mboost-dp1

NASA

Stjerne kun 12 lysår væk har eksoplanet inden for den beboelige zone

- Via TG Daily - , redigeret af Pernicious

Et internationalt hold af forskere har lige opdaget en ny eksoplanet, der ligger i den beboelige zone af stjernen Tau Ceti, blot 12 lysår fra Jorden.

Planeten har en masse, der er omkring 5 gange Jordens og er dermed blandt de mindste eksoplaneter i en stjernes beboelige zone, som vi kender til. Stjernen Tau Ceti er af nogenlunde samme type som vores Sol.

Opdagelsen blev gjort ved hjælpf af ny metode, der er kan opfange 50% svagere signaler end man hidtid troede var muligt. I alt er der opdaget 5 planeter omkring stjernen indtil videre, som har hver især ed en masse mellem to og seks gange jordens.

På grund af stjernens klarhed og nærhed vil det være muligt, ifølge en af forskerne, at studere planeternes atmosfære inden for en ikke uoverskuelig fremtid.





Gå til bund
Gravatar #1 - JaPeX
20. dec. 2012 09:06
Nogen der kan svare på følgende på stående fod: Når massen er 5 gange større end Jordens, hvor meget kraftigere er tyngdekraften så?

(Jeg ved det absolut ikke, er bare nysgerrig! :) )
Gravatar #2 - mfriis
20. dec. 2012 09:11
#1 Hvis planeten består af samme komposition som jorden, så vil 5x masse (total vægt) også betyde den er tilsvarende større. Centrifugal kraften vil også være kraftigere og ophæve tiltrækningskræften fra den højere masse.

Hvis planeten har samme størrelse som jorden, men er dobbelt så tung, så har du ret i at tyngdekraften er det højere.
Gravatar #3 - jonesn
20. dec. 2012 09:59
#2
Uden at gide lave beregningen så tror jeg ikke at centrifugalkraften spiller en stor rolle her på jorden - hvis den gjorde ville du opleve signifikante forskelle i tyngedekraften ved ækvator og polerne. På den pågældende planet afhænger det selvfølgelig af radius og døgnets længde.

#1
Lidt hurtig hovedregning siger vel at planetens tyngdekraft på overfladen skalerer lineært med dens radius. Hvis vi antager at planeten har samme komposition/densitet som jorden (og at denne iøvrigt er uniform - det er nok en dårlig antagelse) fås en radius der er ca. 1.71 gange større end jordens, og altså en tyngdekraft der er ditto større.
Gravatar #4 - 1000tusind
20. dec. 2012 09:59
mfriis (2) skrev:
#1 Hvis planeten består af samme komposition som jorden, så vil 5x masse (total vægt) også betyde den er tilsvarende større. Centrifugal kraften vil også være kraftigere og ophæve tiltrækningskræften fra den højere masse.


Det afhænger også af rotationshastigheden. Centrifugalkraften bliver større ved højere hastighed, mens tyngdekraften forbliver den samme uanset hastighed.

Se også:
http://ing.dk/artikel/89270-hvordan-kan-jorden-bev...
Gravatar #5 - Testa
20. dec. 2012 10:14
Ser bort fra at overskriften er helt forkert! Bare fordi noget er i den korrekte afstand fra sin stjerne så betyder det ikke at den automatisk er beboelig!

Vil nok kræve lidt flere års studier og data indsamling før man laver den påstand, så som om den overhovedet har en atmosfære.

Gravatar #6 - Qw_freak
20. dec. 2012 10:39
mfriis (2) skrev:
Centrifugal kraften




jonesn (3) skrev:
centrifugalkraften




1000tusind (4) skrev:
Centrifugalkraften


ARRRRRGGGHHHHHHHHHH!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!0ne!!1!!111!1eleven!!
Gravatar #7 - noobie
20. dec. 2012 10:53
Så skal vi bare nå derud inden i morgen :D
Gravatar #8 - Sweet_Lou
20. dec. 2012 10:59
hvad sker der for at folk ikke fatter at centrifulgalkraften ikke findes, har i ikke haft fysik?
Gravatar #9 - Eudaimoniac
20. dec. 2012 11:02
Jeg har haft fysik, men fatter ikke at den ikke findes. Centrifugalkraften og Centripetalkraften er to modsatrette krafter hvoraf den ene er fiktiv. Hvorfor vi i alverden har en ægte (rigtig) kraft der kan modvirke en fiktiv kraft ved jeg ikke og hvad det er der er så sejt ved den fiktive kraft at den kan modvirke den ægte kraft ved jeg heller ikke. Uden at linke til en tegneserie der ikke siger noget om at det ikke findes, men at det åbenbart er for svært at lave i hovedet mens man er spændt fast til en centrifuge, så er jeg klar til at blive taget i skole. Gider du forklare ?
Gravatar #10 - Runei
20. dec. 2012 11:07
Den eneste kraft der holder på dig her på jorden, og sørger for at du ikke flyver ud i rummet, er tyngdekraften.

Tyngekraften trækker dig ned af med F=m*g (m er din masse og g er cirka 9.82m/s^2).

Den eneste grund til at du ikke flyver igennem jordens skorpe og ind til centrum er at jordens overflade påvirker dig med en kraft opad der er lige præcis lig med tyngekraften F, dog modsat rettet.

Ved hjælp af Gauss Lov kan man beregne, at hvis du er uden for jordens radius, så vil jorden påvirke dig som var det en punkt masse. Det betyder at det ikke betyder noget hvorhenne du er på jorden, kun hvor højt oppe eller nede du er. (Jo længere op du kommer eller ned du kommer, jo mindre bliver tyngdekraften - ja det er rigtigt - jo længere nede i jorden du graver, jo lavere bliver tyngekraften).
Gravatar #11 - Runei
20. dec. 2012 11:11
Det samme gælder for jordens egne partikler (altså jord, sten osv.)

Så HVIS en planet ender med at dreje hurtigere og hurtigere. Så er det eneste der vil ske følgende: Jorden vil svulme op.

Jorden svulmer op for at placere partiklerne et sted hvor det passer med at centripetalkraften (jordens tyngekraft) kan holde partiklerne i med en konstant fart.

Det betyder at hvis du har en hvilken som helst planet, så vil dens størrelse ikke betyde noget for hvor meget du kommer til at "veje". Når du stiller dine ben på overfladen, så vil du bliver tiltrukket nedaf med præcis (m*g).

g = G*M/r^2 (hvor G er gravitationskonstanten og M er planetens masse).

Konklusion
En planet der har en masse på 5 gange jordens vil udsætte dig for 5 gange større tyngekraft end du ville på jorden.

(Men hvis du indstiller din vægt korrekt så vil du stadig veje 80kg - eller hvor meget du nu vejer, for det er dine masse).
Gravatar #12 - Gabriel
20. dec. 2012 11:14
It's Maia! (Source)
Gravatar #13 - Runei
20. dec. 2012 11:14
PS

Hvis man vil prøve at opleve hvordan det ville være at være i et tyngefelt der er x gange stærkere end jordens. Så kan de prøves ved at tage udstyr på nok der gør at man vejer x gange mere.

Til sammenligning så var noget af det tungeste udstyr jeg gik med som soldat i Afghanistan en ekstravægt på omkring 60 kg.

Jeg vejer cirka 80 kg, så det svarede ikke engang til 2 gange jordens tyngefelt. Men jeg ville mene at man godt kunne overleve det - omend det ville blive lidt hårdt i længden ;)
Gravatar #14 - Runei
20. dec. 2012 11:32
Centrifugalkraften

Hvis man har et legme, der er i uniform bevægelse rundt om et centrum. Lad os sige at der mellem dette legeme og centrum er en kraft, der påvirker legemet direkte mod centrum (fx en snor eller lignende).

Uniform bevægelse betyder at farten er konstant.

Hvis man kender legemets fart, dets masse og radius på den cirkulære bane, så kan man finde en formel der siger følgende:

F = m*v^2/r

Det hele fortæller os at kraften som skal til for at holde partiklen i denne bane er lig med utrykket til højre.

Hvor kommer centrifugalkraften ind i det hele? Jo, indtil videre har vi set det hele fra centrummets synsvinkel med en partikel der bevæger sig omkring.

MEN hvis vi nu vælger at se det hele som et "roterende system". Dvs vi ikke "ser" rotationen. Vi ser blot en afstand mellem centrum og partiklen. Det svarer til at jeg skal lave et hammerkast, og holder hammeren lige ud for mig, og således drejer rundt sammen med hammeren. Selve hammeren er hele tiden "lige foran mig". Men udefra kan alle godt se, at hammeren roterer omkring et centrum.

Hvis vi er i dette "roterende system" så vil man kunne se to ting:
1. Der er en kraft der trækker legemet hen imod centrum.
2. Legemet bevæger sig ikke.

At legemet ikke bevæger sig må betyder at den resulterende kraft på legemet er 0. Altså må der være en "kraft" der påvirker legemet udad.
Dette kaldes "centrifugalkraften". Men vi ved godt at den rent faktisk ikke eksisterer, den eksisterer kun når vi vælger at se det hele i det "roterende billede".
Gravatar #15 - gramps
20. dec. 2012 12:03
Sweet_Lou (8) skrev:
hvad sker der for at folk ikke fatter at centrifulgalkraften ikke findes, har i ikke haft fysik?


Desværre er det de færreste skoler og gymnasier hvor underviserne går så meget i dybden. For mit vedkommende lærte jeg først at centrifugalkraften er fiktiv, da jeg startede på universitetet, og omkring 2/3 af mine medstuderende havde heller ikke hørt om det før.
Gravatar #16 - Eudaimoniac
20. dec. 2012 12:10
Det giver nogenlunde mening.
For nogle år siden kunne man ved diverse forlystelse prøve at komme ind i en stor rund ting. Man stillede sig med ryggen imod den runde mur og det hele begyndte at snurre rundt. Når der var nok fart på fjernede man gulvet. På det tidspunkt må der være en kraft der holder personen fast imod muren.
Siden man ikke falder ned, må det tillige være en kraft der er stor nok til at modvirke tyngdekraften. Jeg er med på at Centripetalkraften er den kraft muren yder på ryggen for at sikre at man er i en stationær omkreds omkring centrum, men der må så være en lige så stor kraft der virker den anden vej ?
Måske er det fordi jeg ikke helt forstår det der med at se det fra to forskellige synspunkter...
Gravatar #17 - BurningShadow
20. dec. 2012 12:14
Ok, jeg er sgu muligvis blevet dum, af at spise for mange klejner, men gider en eller anden lige at stave det her for mig?
Hvis centrifugalkraften er fiktiv, så eksisterer den ikke... korrekt?
Er det så fordi det vi oplever, og kalder centrifugalkraften, i virkeligheden hedder noget andet, eller hvad er det der foregår?
Eller betyder det, at alle der har kikket ind i en vaskemaskine, bare tror at tøjet slynges bort fra midten?



/me holder lige en kort pause med klejnerne, så der er håb for at han forstår svaret.
Gravatar #18 - jeppejp
20. dec. 2012 12:24
Her er en oplagt mulighed for at linke til en fed side på nettet. Det er ikke altid 100% sandheden der står der inde, men det er et fint sted at starte:

http://da.wikipedia.org/wiki/Centrifugalkraft

#17:
Det handler om kraft komposanter, hvis det er helt fremmed for dig, så fortsæt bare med klejnerne.
Gravatar #19 - gramps
20. dec. 2012 12:24
Når noget snurrer rundt (som en vaskemaskine), så får objekterne inde i en hastighed. Den hastighed er altid rettet i en retning, den er aldrig krum. De fleste kan nok forestille sig at man fortsætter i én retning hvis man hopper af en snurretop i fart.

Centripetalkraften sørger for at afbøje retningen af hastigheden, så objekterne følger vaskemaskinen rundt. Men det er kun tøjet som snurrer med. Vandet bliver tvunget ud gennem hullerne, da centripetalkraften ikke virker på vandet (da vandet ikke kan holdes tilbage af huller).
Gravatar #20 - Eudaimoniac
20. dec. 2012 12:28
gramps (19) skrev:

Centripetalkraften sørger for at afbøje retningen af hastigheden, så objekterne følger vaskemaskinen rundt.


Smukt - det bragte mening!
Gravatar #21 - 1000tusind
20. dec. 2012 12:49
Sweet_Lou (8) skrev:
hvad sker der for at folk ikke fatter at centrifulgalkraften ikke findes, har i ikke haft fysik?


Jeg undlod bevidst at nævne noget om det i min første post, i håb om at undgå denne diskussion, som altid følger i hælene på enhver post som indeholder ordet centrifu.. stop ! Den findes ikke!

BurningShadow (17) skrev:

Hvis centrifugalkraften er fiktiv, så eksisterer den ikke... korrekt?


Fiktive krafter er virkelige nok: :)
http://da.wikipedia.org/wiki/Fiktiv_kraft

Gravatar #22 - kasperd
20. dec. 2012 17:01
jonesn (3) skrev:
Uden at gide lave beregningen så tror jeg ikke at centrifugalkraften spiller en stor rolle her på jorden
Så vidt jeg husker er det i størrelsesordenen 1%

Det spiller nok ikke nogen stor rolle i den konkrete udregning, da størrelsesforskellen på ca. 5 gange nok ikke er kendt med to betydende cifre i første omgang.

jonesn (3) skrev:
Lidt hurtig hovedregning siger vel at planetens tyngdekraft på overfladen skalerer lineært med dens radius.
Korrekt, hvis vi antager ensartet massefylde i hele planeten.

Volumen vokser med r^3, hvis massefylden er ensartet i hele planeten vil massen vokse lineært med volumen.

Desuden aftager tyngdekraften med r^2. Dividerer vi de to faktorer får vi r^3/r^2=r.

Da faktoren på 5 er på massen og ikke radius skal vi tage tredje rod for at få forskellen på radius, og det giver ganske rigtigt 1,71.

jonesn (3) skrev:
og at denne iøvrigt er uniform - det er nok en dårlig antagelse
Det er bestemt ikke en korrekt antagelse. Der er stor forskel på densiteten af de forskellige lag. Men da den fejl som det vil introducere i beregningerne nok vil være den samme på begge planeter tror jeg den vil gå ud.

Jeg ville selv anvende samme antagelse for at udføre beregningerne.

Jeg tror stadigvæk de største usikkerhedsfaktorer i beregningen er den præcise størrelse af planeten og sammensætningen af grundstoffer i planeten.

Runei (10) skrev:
Den eneste grund til at du ikke flyver igennem jordens skorpe og ind til centrum er at jordens overflade påvirker dig med en kraft opad der er lige præcis lig med tyngekraften F, dog modsat rettet.
Den opadrettede kraft, du omtaler, hedder i øvrigt normalkraften. Dog er den pga. Jordens rotation ikke præcist det samme som tyngdekraften.

Tyngdekraften vil være lidt større end normalkraften. Denne difference er centripetalkraften, som betyder at man følger en cirkulær bane rundt med Jordens rotation.

I dagligdagen kan vi som regel se bort fra centripetalkraften, da den er så lille. Ser vi bort fra den er tyngdekraften og normalkraften samme størrelse og modsat rettede.

Og her kommer så en interessant observation. Det vi føler påvirke os er faktisk normalkraften. Vi føler ikke tyngdekraften, fordi den trækker ensartet på alle partikler i vores krop. Og det er denne påvirkning fra normalkraften de fleste tænker på, når man snakker om tyngdekraften.

Hvis man nu placeres i en rotterende cylinder (og vi ser bort fra tyngdekraften), så påvirkes man igen af en normalkraft fra cylinderen som holder dig i en cirkulær bane inde i cylinderen. Så er det at man fejlagtigt slutter at denne normalkraft ligesom normalkraften fra Jorden må have en modsat rettet kraft. Den kraft man kommer frem til ved denne fejlslutning kaldes for centrifugalkraften.

Hvis man som sit referencesystem ikke bruger et inertialsystem men et referencesystem som har en roterende eller accelererende reference, så vil der i det referencesystem være et kraftfelt som trækker i alting. I et roterende referencesystem ville den kraft korrekt kunne kaldes for centrifugalkraften.

Runei (11) skrev:
Så HVIS en planet ender med at dreje hurtigere og hurtigere. Så er det eneste der vil ske følgende: Jorden vil svulme op.
Nej. Jorden består primært af materialer i fast og flydende form. De ændrer ikke volumen lineært med trykket på samme måde som gasser gør. Så Jordens volumen ville ikke ændres betydeligt af den grund. Jordens form er derimod påvirket af rotationen. Afstanden fra en af polerne til centrum er mindre end afstanden fra ækvator til centrum. Ifølge Wikipedia er forskellen 21,3 km.

I øvrigt er Jordens rotationshastighed aftagende (fordi Månens tiltrækning bremser Jorden). Efterhånden som Jorden bremses op bliver Jorden også mere rund.
Gravatar #23 - RMJ
20. dec. 2012 18:20
Haha kun 12 lysår, ja selv hvis vi kunne rejse med lysethastighed ville vi ikke kunne komme derhen.

efter 12år i rummet så kan de folk ikke komme tilbage på jorden og da slet ikke den planet der, kroppen vil være blevet alt for svækket.

Bare efter 6 måneder begynder det at blive farligt, fordi ikke at tale om 1 år, så 12 år, så skal vi alså have tyngdekraft på rumskibet.


Hvor langtid ville det tage at rejse 12 lysår med den hastighed vi kan rejse med idag. Hvis ion drive eller hvad det er kaldet.

Rummet føles godt nok vanvittigt stort. Men da der var nogen som kiggede på med Startrek warpdrive, om vi så kunne rejse med warp 9.9 så ville vi stadig aldrig nogensinde udforske ret meget at universet, det er simplehen sygt de afstande der er derude.
Gravatar #24 - Clauzii
20. dec. 2012 18:33
Wolfram Alfa siger..

~215 TUSINDE år!
Gravatar #25 - kasperd
20. dec. 2012 19:07
RMJ (23) skrev:
Hvor langtid ville det tage at rejse 12 lysår med den hastighed vi kan rejse med idag. Hvis ion drive eller hvad det er kaldet.
Det spørgsmål blev også debatteret sidst der blev fundet en potentielt beboelig planet. Dengang kom jeg frem til at det måtte tage ca. 700 år at rejse til en planet 42 lysår væk. Da den tilbagelagte afstand er proportional med kvadratet på den brugte tid må det betyde at 12 lysår tager omkring 375 år.

Udregningerne antog en ion motor med samme acceleration som Dawn og som var i stand til at køre i så mange år som rejsen tager.

RMJ (23) skrev:
Bare efter 6 måneder begynder det at blive farligt, fordi ikke at tale om 1 år, så 12 år, så skal vi alså have tyngdekraft på rumskibet.
Der er en "simpel" måde at løse det problem på. Man skal bare bruge en motor, der kan levere den nødvendige acceleration. Vil man ombord på rumskibet have en tyngdekraft på 9.82m/s², så skal man bare have en motor med en acceleration på 9.82m/s². Så ville man i øvrigt også nå frem meget hurtigere. De præcise udregninger vil jeg ikke forsøge at kaste mig ud i, for med en acceleration på 9.82m/s² når man relativistiske hastigheder inden der er gået et år.

Et groft overslag af tiden er at man bruger et år på at accelerere og et år på at bremse. De to år har man bevæget sig med halvdelen af lysets hastighed i gennemsnit og har altså tilbagelagt et lysår. Den mellemliggende strækning, som flyves med konstant hastighed, må derfor være 11 lysår. Og den strækning tilbagelægges med ca. lysets hastighed. Set fra en observatør, der ikke selv bevæger sig med den ekstreme hastighed er accelerationen ikke konstant. Så vi kommer nok til at lægge et par år mere oveni pga. det. Så kommer rejsen til at tage 15 år set fra Jorden.

Men da man gerne vil have tyngdekraft hele vejen, så er man reelt nødt til at accelerere med 9.82m/s² hele vejen. Det betyder ikke at rejsen kommer til at tage ret meget kortere tid set fra en observatør på Jorden. Men det betyder til gengæld at tiden om bord vil være kortere. Måske er der kun gået 10 år om bord på rumskibet.

Det er selvfølgelig rent teoretisk. Vi har ingen metode til fremdrift som kan levere en konstant acceleration på 9.82m/s² i 10 år i træk. Hvis vi havde ville en rejse 12 lysår væk til gengæld være fuldstændigt realistisk.

Og nu kommer jeg så til at tænke på hvor urealistisk den slags præsenteres i mange science fiktion film. Se hvordan etagerne om bord vender i forhold til motoren. Den tyngdekraft man vil opleve om bord vil trække i retning imod motoren. Det vil sige at motoren skal side under den nederste etage. Og rumskibets forende er den øverste etage.

Men udformningen man ser i mange science fiction film viser det som om at hvis man bevæger sig mellem motoren og forenden af rumskibet, så bevæger man sig vandret uden at skifte etage. Den udformning giver mening, når man befinder sig på en planet i et tyngdefelt. Det giver ikke mening hvis det er motoren, som leverer tyngdefeltet.
Gravatar #26 - mfriis
20. dec. 2012 21:28
@kasperd og RMJ vi har allerede en fremragende løsning til kunstig tyngekraft i rummet. Hvis beboelses dækket er en stor ring der drejer rundt med tilstrækkelig høj fart omkring midten af skibet, så vil der på indersiden af ringen kunne opnåes noget lign. tyngdekraft. Kroppen kan ihvertfald (eftersigende) ikke mærke forskel.

Arthur C Clarke viste konceptet i A Space Oddysey og Bond karrikerede det i Moon Raker. Nasa testede det tilmed på lille skala i Skylab (1973): http://www.racetomars.ca/mars/ed-module/artificial...

-edit- det behøver ikke engang være en ring. Hammer konceptet betyder at man med timede engine bursts kan opmå et spin omkring rumskibets tyngdepunkt i den retning man bevæger sig: http://www.racetomars.ca/mars/ed-module/artificial...
Gravatar #27 - kasperd
20. dec. 2012 22:17
mfriis (26) skrev:
Hvis beboelses dækket er en stor ring der drejer rundt med tilstrækkelig høj fart omkring midten af skibet, så vil der på indersiden af ringen kunne opnåes noget lign.
Det kan man også sagtens gøre. Men den konstante acceleration giver et kunstigt tyngdefelt som er lidt mere praktisk at indrette fartøjet efter.

Rotationen giver en kunstig tyngdekraft som altid vil pege væk fra fartøjets tyngdepunkt. Efterhånden som man bevæger sig rundt vil tyngdekraftens retning ændre sig. Og hvis man kigger ud vil man hurtigt blive rundtosset.

En konstant acceleration giver et kunstigt tyngdefelt hvor kraftvektorerne er parallelle. Det vil sige at op og ned er samme retning uanset hvor man befinder sig. Og samtidigt betyder det at man kommer meget hurtigt frem.

Så hvis man havde motoren som kunne give den konstante acceleration på 9.82m/s² på hele rejsen, så løser den to problemer. Man kommer hurtigt frem og man har en praktisk kunstig tyngdekraft.

Har man kun en langsommere motor og vil man tage turen alligevel, så kan man selvfølgelig vælge den rotationsbaserede kunstige tyngdekraft, som nok er nemmere at realisere end 9.82m/s² i fremdrift gennem flere år. Men så har man stadigvæk problemet at løse med at holde besætningen i live i de mange år rejsen vil tage.

Så spørgsmålet er nok nærmere, er det nemmere at holde besætningen i live i hundredevis af år, eller er det nemmere at holde liv i en motor i et par årtier?
Gravatar #28 - mfriis
21. dec. 2012 07:44
kasperd (27) skrev:
Det kan man også sagtens gøre. Men den konstante acceleration giver et kunstigt tyngdefelt som er lidt mere praktisk at indrette fartøjet efter.

Rotationen giver en kunstig tyngdekraft som altid vil pege væk fra fartøjets tyngdepunkt. Efterhånden som man bevæger sig rundt vil tyngdekraftens retning ændre sig. Og hvis man kigger ud vil man hurtigt blive rundtosset.

En konstant acceleration giver et kunstigt tyngdefelt hvor kraftvektorerne er parallelle. Det vil sige at op og ned er samme retning uanset hvor man befinder sig. Og samtidigt betyder det at man kommer meget hurtigt frem.

Så hvis man havde motoren som kunne give den konstante acceleration på 9.82m/s² på hele rejsen, så løser den to problemer. Man kommer hurtigt frem og man har en praktisk kunstig tyngdekraft.

Har man kun en langsommere motor og vil man tage turen alligevel, så kan man selvfølgelig vælge den rotationsbaserede kunstige tyngdekraft, som nok er nemmere at realisere end 9.82m/s² i fremdrift gennem flere år. Men så har man stadigvæk problemet at løse med at holde besætningen i live i de mange år rejsen vil tage.

Så spørgsmålet er nok nærmere, er det nemmere at holde besætningen i live i hundredevis af år, eller er det nemmere at holde liv i en motor i et par årtier?

Hvor lang tid vil det tage at rejse 12 lysår hvis du skal accelerere konstant med 9.82 m/s2 halvdelen af tiden, og decellere med 9.82 m/s2 resten af turen?

Hvor langt kan vi højest rejse på denne måde før vi er nød til at bryde "lys muren" og rejse hurtigere end lyserts hastighed?
Gravatar #29 - kasperd
21. dec. 2012 08:13
mfriis (28) skrev:
Hvor lang tid vil det tage at rejse 12 lysår hvis du skal accelerere konstant med 9.82 m/s2 halvdelen af tiden, og decellere med 9.82 m/s2 resten af turen?
Det kommer an på om uret er om bord på rumskibet eller om det bliver liggende tilbage. Mit overslag sagde 15 år, hvis man står stille og kigger på rumskibet. Men kortere tid, hvis man er ombord pga. de relativistiske effekter.

mfriis (28) skrev:
Hvor langt kan vi højest rejse på denne måde før vi er nød til at bryde "lys muren" og rejse hurtigere end lyserts hastighed?
Hvis man ser bort fra relativitetsteorien og bruger Newtons formler, så vil en acceleration på 9.82m/s² bryde lysets hastighed efter 353 dage.

Men hvis vi bruger de korrekte relativistiske formler, så er der ingen grænse for hvor langt man kan rejse bort, hvis man accelererer med 9.82m/s² den første halvdel af rejsen og decelererer med 9.82m/s² den anden halvdel af rejsen.

Det betyder bare at accelerationen på 9.82m/s² er lokalt set i forhold til rumskibets nuværende referencesystem. Set fra en statisk observatør aftager accelerationen efterhånden som rumskibet nærmer sig lysets hastighed.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login