mboost-dp1
Symmetricom
jeg kan også sagtens lave et "atom-ur" der lever op til:
Det kommer kun til at koste 1000 USD og taber ikke en eneste af de ukendte tidsenheder selv over en million år..!
Prisen for uret, der ikke angiver tid som vi kender det fra et normalt ur, er 1.500 dollars og sælges af Symmetricom.
Det kommer kun til at koste 1000 USD og taber ikke en eneste af de ukendte tidsenheder selv over en million år..!
Atomuret bruger ikke nogen former for radioaktivitet trods navnetHvor mange personer tror stadigvæk at alt der indeholder atomer er radioaktivt?
Man kan selvfølgelig spørge hvor grænsen går for om noget kan kaldes for radioaktivt. En proton er så stabil at den har en halveringstid i størrelsesordenen 10^36 år. Som regel vil man ikke kalde et materiale for radioaktivt, hvis halveringstiden er så lang.
#3
Er det blevet bevist (eftervist)? Jeg mener ellers at huske, at den halveringstid var et teoretisk skud, skulle der eksistere en overhovedet.
Er det blevet bevist (eftervist)? Jeg mener ellers at huske, at den halveringstid var et teoretisk skud, skulle der eksistere en overhovedet.
okay... et spørgsmål...
det her 'atom ur'....
er det en frekvensgenerator eller et reelt ur ?...
kan man via et interface til det få et GMT Timestamp ? eller får man bare 100.000 ticks/sekund ud af den ?
det her 'atom ur'....
er det en frekvensgenerator eller et reelt ur ?...
kan man via et interface til det få et GMT Timestamp ? eller får man bare 100.000 ticks/sekund ud af den ?
Ifølge wikipedia er det et teoretisk tal baseret på de bedste modeller. Henfald er aldrig observeret i eksperimenter, hvilket stemmer overens med teorien, idet halveringstiden er så lang at det er usandsynligt at observere et henfald.Daniel-Dane (5) skrev:Jeg mener ellers at huske, at den halveringstid var et teoretisk skud, skulle der eksistere en overhovedet.
Men pointe var egentlig bare, at det er ikke 100% forkert hvis man siger at alle atomer er radioaktive. Men hvis der er personer som er bange for atomer af den grund, så tager man ganske meget fejl.
Men hvor langt kan man så strække den (altså, hvis ikke alle skal angives som radioaktive)? Bismuth er angivet som radioaktiv, selvom dens mest stabile isotop er pisse stabil.
Jeg ved ikke hvor grænsen bør trækkes. Det er nok ikke kun et spørgsmål om halveringstid, men også et spørgsmål om koncentration.Daniel-Dane (9) skrev:Men hvor langt kan man så strække den
Materialer med en halveringstid på under én dag er ikke særligt problematiske, fordi når man har opbevaret dem et års tid er der ingen partikler tilbage. Materialer med en halveringstid på 10^36 år er heller ikke særligt problematiske fordi der praktisk taget ingen stråling er fra dem.
Materialer der har en halveringstid på nogle få tusinde år betragtes som regel som de mest problematiske. Men, der er naturligt forekommende radioaktive isotoper, som har en halveringstid i det interval. C-14 er naturligt forekommende, og koncentrationen af C-14 i den mad vi spiser er faktisk større end den er i de kulstofholdige materialer man graver op af jorden.
Alligevel er der aldrig nogen der ser naturligt forekommende C-14 i vores mad som et problem. At man som regel ikke klassificerer materialer der indeholder C-14 som radioaktive skyldes nok den lave koncentration.
Jeg ved ikke om der findes en officiel grænse for hvornår et materiale kaldes radioaktivt. Hvis man vil definere en grænse bør den nok være baseret på strålingsniveauet, som afhænger af koncentration og halveringstid.
Mig bekendt er den mest anerkendte teori at universitet vil udvide sig i det uendelige og om lang nok tid vil alle partikler som ikke er stabile have henfaldet. Det vil betyde at der ingen neutroner eller protoner er tilbage i universet. Og alt energi vil være en jævnt fordelt varme energi (temperaturen vil dog være nede på få Kelvin, hvis den overhovedet er så høj).Alrekr (10) skrev:de fleste modeller forudser Universets undergang et godt stykke tid før...
Hvis den strækker ud i det uendelige, vil koncentrationen af energi gå mod nul.kasperd (11) skrev:Mig bekendt er den mest anerkendte teori at universitet vil udvide sig i det uendelige og om lang nok tid vil alle partikler som ikke er stabile have henfaldet. Det vil betyde at der ingen neutroner eller protoner er tilbage i universet. Og alt energi vil være en jævnt fordelt varme energi (temperaturen vil dog være nede på få Kelvin, hvis den overhovedet er så høj).
kasperd (11) skrev:Mig bekendt er den mest anerkendte teori at universitet vil udvide sig i det uendelige og om lang nok tid vil alle partikler som ikke er stabile have henfaldet. Det vil betyde at der ingen neutroner eller protoner er tilbage i universet. Og alt energi vil være en jævnt fordelt varme energi (temperaturen vil dog være nede på få Kelvin, hvis den overhovedet er så høj).
Jeg kan godt se, at Big Freeze forudser, at universet udvides uendeligt, og at alt får samme temperatur. Men de resterende teorier forudser enten, at mørk energi til sidst vil være så stærk i forhold til kernekræfterne, at selv atomer flænses i quarker (der vil altså ikke være noget efter et (langt) tidsrum), eller at alt samles i midten. Med undtagelse af Big Freeze, så sker det før 10^34. år.
Frekvensgeneratoren er vel den væsentligste del af et atomur. Resten er vel blot et spørgsmål om at have en tæller og så synkronisere den med et af de andre til at starte med. Der skal selvfølgelig også et batteri til så den ikke mister synkroniseringen.Montago (7) skrev:kan man via et interface til det få et GMT Timestamp ? eller får man bare 100.000 ticks/sekund ud af den ?
#15
Det er desværre ikke så simpelt når man har med atomure at gøre så betyder placering og hastighed noget som især kendes fra GPS satellitter.
Tiden på jorden korrigeres også af og til med et skudsekund, fordi jordens rotation om sig selv ind imellem afviger lidt.
Det er desværre ikke så simpelt når man har med atomure at gøre så betyder placering og hastighed noget som især kendes fra GPS satellitter.
Tiden på jorden korrigeres også af og til med et skudsekund, fordi jordens rotation om sig selv ind imellem afviger lidt.
Det kan vi ikke ha'. Det er alt for naturligt. Lad os hellere få noget kunstigt sne helt uden atomer i. Jeg ved ikke hvordan man skulle bære sig ad med at lave det, men det må der forskes i.Longio (17) skrev:Der er atomer i sneen.
Tænk sig hvis man kunne finde en måde at lave stabile konstruktioner af andre partikler end protoner, neutroner og elektroner. Så kunne man producere ting og sælge dem som atomfrie.
Sådanne ting ville sikkert være ekstremt radioaktive, men i det mindste ville de være atomfri.
Atomer kan faktisk være pisse farlige! Hvis nok af dem falder ned i hovedet på dig, kan du faktisk komme ganske slemt til skade, og muligvis endda dø af det.
Og atomerne i sneen, skal man slet ikke undervurdere, de har forårsaget mange (døds)ulykker, igennem tiden.
Vi må snart have EU på banen, vi må have gjort noget ved alle de atomer, så vi kan føle og sikre!
Og atomerne i sneen, skal man slet ikke undervurdere, de har forårsaget mange (døds)ulykker, igennem tiden.
Vi må snart have EU på banen, vi må have gjort noget ved alle de atomer, så vi kan føle og sikre!
ok jeg er åbenbart rimelig dum .. det er første gang jeg høre ordet "atom ur" og efter at have læst langt de fleste kommentare (gad ikke alt det med halveringstid) fatter jeg stadig ikke hvad fanden det er altså uret !? et ur der ikke viser tid men bare tæller ? hvordan kan man så være sikker på den tæller ?
#22
Uret tæller bare op.
Ved du så nøjagtigt hvornår uret blev startet, eller synkroniserer med andet anderkendt "ur", så kan du nemt regne ud nøjagtigt hvad klokken er.
Uret tæller bare op.
Ved du så nøjagtigt hvornår uret blev startet, eller synkroniserer med andet anderkendt "ur", så kan du nemt regne ud nøjagtigt hvad klokken er.
BurningShadow (21) skrev:Og atomerne i sneen, skal man slet ikke undervurdere, de har forårsaget mange (døds)ulykker, igennem tiden.
For ikke at tale om sneen i en af sine andre former, også kendt som Dihydrogenmonoxid som ganske givet har forårsaget mange flere dødsfald.
Det kan dog, med rette, anføres at det er to sider af samme sag ;). Det er i hvert fald atomer.
Bare nogen af de skadelige virkninger af Dihydrogen monoxid kan ses her:
* is called "hydroxyl acid", the substance is the major component of acid rain.
* contributes to the "greenhouse effect".
* may cause severe burns.
* is fatal if inhaled.
* contributes to the erosion of our natural landscape.
* accelerates corrosion and rusting of many metals.
* may cause electrical failures and decreased effectiveness of automobile brakes.
* has been found in excised tumors of terminal cancer patients.
Despite the danger, dihydrogen monoxide is often used:
* as an industrial solvent and coolant.
* in nuclear power plants.
* in the production of Styrofoam.
* as a fire retardant.
* in many forms of cruel animal research.
* in the distribution of pesticides. Even after washing, produce remains contaminated by this chemical.
* as an additive in certain "junk-foods" and other food products.
Papis (28) skrev:#23
aha tak.. det var dog besynderligt ubruligt.. men ok hvis folk lige har 7802.- at brænde af så jo jo..
Atomure bruges bl.a. i GPSer, der efterhånden er så præcise at de, ideelt set, kan angive vores position ned til 20 cm.
For at det er muligt skal de have endog meget præcise ure.
Fra WP:
One of the most significant error sources is the GPS receiver's clock. Because of the very large value of the speed of light, c, the estimated distances from the GPS receiver to the satellites, the pseudoranges, are very sensitive to errors in the GPS receiver clock; for example an error of one microsecond (0.000 001 second) corresponds to an error of 300 metres (980 ft).
Det er vist den halve sandhed.Mdaugaard (30) skrev:Papis (28) skrev:#23
aha tak.. det var dog besynderligt ubruligt.. men ok hvis folk lige har 7802.- at brænde af så jo jo..
Atomure bruges bl.a. i GPSer, der efterhånden er så præcise at de, ideelt set, kan angive vores position ned til 20 cm.
Jeg har ellers læst mig frem til, at den kun har en præcision på nogle meter, men dette tal kan forbedres vha. nogle algoritmer.
Præcisionen i GPS afhænger af antallet af satellitter, line-of-sight og hvad der nu står omkring dig. Vha. gennemsnitsplaceringen (for en stationær GPS-enhed) kan man opnå en meget bedre nøjagtighed. Sidst, men ikke mindst, så kan man bruge Precision code-signalet hvis man har tid til det :)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund