mboost-dp1

SXC - clix
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Nej for den primære nedbrydning sker via reaktioner med vandmolekyler som der altid er rigeligt af, også i et ravindkapslet insekt.jakobdam (6) skrev:Hm? Jurassic Park DNA'et var vist udledt fra insekter der var indkapslet i rav - mon ikke denne hermetiske forsegling øger halveringstiden GANSKE betragteligt, eftersom det ikke er udsat for ilt (ixydering)? ;)
Hvilke spor skulle det være? Når DNA'et nedbrydes vil de individuelle fragmenter lige så stille bevæge sig væk fra hinanden, så medmindre fragmenterne er fuldstændig fastlåste og vi formår at udvikle en teknologi der kan se de enkelte DNA nukleotider og deres position i denne fastlåste konfiguration er sekvens informationen tabt. Selve den kemiske nedbrydningsproces efterlader ikke spor der kan fortælle noget om DNA sekvensen, allerhøjst fordelingen af A, C, G og T nukleotider.cnr (3) skrev:Lad os nu ikke stille gravøl frem for tidligt. Bare fordi DNA'et er væk, kan man vel ikke udelukke, at der er efterladt spor fra nedbrydningsprocessen, der kan bruges til at genskabe dna sekvensen?
Jeg kom til at tænke på hvad der mon kan ligge af nedfrossede dyr under sydpolen... Den har jo være frossen i længere tid end dinosaurne har været døde...
Mon ikke man kunne finde dna under eller i isen ?
Mon ikke man kunne finde dna under eller i isen ?
Sydpolen begyndte først at fryse til for 34 mio år siden, ca. 31 mio år efter dinosaurerne uddøde: http://en.wikipedia.org/wiki/File:65_Myr_Climate_C...
(0) skrev:Hvis DNA opbevares ved -5 ºC eller under anslår Allentoft, at halveringstiden kan øges til op imod 158.000 år, men han påpeger, at det er et optimistisk bud. Hvis budet er korrekt, ville den sidste smule DNA forsvinde efter 6,8 millioner år
Hvis jeg halvverer afstanden til døren hvert sekund, hvor mange sekunder går der så inden jeg når frem til døren?
Jeg forstår altså ikke denne del af nyheden. Hvorfor vil "den sidste smule DNA forsvinde" efter ~5 halveringer?
Mukke (13) skrev:Hvis jeg halvverer afstanden til døren hvert sekund, hvor mange sekunder går der så inden jeg når frem til døren?
Det kommer an på hvor din grænseværdi for "har nået døren" går...
Man har jo grænseværdier for hvor meget DNA man skal bruge, for at kunne bruge det til noget. Det kan man også se, hvis man inkluderer sætningen efter dit citat
men allerede efter omkring 1,5 millioner år ville så meget DNA være forsvundet, at man ikke længere vil kunne udvinde en DNA-sekvens.
Du kan jo ikke regne med at de finder hvad de skal bruge, hvis der kun er en eller to DNA strenge tilbage. Den proverbielle nål i en høstak. :)
Mnc (14) skrev:Du kan jo ikke regne med at de finder hvad de skal bruge, hvis der kun er en eller to DNA strenge tilbage. Den proverbielle nål i en høstak. :)
Hvis vi antager at jeg havde 10000 ens puslespil med hver 1000 brikker, og du stjal en brik fra hver æske hver dag i 999 dage..
Så ville jeg med stor sansynlighed (og tålmodighed) kunne skabe 1 eller flere hele puslespil fra de resterende brikker..
Så er spørgsmålet bare om naturen gør krav på de samme DNA-"brikker" hver gang, eller om man ved at tage 10000 samples fra eet dyr kunne genskabe et helt DNA puslespil???
Cuco2 (9) skrev:Nej for den primære nedbrydning sker via reaktioner med vandmolekyler som der altid er rigeligt af, også i et ravindkapslet insekt.
hvad hvis dyret som har "spist" blodet ikke er dødt??
Så hut jeg hvisker findes der et gobledyr som kan genstarte sin livscyklus i det udendelige, og i teorien leve evigt.. Kunne sådan et dyr mon være bærer af et andet dyrs DNA (i ekstreme tilfælde)???
Man kan sy et menneskeøre på en mus og derved holde DNA'en intakt!!
Jonas_ (16) skrev:Kunne sådan et dyr mon være bærer af et andet dyrs DNA (i ekstreme tilfælde)???
Nej. Hvordan det? Pointen med føde er jo, at det bliver nedbrudt. At en bestemt gople kan gå vejen fra moden gople tilbage til polypstadiet har ingen rolle her... Nedbrydningen af DNA er en kemisk proces, ikke biologisk.
Jonas_ (16) skrev:Man kan sy et menneskeøre på en mus og derved holde DNA'en intakt!!
Wat?
Cuco2 (12) skrev:Sydpolen begyndte først at fryse til for 34 mio år siden, ca. 31 mio år efter dinosaurerne uddøde: http://en.wikipedia.org/wiki/File:65_Myr_Climate_C...
ahh nice...
faktisk ser det ud til at Antarktis kun har været frosset til i 12-15 mio år... idet den var optøget i en periode på 20-25 mio år
anyways, så ville man vel kunne finde frosne dyr som er 15 mio år gamle under isen ?
#16
Det er meget usandsynligt at en organisme skulle optage en anden organismes DNA uden selv at anvende det til noget (og dermed gøre det til sig eget!).
Og i begge tilfælde vil DNA'et skulle kopieres og ville derfor over tid mutere og ændre sekvens - ligesom alt det andet DNA vi finder i naturen. Sekvensen vi evt. kunne læse ville dermed ikke længere være sekvensen fra en mange mio. år gammel organisme.
Det er meget usandsynligt at en organisme skulle optage en anden organismes DNA uden selv at anvende det til noget (og dermed gøre det til sig eget!).
Og i begge tilfælde vil DNA'et skulle kopieres og ville derfor over tid mutere og ændre sekvens - ligesom alt det andet DNA vi finder i naturen. Sekvensen vi evt. kunne læse ville dermed ikke længere være sekvensen fra en mange mio. år gammel organisme.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.