mboost-dp1

Flickr - Michael T. Gilbert

Unisys: Itanium er døden nær

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

Intel lancerer mange nye processorer i deres x86-serie, og udviklingen går planlagt efter Tick-Tock-strategien. Helt så godt ser det ikke ud for Itanium-serien af processorer.

Itanium benyttes primært i store serversystemer til massive databaser, blandt aftagerne er Unisys, og her mener man, at Itaniums dage er talte.

Colin Lacey fra Unisys påpeger, at dagens Xeon-processorer yder bedre pris-ydelsesmæssigt end nuværende Itanium-systemer.

Colin Lacey, Unisys skrev:
The performance of the Unisys server, which uses the latest Intel Xeon 6-core processors, shows the increasing superiority of Xeon-based systems for mission-critical applications such as business intelligence over those based on Intel Itanium processors.

Intel skulle have været ude med en ny udgave af Itanium for længe siden, men den er blevet udskudt adskillige gange, senest for to uger siden, hvor udgivelsesdatoen blev rykket et halvt år.





Gå til bund
Gravatar #1 - tazly
19. feb. 2009 15:48
Itanic var en dødssejler fra starten - forsinket, dyr, sløv og vanskelig at få software til. I low end servere udkonkurerede Xeon og Opteron den, og Intel fik aldrig fat i high end, hvor SUN og IBM stadig sidder solidt.

Grineren graf:
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Itanium_Sales_Fo...
Gravatar #2 - Clauzii
19. feb. 2009 16:11
Hvorfor indrømmer Intel ikke bare at Itanium var et forsøg der slog fejl ;)
Gravatar #3 - arne_v
19. feb. 2009 16:16
#0

Jeg forstår ikke argumentet at performance/pris nu favoriserer x86-64 over Itanium.

Det er rigtigt, men det er ikke nyt, sådan har det altid været.
Gravatar #4 - arne_v
19. feb. 2009 16:19
#1

Itanium er ikke hverken langsommere eller dyrere end SPARC og PPC.

SPARC og PPC har da også præcis de samme problemer som Itanium.

Eneste forskel er at SUN og IBM ikke producerer x86-64 CPU'er mens Intel gør.
Gravatar #5 - knekker1
19. feb. 2009 16:28
Jeg kender ikke meget til Xeon processore, men hvad er fordelen ved dem frem for "normale" processore. Er det bare flere kerner?
Gravatar #6 - arne_v
19. feb. 2009 16:41
#5

Xeon er Intels navn for "normale" processorer beregnet til servere.

De fungerer helt ligesom en P4/Core 2/i7. Men bruger andre sokler, de dyre af dem supporterer multi CPU boards, prisen er højere etc..
Gravatar #7 - Clauzii
19. feb. 2009 17:42
< forkert tråd >
Gravatar #8 - flywheel
19. feb. 2009 23:06
Lige fra starten slingrede Itanic fra grøft og til grøft. Der kom dog lidt moment på da HP kom med "McKinley" (Der blandt andet indbefattede både en dødsdom over Alpha og PA-RISC) - men da de tilsyneladende igen slap gashåndtaget og overlod initiativet til Intel begyndte grippene atter at cirkle over stakkel Itanic.
Gravatar #9 - flywheel
19. feb. 2009 23:21
@4 Der er nu forskel på SPARC, Power (Det er nok Power du mener og ikke PPC - der idag fortrinsvist benyttes i embedded devices og Cell) og Itanic.

Blandt andet at de førstnævnte ikke er 100% afhængig af compileren for kodeoptimering, hvor Itanics ILP tilgang er. Hvis softwaren ikke er specialoptimeret hænger man med røven i vandskorpen rent ydelsesmæssigt. Fordelen er så at efterhånden som compilergenerationerne kommer går går skulle programmerne gerne blive hurtigere og hurtigere (Selvom det ikke altid er tilfældet),

Her er SPARCs "Næsten RISC" og IBMs "Hverken det ene eller det andet" som udgangspunkt lidt mere velstillede, med deres Out-of-Order og speculative execution.

Dernæst hænger Itanic på Intels gamle FSB - hvilket absolut ikke pynter, når der er 4 eller flere processorer i serveren.

Så nogle problemer har de til fælles, mens andre er vidt forskellelige.

Men ja IBM producerer vist ikke x86 processorer for øjeblikket og SUN har vist aldrig gjort det.
Gravatar #10 - cruzifixion
20. feb. 2009 02:28
SPARC: I meget lang tid været for dyr. Præcis derfor begyndte SUN at levere x86 baserede servere for et par år siden. Dog baseret på Intel og AMD processorer.

Mainframe: Ligeledes et problem for de kunder der har det i dag. Apps'ene på Mainframe er for dyre at konvertere, men platformen er sygt dyr at bibeholde, så mange virksomheder forsøger langsomt at komme over på en distribueret platform hvor man scaler ud istedet for op, og det kan x64 levere nu.

Itanium: Blev oprindeligt "opfundet" for at levere et billigere alternativ til andre "rigtige" 64-bit platforme såsom netop SPARC. Samtidig var Intel's og Microsofts traditionelle samarbejde således at man nu meget hurtigt kunne levere en Windows Server og SQL Server med Itanium 64-bit support, som dermed bragte ægte 64-bit til Windows og samtidig gjorde det muligt for Microsoft at komme med en løsning på Enterprise Datacenter niveau til bla. Datamining og lign. Et område som kræver masser af hukommelse, og som 32-bit ikke kan klare. Microsoft havde desuden brug for det for at kunne slås med Oracle og DB2.

Men Intel's egen x86 har overhalet Itanium inden om. Da x64 support blev standard, var hukommelsesargumentationen ikke længere at finde. Samtidig har Intel's processorer (og egentlig også AMD's Opeteron i starten) vist sig billige at producere og særdeles hurtige som talknusere. Beregningerne's hastighed var altså heller ikke længere en argumentation.

Faktum er at des mere speciel en platform er, des dyrere er den at producere, udvikle og vedligeholde. Samtidig låser du dig som kunde til denne platform og dens specielle software.

x86-64 er the way to go - simple as that. Om det så er på Windows, Linux eller Unix (Solaris fx.) er ligegyldigt og er jo netop fordelen med så mange valgmuligheder.

Reelt set har Itanium aldrig fået fat, og har været død i en del år. Eneste grund til at den stadig lever er at der er kunder der allerede har løsninger baseret på den.

Bare lige nogle facts from the frontline! ;-)
Gravatar #11 - Sikots
20. feb. 2009 08:51
Hvad er det flere af jer ikke forstår?

Intel Itanium - den hedder ikke Itanic!
TITANIC var et skib som forliste - Itanium er en CPU...
Gravatar #12 - -N-
20. feb. 2009 08:58
#0 Efter min mening skulle Intel have droppet det dengang HP sprang fra, tror simpelthen ikke at de har ressourcer til at løfte en så kompleks opgave selv, bøde økonomisk og stabsmæssigt.

Efter hvad jeg har hørt sprang HP fra fordi udvikling var helt enorm dyr i forhold til profitten og havde allerede før udgivelsen af den første kostet helt ekseptionelt meget, men har ikke selv set nogle konkrete beløb sammenlignet med øvrige udviklingsprojekter på området.

#6 Der er nu alligevel nogen forskel bl.a. cache og chipsetsne er væssentligt anderledes.

Selvom Geforce og Quadro chip hos nvidia bygger på samme core giver det meget variende ydelse i samme aplikationer. Det samme er tilfældet hos Xeon.

#10 I forhold til din kommentar om mainframes, hvad betyder at scalere ud i stedet for op?
Gravatar #13 - flywheel
20. feb. 2009 21:05
#12 Du har helt ret i at man burde have lagt Itanic i graven da HP sprang fra. HP kunne også på daværende tidspunkt have klinket skårene med PA-RISC, der sad på ydelsestronen da dødsdommen over arkitekturen blev afsagt - men det valgte man ikke at gøre, sikkert pga kontraktlige forpligtelser.

For Intel har det dog altid været et prestigeprojekt, der ikke bare skulle slå de store drenge (SPARC/Power/Alpha/PA-RISC) ud men også på længere sigt afløse x86-32 (Man omdøbte endda x86-32 til IA32 og Itanic'en blev så til IA64) og man valgte en puristisk VLIW løsning og dermed lagde man al press over på skuldrene af software-staben der skulle udvikle oversætterne.
Når man på denne måde forsøger at slå alle andre hjem på én gang, så kan det kun ende i fiasko. (Gider end ikke at nævne IA32 emulator-fiaskoen).

Derudover så AMD valgte lige præcis det rette øjeblik at slå til med deres AMD64 (Der på intel siden blev til Intel64), nogenlunde samtidigt med at SUN fik lavet deres Rock generationer og IBM kom med endnu et Power monster - SMAK sagde det.
Gravatar #14 - DanaKaZ
20. feb. 2009 22:19
#11 Det kunne være det var et lille ordspil. :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login