mboost-dp1
TDC A/S
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Rygter (som jeg har hørt udenfor jobbet vel at mærke - det er vist også omtalt i kommentarer på V2 og CW svjh) siger at TDC ikke var en særlig god kontrakt for CSC.
Men det bliver da spændene om TCS kan løfte opgaven til den pris de har givet.. CSC "plejer" jo at være gode til at byde lavt og overskride budgettet hvis man skal tro mange herinde og på CW og V2 :P
Men det bliver da spændene om TCS kan løfte opgaven til den pris de har givet.. CSC "plejer" jo at være gode til at byde lavt og overskride budgettet hvis man skal tro mange herinde og på CW og V2 :P
Er det ikke lidt sådan fra asken til ilden?
Nu har jeg haft med flere projekter at gøre der var outsourcet til indien og hver gang har det været en katastrofe - elendig kode, fyldt med bugs, elendigt dokumenteret (halvgebrokkent engelsk), umulige at kommunikere med (halvgebrokkent engelsk) og en kæft-trit og retning kultur der går meget dårlig i tråd med det vi idag kalder "Agil udvikling".
Det kan godt være CSC er dårlige, men jeg tvivler meget på det her er bedre - men måske de kan fejle lidt billigere, det er selvfølgelig også værd at tage med.
Er der nogen der har hørt om success-projekter fra TCS eller andre indiske virksomheder ?
Nu har jeg haft med flere projekter at gøre der var outsourcet til indien og hver gang har det været en katastrofe - elendig kode, fyldt med bugs, elendigt dokumenteret (halvgebrokkent engelsk), umulige at kommunikere med (halvgebrokkent engelsk) og en kæft-trit og retning kultur der går meget dårlig i tråd med det vi idag kalder "Agil udvikling".
Det kan godt være CSC er dårlige, men jeg tvivler meget på det her er bedre - men måske de kan fejle lidt billigere, det er selvfølgelig også værd at tage med.
Er der nogen der har hørt om success-projekter fra TCS eller andre indiske virksomheder ?
Hvorfor håber du de trækker sig fra det nordiske marked? Der er altså masser af kunder udover dem du hører om i medierne.Unimox (10) skrev:Det var da en glædelig nyhed. Jeg håber at andre firmaer ville følge efter, og at CSC på et tidspunkt trækker sig fra det nordiske marked.
Fordi management i de nordiske lande, tydeligvis ikke fungerere.Magten (11) skrev:Hvorfor?
Kvaliteten er heller ikke for fantastisk. Hvor mange milliarder af borgernes penge har CSC ikke spildt paa inkompetance so far?
Det er jo tydeligvis et problem at CSC er blevet SAA STORT som det er i dag.
Så spørger jeg så igen: Hvorfor ønsker i at CSC trækker sig fra Norden på baggrund af fejlede udviklingsprojekter og én stor privat kunde som har valgt at skifte til en billigere leverandør?Windcape (15) skrev:Det er jeg klar over.Magten (13) skrev:#12
CSC laver andet end udvikling, som er det i hører om.
Efter min mening burde CSC istedet overveje om de kan være med på de store udviklingsprojekter. De mindre projekter har de flere gange vist at de kan klare, så dem ser jeg ikke noget problem i at fortsætte med, ligesom jeg ikke ser noget problem i at de fortætter konsulent og drift forretningerne.
#14: Det er muligt at man kan få det til at virke nogenlunde hvis man ligger en stor indsats i det, men selv da synes jeg det er bekymrende at du vælger at beskrive det som "rimelig kvalitet" - er det besværet værd ?
Jeg arbejder selv som ekstern konsulent, så jeg ser somregel først projekterne når det er gået galt, så jeg indrømmer gerne at jeg nok er lidt biased på den baggrund, men jeg synes jeg har hørt om forbløffende få success-historier når jeg har snakket med folk der har forsøgt outsourcing til de her lande.
Jeg arbejder selv som ekstern konsulent, så jeg ser somregel først projekterne når det er gået galt, så jeg indrømmer gerne at jeg nok er lidt biased på den baggrund, men jeg synes jeg har hørt om forbløffende få success-historier når jeg har snakket med folk der har forsøgt outsourcing til de her lande.
Synes af princip at det er skrækkeligt at alt bliver outsourced til billigste pris i østen eller fjernøsten. Nu er TDC jo strengt taget ikke en dansk virksomhed mere, men synes det er træls at vi sender flere penge ud af landet. Der må da trods alt sidde et par danske bestyrelsesmedlemmer, som kunne bidrage med et agument for at holde pengene i Danmark.
Når det så er sagt er man på min arbejdsplads ved at flytte alt udvikling til Ukraine og det synes jeg bestemt skaber nogle udfordringer.
Alt skal oversættes flere gange inden der reelt bliver ændret noget og der kommer til at foregå uanede mængder korrespondence på at få rettet småting. + Jeg kan slet ikke forstille mig, hvor mange timer og kroner denne effektivitet vil koste i det lange løb - Og det er endda forudsat at der ikke kommer store problemer.
Så alt andet end lige synes jeg man bør acceptere at tingene er dyrere at få udviklet i Danmark, men at man måske sparer penge i det lange løb + holder penge i DK..
Når det så er sagt er man på min arbejdsplads ved at flytte alt udvikling til Ukraine og det synes jeg bestemt skaber nogle udfordringer.
Alt skal oversættes flere gange inden der reelt bliver ændret noget og der kommer til at foregå uanede mængder korrespondence på at få rettet småting. + Jeg kan slet ikke forstille mig, hvor mange timer og kroner denne effektivitet vil koste i det lange løb - Og det er endda forudsat at der ikke kommer store problemer.
Så alt andet end lige synes jeg man bør acceptere at tingene er dyrere at få udviklet i Danmark, men at man måske sparer penge i det lange løb + holder penge i DK..
#23: Du glemmer at man formentlig også vil få et produkt der virker, imodsætning til hvad normen er for outsourcede projekter til u-lande.
Senest har jeg oplevet et projekt for en stor dansk virksomhed de har fået udviklet i Indien, som har taget dem 10 år(!) og nu har de så givet op i forhold til at få det til at virke - så vi har overtaget sidste fase af projektet med at få rettet alle fejlene så det kan komme i luften. Det er fyldt med helt basale fejl som SQL Injection huller og hele systemet er ikke større end at jeg vurdere vi kunne lave det hele fra bunden af på 3-4 måneder (vs 10 år!) - og vel og mærke så det virkede uden SQL Injection fejl og kodet så det var vedligeholdelsesvenligt.
Det kan da godt være at de her indere arbejder til 1/10 af os andre eller mindre, men det hænger jo stadig ikke sammen.
Det er utroligt hvad man tilsyneladende finder sig i, sålænge man tror man får noget "billig" udvikling.
Senest har jeg oplevet et projekt for en stor dansk virksomhed de har fået udviklet i Indien, som har taget dem 10 år(!) og nu har de så givet op i forhold til at få det til at virke - så vi har overtaget sidste fase af projektet med at få rettet alle fejlene så det kan komme i luften. Det er fyldt med helt basale fejl som SQL Injection huller og hele systemet er ikke større end at jeg vurdere vi kunne lave det hele fra bunden af på 3-4 måneder (vs 10 år!) - og vel og mærke så det virkede uden SQL Injection fejl og kodet så det var vedligeholdelsesvenligt.
Det kan da godt være at de her indere arbejder til 1/10 af os andre eller mindre, men det hænger jo stadig ikke sammen.
Det er utroligt hvad man tilsyneladende finder sig i, sålænge man tror man får noget "billig" udvikling.
#28: Nu er der jo mange ting til det at kunne programmere. De er gode nok til at vide hvordan man bruger et programmeringssprog til at komme fra A til B, men det er sjældent her tingene kikser i størrer projekter.
Problemet er at de er elendige til den ret væsentlige diciplin der hedder kodestrukturering og som gør at et projekt er vedligeholsesvenligt - eller i det mindste vedligeholsesbart.
Det der kommer ud i den anden ende er somregel en stor omgang spaghettikode og det "fungerer" kun hvis projektet er lille nok.
Man kan jo bare tage som eksempel at de på PolSag havde en døgnrapport der endte ud i 7000(!!!) SQL kald rendt i forskellige systemer - no wonder det ikke fungerede, men hvordan pokker når man til 7000 SQL kald uden at nogen tænker "Hør, måske det her ik er så skide smart?" .. det burde ske allerede når de nåede sådan ca. forbi de første 10 stykker...
Problemet er at de er elendige til den ret væsentlige diciplin der hedder kodestrukturering og som gør at et projekt er vedligeholsesvenligt - eller i det mindste vedligeholsesbart.
Det der kommer ud i den anden ende er somregel en stor omgang spaghettikode og det "fungerer" kun hvis projektet er lille nok.
Man kan jo bare tage som eksempel at de på PolSag havde en døgnrapport der endte ud i 7000(!!!) SQL kald rendt i forskellige systemer - no wonder det ikke fungerede, men hvordan pokker når man til 7000 SQL kald uden at nogen tænker "Hør, måske det her ik er så skide smart?" .. det burde ske allerede når de nåede sådan ca. forbi de første 10 stykker...
mstify (29) skrev:Man kan jo bare tage som eksempel at de på PolSag havde en døgnrapport der endte ud i 7000(!!!) SQL kald rendt i forskellige systemer - no wonder det ikke fungerede, men hvordan pokker når man til 7000 SQL kald uden at nogen tænker "Hør, måske det her ik er så skide smart?" .. det burde ske allerede når de nåede sådan ca. forbi de første 10 stykker...
Det ville jeg godt læse mere om, har du en kilde på det? :)
#30: Det var i en v2 artikel for nylig:
http://www.version2.dk/artikel/derfor-gik-det-galt...
http://www.version2.dk/artikel/derfor-gik-det-galt...
Når en betjent mødte om morgenen og skulle se døgnrapporten, tog det meget lang tid at få den klar. Der var nemlig 7.000 datatræk rundt i forskellige systemer, fortalte Camilla Borchorst, og fik dermed løftet sløret for, hvor tungt og komplekst et system, Polsag var endt med at blive.
#24 selvom der er global økonomisk krise, så må man da have en forventning om at alle de cand. merc it og hvad der ellers sidder og trækker i snorene på div danske it virksomheder, anerkender at besparelser nu ikke nødvendigvis er billige i det lange løb.
Men jeg er på ingen måde misundelig på de stakkels mellemledere der skal stå for kommunikationen mellem den danske og indiske/ukrainske/whatever afdeling..
Men jeg er på ingen måde misundelig på de stakkels mellemledere der skal stå for kommunikationen mellem den danske og indiske/ukrainske/whatever afdeling..
Det er fascinerende så meget folk herinde ved om alle Indiens softwareudviklere, om deres evner, deres vaner og deres utilstrækkeligheder i forhold til de danske udviklere. Hvis I mod forventning skulle miste jeres job til indere, så kan I altid gøre karriere som antropologer. ;-)
Så dem som har bagdørs passwordsne til alle TDC's routere sidder nu i Indien?
Firmaer vælger altid de billigste, der er ikke nogen billige i Danmark.
MadiZone (34) skrev:Det er fascinerende så meget folk herinde ved om alle Indiens softwareudviklere, om deres evner, deres vaner og deres utilstrækkeligheder i forhold til de danske udviklere. Hvis I mod forventning skulle miste jeres job til indere, så kan I altid gøre karriere som antropologer. ;-)
Firmaer vælger altid de billigste, der er ikke nogen billige i Danmark.
Magten (4) skrev:Rygter (som jeg har hørt udenfor jobbet vel at mærke - det er vist også omtalt i kommentarer på V2 og CW svjh) siger at TDC ikke var en særlig god kontrakt for CSC.
Det er et pænt tab på omsætning.
Og selvom der ikke har været meget fortjeneste på det, så er det vel ikke specielt for TDC - CSC har jo generelt kørt med underskud i de senre år.
rd-Target (6) skrev:Det er altid dårlige nyheder, når en så stor virksomhed vælger at flytte store opgaver til udlandet (læs: De sender deres penge til Indien, og dermed ud af landet).
CSC har folk i Danmark og folk i Indien. Overskuddet (hvis der er et) ryger til USA.
TCS har folk i Danmark og folk i Indien. Overskuddet (hvis der er et) ryger til Indien.
Så det er ikke fundamentalt anderledes. Jeg vil dog tro at forholdet mellm danske ansatte og indiske ansatte forskubber sig noget til indisk fordel.
Magten (16) skrev:Efter min mening burde CSC istedet overveje om de kan være med på de store udviklingsprojekter. De mindre projekter har de flere gange vist at de kan klare, så dem ser jeg ikke noget problem i at fortsætte med, ligesom jeg ikke ser noget problem i at de fortætter konsulent og drift forretningerne.
Det kunne jo godt være en vej frem.
Men jeg gætter på at en pæn del af drifts opgaver for det offentlige er på CSC udviklede systemer.
Og hvis man trækker sig fra de stor udviklingsprojekter så kunne det ramme drifts forretningen på længere sigt.
#Indien (1/2)
Jeg undrer mig over at nogen kan forestille sig at indiske IT firmaer altid leverer noget som er dyrere i sidste ende. Den indiske IT industri ville næppe være så stor som den var hvis det var tilfældet. Hvem pokker tror mere på anekdoter end på økonomiske fakta??
ansatte:
TCS 226000
IBM datterselskab 130000-150000 (de offentliggør ikke tallene)
Infosys 145000
Wipro 136000
HCL 83000
Mahindra Satyam 74000 (merger)
HP datterselskab 41000
Oracle datterselskab 10000
Hvis et firmas outsourcing projekt til Indien går i vasken så skyldes det normalt en eller begge af:
- Utilstrækkelig process i firmaet. Reelt set sidder man på en tikkende bombe, men fordi at de nuværende ansatte "ved hvordan man plejer at gøre", så er problemet ikke synligt. En outsourcing (uanset om det er til Indien eller til Danmark eller et tredie sted) detonerer bomben.
- Mangel på forståelse for at Indien er anderledes end Danmark og de problemer som en outsourcing kræver skal løses (*)
Begge dele falder ind under ledelsessvigt i firmaet.
----
*)
En antagelse om at ansatte i Indien arbejder på samme måde sopm ansatte i Danmark kan give katastrofale resultater. Den danske måde er ikke bedre end den indiske måde, men den er anderledes - og det skal ledelsen forstå for at få tingene til at fungere.
Det kostet tid og penge at enten etablere sig i Indien eller at få et samarbejde op at køre med et indisk firma.
De fleste moderne estimations modeller øger time forbruget md 50% når man går fra et firma på en lokation til to firmaer på to lokationer med stor tidsforskel. Det er ikke Indien specifikt, men det gælder altså også for outsourcing projekter til Indien.
Jeg undrer mig over at nogen kan forestille sig at indiske IT firmaer altid leverer noget som er dyrere i sidste ende. Den indiske IT industri ville næppe være så stor som den var hvis det var tilfældet. Hvem pokker tror mere på anekdoter end på økonomiske fakta??
ansatte:
TCS 226000
IBM datterselskab 130000-150000 (de offentliggør ikke tallene)
Infosys 145000
Wipro 136000
HCL 83000
Mahindra Satyam 74000 (merger)
HP datterselskab 41000
Oracle datterselskab 10000
Hvis et firmas outsourcing projekt til Indien går i vasken så skyldes det normalt en eller begge af:
- Utilstrækkelig process i firmaet. Reelt set sidder man på en tikkende bombe, men fordi at de nuværende ansatte "ved hvordan man plejer at gøre", så er problemet ikke synligt. En outsourcing (uanset om det er til Indien eller til Danmark eller et tredie sted) detonerer bomben.
- Mangel på forståelse for at Indien er anderledes end Danmark og de problemer som en outsourcing kræver skal løses (*)
Begge dele falder ind under ledelsessvigt i firmaet.
----
*)
En antagelse om at ansatte i Indien arbejder på samme måde sopm ansatte i Danmark kan give katastrofale resultater. Den danske måde er ikke bedre end den indiske måde, men den er anderledes - og det skal ledelsen forstå for at få tingene til at fungere.
Det kostet tid og penge at enten etablere sig i Indien eller at få et samarbejde op at køre med et indisk firma.
De fleste moderne estimations modeller øger time forbruget md 50% når man går fra et firma på en lokation til to firmaer på to lokationer med stor tidsforskel. Det er ikke Indien specifikt, men det gælder altså også for outsourcing projekter til Indien.
#Indien (2/2)
Og det undrer mig også at så mange dansk udviklere går rundt og tror at de er bedre end indiske udviklere.
Generelt vil jeg sig at:
- indiske udviklere er bedre uddannet end danske udviklere
- indiske udviklere er mere flittige end danske udviklere
- indiske udviklere er mere disciplinerede end danske udviklere
Der er dog også et nogle forhold som peger i den anden retning:
- danske udviklere er næsten altid interesseret i faget mens det for mange indiske udviklere kun er en måde at forsørge sig selv og familien på
- dansk udviklere har bedre forståelse for danske slutbrugeres tankegang end indiske udviklere (indiske udviklere har så bedre forståelse for indiske slutbrugeres tankegang, men nu snakker vi outsourcing fra Danmark til Indien)
- p.g.a. den kraftige vækst i den indiske IT industri er det svært at finde udviklere med 10-20 års erfaring da de alle er blevt chefer
Og det undrer mig også at så mange dansk udviklere går rundt og tror at de er bedre end indiske udviklere.
Generelt vil jeg sig at:
- indiske udviklere er bedre uddannet end danske udviklere
- indiske udviklere er mere flittige end danske udviklere
- indiske udviklere er mere disciplinerede end danske udviklere
Der er dog også et nogle forhold som peger i den anden retning:
- danske udviklere er næsten altid interesseret i faget mens det for mange indiske udviklere kun er en måde at forsørge sig selv og familien på
- dansk udviklere har bedre forståelse for danske slutbrugeres tankegang end indiske udviklere (indiske udviklere har så bedre forståelse for indiske slutbrugeres tankegang, men nu snakker vi outsourcing fra Danmark til Indien)
- p.g.a. den kraftige vækst i den indiske IT industri er det svært at finde udviklere med 10-20 års erfaring da de alle er blevt chefer
Man kan vel også vende den om og se det fra en anden vinkel..
Forbrugerne bliver ved med at ville have billigere og billigere varer (her Internet og telefoni) ... For at kunne få priserne ned, må et firma som TDC jo så også spare på udgifterne.. og hvis de kan spare ved at hyre et firma i Indien i stedet for et dansk firma, så er det vel dét der skal til.. I sidste ende er det vel os som forbrugere, der kan være en del af årsagen hertil..
Forbrugerne bliver ved med at ville have billigere og billigere varer (her Internet og telefoni) ... For at kunne få priserne ned, må et firma som TDC jo så også spare på udgifterne.. og hvis de kan spare ved at hyre et firma i Indien i stedet for et dansk firma, så er det vel dét der skal til.. I sidste ende er det vel os som forbrugere, der kan være en del af årsagen hertil..
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.