mboost-dp1

ESA
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
#1
Jeg vil lige citere denne kommentar fra space.com:
Jeg vil lige citere denne kommentar fra space.com:
Artificial gravity isn't so easy. The reason it hasn't been done is because its incredibly difficult to do and requires a large spaceship. You can actually work out the math for yourself. If you've got a disk that's spinning which is 20 meters in diameter, the centrifugal force at a radius of 10 meters is significantly different than the force at 8 meters. That means your feet are experiencing a completely different level of gravity than your head. The human body isn't meant to deal with that any better than no gravity at all. All the blood would be trapped in your legs unless you were wearing a g-suit all the time, again not a very comfortable way to spend a 6-24 month trip.
Vi kommer aldrig rigtig i gang med udforskning af rummet før vi kan kan lave kunstig tyngdekraft, Hvis personerne mister så meget på turet til mars, hvad så med turen tilbage? Så kan de vel teknisk set ikke komme tilbage til jorden, Da det ville kunne slå dem ihjel ?
Man skulle næste lave sådan at hele bunden i skibet er et stor magnet, og de har noget tøj på som har også har noget magnet halløj i sig, sådan det ville suge dem ned til gulvet, Burde det ikke give en form på halløj så de faktisk skal bruge musklerne til at holde sig oprejst?
Man skulle næste lave sådan at hele bunden i skibet er et stor magnet, og de har noget tøj på som har også har noget magnet halløj i sig, sådan det ville suge dem ned til gulvet, Burde det ikke give en form på halløj så de faktisk skal bruge musklerne til at holde sig oprejst?
Een af mulighederne for centrifugal gravitation kan være at koble rumskibet med en mindre asteroide, eller f.eks. sidste del af løfteraketten vha et kabel. Det samlede system vi derfor få en betydeligt større diameter og mindske de gener som citeret i #3. Det betyder selvf. at man skal slæbe en del dødvægt med til mars.
Alternativt kan man gå efter accelerations "gravitation". Man accelererer rumskibet konstant halvdelen af vejen, vender snuden og bremser den anden halvdel af turen. Det giver potentielt en meget hurtig tur, men den kraft der skal bruges er vist langt fra realiserbar endnu.
Det er slet ikke nødvendigt at give fulde 1g til astronauterne. Bare 0.2g vil formentligt gøre underværker og forsinke atrofien, hvis man fortsat kombinerer træning som i dag.
Alternativt kan man gå efter accelerations "gravitation". Man accelererer rumskibet konstant halvdelen af vejen, vender snuden og bremser den anden halvdel af turen. Det giver potentielt en meget hurtig tur, men den kraft der skal bruges er vist langt fra realiserbar endnu.
Det er slet ikke nødvendigt at give fulde 1g til astronauterne. Bare 0.2g vil formentligt gøre underværker og forsinke atrofien, hvis man fortsat kombinerer træning som i dag.
RMJdk (7) skrev:Man skulle næste lave sådan at hele bunden i skibet er et stor magnet, og de har noget tøj på som har også har noget magnet halløj i sig, sådan det ville suge dem ned til gulvet, Burde det ikke give en form på halløj så de faktisk skal bruge musklerne til at holde sig oprejst?
Magnetisme kan i princippet også fungere, men det er formentlig no-go i et rumskib der er lavet af metal og proppet med fintfølende instrumenter.
Det er nok et mere realistisk redskab til at bruge på her på jorden til at lave forsøg med low-g miljøer. Jeg glemmer i hvert fald aldrig den [url= frø[/url].
edit: Hmm, link virker ikke, søg selv på levitating frog hvis I ikke har set den før.
RMJdk (7) skrev:
Man skulle næste lave sådan at hele bunden i skibet er et stor magnet, og de har noget tøj på som har også har noget magnet halløj i sig, sådan det ville suge dem ned til gulvet, Burde det ikke give en form på halløj så de faktisk skal bruge musklerne til at holde sig oprejst?
Det er en fin tanke ... men jeg tror magneter vs. fint-justeret elektronik kommer til at gå galt.
Men man kan lave et roterende kontrolcenter .. så astronauten reelt er i konstant bevægelse X, Y, Z, ... og således oplever tyngdekraft.
jAST (10) skrev:Muskler degraderer EFTER fedt. Kunne vi ikke starte med at sende... oh I don't know... 200.000.000 amerikanere afsted :D
Huh? det har ikke noget med øget forbrænding at gøre. Det har noget at gøre med at de slet ikke bruger deres muskler.
XorpiZ (2) skrev:Artificial gravity isn't so easy. The reason it hasn't been done is because its incredibly difficult to do and requires a large spaceship. You can actually work out the math for yourself. If you've got a disk that's spinning which is 20 meters in diameter, the centrifugal force at a radius of 10 meters is significantly different than the force at 8 meters.
Der er næppe nogen med seriøst kendskab til kunstig tyngdekraft der taler om en konstruktion hvor tyngdepunktet skal ligge indenfor selve rumskibet selv. Det er noget man gør i film. I virkelighedens verden bruger man tethers. I øjeblikket er en satellit kaldet TEMPO3 under udvikling af foreningen Mars Society, der vil demonstrere dette koncept i kredsløb om Jorden.
#9
Hvis man tænker på at magneten der fik frøen, på omkring 20g, til at levitere vejer 1,6Ton. Så skal der altså en seriøs magnet til at lave kunstig tyngdekraft og du vil igen være ude i problemet med at tyngdekraften vil knuse dine ben, før den påvirker din overkrop.
Hvis man tænker på at magneten der fik frøen, på omkring 20g, til at levitere vejer 1,6Ton. Så skal der altså en seriøs magnet til at lave kunstig tyngdekraft og du vil igen være ude i problemet med at tyngdekraften vil knuse dine ben, før den påvirker din overkrop.
Jeg venter stadig på nogen kloge hoveder hvad angår steroider.
Bivirkningerne er for risikable måske? Det er jo ikke fordi de skal bruge deres peniser deroppe.
Bivirkningerne er for risikable måske? Det er jo ikke fordi de skal bruge deres peniser deroppe.
Ja noget af et problem man skal løse.
En løsning kunne vel være at skibet accelererer og de-accelererer i løbet af rejsen tæt på 1g. Det kræver selvfølgeligt en form for fremdrift der er økonomisk nok til at dette kan lade sig gøre, ved ikke hvor langt de er med udviklingen af Ion motorer.
En løsning kunne vel være at skibet accelererer og de-accelererer i løbet af rejsen tæt på 1g. Det kræver selvfølgeligt en form for fremdrift der er økonomisk nok til at dette kan lade sig gøre, ved ikke hvor langt de er med udviklingen af Ion motorer.
RMJdk (7) skrev:Man skulle næste lave sådan at hele bunden i skibet er et stor magnet, og de har noget tøj på som har også har noget magnet halløj i sig, sådan det ville suge dem ned til gulvet, Burde det ikke give en form på halløj så de faktisk skal bruge musklerne til at holde sig oprejst?
Selv hvis du kunne få det til at fungere, med magnet-tøj og hvad ved jeg, så vil det kun gøre problemet endnu større.
Magnet-kraften aftager med kvadratet af afstanden. Det betyder at tyngdekraften 1 meter over gulvet vil være 1% af hvad den er 10 cm over gulvet.
Man kan i princippet løse det med større afstande som beskrevet i #2, bortset fra at problemet er langt større end med centrifugalkraft.
Rotations-tyngdekraft + liggende træning kunne vel bruges?
På den måde vil blodet ikke blive presset ned i benene, men mere jævnt fordelt i hele kroppen.
Der findes mange trænings-redskaber der kan bruges i liggende tilstand, f.eks. cykling til ben og mave, vægte til arme, bryst og ryg osv.
Det burde da kunne lade sig gøre at holde kroppen væsenligt bedre i form end det ser ud til nu.
På den måde vil blodet ikke blive presset ned i benene, men mere jævnt fordelt i hele kroppen.
Der findes mange trænings-redskaber der kan bruges i liggende tilstand, f.eks. cykling til ben og mave, vægte til arme, bryst og ryg osv.
Det burde da kunne lade sig gøre at holde kroppen væsenligt bedre i form end det ser ud til nu.
De bruger da fjeder-baserede træningsmaskiner på ISS mv. hvorfor ikke bruge det hér?
Hvad med at putte dem i dvale? Coma-patienter som vågner efter meget lang tid har da stadig en række basale funktioner, såsom øjenlåg, kæber og har vist også styrke i armene. Hvad med benene?
Hvad med at putte dem i dvale? Coma-patienter som vågner efter meget lang tid har da stadig en række basale funktioner, såsom øjenlåg, kæber og har vist også styrke i armene. Hvad med benene?
#18
Nej.
Det er rigtigt at et misbrug af steroider kan give disse bivirkninger, men ved et kontrolleret forbrug, er chancerne meget små.
Steroider bruges i behandlingen af mange sygdomme.
Det skal være noget af en maskine, hvis den skal træne samtlige muskelgrupper og så kunne de ikke lave andet i løbet af dagen.
Nej.
Det er rigtigt at et misbrug af steroider kan give disse bivirkninger, men ved et kontrolleret forbrug, er chancerne meget små.
Steroider bruges i behandlingen af mange sygdomme.
nwinther (24) skrev:De bruger da fjeder-baserede træningsmaskiner på ISS mv. hvorfor ikke bruge det hér?
Det skal være noget af en maskine, hvis den skal træne samtlige muskelgrupper og så kunne de ikke lave andet i løbet af dagen.
Vi har et par problemer med rumfart generelt ja:
1) Vi skal bruge atom-drevet fartøj, eller endnu bedre fusions-drevet. Antistof er nok lige et par århundrede ude i fremtiden med de problemer der ville opstå i et rumskib.
2) Vi skal bruge superledere til mange basale funktioner. Superleder har det store problem at de kun er brugbare ved meget lave temperaturer. Noget som vi skal have lavet om på.
Kunstig tyngdekraft er muligt på flere måder.
1) Rotation. Som de påpeger er dette relativt til centrum af aksen. En forskel på 2 meter over 10 meter er stor. Så vi skulle nærmere have et fartøj der måske var 100m. i diameter for at benytte dette. Så denne metode er pænt upraktisk!
Kan dog lade sig gøre evt. at bygge i kredsløb om jorden. Det er en del af meget SciFi som jeg tror er korrekt nok. Der skal en type fartøj til at forlade jorden og en anden type bygget i kredsløb til den egentlige rejse.
2) Konstant acceleration. Dette kunne snildt vise sig at være måden at gøre det på. Fartøjet skal "bare" accelerere konstant med ca. 1G (give or take a bit) halvvejs til Mars og bremse med samme "mod"-acceleration den anden halvdel af vejen. På denne måde har vi elimineret problemet i punkt 1 og samtidig skabt et par nye. Mængden af energi og manøvredygtighed inkl. beregninger osv osv.... Det gør denne metode brugbar i fremtiden måske, men ikke nu.
3) Vi bruger superledere til at genere et tyngdefelt. Dette er en "simpel" metode som er kendt idag såvidt jeg ved. Vi har bare lige ét stort problem.... Superledere virker ikke ved stuetemperatur eller for den sags skyld bare tæt på. Og nej, det nytter ikke noget at montere skidtet udenpå fartøjet, da det stadig vil blive opvarmet fra eksterne kilder såsom atmosfæren eller solen.
Nu kender jeg ikke lige til detaljerne med superledere, men jeg holder på at den første egentlige kunstige tyngdekraft i brugbart tilstand vil blive lavet med superledere, som vel at mærke ikke er så dybfryser-agtige som dem vi kender til idag..... Men øøøh... læg lige nogle årtier eller lidt held til før vi har en brugbar løsning.
Hvis Mars skal nås af mennesker indenfor de næste 20 år, så holder jeg på udvikling af stabil Fusion samt beregninger, materialer og motorer designet til at have konstant acceleration på lad os sige bare 0.8G hele vejen til Mars (gerne med "U-vending" midtvejs ;-)). Det er nok den mest realistiske.
Skal vi have rotation, så laver vi bare et 300m. hjul i kreds om jorden ligesom "2001: A Space Oddyssey"... Klassiker!! :D
1) Vi skal bruge atom-drevet fartøj, eller endnu bedre fusions-drevet. Antistof er nok lige et par århundrede ude i fremtiden med de problemer der ville opstå i et rumskib.
2) Vi skal bruge superledere til mange basale funktioner. Superleder har det store problem at de kun er brugbare ved meget lave temperaturer. Noget som vi skal have lavet om på.
Kunstig tyngdekraft er muligt på flere måder.
1) Rotation. Som de påpeger er dette relativt til centrum af aksen. En forskel på 2 meter over 10 meter er stor. Så vi skulle nærmere have et fartøj der måske var 100m. i diameter for at benytte dette. Så denne metode er pænt upraktisk!
Kan dog lade sig gøre evt. at bygge i kredsløb om jorden. Det er en del af meget SciFi som jeg tror er korrekt nok. Der skal en type fartøj til at forlade jorden og en anden type bygget i kredsløb til den egentlige rejse.
2) Konstant acceleration. Dette kunne snildt vise sig at være måden at gøre det på. Fartøjet skal "bare" accelerere konstant med ca. 1G (give or take a bit) halvvejs til Mars og bremse med samme "mod"-acceleration den anden halvdel af vejen. På denne måde har vi elimineret problemet i punkt 1 og samtidig skabt et par nye. Mængden af energi og manøvredygtighed inkl. beregninger osv osv.... Det gør denne metode brugbar i fremtiden måske, men ikke nu.
3) Vi bruger superledere til at genere et tyngdefelt. Dette er en "simpel" metode som er kendt idag såvidt jeg ved. Vi har bare lige ét stort problem.... Superledere virker ikke ved stuetemperatur eller for den sags skyld bare tæt på. Og nej, det nytter ikke noget at montere skidtet udenpå fartøjet, da det stadig vil blive opvarmet fra eksterne kilder såsom atmosfæren eller solen.
Nu kender jeg ikke lige til detaljerne med superledere, men jeg holder på at den første egentlige kunstige tyngdekraft i brugbart tilstand vil blive lavet med superledere, som vel at mærke ikke er så dybfryser-agtige som dem vi kender til idag..... Men øøøh... læg lige nogle årtier eller lidt held til før vi har en brugbar løsning.
Hvis Mars skal nås af mennesker indenfor de næste 20 år, så holder jeg på udvikling af stabil Fusion samt beregninger, materialer og motorer designet til at have konstant acceleration på lad os sige bare 0.8G hele vejen til Mars (gerne med "U-vending" midtvejs ;-)). Det er nok den mest realistiske.
Skal vi have rotation, så laver vi bare et 300m. hjul i kreds om jorden ligesom "2001: A Space Oddyssey"... Klassiker!! :D
Softy (26) skrev:1) Rotation. Som de påpeger er dette relativt til centrum af aksen. En forskel på 2 meter over 10 meter er stor. Så vi skulle nærmere have et fartøj der måske var 100m. i diameter for at benytte dette. Så denne metode er pænt upraktisk!
Man kunne sætte to rumskibe sammen i et langt kabel, som de så roterede rundt om.
Kan ikke forstå at kunstig tyngdekraft burde være så svært. Man deler rumskibet op i to moduler, fx en til mandskab og en til forsyninger, som er sat sammen med en wire. Når de er nået op på marchhastighed spændes de ud i hver sin ende af wiren, og sættes i rotation. Hvis bare wiren er lang nok vil der ikke være nogen problemer med forskellig tyngdekraft ved hoved og fødder, og rotationshastigheden behøver heller ikke være særlig hurtig. Når de er ved at nærme sig Mars stoppes rotationen, og de to moduler kobles sammen, eller lander hver for sig.
I stedet for alle mulige komplicerede løsninger for at generere noget der minder om tyngdekraft, så er det vel meget lettere at give dem noget myostatin antagonist med - så bliver musklerne ikke nedbrudt. Og nej, det er ikke udvilket endnu men når man engang er ved at være klar til at tage afsted er det sgu nok klar.
Og det er alt andet lige lettere at tage en gang engangssprøjter og nogle ampuller med end at lave kunstig tyngdekraft.. :)
Og det er alt andet lige lettere at tage en gang engangssprøjter og nogle ampuller med end at lave kunstig tyngdekraft.. :)
squad2nd (31) skrev:Hah... 30 års forskel. That's nothing. Jeg er 27 år og har en fysik som en på 120 år pga. mit massive fastfood pizza og coca-cola forbrug.
Jaa, men så skal du også tænke på at astronauter skal lave en masse udfordrene opgaver, ikke bare sidde og spille WoW dagen lang.
#27:
Det hedder vist også "Tidal Forces" eller "Tidal Stabilization" eller ihvertfald en variation af det ;-)
http://en.wikipedia.org/wiki/Space_tether#Tidal_st...
Men ideen med en laaaaang wire mellem 2 objekter er nok heller ikke den simpleste. Diverse eksterne kilder kan påvirke deres rotation og stabiliteten i en sådan løsning kan være svær at opnå vil jeg tro.
Måske hvis det ikke er en wire, men nærmere et stift materiale, så der ikke er risiko for sammenstød?
Men for at være langt nok, sammenfoldeligt, samt stærkt nok til at holde stabiliteten i opsætningen.... hmmmm... men ideen er nok stabil nok.... Når først de to satelitter er sat i rotation ved hjælp at thrusters, så spinner skidtet jo nærmest af sig selv uden luftmodstand. Der skal selvfølgelig justeringer til, men jeg kunne forestille mig at dette er så lidt at det ikke gør noget.
Jeg har bare på fornemmelsen at nogen i NASA eller ESA har tænkt over dette lidt mere end vi har og der er nok en god grund til at det ikke er implementeret. Måske bare at man mangler muligheden, som f.eks. en Mars mission? ;-)
Det hedder vist også "Tidal Forces" eller "Tidal Stabilization" eller ihvertfald en variation af det ;-)
http://en.wikipedia.org/wiki/Space_tether#Tidal_st...
Men ideen med en laaaaang wire mellem 2 objekter er nok heller ikke den simpleste. Diverse eksterne kilder kan påvirke deres rotation og stabiliteten i en sådan løsning kan være svær at opnå vil jeg tro.
Måske hvis det ikke er en wire, men nærmere et stift materiale, så der ikke er risiko for sammenstød?
Men for at være langt nok, sammenfoldeligt, samt stærkt nok til at holde stabiliteten i opsætningen.... hmmmm... men ideen er nok stabil nok.... Når først de to satelitter er sat i rotation ved hjælp at thrusters, så spinner skidtet jo nærmest af sig selv uden luftmodstand. Der skal selvfølgelig justeringer til, men jeg kunne forestille mig at dette er så lidt at det ikke gør noget.
Jeg har bare på fornemmelsen at nogen i NASA eller ESA har tænkt over dette lidt mere end vi har og der er nok en god grund til at det ikke er implementeret. Måske bare at man mangler muligheden, som f.eks. en Mars mission? ;-)
Stanford Torus
Lav en stor kanal ring ala den i 2001: A Space Odyssey. Ringen skal bare være 1,8km i diameter og rotere med 1rpm. Det skulle efter beregninger presse ned med 1g, som er samme gravitation på klodens overflade, og det der skal til for at opretholde kroppen.
Lav en stor kanal ring ala den i 2001: A Space Odyssey. Ringen skal bare være 1,8km i diameter og rotere med 1rpm. Det skulle efter beregninger presse ned med 1g, som er samme gravitation på klodens overflade, og det der skal til for at opretholde kroppen.
cryogenic freezing - Det er vel sådan man ordner det - auto pilot kan nok bringe dem sikkert frem til mars, imens ligger de bare og "sover" når de er ved at være ved mars bliver de vækket igen! Ikke bare degenere deres muskler ikke, de bliver også 20 mdr ældre end de ellers ville have blevet!
Vi skal selvf. måske lige pusse de sidste par ting af ved den teknik!
#36
ændre det på hvad #2 siger at tyngde kraften vil være anderles for dine ben end dit hoved, og du derfor vil ende med alt blodet i dine ben!
Vi skal selvf. måske lige pusse de sidste par ting af ved den teknik!
#36
ændre det på hvad #2 siger at tyngde kraften vil være anderles for dine ben end dit hoved, og du derfor vil ende med alt blodet i dine ben!
Krydolph (37) skrev:#36
ændre det på hvad #2 siger at tyngde kraften vil være anderles for dine ben end dit hoved, og du derfor vil ende med alt blodet i dine ben!
Ja.
Det er afstanden til centrum der afgør hvor stor forskellen er på centripetalkraften der påvirker din krop. Så jo mindre radius, jo større forskel.
goAMinD (36) skrev:Stanford Torus
Lav en stor kanal ring ala den i 2001: A Space Odyssey. Ringen skal bare være 1,8km i diameter og rotere med 1rpm. Det skulle efter beregninger presse ned med 1g, som er samme gravitation på klodens overflade, og det der skal til for at opretholde kroppen.
1,8 km.
Bigger is better! Så får discovery channel jo' også mere indhold i deres "stor,større,størst". ;)
med lidt genetisk manipulation burde muskelmasse svind ikke være noget problem.
Slet genet der koder for myostatin globalt og du har astronauter der bliver 150kg bøffer ved at sidde på deres røv. Problemet der er så bare at sørge for at slette alle kopier af genet og kun det.
Alternativt ville en tilstrækkelig dosis af follistatin (en myostatin antagonist, de binder samme receptor) have nogenlunde samme effekt.. Dog med den bonus/bivirkning at sædkvaliteten daler
Ellers står menuen på 2 gram testosteron enanthate om dagen
Slet genet der koder for myostatin globalt og du har astronauter der bliver 150kg bøffer ved at sidde på deres røv. Problemet der er så bare at sørge for at slette alle kopier af genet og kun det.
Alternativt ville en tilstrækkelig dosis af follistatin (en myostatin antagonist, de binder samme receptor) have nogenlunde samme effekt.. Dog med den bonus/bivirkning at sædkvaliteten daler
Ellers står menuen på 2 gram testosteron enanthate om dagen
jAST (10) skrev:Simpel løsning, send fede astronauter/cosmonauter afsted... Vi har rigeligt med fede folk der ville være SUPER fitte når de kom op på Mars. Muskler degraderer EFTER fedt. Kunne vi ikke starte med at sende... oh I don't know... 200.000.000 amerikanere afsted :D
Jeg tror ikke helt den holder i praksis. Det kunne ellers være det ultimative reality show. "By på skrump" møder "Big Brother"... I Rummet!!!!
brianaxel (48) skrev:Efter 5 måneder med en acceleration på 9,82m/s^2 vil fartøjet have en hastighed på ca 42% af lysets hastighed, så den løsning er vel ganske brugbar... men energien det kræver, hvem regner lige den ud ?:)
Sgu trist at skulle bremse ned fra ~180.000 km/sek til omkring 18.000 km/t på så kort tid. :)
kr00z0r (28) skrev:Kan ikke forstå at kunstig tyngdekraft burde være så svært. Man deler rumskibet op i to moduler, fx en til mandskab og en til forsyninger, som er sat sammen med en wire. Når de er nået op på marchhastighed spændes de ud i hver sin ende af wiren, og sættes i rotation. Hvis bare wiren er lang nok vil der ikke være nogen problemer med forskellig tyngdekraft ved hoved og fødder, og rotationshastigheden behøver heller ikke være særlig hurtig. Når de er ved at nærme sig Mars stoppes rotationen, og de to moduler kobles sammen, eller lander hver for sig.
Quick question... Hvad havde du tænkt dig de skulle gøre når kablet rammes af en sten og sprænger:)? Ikke bare at de ikke længere har tyngdekraft, de har heller ikke nogen forsyninger, og deres fartøj blev lige skudt ud af banen med en frygtelig fart... Tror godt det kunne gøre ondt at ramme væggen på den måde:)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.