Tidligere på ugen kom det ud, at Karsten Ree ønskede at købe de resterende 46,84 % af aktierne i Zepto, men også at den tilbudte pris var under handelsprisen for aktien.
Således har Ree tilbudt at købe aktierne for 2,94 kroner stykket, men de handles for ca. 50 øre mere på First North, hvor selskabet er noteret.
Den lave pris har fået bestyrelsen i Zepto, som Ree også er del af, til at anbefale de resterende aktionærer ikke at sælge deres aktier.
Zeptos bestyrelse skrev:
På baggrund af den lave tilbudskurs, som er under den gennemsnitlige markedsværdi, vil bestyrelsen som udgangspunkt ikke anbefale at acceptere købstilbuddet.
Karsten Ree har oven på udmeldingen
udtalt, at han ikke vil ændre på sit tilbud.