mboost-dp1
Princeton University
Det dur jo ikke at der skal en masse udstyr til at tjekke det. Fordelen ved et vandmærke i en pengeseddel er jo netop at enhver kan holde sedlen op mod lyset og se vandmærket.
Metoden kræver tilsyneladende også at man skal have en kopi af mønsteret liggende som et billede i en meget høj opløsning. Det billede skal man have for at tjekke ægtheden. Det lyder som en åbentlyst dårlig idé og en ret ringe erstatning for et vandmærke.
Metoden kræver tilsyneladende også at man skal have en kopi af mønsteret liggende som et billede i en meget høj opløsning. Det billede skal man have for at tjekke ægtheden. Det lyder som en åbentlyst dårlig idé og en ret ringe erstatning for et vandmærke.
Hmm...
Så man skal have en database med et højopløseligt billede for hver eneste seddel der findes....
Ville man i princippet ikke kunne snyde systemet, hvis man "tilføjer" billeder af de sedler man selv har trykt, til deres database, så den ville give grønt lys for at sedlerne er ægte, eller va'........
Så man skal have en database med et højopløseligt billede for hver eneste seddel der findes....
Ville man i princippet ikke kunne snyde systemet, hvis man "tilføjer" billeder af de sedler man selv har trykt, til deres database, så den ville give grønt lys for at sedlerne er ægte, eller va'........
AcidCrow (3) skrev:Hmm...
Ville man i princippet ikke kunne snyde systemet, hvis man "tilføjer" billeder af de sedler man selv har trykt, til deres database, så den ville give grønt lys for at sedlerne er ægte, eller va'........
nu er det jo ikke ligefrem peecee.dk de bruger...
man kan vel forestille sig at firmatet der udsteder papiret printer en eller anden form for nøgle på papiret der er genereret ud fra et certifikat og strukturen på papiret, derefter kan man jo så validere at papiret er det der blev afsendt fra udstederen.
ved at kontrollere nøglen matcher strukturen på papiret og det udstedte certifikat
ved at kontrollere nøglen matcher strukturen på papiret og det udstedte certifikat
Tjaa.. Nu er der i penge sedler mellem 15 og 20 af dens slags sikkerheds maerker alligevel. Det er sikkerheds maerker som ikke kan ses med det blotte oeje, men bliver maskine tjekket hver gang sedlen kommer igennem en stor bank - typisk national banken i det givne land. De har en kaempe maskine der tjekker den slags (~40k sedler i minuttet. Den maskine er rigtig rigtig cool).
Af den slags maeker bliver der udviklet en ny cirka hvert aar, saa maeske er den naevnte i artiklen den naeste der kommer i Euroen.
Som #2 siger, saa er vandmaerket der af den aarsag saa John Doe nede i brugsen ogsaa hurtigt kan se om sedlen er trykt i en kopi maskine.
(Min SO arbejder hos G&D som trykker penge til over 70 forskellige lande i verden - ogsaa den tyske Euro.)
Af den slags maeker bliver der udviklet en ny cirka hvert aar, saa maeske er den naevnte i artiklen den naeste der kommer i Euroen.
Som #2 siger, saa er vandmaerket der af den aarsag saa John Doe nede i brugsen ogsaa hurtigt kan se om sedlen er trykt i en kopi maskine.
(Min SO arbejder hos G&D som trykker penge til over 70 forskellige lande i verden - ogsaa den tyske Euro.)
Der er mange der i kommentarerne skriver at man skal gemme et højopløseligt billede af papiret, men det er jo ikke sådan det hænger sammen. Billedet bliver krypteret til en slags "streg-kode" så man ikke kan dekode den igen. Ellers ville der jo ingen sikkerhed være i systemet.
#8 Går ud fra det var en joke, men hvis ikke: Det er jo blot et resumé af forskningen. Hvis du kigger øverst oppe i artiklen kan du se hvilket blad den vil udkomme i. Dette blad indeholder mange af disse artikler, som blot giver et overblik over hvad der er sket af ny forskning indenfor det område.
#8 Går ud fra det var en joke, men hvis ikke: Det er jo blot et resumé af forskningen. Hvis du kigger øverst oppe i artiklen kan du se hvilket blad den vil udkomme i. Dette blad indeholder mange af disse artikler, som blot giver et overblik over hvad der er sket af ny forskning indenfor det område.
Så i stedet for hvor man i dag kan scanne en seddel på et par sekunder og få at vide om den er ægte, så skal man i fremtide bruge 5min eller mere? - Det tager jo en krig hvis man skal scanne i så høj opløsning.
#8 En phd afhandling er 200 sider og det er rigtig meget. Man kan sagtens skrive en del på 14 sider og rigtig mange videnskabelige artikler ligger på 15-30 sider. Så der er ikke noget unormalt i det, de skal jo ikke beskrive en hel videnskab men kun det de bidrager med.
Hvis du har biddraget med 500siders viden til det fag du har en svendeprøve i, så er du temmelig dygtig :-D
#8 En phd afhandling er 200 sider og det er rigtig meget. Man kan sagtens skrive en del på 14 sider og rigtig mange videnskabelige artikler ligger på 15-30 sider. Så der er ikke noget unormalt i det, de skal jo ikke beskrive en hel videnskab men kun det de bidrager med.
Hvis du har biddraget med 500siders viden til det fag du har en svendeprøve i, så er du temmelig dygtig :-D
Hvorfor læser I ikke artikelen inden i ævler løs om hvor ringe det er?
#1 Artiklen viser, i modsætning til billedet på newz, at man selv kan bestemme hvordan mærket skal se ud. Dvs. det kan være ens hver gang.
#2 og andre. Der nævnes ikke pengesedler en eneste gang. Derimod nævnes at det skal bruges til dokumenter som ikke må forfalskes.
Artiklen fortæller også om hvordan mærket kan læses af en almindelig billigscanner som enhver kan købe... så stop det ævl om at det kræver en specialmaskine.
#1 Artiklen viser, i modsætning til billedet på newz, at man selv kan bestemme hvordan mærket skal se ud. Dvs. det kan være ens hver gang.
#2 og andre. Der nævnes ikke pengesedler en eneste gang. Derimod nævnes at det skal bruges til dokumenter som ikke må forfalskes.
Artiklen fortæller også om hvordan mærket kan læses af en almindelig billigscanner som enhver kan købe... så stop det ævl om at det kræver en specialmaskine.
#8 Hvis du har brugt 500 sider på at beskrive hvad du har lavet i din svendeprøve så er det måske netop derfor at det ikke var noget at råbe hurra for. Du har simpelthen ikke været i stand til at begrænse dig.
Hele ideen med en forskninsartikel er netop at beskrive idé og resultater i projektet på en meget kompakt måde sådan at andre forskere hurtigt kan få et overblik over al ny forskning inden for et felt. Derfor er 14 sider ofte mere end nok til at beskrive udfaldet af et forskningsprojekt.
Hele ideen med en forskninsartikel er netop at beskrive idé og resultater i projektet på en meget kompakt måde sådan at andre forskere hurtigt kan få et overblik over al ny forskning inden for et felt. Derfor er 14 sider ofte mere end nok til at beskrive udfaldet af et forskningsprojekt.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund