mboost-dp1

Tesla Motors, Inc.

Teslas Autopilot bliver snart helt selvkørende: Aktier stiger efter afsløring

- Via Reuters -

Tesla-chefen Elon Musk afslørede for nyligt på Twitter, at Teslas biler vil kunne gøres helt selvkørende snart – med begyndelse i august.

Efter det tweet steg Teslas aktier med cirka fem procent – eller 16 milliarder kr.

Fuldt selvkørende funktioner kommer som en del af den længe ventede Tesla Version 9-opdatering, der længe har været planlagt.

Dog er det ikke sikkert, at alle lande vil begynde at få mere selvkørende Tesla-biler fra august, da bilproducenten selv skriver, at funktionaliteten er afhængig af software-validering og lovgivning, der varierer meget fra land til land.

I sidste uge tog Teslas aktie ligeledes et stort spring, efter Elon Musk meldte ud, at Tesla forventer at nå tidligere lovede produktionsmål med den hypede Model 3, som de længe har forsøgt at producere nok af for at imødekomme den store efterspørgsel.

Opdateringen til Teslas Autopilot-funktion kommer efter en periode, hvor den delvist selvkørende teknologi har været nævnt i sammenhæng med en række biluheld.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
13. jun. 2018 13:14
Sådan. Det har vi ventet på. Nu mangler det bare, at den er 100% stemmestyret.
Gravatar #2 - CBM
13. jun. 2018 16:21
#1: Tesla buy 3 tons of fertilizer. Tesla confirm purchase.

Jeg er nok gammeldags men jeg ville ikke kunne forliges med model 3... det ligner en tablet med en windows 1.0 brugerflade og alt er begravet i undermenuer så det tager en halv time at indstille klima anlægget frem for en alm bil hvor man bare trykker på en enkelt fysisk knap

Og hvis tabletten så også forsvandt til fordel for 100% stemmestyring så holder jeg mig til mere almindelige biler som fx egolf
Gravatar #3 - MarsontheRocks
14. jun. 2018 07:35
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det ikke er en annoncering af lanceringen af Fully Self-Driving (FSD) funktionaliteten, men begyndelsen af udrulningen af de mere avancerede selv-kørende egenskaber, der vil rulle ud over the air i August. Altså vil det ikke betyde at Teslas biler med hardware 2.x og Tesla Vision, kommer at få mulighed for at køre helt selv til August.
Ydermere annoncerede Elon Musk i går, at de vil fyre omkring 9% af sine ansatte. Men dette var ikke helt uventet, da Elon Musk, tidligere på året, har sagt at Tesla ville "rydde op" eller optimere firmaet mere, da der var mange overlappende arbejder.
Gravatar #4 - MarsontheRocks
14. jun. 2018 07:35
...hov, den skulle være sendt i går. Jeg kan se artiklen er opdateret og rettet lidt til.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login