ikke computer...
Mange voksne jeg kender er af den overbevisning at computer ikke er noget man kan bruge som en hobby... :/
#10
Kommer an på hvor meget man lægger i sådanne venskaber.
Har efterhånden samlet en hel del kontakter sammen ingame fra diverse spil. Har endda mødt en del af dem IRL. Hvor mange af dem betyder noget? Ingen. Årsagen er meget simpel. De vil ikke have anden relation end "du er ham fra spil X/guild Y/klan Z".
Nogle vil påstå, at det er blot fordi jeg ikke har haft en god guild. Bullshit. Har været leder for indtil flere guilds, teams/klaner etc. Og jeg har skam hygget mig gevaldigt til tider på VT og ingame, såvel som på msn og irc. Men ligemeget hvordan man vender og drejer det, så vil det aldrig kunne afløse dét, at mødes face to face og hygge sig.
Ontopic:
Har selv spillet en del computer, men aldrig til det punkt, hvor det blev en besættelse for mig. Selvfølgelig, får jeg fingerne i et godt/sjovt spil, så kan der hurtigt ryge en weekend, fordi man er så opslugt af det. Men dét at bruge 5-8 timer om dagen, 7 dage om ugen, har jeg hverken tid eller lyst til.
Fx. #7
Ikke fordi jeg vil hate mod dig eller andet, men forstå simpelthen bare ikke, hvorfor du hellere vil sidde på VT og raide (og måske i sidste ende få lidt phat lewt), end at spise sammen med vennerne og hygge. Førstnævnte før man absolut intet ud af. Alt dit shiny-gear er der jo ikke om 20 år. Det er dine venner. Og hvis man bliver ved med at "udskyde" dem, fordi det at spise sammen ikke siger en noget, så forsvinder ens sociale liv også. Hvis man hele tiden siger nej til det sociale IRL, så gider folk heller ikke invitere en.
Det kan godt være at du siger at WoW ikke styrer dit liv, men det er jo lige hvad det gør. Du har før brugt masser af tid dagligt, så stoppede du, og nu er du igang igen. Det er ligesom junkien der lover at det er slut, men han skal lige have det sidste fix. Og endnu et. Og endnu et.
Hvis WoW ikke styrer dit liv, så brug da for helvede tiden ude i den virkelig verden, istedet for at sidde der, hvergang der skal raides. Prøv at tænk over det. Hvor mange gange har du sagt nej til IRL-aftaler (eller folk der har spurgt om du var frisk på noget), kontra hvad du har fået ud af at spille WoW?
Kommer an på hvor meget man lægger i sådanne venskaber.
Har efterhånden samlet en hel del kontakter sammen ingame fra diverse spil. Har endda mødt en del af dem IRL. Hvor mange af dem betyder noget? Ingen. Årsagen er meget simpel. De vil ikke have anden relation end "du er ham fra spil X/guild Y/klan Z".
Nogle vil påstå, at det er blot fordi jeg ikke har haft en god guild. Bullshit. Har været leder for indtil flere guilds, teams/klaner etc. Og jeg har skam hygget mig gevaldigt til tider på VT og ingame, såvel som på msn og irc. Men ligemeget hvordan man vender og drejer det, så vil det aldrig kunne afløse dét, at mødes face to face og hygge sig.
Ontopic:
Har selv spillet en del computer, men aldrig til det punkt, hvor det blev en besættelse for mig. Selvfølgelig, får jeg fingerne i et godt/sjovt spil, så kan der hurtigt ryge en weekend, fordi man er så opslugt af det. Men dét at bruge 5-8 timer om dagen, 7 dage om ugen, har jeg hverken tid eller lyst til.
Fx. #7
Ikke fordi jeg vil hate mod dig eller andet, men forstå simpelthen bare ikke, hvorfor du hellere vil sidde på VT og raide (og måske i sidste ende få lidt phat lewt), end at spise sammen med vennerne og hygge. Førstnævnte før man absolut intet ud af. Alt dit shiny-gear er der jo ikke om 20 år. Det er dine venner. Og hvis man bliver ved med at "udskyde" dem, fordi det at spise sammen ikke siger en noget, så forsvinder ens sociale liv også. Hvis man hele tiden siger nej til det sociale IRL, så gider folk heller ikke invitere en.
Det kan godt være at du siger at WoW ikke styrer dit liv, men det er jo lige hvad det gør. Du har før brugt masser af tid dagligt, så stoppede du, og nu er du igang igen. Det er ligesom junkien der lover at det er slut, men han skal lige have det sidste fix. Og endnu et. Og endnu et.
Hvis WoW ikke styrer dit liv, så brug da for helvede tiden ude i den virkelig verden, istedet for at sidde der, hvergang der skal raides. Prøv at tænk over det. Hvor mange gange har du sagt nej til IRL-aftaler (eller folk der har spurgt om du var frisk på noget), kontra hvad du har fået ud af at spille WoW?
Historier om afhængige wow spillere begyndte at dukke op på det officielle forum for nogle år siden. Og på diverse interne guild sites. Har læst dem jeg har fundet i årenes løb med nysgerrig og en smule frygt. Var måske selv lidt langt ude da jeg besluttede mig for rank 14.
En stor portion af dem jeg har læst er spilleren, ung som gammel endt hos en psykolog for at komme ud af det. Man må da håbe ens omgivelser bagefter tilgiver ens "neglect" (sorry har glemt det danske ord).
Spændende læsning er det altid, og en god løftet pegefinger :)
En stor portion af dem jeg har læst er spilleren, ung som gammel endt hos en psykolog for at komme ud af det. Man må da håbe ens omgivelser bagefter tilgiver ens "neglect" (sorry har glemt det danske ord).
Spændende læsning er det altid, og en god løftet pegefinger :)
Jeg synes at det er vildt at så "lidt" kan gøre folk SÅ meget afhæninge. Jeg har aldrig nogen sinde været afhæning af MMORPG, men jeg havde en masse kammerater der ofte dumpede i klasserne fordi de havde mere travlt med WoW end en uddannelse.
Den væreste jeg har været ude for var at skulle invitere en ud i byen sammen med nogle venner, men han takkede nej fordi han skulle ud på raid <--- Meget mere vigtig end venner!
Min størreste afhæninghed jeg pt har er at jeg mindst skal ind på newz.dk én gang dagligt :P --- Det er dog småting i forhold til afhæninge.
Jeg synes det er ufatteligt at man kan blive så afhæning af noget at det kan styre ens liv. :/
Den væreste jeg har været ude for var at skulle invitere en ud i byen sammen med nogle venner, men han takkede nej fordi han skulle ud på raid <--- Meget mere vigtig end venner!
Min størreste afhæninghed jeg pt har er at jeg mindst skal ind på newz.dk én gang dagligt :P --- Det er dog småting i forhold til afhæninge.
Jeg synes det er ufatteligt at man kan blive så afhæning af noget at det kan styre ens liv. :/
har selv spillet wow i godt og vel 1½ år. Startede ud meget stille og roligt, lavede en mage og det var da meget hyggeligt lige at tage et par timer om ugen på den. men efter ca ½ år blev det et problem.. jeg brugte alt for meget tid på spillet, ofte 10+ timer om dagen.
jeg kom i en raiding guild og gik i gang med at overtage markedet for flere items på AH, på et tidspunkt kunne jeg tjene 2-3k om dagen fordi jeg altid var på til at udnytte markedet men efter jeg havde spillet i ca et år mødte jeg en ven jeg ikke havde snakket med siden før jeg begyndte på at spille wow og han hjalp mig til at få mine øjne op for alt det jeg var gået glip af.
jeg var aldrig med til noget i pauserne på skolen for der farmede jeg og i timerne sad jeg på AH så dem fik jeg heller ikk noget ud af, i min fritid var jeg aldrig uden for hjemmet der sad jeg og spillede WoW. Fra jeg snakkede med ham til jeg stoppede gik der ca et halvt år og aldrig nogen sinde har jeg haft det så godt med mig selv som da jeg loggede af for sidste gang...
Hvad nytter det i dag at jeg har en lvl 80 mage med 5/5 tier 7, green proto drake, baron's feelsteed, mekgineers chopper, og 45000g? al den tid jeg har brugt på det vil for evigt være væk og jeg har mistet flere venner på grund af det. en ting er sikkert jeg vil aldrig spille wow igen.
jeg kom i en raiding guild og gik i gang med at overtage markedet for flere items på AH, på et tidspunkt kunne jeg tjene 2-3k om dagen fordi jeg altid var på til at udnytte markedet men efter jeg havde spillet i ca et år mødte jeg en ven jeg ikke havde snakket med siden før jeg begyndte på at spille wow og han hjalp mig til at få mine øjne op for alt det jeg var gået glip af.
jeg var aldrig med til noget i pauserne på skolen for der farmede jeg og i timerne sad jeg på AH så dem fik jeg heller ikk noget ud af, i min fritid var jeg aldrig uden for hjemmet der sad jeg og spillede WoW. Fra jeg snakkede med ham til jeg stoppede gik der ca et halvt år og aldrig nogen sinde har jeg haft det så godt med mig selv som da jeg loggede af for sidste gang...
Hvad nytter det i dag at jeg har en lvl 80 mage med 5/5 tier 7, green proto drake, baron's feelsteed, mekgineers chopper, og 45000g? al den tid jeg har brugt på det vil for evigt være væk og jeg har mistet flere venner på grund af det. en ting er sikkert jeg vil aldrig spille wow igen.
BluepaiN (13) skrev:#10
Fx. #7
Ikke fordi jeg vil hate mod dig eller andet, men forstå simpelthen bare ikke, hvorfor du hellere vil sidde på VT og raide (og måske i sidste ende få lidt phat lewt), end at spise sammen med vennerne og hygge. Førstnævnte før man absolut intet ud af. Alt dit shiny-gear er der jo ikke om 20 år. Det er dine venner. Og hvis man bliver ved med at "udskyde" dem, fordi det at spise sammen ikke siger en noget, så forsvinder ens sociale liv også. Hvis man hele tiden siger nej til det sociale IRL, så gider folk heller ikke invitere en.
Jeg er der til hvert raid pga de personer der er der, ikke pga "phat lewt". Jeg morer mig med de personer, mere end jeg umiddelbart gør ved at sidde med venner, spise og hygge.
BluepaiN (13) skrev:
Det kan godt være at du siger at WoW ikke styrer dit liv, men det er jo lige hvad det gør. Du har før brugt masser af tid dagligt, så stoppede du, og nu er du igang igen. Det er ligesom junkien der lover at det er slut, men han skal lige have det sidste fix. Og endnu et. Og endnu et.
Hvis WoW ikke styrer dit liv, så brug da for helvede tiden ude i den virkelig verden, istedet for at sidde der, hvergang der skal raides. Prøv at tænk over det. Hvor mange gange har du sagt nej til IRL-aftaler (eller folk der har spurgt om du var frisk på noget), kontra hvad du har fået ud af at spille WoW?
Jeg laver masser af ting i det virkelige liv og kommer der et interessant tilbud, så melder jeg også fra til et raid. Men handler det om noget simpelt, som at spise og hygge, så melder jeg fra.
Small-talk er bestemt ikke min stærke side, men jeg skal med glæde møde op, hvis jeg ved det er nogen jeg kan snakke med noget om.
Jeg ville sikkert ikke lukke mig selv inde, som sådan, hvis ikke jeg havde Aspergers, men sådan er tingene nu engang. Jeg finder ro når jeg sidder der, så derfor foretrækker jeg det frem for så meget andet.
Håber det giver lidt mere indsigt end min første post.
conFen (22) skrev:
Jeg er der til hvert raid pga de personer der er der, ikke pga "phat lewt". Jeg morer mig med de personer, mere end jeg umiddelbart gør ved at sidde med venner, spise og hygge.
Lyder som om du har en kedelig omgangskreds IRL. Det er vel aldrig faldet dig ind, at hvis man faktisk tog ud og mødte nye mennesker, så fik man også nye og sjove ting at snakke om, istedet for at sidde i den gamle køre, med de 5 samme venner?
conFen (22) skrev:
Jeg laver masser af ting i det virkelige liv og kommer der et interessant tilbud, så melder jeg også fra til et raid. Men handler det om noget simpelt, som at spise og hygge, så melder jeg fra.
Small-talk er bestemt ikke min stærke side, men jeg skal med glæde møde op, hvis jeg ved det er nogen jeg kan snakke med noget om.
Og hvilke emner er det så? WoW?
Blot fordi man er inviteret på middag, så er det ikke ensbetydende med at man skal melde afbud hver gang, fordi politik og verdenssituationen ikke lige er på programmet.
Og hvis du syntes at det er sjovere at sidde og snakke med dem du raider med, så fred være med det. Det er jo bare ikke dem der er der for dig om 15 år.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund