mboost-dp1
unknown
Nu kan jeg ikke se hvorfor netop unix skulle være dyrer , men det er måske fordi at en rigtig unix kernel, koster penge ?
Anyway, så har statoil gjort det helt rigtige. Gode stabile linux servere (red hat.. vel fordi det er proff, og dermed har support modsat alle de underlige distroer, hvor support = IRC), og ved at bruge windows til deres medarbejdere, så de ikke skal til at lege med xterm for at sælge benzin :D
Anyway, så har statoil gjort det helt rigtige. Gode stabile linux servere (red hat.. vel fordi det er proff, og dermed har support modsat alle de underlige distroer, hvor support = IRC), og ved at bruge windows til deres medarbejdere, så de ikke skal til at lege med xterm for at sælge benzin :D
og ved at bruge windows til deres medarbejdere, så de ikke skal til at lege med xterm for at sælge benzin
ved godt at det sikkert er sagt for sjovt, men det irritere mig aligevel.. der har været grafiske brugergrænse flader til linux siden ruder konge var knægt..
og nej det er ikke engang grimt ( til reference er her screenshots af de to mest populare desktops )
http://www.kde.org/screenshots/
http://www.gnome.org/start/2.12/notes/en/
Hmmm... Ok så pga de kørte Unix blev de nød til at anskaffe monstre af maskiner til 5-600.000(s.?)kr .
Og nu når de kører Linux har de kun brug for normale servere til 60.000(s.?)kr.
Hvad er det lige jeg ikke helt kan få til at passe?
Og nu når de kører Linux har de kun brug for normale servere til 60.000(s.?)kr.
Hvad er det lige jeg ikke helt kan få til at passe?
Jeg tror også man skal passe på med at se det hele i konkrete servere. Jeg har lidt en fornemmelse af, at de fleste der har kommenteret med hensyn til prisen på en enkelt server ser for sig edbprisers prisoversigt og begynder at regne sammen på, hvor meget man nu kan få for 60K. Jeg tror vi snakker serverløsninger her. Altså en løsning, hvor et firma, f.eks. IBM, kommer ud og sætter serveren op for en, og har en supportpakke oveni. Jeg kunne forestille mig at en sådan pakkeløsning ikke er billig for et firma i statoils kaliber. Ydermere gætter jeg på, at når vi snakker unix server her, så er der nok tale om en af de mere old-school UNIX servere, og ikke de fancy nye IBM blade servere. Jeg har desværre ikke været længe nok i sysadm branchen til at jeg kan komme med et gæt på, hvad vi snakker om her, dog må jeg minde om at ældre UNIX servere tit har været specialsammensat til behov, hvorfor prisen også har været deropefter.
#3 om KDE og GNOME er grimt er en anden diskussion.. men jeg mener stadig (ja, jeg kører linux derhjemme) at windows har en langt overlegen grafisk brugerflade.
+ De har sikkert fået udviklet / købt software til salg osv. til windows, måske bruger de Navision C5 eller lign.
+ De har sikkert fået udviklet / købt software til salg osv. til windows, måske bruger de Navision C5 eller lign.
Men skal vi ikke konkludere at en 100% windows løsning ville være dyrere ? :D
det burde da vist have været:
Men skal vi ikke konkludere at en windows løsning ville være 100% dyrere ?
;)
Jeg tror ikke engang at det har været selve serverne som har været dyre, det her heller ikke været unix systemet.. det der nok har kostet kassen har været support på deres tidligere server, jeg ved at det koster ufattelige summer at yde support på nogen af de store gamle systemer.
Hvorimod nogen af de nye opteron systemer kører mindst lige så hurtigt.
Noget andet der nok også har spillet ind har været programmer som skulle lægges ovenpå deres Unix, f.eks Veritas.. ved i hvad sådan en licens koster ? hvis vi siger 300.000kr så er vi ikke langt derfra.. og der findes gratis alternativer :)
Hvorimod nogen af de nye opteron systemer kører mindst lige så hurtigt.
Noget andet der nok også har spillet ind har været programmer som skulle lægges ovenpå deres Unix, f.eks Veritas.. ved i hvad sådan en licens koster ? hvis vi siger 300.000kr så er vi ikke langt derfra.. og der findes gratis alternativer :)
#9
Jeg ved ikke rigtig hvorfor du bliver ratet som flamebait/sjov, for det er jo rigtigt det du skriver. Når nu Statoil har erfaring med *nix systemer, er det da nærliggende at blive i det miljø. Udgifter til omskoling vil vel være ganske beskedne, hvad jeg ellers ser som værende en af de potentielt store omkostninger i forbindelse med skiftet Windows<=>Linux (gælder nu nok mest på klientsiden). Jeg ser desuden heller ikke den store kvalitets- og sikkerhedsmæssige forskel på Linux og Windows, så længe at brugeren ved hvad han laver. Så alt andet lige tror jeg også at Windows i dette tilfælde vil være en dyrere løsning.
Jeg kan huske da jeg for nogle år siden stod hos Q8 i Nærum, der blev der kørt med Unix (+ staroffice) på klienten. Hvis der er så mange penge at sparer, kan det da ikke vare længe før de følger trop (hvis det da ikke allerede er sket). Nu antager jeg selvfølgelig at hele Q8 kører Unix.
Jeg ved ikke rigtig hvorfor du bliver ratet som flamebait/sjov, for det er jo rigtigt det du skriver. Når nu Statoil har erfaring med *nix systemer, er det da nærliggende at blive i det miljø. Udgifter til omskoling vil vel være ganske beskedne, hvad jeg ellers ser som værende en af de potentielt store omkostninger i forbindelse med skiftet Windows<=>Linux (gælder nu nok mest på klientsiden). Jeg ser desuden heller ikke den store kvalitets- og sikkerhedsmæssige forskel på Linux og Windows, så længe at brugeren ved hvad han laver. Så alt andet lige tror jeg også at Windows i dette tilfælde vil være en dyrere løsning.
Jeg kan huske da jeg for nogle år siden stod hos Q8 i Nærum, der blev der kørt med Unix (+ staroffice) på klienten. Hvis der er så mange penge at sparer, kan det da ikke vare længe før de følger trop (hvis det da ikke allerede er sket). Nu antager jeg selvfølgelig at hele Q8 kører Unix.
Netop det der undre mig i #4
Hvad er det for en sammenligning ???
"Unix-serverne Statoil tidligere brukte koster mellom 500 og 600 tusen kroner per stykk, mens standardserverne som i dag benyttes koster ifølge Roen drøyt 60.000 kroner."
Hvad har det med Unix/Linux/Windows are gøre ?
Hvad er det for en sammenligning ???
"Unix-serverne Statoil tidligere brukte koster mellom 500 og 600 tusen kroner per stykk, mens standardserverne som i dag benyttes koster ifølge Roen drøyt 60.000 kroner."
Hvad har det med Unix/Linux/Windows are gøre ?
#12
Well jeg kan forklare hvorfor jeg rater hans indlæg som flamebait.
For det første har denne nyhed intet at gøre med Windows men han vælger alligevel at benytte muligheden til at rode i OS krigs-gløderne. Dette er vel nærmest et klasse eksempel på hvad 'flamebait' er ;)x
Desuden er det han siger, ren spekulering. Windows licenser er langt billigere en Unix licenser. Godt nok er Windows i forhold til Unix stadig et inferriørt produkt. Men jeg tviler på at det er dyrerer.
Og mht. Linux i forhold til Windows så er det nu engang sådan at licensanskaffelse er en forsvindende lille del af de udgifer firmaer har til IT. Intern og extern support er typisk en meget større post på omkostningssiden. Og nu er konsulet-support på Windows faktisk generelt billigere end den er på Red Hat, desuden behøves der generelt også mindre konsulet-support på Windows.
Well jeg kan forklare hvorfor jeg rater hans indlæg som flamebait.
For det første har denne nyhed intet at gøre med Windows men han vælger alligevel at benytte muligheden til at rode i OS krigs-gløderne. Dette er vel nærmest et klasse eksempel på hvad 'flamebait' er ;)x
Desuden er det han siger, ren spekulering. Windows licenser er langt billigere en Unix licenser. Godt nok er Windows i forhold til Unix stadig et inferriørt produkt. Men jeg tviler på at det er dyrerer.
Og mht. Linux i forhold til Windows så er det nu engang sådan at licensanskaffelse er en forsvindende lille del af de udgifer firmaer har til IT. Intern og extern support er typisk en meget større post på omkostningssiden. Og nu er konsulet-support på Windows faktisk generelt billigere end den er på Red Hat, desuden behøves der generelt også mindre konsulet-support på Windows.
Der er virkelig nogen der giber en hver mulighed for at promovere Linux.
Det er da klart. Linux er jo meget bedere end Windows.
Det er da klart. Linux er jo meget bedere end Windows.
Nu er de jo ikke de eneste som skifter til Linux fra Unix, Discreet (eller Autodesk Media and Entertainment som det heder nu) har skiftet nogle af deres produkter som Flint, Smoke og Lustre ud fra Unix til Linux og siger selv at ud over at give en drastisk fald i prisen på maskinen og giver et omkring 10% preformence boost.
Smoke på en IBM Linux Workstation:
http://images.autodesk.com/adsk/images/smoke18.jpg
Smoke på en SGI - Tezro Unix Workstation:
http://images.autodesk.com/adsk/images/smoke19.jpg
Lustre på en IBM workstation
http://images.autodesk.com/adsk/images/lustre04.jp...
Flint på SGI Octane - Unix
http://images.autodesk.com/adsk/images/flint08.jpg
Apopo Linux vs Windows;
Min personlige mening er at hvad angår Desktop er Windows klart i front, magen til familien danmarks brugervenlighed og "JEG GØR DET HELE FOR DIG" teknologi er jo fantastisk (syntes nogle) samtidig er ALT desktop baseret hard og sofware Windows kompitabelt (hvilket man ikke kan sige om linux)
Dog lider Windows under konstante fejl og mangler.
Linux er det perfekte system til "Workstation" skal forstås sådan at hvis man lejer med Musik, 3D eller Billedbehandling kan man ikke få bedre ydeevne end på Linux, samtidig er det kun meget sjælent at jeg oplever fejl og "programmet svare ikke" har jeg sq ikke mødt endnu.
Smoke på en IBM Linux Workstation:
http://images.autodesk.com/adsk/images/smoke18.jpg
Smoke på en SGI - Tezro Unix Workstation:
http://images.autodesk.com/adsk/images/smoke19.jpg
Lustre på en IBM workstation
http://images.autodesk.com/adsk/images/lustre04.jp...
Flint på SGI Octane - Unix
http://images.autodesk.com/adsk/images/flint08.jpg
Apopo Linux vs Windows;
Min personlige mening er at hvad angår Desktop er Windows klart i front, magen til familien danmarks brugervenlighed og "JEG GØR DET HELE FOR DIG" teknologi er jo fantastisk (syntes nogle) samtidig er ALT desktop baseret hard og sofware Windows kompitabelt (hvilket man ikke kan sige om linux)
Dog lider Windows under konstante fejl og mangler.
Linux er det perfekte system til "Workstation" skal forstås sådan at hvis man lejer med Musik, 3D eller Billedbehandling kan man ikke få bedre ydeevne end på Linux, samtidig er det kun meget sjælent at jeg oplever fejl og "programmet svare ikke" har jeg sq ikke mødt endnu.
Der er store besparelser ved, at gå fra UNIX til GNU/Linux eller FreeBSD* for den sags skyld. (Ligesom der sikkert også er besparelser, ved at skifte til en Windows løsning. Omend jeg selvfølgelig på, ingen måde kan anbefale noget sådant**.
* For at undgå Onde Pik's hentydning. For mig er det ligegyldigt, om det er "Linux" (altså GNU/Linux) blot vi taler om et frit system. Og BSD fortjener BESTEMT også mine varmeste anbefalinger.
** For dem som er i tvivl. Så handler det naturligvis ikke om, at det er Windows. Men om ikke på nogen måde, at tale positivt om en licensform jeg finder forkastelig.
Besperelsen ved at droppe UNIX for et frit UNIX lignende system, er bl.a at de frie UNIX'er ikke kræver bestemte hardware arkitekturer. Derfor kan man vælge billige X86 løsninger fremover. Uden at kende de store ufrie UNIX'er, så regner jeg nu også med at både BSD og GNU/Linux er nemmere og effektivere at bruge og servicere. Derved kan der spares en del her også. Og så kan man jo undersøge markedet, inden man vælger distro. Uden at kritisere Redhat, så er der jo bl.a. også Novell. (Og der er sikkert flere kommercielle.) Hvis man da ikke har ekspertisen til, at bruge en community baseret distro istedet. Så er alt 100% gratis. Supporten kan blive LIDT dyrere, dog ikke nødvendigvis. Man kommer dog til at tage et større ansvar, ligesom man kan få et større ansvar. Det kan f.eks være en musighed, at firmaer sætter deres præg på udviklingen af en given distro. Hvilket ikke ville være nogen skidt ting. Men der er jo selvsagt, heller intet forkert i at bruge kommercielle distroer,sålænge vi jo stadig taler fri software.
* For at undgå Onde Pik's hentydning. For mig er det ligegyldigt, om det er "Linux" (altså GNU/Linux) blot vi taler om et frit system. Og BSD fortjener BESTEMT også mine varmeste anbefalinger.
** For dem som er i tvivl. Så handler det naturligvis ikke om, at det er Windows. Men om ikke på nogen måde, at tale positivt om en licensform jeg finder forkastelig.
Besperelsen ved at droppe UNIX for et frit UNIX lignende system, er bl.a at de frie UNIX'er ikke kræver bestemte hardware arkitekturer. Derfor kan man vælge billige X86 løsninger fremover. Uden at kende de store ufrie UNIX'er, så regner jeg nu også med at både BSD og GNU/Linux er nemmere og effektivere at bruge og servicere. Derved kan der spares en del her også. Og så kan man jo undersøge markedet, inden man vælger distro. Uden at kritisere Redhat, så er der jo bl.a. også Novell. (Og der er sikkert flere kommercielle.) Hvis man da ikke har ekspertisen til, at bruge en community baseret distro istedet. Så er alt 100% gratis. Supporten kan blive LIDT dyrere, dog ikke nødvendigvis. Man kommer dog til at tage et større ansvar, ligesom man kan få et større ansvar. Det kan f.eks være en musighed, at firmaer sætter deres præg på udviklingen af en given distro. Hvilket ikke ville være nogen skidt ting. Men der er jo selvsagt, heller intet forkert i at bruge kommercielle distroer,sålænge vi jo stadig taler fri software.
vent vent vent, det er jo fuldstændig urealistisk!
det siger microsoft jo selv
http://www.microsoft.com/danmark/msdk/fakta/defaul... <-- se selv fakta! .. det må jo betyde de taler sandheden?
det siger microsoft jo selv
http://www.microsoft.com/danmark/msdk/fakta/defaul... <-- se selv fakta! .. det må jo betyde de taler sandheden?
#16
Jeg opfatter ikke hans indlæg som et indlæg mod MS folk. Denne artikel handler om migrering fra UNIX til LINUX og har INTET med Windows at gøre. Så at skifte til Windows ville have været en meget stor ekstraudgift (100% overpris i anskaffelse af licenser da Linux er gratis)
Her går du offtopic (det komiske er at da jeg var inde på den norske side var de MS's reklame der fyldte boksen omkring at MS er meget billigere i det lange løb og når TCO er regnet ud)
Det er en påstand der der bygger på nogle forudsætninger. bl.a. at der er store omkostninger til efteruddannelse, support og og og. I dette tilfælde er det en IT.afdeling, som er gearet til LINUX/UNIX, så for dem ville det have været en kæmpe udgift at skifte platform.
Det er lige før at dit indlæg skal flamebaites for at kaste så mange offtopic ting ind, og en del af dem er oven i køber irrelevante i netop denne sammenhæng.
sådan.
Generelt - drop alle de der udfald med at nogle starter en LINUX MS debat- den er ufrogtbar og overbeviser ingen. de er kun fyld i trådene. gå efter bolden og ikke efter manden.
Well jeg kan forklare hvorfor jeg rater hans indlæg som flamebait.
For det første har denne nyhed intet at gøre med Windows men han vælger alligevel at benytte muligheden til at rode i OS krigs-gløderne. Dette er vel nærmest et klasse eksempel på hvad 'flamebait' er ;)x
Jeg opfatter ikke hans indlæg som et indlæg mod MS folk. Denne artikel handler om migrering fra UNIX til LINUX og har INTET med Windows at gøre. Så at skifte til Windows ville have været en meget stor ekstraudgift (100% overpris i anskaffelse af licenser da Linux er gratis)
Og mht. Linux i forhold til Windows så er det nu engang sådan at licensanskaffelse er en forsvindende lille del af de udgifer firmaer har til IT. Intern og extern support er typisk en meget større post på omkostningssiden. Og nu er konsulet-support på Windows faktisk generelt billigere end den er på Red Hat, desuden behøves der generelt også mindre konsulet-support på Windows.
Her går du offtopic (det komiske er at da jeg var inde på den norske side var de MS's reklame der fyldte boksen omkring at MS er meget billigere i det lange løb og når TCO er regnet ud)
Det er en påstand der der bygger på nogle forudsætninger. bl.a. at der er store omkostninger til efteruddannelse, support og og og. I dette tilfælde er det en IT.afdeling, som er gearet til LINUX/UNIX, så for dem ville det have været en kæmpe udgift at skifte platform.
Det er lige før at dit indlæg skal flamebaites for at kaste så mange offtopic ting ind, og en del af dem er oven i køber irrelevante i netop denne sammenhæng.
sådan.
Generelt - drop alle de der udfald med at nogle starter en LINUX MS debat- den er ufrogtbar og overbeviser ingen. de er kun fyld i trådene. gå efter bolden og ikke efter manden.
Okay, sensation!
Nogle geniale personer hos Statoil har lavet en behovsundersøgelse og efterfølgende undersøgt markedet for at finde et produkt, der passede til deres behov, og det har de så sparet penge ved....
Simpelthen genialt! Det revolutionerer jo hele industrien!
Nogle geniale personer hos Statoil har lavet en behovsundersøgelse og efterfølgende undersøgt markedet for at finde et produkt, der passede til deres behov, og det har de så sparet penge ved....
Simpelthen genialt! Det revolutionerer jo hele industrien!
#16
Jeg kan godt forstå din baggrund for at tolke hans indlæg som flamebait, når man tænker på hvorledes tidligere diskussioner om OS´er er foregået på dette forum. Men det er jo ikke alle der er interesseret i at starte flamewars, og jeg synes man skal passe på at man ikke bliver for nærtagende. Desuden er det ofte de samme personer der starter disse mudderkastninger, og så er det jo bare et spørgsmål om at ignorere dem.
Angående emnet, så har du ret i at Windows ikke rigtigt har noget med nyheden at gøre. Det jeg missede da jeg læste nyheden var, at besparelserne lå på hardwaren ikke på softwaren (som også #13 og #14 skriver).
#22
Mig bekendt er Linux (Redhat i dette tilfælde) ikke gratis til kommerciel brug, eller er jeg helt galt på den?
For det første har denne nyhed intet at gøre med Windows men han vælger alligevel at benytte muligheden til at rode i OS krigs-gløderne. Dette er vel nærmest et klasse eksempel på hvad 'flamebait' er ;)
Jeg kan godt forstå din baggrund for at tolke hans indlæg som flamebait, når man tænker på hvorledes tidligere diskussioner om OS´er er foregået på dette forum. Men det er jo ikke alle der er interesseret i at starte flamewars, og jeg synes man skal passe på at man ikke bliver for nærtagende. Desuden er det ofte de samme personer der starter disse mudderkastninger, og så er det jo bare et spørgsmål om at ignorere dem.
Angående emnet, så har du ret i at Windows ikke rigtigt har noget med nyheden at gøre. Det jeg missede da jeg læste nyheden var, at besparelserne lå på hardwaren ikke på softwaren (som også #13 og #14 skriver).
#22
Jeg opfatter ikke hans indlæg som et indlæg mod MS folk. Denne artikel handler om migrering fra UNIX til LINUX og har INTET med Windows at gøre. Så at skifte til Windows ville have været en meget stor ekstraudgift (100% overpris i anskaffelse af licenser da Linux er gratis)
Mig bekendt er Linux (Redhat i dette tilfælde) ikke gratis til kommerciel brug, eller er jeg helt galt på den?
Glemte lige denne
#23
Nyheden er interessant, da MS selv reklamerer med mange firmaer der har sparet mange penge ved at skifte til MS. Der er dog ikke noget sammenligningsgrundlag i denne artikkel og Statoil udleverer næppe deres data, da der nok er en del forretnings hemmeligheder i det.
Så set på den måde er Statoil den undtagelse der netop undsiger MS's hovedregel, eller også er den bare en af de virksomheder der efterhånden vil komme nyheder om at de har sparet penge på OS-systemer
Men denne del hører til i en generel debat om OS sat mod proprietær software.
Så nej nyheden er ikke banebrydende, men dog interessant da det ikke er en lille datavirksomhed et eller andet sted, men en kæmpevirksomhed
#23
Nyheden er interessant, da MS selv reklamerer med mange firmaer der har sparet mange penge ved at skifte til MS. Der er dog ikke noget sammenligningsgrundlag i denne artikkel og Statoil udleverer næppe deres data, da der nok er en del forretnings hemmeligheder i det.
Så set på den måde er Statoil den undtagelse der netop undsiger MS's hovedregel, eller også er den bare en af de virksomheder der efterhånden vil komme nyheder om at de har sparet penge på OS-systemer
Men denne del hører til i en generel debat om OS sat mod proprietær software.
Så nej nyheden er ikke banebrydende, men dog interessant da det ikke er en lille datavirksomhed et eller andet sted, men en kæmpevirksomhed
#22 GNU/Linux er ikke gratis - det er derimod frit, hvilket ikke er det samme.
Der findes gratis distributioner ja, men disse bliver yderst-yderst-yderst og meget-meget-meget sjældent brugt til disse pakkeløsninger - derimod bruges certificerede løsninger, hvilket fx i IBM's tilfælde (så hut jeg hvisker)enten er Rødhætte eller SUSE Linux, SUSE Open Enterprise Server koster fx op imod de 10K, når man køber den fra gaden uden diverse rabatter.
Der findes gratis distributioner ja, men disse bliver yderst-yderst-yderst og meget-meget-meget sjældent brugt til disse pakkeløsninger - derimod bruges certificerede løsninger, hvilket fx i IBM's tilfælde (så hut jeg hvisker)enten er Rødhætte eller SUSE Linux, SUSE Open Enterprise Server koster fx op imod de 10K, når man køber den fra gaden uden diverse rabatter.
#29
Det fremgår ikke, fordi det er som sådan ikke noget redhat ønsker at promovere for meget, men grundet licensformen kan enhver der indkøber produktet videredistribuere det, sålænge de ikke påstår at de har lavet arbejdet.
Hent og brug det som du har lyst til, det eneste der gør redhat kan køre deres licensform er at det kræves for support.
Det fremgår ikke, fordi det er som sådan ikke noget redhat ønsker at promovere for meget, men grundet licensformen kan enhver der indkøber produktet videredistribuere det, sålænge de ikke påstår at de har lavet arbejdet.
Hent og brug det som du har lyst til, det eneste der gør redhat kan køre deres licensform er at det kræves for support.
Der er ingen begrænsninger på i hvilke sammenhænge du må anvende Red Hat Enterprise Linux. Det er frit software og du må anvende det til alle formål (freedom 0: the freedom to run the program for any purpose.) Dette gælder også kommerciel brug.
Red Hat Enterprise Linux kan godt downloades gratis, men mig bekendt er det kun som kildekode i SRPM format. Det vil sige, at du kan ikke downloade ISO- eller RPM-filer. Enten skal du selv oversætte hele systemet eller få kopieret CD'erne (hvilket skam også er lovligt, freedom 2: the freedom to copy the program so you can help your neighbor.) Det der koster hos Red Hat er support. Dette inkluderer adgang til Red Hat Network, så du kan holde systemet sikkerhedsopdateret. Opdateringer bliver selvfølgelig også udgivet i SRPM-format til gratis download, men igen kræver det at du selv oversætter og installerer dem.
Alt i alt er det rimelig bøvlet at køre et Red Hat Enterprise Linux system uden support. Her er det nemmere at køre en af de mange kloner, som f.eks. CentOS, Whitebox Enterprise Linux og Tao Linux. De sørger for at oversætte SRPM'erne og lave ISO-filer, og de har deres egne update-servere, som kan tilgåes med f.eks. yum, som det kendes fra Fedora. Jeg har selv kørt CentOS og det kan bestemt godt anbefales - det er ihvertfald bedre til server end Fedora IMO.
Red Hat Enterprise Linux kan godt downloades gratis, men mig bekendt er det kun som kildekode i SRPM format. Det vil sige, at du kan ikke downloade ISO- eller RPM-filer. Enten skal du selv oversætte hele systemet eller få kopieret CD'erne (hvilket skam også er lovligt, freedom 2: the freedom to copy the program so you can help your neighbor.) Det der koster hos Red Hat er support. Dette inkluderer adgang til Red Hat Network, så du kan holde systemet sikkerhedsopdateret. Opdateringer bliver selvfølgelig også udgivet i SRPM-format til gratis download, men igen kræver det at du selv oversætter og installerer dem.
Alt i alt er det rimelig bøvlet at køre et Red Hat Enterprise Linux system uden support. Her er det nemmere at køre en af de mange kloner, som f.eks. CentOS, Whitebox Enterprise Linux og Tao Linux. De sørger for at oversætte SRPM'erne og lave ISO-filer, og de har deres egne update-servere, som kan tilgåes med f.eks. yum, som det kendes fra Fedora. Jeg har selv kørt CentOS og det kan bestemt godt anbefales - det er ihvertfald bedre til server end Fedora IMO.
Jeg ved ikke hvad de ellers laver af programmer og under hvilke licenser, jeg hentyder kun til Red Hat Enterprise Linux (RHEL) operativsystemet. Jeg ser bestemt RHEL som et kommercielt produkt.
Godt nok kan kildekoden til downloades gratis, men selve softwaren er kun en del af produktet. Når du køber RHEL køber du en service. Denne service-pakke indeholder blandt andet installations-cd'er med et færdigoversat system, adgang til opdateringer via Red Hat Network og en række af supportmuligheder (se http://www.redhat.com/software/rhel/compare/server...)
Godt nok kan kildekoden til downloades gratis, men selve softwaren er kun en del af produktet. Når du køber RHEL køber du en service. Denne service-pakke indeholder blandt andet installations-cd'er med et færdigoversat system, adgang til opdateringer via Red Hat Network og en række af supportmuligheder (se http://www.redhat.com/software/rhel/compare/server...)
#31
Ok, så det ligger implicit i betegnelsen 'fri software' at man kan benytte og dele programmet som man vil. Og når det så samtidig er open source, må man også benytte koden som man vil, så længe man oplyser dens oprindelse. Er det korrekt forstået?
Jeg synes dog det er lidt dobbeltmoralsk at Redhat på den ene side promoverer RHEL som fri og åben, og samtidig mere eller mindre benægter brugerne nogle helt grundlæggende rettigheder som er indeholdt i begrebet 'fri software'. Jeg har ikke på Redhat.com kunne finde hvor man kan download RHEL gratis i andre former end en 30-day trial udgave, og lidt tid har jeg da brugt på min søgen.
Redhat er nu nok efterhånden blevet mere business end ideologi, og det er vel ikke overraskende at de vil tjene penge. Men jeg kan da forestille mig at det har skabt nogen furore i open source og fri software samfundene.
Ok, så det ligger implicit i betegnelsen 'fri software' at man kan benytte og dele programmet som man vil. Og når det så samtidig er open source, må man også benytte koden som man vil, så længe man oplyser dens oprindelse. Er det korrekt forstået?
Jeg synes dog det er lidt dobbeltmoralsk at Redhat på den ene side promoverer RHEL som fri og åben, og samtidig mere eller mindre benægter brugerne nogle helt grundlæggende rettigheder som er indeholdt i begrebet 'fri software'. Jeg har ikke på Redhat.com kunne finde hvor man kan download RHEL gratis i andre former end en 30-day trial udgave, og lidt tid har jeg da brugt på min søgen.
Redhat er nu nok efterhånden blevet mere business end ideologi, og det er vel ikke overraskende at de vil tjene penge. Men jeg kan da forestille mig at det har skabt nogen furore i open source og fri software samfundene.
#34
Fri software giver dig følgende rettigheder:
* Friheden til at benytte programmet til ethvert formål (frihed 0).
* Friheden til at lære, hvordan programmet virker og forandre det efter egne behov (frihed 1). Adgang til kildekoden er en betingelse for at dette.
* Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
* Friheden til at forbedre softwaren og udgive forbedringerne til offentligheden, så hele samfundet kan få gavn af det (frihed 3). Adgang til kildekoden er ligeledes en betingelse for dette.
Fri software er således altid open source. Omvendt betyder betegnelsen open source ikke nødvendigvis at noget er fri software. I praksis anvender fri software og open source software næsten altid de samme licenser. Forskellen mellem fri software og open source software ligger mere i ideologiske synspunkter.
Den med at oplyse oprindelsen er jeg faktisk ikke helt sikker på - det afhænger vel af hvilken licens der bruges. Normalt er det vel god skik at oplyse, hvor man har koden fra. Red Hat er faktisk et særligt tilfælde her, for de kræver faktisk at du fjerner alle henvisninger til deres navn, hvis du udgiver et produkt baseret på deres. Dette er naturligvis for at beskytte deres brand. CentOS fik faktisk en påtale for ikke at overholde dette, for noget tid siden.
Red Hat Enterprise Linux er fri og åben, og der er absolut intet der er dobbeltmoralsk i det Red Hat gør. At software er fri og åben betyder altså ikke nødvendigvis at det er gratis. Det er en udbredt misforståelse. Fri software og open source software er ikke det samme som freeware. Bemærk at der er intet i de ovenstående rettigheder, der siger at softwaren skal være gratis. Der er intet moralsk forkert i at tjene penge på fri software. Hvis du er interesseret i kildekoden til RHEL 4, så kan du finde den her.
Måske. Jeg synes nu at Red Hat er rimelig strenge med at holde deres software "ren og fri", modsat andre (som f.eks. SUSE Linux), der gladeligt bundler proprietære komponenter, som f.eks. Flash Player, RealPlayer osv. Der var da en flok brugere, der blev lidt mobsede, da de fik at vide at Red Hat 9 var den sidste freebie i serien - men mon ikke de har efterhånden fundet sig til rette på Fedora eller en af de andre distributioner :)
Ok, så det ligger implicit i betegnelsen 'fri software' at man kan benytte og dele programmet som man vil. Og når det så samtidig er open source, må man også benytte koden som man vil, så længe man oplyser dens oprindelse. Er det korrekt forstået?
Fri software giver dig følgende rettigheder:
* Friheden til at benytte programmet til ethvert formål (frihed 0).
* Friheden til at lære, hvordan programmet virker og forandre det efter egne behov (frihed 1). Adgang til kildekoden er en betingelse for at dette.
* Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
* Friheden til at forbedre softwaren og udgive forbedringerne til offentligheden, så hele samfundet kan få gavn af det (frihed 3). Adgang til kildekoden er ligeledes en betingelse for dette.
Fri software er således altid open source. Omvendt betyder betegnelsen open source ikke nødvendigvis at noget er fri software. I praksis anvender fri software og open source software næsten altid de samme licenser. Forskellen mellem fri software og open source software ligger mere i ideologiske synspunkter.
Den med at oplyse oprindelsen er jeg faktisk ikke helt sikker på - det afhænger vel af hvilken licens der bruges. Normalt er det vel god skik at oplyse, hvor man har koden fra. Red Hat er faktisk et særligt tilfælde her, for de kræver faktisk at du fjerner alle henvisninger til deres navn, hvis du udgiver et produkt baseret på deres. Dette er naturligvis for at beskytte deres brand. CentOS fik faktisk en påtale for ikke at overholde dette, for noget tid siden.
Jeg synes dog det er lidt dobbeltmoralsk at Redhat på den ene side promoverer RHEL som fri og åben, og samtidig mere eller mindre benægter brugerne nogle helt grundlæggende rettigheder som er indeholdt i begrebet 'fri software'. Jeg har ikke på Redhat.com kunne finde hvor man kan download RHEL gratis i andre former end en 30-day trial udgave, og lidt tid har jeg da brugt på min søgen.
Red Hat Enterprise Linux er fri og åben, og der er absolut intet der er dobbeltmoralsk i det Red Hat gør. At software er fri og åben betyder altså ikke nødvendigvis at det er gratis. Det er en udbredt misforståelse. Fri software og open source software er ikke det samme som freeware. Bemærk at der er intet i de ovenstående rettigheder, der siger at softwaren skal være gratis. Der er intet moralsk forkert i at tjene penge på fri software. Hvis du er interesseret i kildekoden til RHEL 4, så kan du finde den her.
Redhat er nu nok efterhånden blevet mere business end ideologi, og det er vel ikke overraskende at de vil tjene penge. Men jeg kan da forestille mig at det har skabt nogen furore i open source og fri software samfundene.
Måske. Jeg synes nu at Red Hat er rimelig strenge med at holde deres software "ren og fri", modsat andre (som f.eks. SUSE Linux), der gladeligt bundler proprietære komponenter, som f.eks. Flash Player, RealPlayer osv. Der var da en flok brugere, der blev lidt mobsede, da de fik at vide at Red Hat 9 var den sidste freebie i serien - men mon ikke de har efterhånden fundet sig til rette på Fedora eller en af de andre distributioner :)
#35
Tak for din forklaringen. Jeg kan se at jeg havde misforstået nogle ting.
Men faktum er at Redhat promoverer RHEL som open source, men samtidig gør det noget besværgeligt for den almindelige bruger at finde kildekoden. Man kan så selvfølgelig argumentere at den almindelige bruger ikke har brug for kildekoden.
Tak for din forklaringen. Jeg kan se at jeg havde misforstået nogle ting.
Men faktum er at Redhat promoverer RHEL som open source, men samtidig gør det noget besværgeligt for den almindelige bruger at finde kildekoden. Man kan så selvfølgelig argumentere at den almindelige bruger ikke har brug for kildekoden.
#36
:) Jeg vil give dig fuldstændig ret i, at de ikke ligefrem reklamerer med, hvor kildekoden er. Hvis du gerne vil prøve RHEL, så kan jeg varmt anbefale CentOS. Det er stort set det samme produkt bare med et andet navn og et andet logo. CentOS-holdet er også gode til hurtigt at få lagt RHEL-opdateringerne op, og deres mirrors kører også ret godt.
:) Jeg vil give dig fuldstændig ret i, at de ikke ligefrem reklamerer med, hvor kildekoden er. Hvis du gerne vil prøve RHEL, så kan jeg varmt anbefale CentOS. Det er stort set det samme produkt bare med et andet navn og et andet logo. CentOS-holdet er også gode til hurtigt at få lagt RHEL-opdateringerne op, og deres mirrors kører også ret godt.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund