mboost-dp1

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombudsmand vil følge bredbåndshastigheder tæt

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

I starten af november blev der indgået en aftale mellem bredbåndsfirmaerne og Forbrugerombudsmanden Henrik Øe om at markedsføringen med ”op til”-hastigheder skulle være slut. Aftalen skal træde i kraft d. 1. marts 2013.

Læs også: Slut med “Op-til” hastigheder

Aftalen betyder blandt andet, at bredbåndsfirmaerne skal skrive en garanteret minimumshastighed. Det vil sige, at hvis kunden er blevet lovet 20 Mbps, skal kunden eksempelvis som minimum have 10 Mbps.

Fra 1. marts vil Henrik Øe være klar til at skærpe kontrollen med bredbåndsfirmaernes markedsføring og også tage stikprøver. Han fortæller, at hvis bredbåndsfirmaerne stadig vil bruge ”op til”, skal de være varsomme, da udtrykket ikke er defineret præcist. Desuden påpeger Henrik Øe, at det vil kræve en lovændring at afskaffe udtrykket ”op til”, som han ikke kan gennemføre som Forbrugerombudsmand. Det skriver Version2.

Bredbåndsfirmaerne har ligesom privatpersoner også ytringsfrihed, så længe de holder sig indenfor markedsføringsloven grænser.

Forbrugerombudsmanden Henrik Øe vil også reagere hurtigere på klager over hastigheder på bredbåndsforbindelsen. I den forbindelse vil han bede Erhvervsstyrelsen om at foretage nogle målinger, som vil indgå i vurderingen om firmaet lever op til lovgivningen.





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
7. dec. 2012 11:11
Så i sidste ende betyder det ikke sådan vildt meget? Da så længe de kan gå ind og argumentere for hvorfor de gør det (gammelt lorte kobber) så er vi ikke kommet videre.
Gravatar #2 - Pts99
7. dec. 2012 11:14
"Aftalen betyder blandt andet, at bredbåndsfirmaerne skal skrive en garanteret minimumshastighed. Det vil sige, at hvis kunden er blevet lovet 20 Mbps, skal kunden eksempelvis som minimum have 10 Mbps."


Hvis kunden bliver lovet 20 Mbps, så kan firmaet slippe for med at levere 10 Mbps?...

Hvad ville samme forbrugerråd gøre, hvis en slagter havde et tilbud med 2 kilo oksekød for 100 kr, og man kun fik 1 kilo efter man havde betalt?

Det er satme elendig brugervendlighed. Havde jeg prøvet noget lignede som webprogrammør, ville ingen hyre mig overhovdet!

F!ucking monopol pis.
Gravatar #3 - bashful
7. dec. 2012 11:33
#2:
Jeg tror det skal læses som, at istedet for at ISP'en skriver:
"Op til 20 mbit"
Skal de nu skrive:
"Mindst 10 mbit", hvis dét er grænsen ... de kan også vælge at skrive "Mindst 14 mbit", hvis de kan levere dét, men det skal de til gengæld også gøre så!! :)
Gravatar #4 - Yakuzing
7. dec. 2012 11:55
Vil nogen ikke godt hjælpe med at rette den sætning #0 har skrevet:
#0 skrev:
om at markedsføringen med ”op til”-hastigheder ikke længere skulle være slut.

Skrevet sådan står der jo at inden aftalen skulle det være slut med op til hastigheder :/
Gravatar #5 - HenrikH
7. dec. 2012 11:57
#4: Indsend evt. en rettelse, eller læs kilderne i stedet for nyhederne. Konkurrencen får folk til fuldstændig at ignorere grammatik og retstavning, for at indsende så mange som muligt først.
Gravatar #6 - Desca
7. dec. 2012 12:04
#2

Jeg tænker det samme som dig. Glæder mig til at se hvordan den formulering kan misbruges af ISP'erne :-)
Gravatar #7 - ekampp
7. dec. 2012 12:36
#5 Hvis ikke Newz kan citere rigtigt, eller i det mindste give et korrekt resumé, så er der jo ingen grund til at bruge servicen. Så jeg synes #4 har en meget relevant pointe: Nemlig at den _indledende paragraf_ i artiklen er totalt vildledende og direkte forkert.
Gravatar #8 - Magten
7. dec. 2012 12:38
ekampp (7) skrev:
#5 Hvis ikke Newz kan citere rigtigt, eller i det mindste give et korrekt resumé, så er der jo ingen grund til at bruge servicen. Så jeg synes #4 har en meget relevant pointe: Nemlig at den _indledende paragraf_ i artiklen er totalt vildledende og direkte forkert.
Fejl sker, værre er det heller ikke.
Gravatar #9 - bashful
7. dec. 2012 12:59
Jeg indsendte rettelsen før jeg kommenterede tråden her, det var kl 13:15, så den er nok ikke slået igennem endnu... :)
Gravatar #10 - Nasp
7. dec. 2012 13:27
Aftalen der er lavet er så vidt jeg er orienteret kun indgået imellem forbrugerombudsmanden og telebranchens brancheforening.

De udbydere der ikke er medlem kan fortsætte som de gør nu, omend dette nok bliver svært med presset fra konkurrenterne.

Derudover synes jeg at denne aftale er lige så dårlig formuleret og udført som cookie lovgivningen.
Gravatar #11 - hitman202
7. dec. 2012 13:35
Man burde ændre formuleringen så forbrugeren skal betale "op til" priser?
Så for eks. hvis man bestiller en 20Mbps forbindelse og kun får leveret 10Mbps, så betaler man kun halvdelen.
Gravatar #12 - tentakkelmonster
8. dec. 2012 11:25
ISP'erne skjuler næsten altid upload-hastigheden, fordi netop dén er pinligt lav for bl.a. ADSL forbindelser. Tit bruges den tåbelige undskyldning at "det bruger folk alligevel ikke", hvilket er et godt eksempel på hønen & ægget problemet. Folk bruger ikke deres upload, fordi de ikke har den. Der udvikles også relativt få services som udnytter upload hastigheden - igen fordi den ikke er tilgængelig.

Spørgsmålet er bare, hvordan følgende sætning i ovennævnte aftale kan - og vil - blive fortolket af branchen:

"Oplysninger om upload- og downloadhastighed skal fremgå af samme avisannonce eller underside (url-adresse) på en hjemmeside, og der må ikke være væsentlig forskel i meddelelseseffekten af disse oplysninger."


Jeg håber det betyder, at der vil blive sat en stopper for annoncer som blærer sig med f.eks. "20 mbit", men kun kan levere den hastighed i den ene retning og måske kun 2 eller 4 mbit i den anden. Det er jo åbenlyst snyd.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login