mboost-dp1

Samsung

To separate batterifejl var skyld i selvantændelige Samsung-telefoner

- Via recode -

Efter måneders undersøgelser har Samsung nu fremlagt en afrapportering omkring selskabets smartphone Galaxy Note 7, der havde en kort levetid, inden oplevelser med selvantændte enheder satte en brat stopper for salget.

Det har længe været mere eller mindre sikkert, at problemet lå i eller omkring batteriet. Nu har tests berørende 700 medarbejdere, 200.000 smartphones og flere end 30.000 batterier peget på det endelige svar, der er fundet i samarbejde med tre uafhængige test-instanser.

Kronologisk set skete den første brandfarlige fejl omkring batteriets øverste højre hjørne, hvor del-elementer ved en fejl kunne bøje. Det gjorde, at de positive og negative poler fik kontakt og kortsluttede batteriet.

Derefter skiftede Samsung i september 2016 batteriproducent og udsendte en softwarerettelse til eksisterende enheder, men lige lidt hjalp det. Folk oplevede stadig selvantændende telefoner.

Fejlen i de nye batterier kom fra produktionen, der blev hastet igennem for at kunne levere batterier til tiden. Fejlen opstod ved en svejsning, der igen betød, at batteriet kunne kortslutte og lede til selvantændende telefoner.

I oktober sidste år måtte Samsung smide håndklædet i ringen for Galaxy Note 7 og fjerne telefonen fra markedet samt bede om hjemkaldelse af alle solgte enheder.

Samsung har nu tilføjet flere sikkerhedstrin og testprocedurer for batterier, skriver Recode.





Gå til bund
Gravatar #1 - Kian
24. jan. 2017 11:43
jaja - jeg ved godt alle har set det...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login