mboost-dp1

IBM

Verdens hurtigste supercomputer er igen i USA

- Via IBM - , redigeret af OnkelDunkel

Tilbage i oktober kunne vi berette, at Kina havde sat sig på tronen over, hvem der er i besiddelse af verdens hurtigste supercomputer.

Nu godt tre måneder efter har USA tilbageerobret titlen, da IBM kan annoncere supercomputeren Mira, der er en IBM Blue Gene /Q. Mira skal fungere hos Argonne National Laboratory, hvor den blandt andet skal bruges til forskning i energibesparelser.

Bestående af en quadcore 64-bit PowerPC A2 på 1,6 GHz, med hyperthreading til hver processor – hvoraf der er 49.152 processorer i alt – der kombineres med 70 PB diskplads, 8 PB ddr3-hukommelse samt en I/O-båndbredde på 470 GB/s, skal Mira have en ydeevne på 10 petaflops. Dette gør den omtrent tre gange hurtigere end Kinas tidligere indehaver af titlen.

Mira vil først være operationel i 2012, hvor den også vil kunne blive brugt af en lang række andre foretagender og forskere rundt omkring i verden.

Læs også: Kina laver verdens kraftigste supercomputer.





Gå til bund
Gravatar #1 - ubermann
10. feb. 2011 15:01
Så en kæmpe stor computer der bruger masser af strøm skal finde ud af hvordan vi sparer på strømmen ? :P
Gravatar #2 - CosmicCorruption
10. feb. 2011 15:05
Dette gør den omtrent tre gange hurtigere end Kinas tidligere indehaver af titlen.


America, we salute you! <3
Gravatar #3 - Qw_freak
10. feb. 2011 15:46
/Fnis

0 skrev:
Argonne National Laboratory

ANAL?
Gravatar #4 - FeedMe
10. feb. 2011 15:48
Hvorfor flytter de egentlig sådan rundt på verdens hurtigste computer?
Gravatar #5 - M.R.
10. feb. 2011 15:48
INB4

Kan den køre crysis?
Gravatar #6 - Corholio
10. feb. 2011 15:51
FeedMe (4) skrev:
Hvorfor flytter de egentlig sådan rundt på verdens hurtigste computer?


Fordi de har købt en "CPU-holder med hjul":
http://www.easytech.dk/shop/cpu-holder-med-hjul-50...
Gravatar #7 - FeedMe
10. feb. 2011 15:52
M.R. (5) skrev:
INB4

Kan den køre crysis?


Nej. Det kan den ikke :)
Gravatar #8 - spangsberg
10. feb. 2011 16:39
Jeg annoncerer hermed at JEG er indehaver af verdens hurtigste computer!!

Den bliver bestykket med 100.000 stk. 128-bit What-ever processorer, ∞ GB diskplads og 156 PB DD6-RAM og vil yde ca. 128 Peta-flops

Den forventes at være operativ i 2027, men jeg kræver titlen NU!!

Gravatar #9 - spectual
10. feb. 2011 16:51
Corholio (6) skrev:
Fordi de har købt en "CPU-holder med hjul":
http://www.easytech.dk/shop/cpu-holder-med-hjul-50...


Mon der så også findes en harddisk holder med hjul :)

Synes det er cool de ikke nøjes med at lave den bare en lille smule hurtigere end kinesernes supercomputer men voldsmadre rekorden med en faktor 3 - in your face china! :)
Gravatar #10 - Slettet Bruger [3157184892]
10. feb. 2011 16:54
spangsberg (8) skrev:
Den forventes at være operativ i 2027, men jeg kræver titlen NU!!


Mon ikke maskinen er bygget og der nu bare er den manglende konfiguration?
Gravatar #11 - CosmicCorruption
10. feb. 2011 18:06
#8
Prøv endelig noget nyskabende denne gang så... få maskinen til at skalere på Windows Server 2008 m.v. og ikke et eller andet svanse-linux/solaris/*bsd distro pis!
Gravatar #12 - Skovsneglen
10. feb. 2011 18:27
70 Pb harddisk plads.. gimme gimme!!!!! :D
Gravatar #13 - Space Hopper
10. feb. 2011 18:48
America: "China, we now have a bigger peen that you... again"
Gravatar #14 - Eniac
10. feb. 2011 19:10
Jaja, men det betyder i princippet også at de kan dumme sig 3 gange hurtigere end Kina.
En hurtigere computer betyder ikke automatisk en højere IQ.
Gravatar #15 - Jonas_
11. feb. 2011 00:35
Verdens hurtigste supercomputer er igen i USA (0) skrev:
Mira vil først være operationel i 2012, hvor den også vil kunne blive brugt af en lang række andre foretagender og forskere rundt omkring i verden.


Var det ikke billigere at bygge en masse små computere som forskerne kunne få med hjem? Ellers er det jo ligesom at dele en 8 Mbit med naboen??

Sådan en computer skal enten sættes op som gameserver, eller hoste et megalager med pr0n. BASTA
Gravatar #16 - Utte
11. feb. 2011 01:00
SlettetBruger (10) skrev:
Mon ikke maskinen er bygget og der nu bare er den manglende konfiguration?


Det skulle da nødigt tage et år at installere Linux :)

Jeg tror først lige det er blevet annonceret at den skal bygges og det er nok det der sker pt.
Gravatar #17 - Utte
11. feb. 2011 01:01
Jonas_ (15) skrev:
Var det ikke billigere at bygge en masse små computere som forskerne kunne få med hjem? Ellers er det jo ligesom at dele en 8 Mbit med naboen??

Sådan en computer skal enten sættes op som gameserver, eller hoste et megalager med pr0n. BASTA


Hvis du lige ordner DMI's vejrmodeller på pc'en derhjemme så tror jeg skam du skal være velkommen :)
Gravatar #18 - kasperd
11. feb. 2011 03:18
Jeg har tit spekuleret på, hvordan ville top 500 listen se ud, hvis man kunne finde oplysninger om alle de hemmelige supercomputere, der findes rundt omkring. Hvor mange af de computere, der findes på den officielle top 500 ville blive skubbet ud?

Mira vil først være operationel i 2012
De har forhåbentlig ikke købt hardware som de regner med at lade stå i et år før de begynder at bruge det? I så fald vil det jo være forældet når det omsider bliver taget i brug. Og hvis man først har brug for maskinen til næste år, hvorfor så ikke vente med at købe den, så man kan få noget bedre hardware til en lavere pris.

Det er jo ikke engang sikkert at den stadig er den hurtigste, når den bliver taget i brug. Det kan jo være at nogen andre bygger en der er hurtigere og tager den i brug med det samme.

spectual (9) skrev:
Mon der så også findes en harddisk holder med hjul
Lyder ikke som nogen god idé. Så ville bundkortet jo sidde helt alene tilbage når de andre var kørt væk.
Gravatar #19 - bjarne2411
11. feb. 2011 05:51
Mon det betyder at min Commendore 64 ikke længere er den hurtigste i verden ?
Gravatar #20 - Orange
11. feb. 2011 06:24
kasperd (18) skrev:
Det er jo ikke engang sikkert at den stadig er den hurtigste, når den bliver taget i brug. Det kan jo være at nogen andre bygger en der er hurtigere og tager den i brug med det samme.


Hvor meget nytte har man af verdens hurtigste computer, hvis den ikke er taget i brug? Hastigheden til praktisk anvendelse må vel måles i, hvor hurtigt den kan løse opgaver. Lige nu lyder et ikke til den kan løse noget som helst, og hvis der i mellemtiden bliver udviklet en hurtigere computer, der tages hurtigere i brug... jamen så er udviklerholdet bag den vel bare bedre?
Gravatar #21 - arne_v
11. feb. 2011 13:36
kasperd (18) skrev:
Jeg har tit spekuleret på, hvordan ville top 500 listen se ud, hvis man kunne finde oplysninger om alle de hemmelige supercomputere, der findes rundt omkring. Hvor mange af de computere, der findes på den officielle top 500 ville blive skubbet ud?


Det antages almindeligvis at NSA og CIA har ret stor computer kapacitet.
Gravatar #22 - Hubert
11. feb. 2011 15:12
arne_v (21) skrev:
Det antages almindeligvis at NSA og CIA har ret stor computer kapacitet.


Jeg tror godt vi kan sige at NSA har en meget stor computer kapacitet. Ellers ville de have svært ved at løse deres opgaver.
Gravatar #23 - arne_v
11. feb. 2011 16:06
#22

Ja.

Men også CIA siges at have stor computer kraft.

Ronald Reagans CIA chef fik stillet spørgsmåltegn ved hans habilitet, fordi han ejede en del aktier i IBM - påstanden var at han via CIA's køb hos IBM kunne påvirke IBM's aktiekurs.
Gravatar #24 - Hubert
11. feb. 2011 18:04
arne_v (23) skrev:
#22

Ja.

Men også CIA siges at have stor computer kraft.

Ronald Reagans CIA chef fik stillet spørgsmåltegn ved hans habilitet, fordi han ejede en del aktier i IBM - påstanden var at han via CIA's køb hos IBM kunne påvirke IBM's aktiekurs.


Jeg har mindes ikke at have hørt at CIA skulle være ejer af større computer anlæg. Men det betyder selvfølgelig ikke at det ikke er tilfældet.
Gravatar #25 - 4dd0
12. feb. 2011 18:24
Hubert (24) skrev:
[quote=arne_v (23)

Jeg har mindes ikke at have hørt at CIA skulle være ejer af større computer anlæg. Men det betyder selvfølgelig ikke at det ikke er tilfældet.


Skal man tro de fleste rygter, så er det NSA der alene sidder på regnekraften inden for efterretningsvæsenet I USA, der tæller, mener jeg, 16 efteretningstjenester. Dertil kommer at flere byer, bl.a. new York, også har deres egen efterretningstjeneste. Med andre ord, NSA er leverandør af både data og regnekraft til de andre, herunder satellitdata.

Om det er korrekt, kan vi kun gisne om..
Gravatar #26 - kasperd
13. feb. 2011 12:30
arne_v (21) skrev:
Det antages almindeligvis at NSA og CIA har ret stor computer kapacitet.
Hvis den udbredte idé om at det meste af denne kapacitet bruges til at bryde krypteringsnøgler, så har de ikke brug for ret mange floating point operationer. Så denne hardware er optimeret efter andre formål.

Dermed kan det godt være, at sådan et cluster ikke ville komme højt op på top 500, men muligvis vil den være hurtigere end hver eneste cluster på top 500 til det som NSA bruger den til.

Når jeg overvejer hvem man sædvanligvis forventer har en stor og hemmelig mængde computerkraft til rådighed, så kan jeg faktisk ikke komme i tanke om nogen, hvor den primære anvendelse må formodes at være floating point operationer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login