mboost-dp1

Shutterstock

Telegram voksede med 70 millioner nye brugere under Facebook-nedbruddet

- Via The Guardian -

Under det omfattende crash i Facebooks tjenester i starten af ugen oplevede beskedtjenesten Telegram en massiv stigning i antallet af nye brugere, rapporterer The Guardian.

Læs også: Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp virker igen efter omfattende nedbrud.

Telegram-appen rykkede sig hele 55 pladser og toppede dermed listen over aktuelle downloads på iPhones i USA, oplyser Sensor Tower.

Telegram, som hævder at prioritere brugernes sikkerhed og privatliv, blev grundlagt af den russiskfødte iværksætter Pavel Durov i 2013.

“Jeg er stolt af, hvordan vores team håndterede den hidtil usete stigning i antallet af nye brugere. Telegram fortsatte med at virke fejlfrit for langt de fleste af vores brugere,” sagde Durov, selvom han indrømmede, at tjenesten oplevede nogle vanskeligheder under væksten.

Det er ikke første gang, at Telegram oplever en hurtig tilstrømning af nye brugere. Tilbage i januar sagde tjenesten, at den fik over 25 millioner nye brugere efter bekymringer over en ny WhatsApp-fortrolighedspolitik. Telegram-appen har siden hen toppet 1 milliard downloads med over 500 millioner aktive brugere.

Læs også: Telegram topper 1 milliard downloads.

Andre alternativer til WhatsApp og Facebook oplevede ligeledes en vækst i antallet af brugere, herunder beskedtjenesten Signal, hvor flere millioner tilsluttede sig under nedbruddet.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login