mboost-dp1

unknown

USA: Irritation på nettet giver fængsel

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

George W. Bush har underskrevet en ny lov, der gør det ulovligt at skrive irriterende beskeder på Internettet uden at fremvise sin sande identitet.

Loven er problematisk på grund af den meget løse definition af “irriterende”. Hvornår noget er irriterende kan være svært at afgøre, særligt fordi folk har meget forskellige opfattelser af, hvad de opfatter som irriterende.

Strafferammen for den nye lov er på op til 2 års fængsel og bøder.

Opdatering: CNET News.com har skrevet en nyhed, som forklarer loven i større detaljegrad.





Gå til bund
Gravatar #51 - demiurgos
12. jan. 2006 21:14
#50 (nemesis6)
Du kan have ret i at det er ganske irriterende med den slags kommentarer, men jeg synes ikke du gør meget for at højne niveauet selv. Snak om at "smadre ting indtil dumheden forsvinder" er næppe noget der vil tage debatten i en mere konstruktiv retning.

For mig lyder det umiddelbart godt. Jeg ved ikke med jer, men personeligt kan jeg ikke lide trolls. Det kan måske være problematisk at definere det, men jeg tror når det faktisk er nødvendigt/alvorligt så kunne den lov vel hjælpe.

Jeg er usikker på hvordan jeg skal forstå dit indlæg. Mener du at troll-adfærd bør kunne falde ind under denne lov, og hvor alvorligt skal det i så fald være? Skal man:

1. Lave en "first post!!"
2. Skrive mindre intelligente indlæg i stil med dem du beskriver ovenfor?
3. Spamme et fora med hundredevis af indlæg?
4. Helt over og opføre sig som TGG?

Hvor går grænsen? De første 3 punkter er i mine øjne at sammenligne med drengestreger, og hvor irriterende de end må være, så ville det altså være aldeles ukonstruktivt at bruge loven til at straffe det. Forudsat at man vil forebygge frem for blot at straffe.
Gravatar #52 - drbravo
13. jan. 2006 12:02
#51

På den anden side - ligesom spam kan blive straffet ville det vel være passende hvis forum spamming blev straffet?

Og selvfølgelig står der ikke i loven at man får fængsel ved at være irriterende. Strafferammen går fra bøde og op til 2 års fængsel.
Gravatar #53 - demiurgos
13. jan. 2006 14:30
#52 (drbravo)

På den anden side - ligesom spam kan blive straffet ville det vel være passende hvis forum spamming blev straffet?

Jeg synes alt andet lige at spam og forum spamming er to lidt forskellige kategorier. Forum spamming er for det første sjældent drevet af de samme motivationer som "rigtig" spam. Det er oftest et forsøg på at få opmærksomhed og/eller irritere folk, hvorimod spam oftere er drevet af økonomiske interesser. Det er min holdning at man typisk når længere ved at ignorere førstnævnte, og gemme lovindgrebene til spammerne.

Udover det er der også markant bedre muligheder for at "straffe" en forum spammer uden brug af loven, da sletning af bruger og evt. ip-banning er noget mere effektivt end at blokere et par mailadresser.
Gravatar #54 - SmackedFly
13. jan. 2006 14:33
Det her er jo ren gummiparagraf, det er alt for nemt at få folk dømt under den, og spørgsmålet er hvordan den håndhæves. Har man som ejer af en internetforbindelse ansvaret for at den ikke bruges til at "irritere" andre?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login