mboost-dp1

Newz

USA udskyder Huawei-forbud med 90 dage

- Via Reuters -

USA har valgt at udskyde handels-forbuddet med Huawei med 90 dage. Selskabet kan blandt andet opdatere deres Android-enheder.

USA’s blacklisting af Huawei har betydet, at selskabet ikke længere kunne få software og hardware fra selskaber som Google og chip-producenter som Intel og Qualcomm – læs mere her.

Nu har USA valgt at udskyde handelsforbuddet med Huawei i 90 dage, så amerikanske virksomheder, der i dag køber af eller sælger til Huawei, kan nå at finde andre leverandører. 

Udsættelsen af forbuddet vil gøre det muligt at holde netværk kørende, der afhænger af Huawei-udstyr, som det er tilfældet i flere amerikanske landområder.

Samtidig betyder udsættelsen, at eksisterende Huawei-telefoner kan fortsætte med at køre som normalt.

Det vil sige, at Huawei har 90 dage til blandt andet at indhente certifikater til Android-opdateringer hos Google, hvilket kan være nok tid til at sørge for at nyere Huawei-telefoner får Android Q-opdateringen, som det er blevet lovet.

Huawei-grundlægger Ren Zhengfei fortæller, at denne midlertidige udsættelse ikke har den store betydning for selskabet, da de har været forberedte på sådan en situation.

Han siger, at den amerikanske regerings handlinger i øjeblikket viser, at de undervurderer Huaweis evner.

Den amerikanske Commerce Department vil evaluere, om man vil forlænge udsættelsen af forbuddet yderligere end 90 dage.

Præsident Trump erklærede nødretstilstand i USA i sidste uge med det formål at forbyde handel med selskaber, som udgør en national trussel – læs mere her.

USA ser Huawei som et af de selskaber, da de mistænkes for at bruge deres tele-udstyr til at spionere på vegne af den kinesiske regering. Huawei har benægtet dette gang på gang.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
21. maj 2019 11:01
"Udsættelsen af forbuddet vil gøre det muligt at holde netværk kørende, der afhænger af Huawei-udstyr, som det er tilfældet i mange amerikanske landområder."

LOL!
Gravatar #2 - SukkerFri
21. maj 2019 11:56
For helvede da en farce det er efterhånden.

Gad vide hvad ROI bliver på de forskellige udbydere, nu hvor de bliver tvunget til at udskifte, måske relativt nyt udstyr, ud med noget andet?

90 dage, pfff, det er MASSER af tid til udskifte infrastruktur til noget helt andet hardware. Herre gud da.

De er kraftedeme så dumme derovre...
Gravatar #3 - CBM
21. maj 2019 12:40
#2: ooooonly in america :D

man kan forestille sig at man snart kan købe mange billige huawei telefoner her i DK
Gravatar #4 - dugfrisk
21. maj 2019 15:33
Gravatar #5 - pergiber
22. maj 2019 16:23
[Indlæg er markeret som spam]
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login