mboost-dp1

unknown

Teleselskaberne vil forbedre markedsføringen af bredbånd

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious

Teleselskaberne vil til at kigge på, om markedsføringen af hastigheder på bredbåndsforbindelser kan gøres mere klar. Det betyder, at der i fremtiden måske ikke vil stå ’op til’-hastigheder, men garanterede hastigheder. Det skriver Version2.

Brancheorganisation for teleselskaber, TI, nedsatte i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, der skulle prøve at skabe en brancheaftale om markedsføringen af bredbåndsforbindelserne. Der kom et gennembrud i sidste uge, hvor repræsentanterne fra hvert teleselskab erklærede sig villige til at overtale deres selskab til at indgå en brancheaftale om markedsføring. Dette kommer efter et politisk pres for at gøre markedsføringen mere klar overfor forbrugerne.

Det er især Waoo! glade for, da de i forvejen markedsfører sig med garanterede hastigheder på deres fiberforbindelser. De erkender dog også, at da bredbåndsteknologierne er forskellige, er det ikke altid let at give en forståelig hastighedsgaranti i markedsføringen.

Anders Christiansen fra Waoo! sammenligner den nuværende markedsføring med køb af mælk i et supermarked.

Anders Christiansen, Waoo!, til Version2 skrev:
Hos Waoo! mener vi, at forbrugerne skal vide, hvad de får, når de køber bredbånd. Man kan sammenligne den nuværende tilstand på markedet med, at man som forbruger finder ud af, at den liter mælk, man har købt i supermarkedet, i virkeligheden kun indeholder en halv liter. Det ville ingen jo finde sig i. Og man skal heller ikke finde sig i kun at få det halve, når man køber bredbånd.





Gå til bund
Gravatar #51 - myplacedk
9. apr. 2012 07:58
mbw2001 (50) skrev:
Hos Fullrate kan man altid nedgradere uden omkostninger så der er det lidt ligegyldigt med en garanteret hastighed.

Kan man også annullere aftalen helt?

Altså jeg bestiller en eller anden forbindelse med 6 måneders binding, hastigheden kan ikke opnås, kan jeg så få mine penge tilbage?

Lad os fx. sige at jeg har valget mellem 20 mbit ADSL og 30 mbit fiber. 10 er glimrende, og ADSL'en er billigere. Så jeg bestiller ADSL. I praksis for jeg under 2 mbit.

Kan jeg så få mine penge tilbage da produktet ikke kan leveres? Eller skal jeg betale (billigere) abonnement i 6 måneders binding, betale for levering og montering, betale for påbegyndt måned eller hvad det nu ellers kan være?

mbw2001 (50) skrev:
Hos TDC har de en garanteret minimumshastighed. Hvis denne ikke overholdes kan man gratis nedgradere.

Enten passer det ikke, eller også er de endnu større røvhuller end jeg troede. Det har jeg intet hørt om da jeg var kunde, og ringede og brokkede mig MEGET tit.

mbw2001 (50) skrev:
Synes godt nok også det lyder voldsomt at ramme så meget forkert (sælger 20 og kan levere 1½).

Det giver mere mening hvis man får resten af historien. Men den er lang, kedelig og ikke særlig relevant. :)
Gravatar #52 - mbw2001
9. apr. 2012 08:25
#51
Hvis du er indenfor de 14 dages fortrydelsesret kan du jo altid annulere købet. Ud over dette er det en vurderingssag. Men som udgangspunkt nej.

Jeg kan sagtens se problemstillingen fra din synsvinkel, men der er nogle udgifter i forbindelse med at oprette en forbindelse og disse skal tjenes ind.
Igen for at tage Fullrate som et eksempel bliver der kigget på historiske målinger og afstand ved bestilling og kan man se at den ønskede hastighed ikke er mulig vil man blive gjort opmærksom på det på forhånd for at undgå disse situationer.

TDC har så vidt jeg ved altid haft en minimum. Om denne så er rimelig vil jeg ikke udtale mig om.
(Hastigheden er op til 20/2 Mbit/s og altid minimum 2 Mbit./s. / 256 Kbit/s)


myplacedk (51) skrev:
Det giver mere mening hvis man får resten af historien. Men den er lang, kedelig og ikke særlig relevant. :)

Så vælger jeg selv at intage at du har udskiftet husets interne ledningsnet med tørresnor.
Gravatar #53 - myplacedk
9. apr. 2012 09:33
mbw2001 (52) skrev:
Hvis du er indenfor de 14 dages fortrydelsesret kan du jo altid annulere købet. Ud over dette er det en vurderingssag. Men som udgangspunkt nej.

Det tager 14 dage at få dem til at BEGYNDE med at kigge på det. Det kan jeg ikke bruge til noget.

Men så er vi jo tilbage til at der ingen garanti er, man køber katten i sækken.

mbw2001 (52) skrev:
Jeg kan sagtens se problemstillingen fra din synsvinkel, men der er nogle udgifter i forbindelse med at oprette en forbindelse og disse skal tjenes ind.

Det kan jeg som kunde ikke bruge til noget, og det kan sælger for den sags skyld heller ikke. Jeg kunne aldrig finde på at tænke på den måde da jeg havde et firma. Nogle gange må man altså erkende at ordren er en dårlig ide. Så leverer man ikke, og man bliver ikke betalt. Uanset hvad man så har gjort for at få det til at lykkes først.

mbw2001 (52) skrev:
Igen for at tage Fullrate som et eksempel bliver der kigget på historiske målinger og afstand ved bestilling og kan man se at den ønskede hastighed ikke er mulig vil man blive gjort opmærksom på det på forhånd for at undgå disse situationer.

Det er også en fin politik, og jeg vil tro TDC har noget tilsvarende. Jeg blev lovet mindst 4 mbit før jeg købte huset, og i årene der gik til jeg kunne få fiber blev jeg dagligt mindet om at det kun er et gæt. Det viste sig at det kun var prisen der var mindst 4 mbit.

mbw2001 (52) skrev:
TDC har så vidt jeg ved altid haft en minimum. Om denne så er rimelig vil jeg ikke udtale mig om.
(Hastigheden er op til 20/2 Mbit/s og altid minimum 2 Mbit./s. / 256 Kbit/s)

Hvad bruger de så det minimum til? Jeg bemærkede i hvert fald ingen forskel da hastigheden røg under 2. Og TDC vidste det godt, de satte selv maxhastigheden ned i håbet om at få stabiliteten op.

mbw2001 (52) skrev:
Så vælger jeg selv at intage at du har udskiftet husets interne ledningsnet med tørresnor.

Hah. :-D
Nej, teknisk har jeg gjort alt hvad TDC bad om, og de har fået lov til at tjekke alt hvad de havde lyst til. ISDN'en blev konverteret til analog. Alle andre apparater blev fjernet. Modemet kom på stikket nærmest indgangen i huset. Kabler til øvrige stik blev fjernet. (Det eneste de selv foreslog var i øvrigt at droppe ISDN.)

Det var nu mere historien om hvorfor jeg bestilte 20 mbit når jeg vidste jeg aldrig kom over 2. Det væsentlige er også at jeg blev lovet at mindst 4 var muligt, jeg bestilte 4, har aldrig fået 4. Til sidst var vi nede på omkring 1,5 mbit som gik ned flere gange om dagen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login