mboost-dp1

Shutterstock

Telegram topper 1 milliard downloads

- Via TechCrunch -

Den populære bedskedapp Telegram slutter sig til eliteklubben af apps, som er blevet downloaded over 1 milliard gange på globalt plan, skriver TechCrunch.

Telegram, som har hovedkontor i Dubai, blev lanceret i slutningen af 2013, og i fredags overgik den altså den fine milepæl.

Som det også er tilfældet med appens ærkerival, WhatsApp, udgør Indien det største marked for Telegram med 22 % af samtlige downloads. Herefter følger Rusland og Indonesien, der repræsenterer hhv. omkring 10 % og 8 % af alle downloads.

I 2021 accelererede antallet af downloads med omkring 214.7 millioner downloads i første halvår af 2021, hvilket svarer til en stigning på 61 % sammenlignet med året før (133 millioner downloads i første halvår af 2020).

Det er imidlertid værd at bemærke, at antallet af downloads ikke svarer til antallet af aktive brugere – fx havde Telegram omkring 500 millioner månedlig aktive brugere fra begyndelsen af året.

Stigningen i downloads af Telegram falder ikke tilfældigt sammen med WhatApps dårlige håndtering, hvad angår appens videregivelse af sine privatlivspolitikker til sin massive brugerbase.

Telegram er den femtende app på verdensplan til opnå over 1 milliard downloads. Andre apps på listen inkluderer WhatsApp, Messenger, Facebook, Instagram, Snapchat, Spotify, Netflix mfl.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
8. sep. 2021 09:21
Ikke underligt. Der er kun plusser ved at skifte fra Whatsapp til Telegram. Appen har tilsvarende eller bedre funktionalitet end whatsapp og man lukker lidt for the Zucks adgang til ens bukselommer.
Gravatar #2 - silan
9. sep. 2021 07:14
Da jeg prøvede at komme helt væk fra Facebook messenger, virkede Telegram som det oplagte valg:

- Det meste af koden er open source.
- Det har de fleste features jeg forventer af en moderne chat klient
- Financiering er en smule weird men de er ikke og ser ikke ud til at blive ejet af en af de store tech giganter.

Mit eneste tilbageværende problem bliver at få de sidste familie medlemmer og venner der er tech analfabeter med over, så jeg kan lukke min facebook konto helt uden at miste diverse kontakter.
Gravatar #3 - DrHouseDK
13. sep. 2021 06:01
silan (2) skrev:
- Financiering er en smule weird men de er ikke og ser ikke ud til at blive ejet af en af de store tech giganter.

Ethvert princip står til salg for et milliardbeløb... :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login