mboost-dp1

newz.dk

Arkiverne: Uge 5

- Via newz.dk - , redigeret af Avenger-

Vi fortsætter vores ugentlige opsamling af, hvad newz.dk har skrevet om i løbet af de sidste 10 år.

For 10 år siden:
En undersøgelse viste, at nu var hver 4. europæer koblet op på nettet. Siden da er det gået slag i slag, og den seneste opgørelse fra de 27 EU-lande viser, at tallet i dag er steget til 65 % af alle husholdninger, der har internet, hvor Bulgarien klarer sig dårligst med 30 % og Holland bedst med 90 %.

Den første gigabit Ethernet-chip blev desuden annonceret fra National Semiconductor. I dag, 10 år efter, er det den mest udbredte hastighed på nye Ethernet-netkort.

For 5 år siden:
Manden bag MP3.com, Michael Robertson, annoncerede, at han ville starte en ny musikbutik, mp3tunes.com, hvor man som noget helt ekstraordinært ville kunne købe DRM-fri musik. Robertson havde bare lige glemt at spørge rettighedshaverne om lov, og siden endte derfor med at blive sagsøgt “langt ind i helvede”, for at bruge musikindustriens egne formuleringer.

Microsoft kunne samtidig berette, at deres egen søgemaskine, MSN Search, nu endelig var blevet genskabt fra bunden, så søgemaskinen ikke blot anvendte andre maskiners resultater, men selv crawlede nettet tyndt. Microsoft håbede naturligvis på, at den nye søgemaskine skulle kunne konkurrere med Google, hvilket dog ikke gik så godt. Selv med endnu en omprogrammering af søgemaskinen, og et navneskift til Bing, har Microsoft blot 3-4 % af verdensmarkedet mod Googles massive 90 %.

For 1 år siden:
For første gang nogensinde, oversteg salget af videospil salget af dvd- og Blu-ray-film. Siden da er afstanden mellem de to kun blevet større.

Google annoncerede i samme uge, at deres Project 10^100 har været ualmindelig populært, eftersom over 150.000 har givet deres idéer til, hvordan verden kan blive bedre. Desværre betyder de mange forslag også, at de 16 finalister først findes et halvt år efter, det oprindeligt var planlagt. Endnu mangler Googles ekspertpanel af afsløre, hvilke fem idéer der til syvende og sidst vil blive sat i gang.





Gå til bund
Gravatar #1 - webwarp
6. feb. 2010 08:55
har Microsoft blot 3-4 % af verdensmarkedet mod Googles massive 90 %.
med alt respekt for Google, så er det vist ikke helt korrekt, det er vist i DK de har 90%, men vi er vist ikke hele verdenen (endnu) :=)

PS Google: Det er da vist en af jeres mest pinlige projekter med Project 10^100 - Vi skriver 2010, det vil sige 2 år.. Indrøm nu bare at det er finanskrisen og ikke antallet af forslag, der er problemet .oO
Gravatar #2 - ghostface
6. feb. 2010 09:33
I Danmark går der vel max 1 generation før samtlige husstande har internet. For mit vedkommende kender jeg ikke nogen fra mit forældres generation der IKKE har internet, derimod er min Morfar den eneste jeg kender fra hans generation der har Internet.

Jeg vil tro udbredelsen af internet i Danmark er så stor den kan blive inden for de generationer der er tilstede nu. Når mine forældre bliver på alder med mine bedsteforældre så vil vi uden tvivl nærme os de 100%.

End ikke de aller fattigste (så lang tid man har en husstand) kan idag undvære internettet. Du kan praktisk talt ikke være arbejdsløs uden det. Kommunikation med stat og komune bliver også i langt højere grad gjort over nettet.
Gravatar #3 - Deleet
6. feb. 2010 12:53
Jeg kender kun en enkelt person uden internet derhjemme. Min mormor på c. 70 år.
Gravatar #4 - Deleet
6. feb. 2010 12:54
#2

Jeg tror nu ikke at du skal regne med at Google har økonomiske problemer. Tjek deres økonomi på Wiki. http://en.wikipedia.org/wiki/Google Der er kun positive tal.
Gravatar #5 - webwarp
6. feb. 2010 13:25
#4 øhm, en af de mærkeligste kommentarer længe.. Hvordan søren fik du viklet Googles økonomiske status ind i hans indlæg .. Han siger da intet om det :S ?

Både min bror og forældre lever uden internet, så det kan man nu godt.. Men ja, de er da snart også tvunget til at komme igang pga. eksterne ting som myndigheder og banken.. Fx nu da han går arbejdsløs er det et rimelig stort problem, men han påstår han ellers i hverdagen klarer sig fint uden - så de findes nu mange år endnu :=)
Gravatar #6 - Niklas H
6. feb. 2010 13:46
Gravatar #7 - Josso
6. feb. 2010 13:48
#4's kommentar var nok møntet på #1, som nævner projekt 10^100.

Jeg glæder mig nu bare til at få resultaterne. :D
Gravatar #8 - webwarp
6. feb. 2010 13:53
#7 øhm, det var mit eget indlæg.. Det passer jo heller ikke ind i kontext.. Siger da intet om at de er i økonomiske problemer.. ? Men de vælger da, ganske fornuftigt, selvfølgelig at se på deres udgifter og udsætte de projekter som kan vente til krisen er vendt.. Jeg påstår på ingen måde at de har problemer, mener blot at de selvfølgelig også tænker på, hvor de vil bruge deres penge.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login