mboost-dp1

TDC A/S

Erhvervsstyrelsen: TDC skal sænke priserne på kobbernettet

- Via Business.dk - , redigeret af Net_Srak

Erhvervsstyrelsen har undersøgt TDC’s priser for udlejning af kobber til andre teleselskaber, således at andre teleselskaber også kan udbyde internet til forbrugerne. Her har Erhvervsstyrelsen afgjort, at TDC tager så høje priser, at det er svært for konkurrenterne at tjene penge, når regningen til TDC er betalt. Det skriver Business.dk.

Derfor har Erhvervsstyrelsen nu set sig nødsaget til at gribe ind for at tvinge TDC til at ændre sine priser. Dette har også krævet EU Kommissionens godkendelse. Finn Petersen mener, at konkurrence er forudsætning for innovation, og at TDC’s priser ødelægger konkurrenternes mulighed for at konkurrere.

Finn Petersen, Erhvervsstyrelsen skrev:
Sunde konkurrenceforhold er en nødvendig forudsætning for et innovationspræget, dynamisk bredbåndsmarked til glæde for forbrugerne. Derfor griber vi ind og pålægger TDC at ændre priser, hvis prissætningen skader konkurrencen.


Dette indgreb i TDC’s priser kommer oveni andre påbud for at hindre et monopol, da TDC ejer kobbernettet og samtidig driver fastnettelefoni, mobiltelefoni, udbydelse af internetforbindelser og distribution af TV.

Det er planen, at priserne skal kontrolleres årligt for at sikre priserne på leje af kobbernettet er tilpasset markedet, så konkurrenter også kan drive en forretning på kobbernettet.

Hos TDC er man forundret over indgrebet og mener at konkurrenter har gode vilkår til at konkurrere med TDC på udbydelsen af internetforbindelser.

Flemming Nørholm Nielsen, TDC skrev:
Grundlæggende er vi uenige i, at det overhovedet er nødvendigt. Konkurrencelovgivningen sætter allerede rammer for, at vi ikke må misbruge vor dominerende stilling, og at vi skal sikre, at vore egne priser ikke er lavere. Som udgangspunkt mener vi derfor, at vi også opfylder denne nye forpligtelse. Vi skal dog ikke ændre priser på baggrund af dette, men vi kommer til at bruge mange ressourcer på det. Der er i Danmark en intens konkurrence på bredbåndsmarkedet, og derfor har nogen naturligvis sværere ved at klare sig.

TDC har fire uger til at studere afgørelsen og om den skal ankes.





Gå til bund
Gravatar #151 - Slettet Bruger [609133266]
26. aug. 2012 16:40
Na na na...

TDC
http://share.vossnetworks.dk/Stig/tdc.png

vs

Sydenergi
http://share.vossnetworks.dk/Stig/sydenergi.png

Målt fra en Telenor forbindelse!
Gravatar #152 - fidomuh
26. aug. 2012 23:00
#150

Og det lever de også op til.


Tjoh, tjah. Jeg er ikke enig, men det er vel en smagssag :)

Det var et spørgsmål for at få dig til at uddybe hvad du mener med at trække et nyt kabel.


At hver gang de har aabent ned til kabler, boer de traekke en fiber igennem.

Det kan der vel være mange grunde til..


Umiddelbart kan jeg ikke se noget argument for IKKE at laegge en fiber ned, naar man har gravet et stykke op.
Om fiberen er termineret i noget udstyr eller ej, har ikke indflydelse paa, om kablet kan laegges i jorden :)
Gravatar #153 - terracide
27. aug. 2012 05:01
fidomuh (152) skrev:
Umiddelbart kan jeg ikke se noget argument for IKKE at laegge en fiber ned, naar man har gravet et stykke op.


Hvis du ikke mangler kapacitet, så er det dumt at smide fibre til højre og venstre; andy...
Gravatar #154 - fidomuh
27. aug. 2012 07:57
#153

Really? Hvorfor?
Gravatar #155 - Hubert
27. aug. 2012 08:22
fidomuh (152) skrev:

Umiddelbart kan jeg ikke se noget argument for IKKE at laegge en fiber ned, naar man har gravet et stykke op.
Om fiberen er termineret i noget udstyr eller ej, har ikke indflydelse paa, om kablet kan laegges i jorden :)


Fiberkabler er sikkert ret dyre. En anden, og for mig som aktionær i TDC, bedre løsning ville være at gøre som Yousee har gjort. De smider deres coax kabler i jorden sammen med et tomrør til fiber.
Gravatar #156 - mbw2001
27. aug. 2012 09:44
#154
Jeg antager du ikke sidder i en økonomiafdeling?
Køber du også 10L mælk hver gang du handler ind fordi det er dumt ikke at købe det når man nu er der?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login