mboost-dp1

Spotify.com

Spotify kommer til Danmark i morgen

- Via Beep -

Den svenske musik-streaming-tjeneste Spotify har været rygtet på vej til Danmark i årevis, men denne gang skulle den være god nok: Spotify lanceres ifølge TV 2 Beep i Danmark i morgen, onsdag. Hvad tjenestens priser bliver i Danmark, vides endnu ikke, men de kommer sandsynligvis til at svare til de svenske.

Spotify tilbyder alle gratisbrugere fri streaming de første 6 måneder, hvorefter de begrænses til 10 timers musik om måneden. De gratis brugeres musik finansieres af reklamer, men vil man hellere slippe for disse, kan man betale sig fra dem med et af de to betalingsabonnementer, Spotify Unlimited eller Spotify Premium.

I Sverige ligger priserne på 49 svenske kroner per måned for Spotify Unlimited, mens Spotify Premium-brugere giver 99 svenske kroner om måneden. Både Unlimited og Premium fjerner reklamerne og tidsbegrænsningen, men Premium giver herudover også mulighed for at spille musik fra sin mobiltelefon samt uden internetadgang.

Spotify er allerede utroligt populær i flere lande som Sverige og Storbritannien, hvor tjenesten har været på markedet siden henholdsvis 2008 og 2009. For nyligt blev tjensten også lanceret i USA, hvor den dog er oppe imod konkurrenter som Pandora, der har været på markedet i flere år. Herhjemme skal Spotify konkurrere imod TDC Play og WiMP fra Telenor.





Gå til bund
Gravatar #51 - Tagger
12. okt. 2011 10:40
#49 et skift fra chrome til IE klarede det
Gravatar #52 - el_barto
12. okt. 2011 11:07
For mig at se er det ikke nogen reel konkurrent til WiMP når man skal give dem adgang til ens Facebook-indhold.

Eneste problem er at min mediecenter (MediaPortal) ikke ved hvad WiMP er, men til gengæld integerer Spotify ganske godt.
Gravatar #53 - Alrekr
12. okt. 2011 11:16
Tagger (51) skrev:
#49 et skift fra chrome til IE klarede det


For mig virkede et skift fra Firefox til Chrome.. :/

Claw (50) skrev:
jeg er ret skuffet over spotify, der mangler simpelthen for meget musik. men sådan er det måske bare når man er til death/black metal ..

jeg kommet nok aldrig til at betale penge for sådan noget før de har _alt_ musik..


Så du kommer aldrig til at betale penge for sådan noget, kan jeg gætte.
Gravatar #54 - Adagio
12. okt. 2011 11:34
Har lige registreret mig og installeret det, har dog ikke prøvet det endnu... er lidt svært når man sidder ved en maskine uden højtalere :)

Til nu syntes jeg det virker lidt kikset. Lige når man starter programmet op, spørger den efter brugernavn og kodeord. Brugernavnet er dog ikke det brugernavn man kan se når man kigger på ens profil, når man er logget ind på hjemmesiden. Brugernavnet er email adresse istedet
Hvis man indtaster det brugernavn der står under brugernavn delen under ens profil, vil man få en fejl som klager over at der måske er problemer med firewall eller internetforbindelse
Ville nu havde været smartere hvis de havde skrevet at der er problemer med bruger/kode... og at de havde skrevet at det er email adresse man skal indtaste istedet for brugernavn
Gravatar #55 - mfriis
12. okt. 2011 11:35
#53 Det er sjovt at musik lytterne / brugerne kan skabe et nærmest fuldkomment musik bibliotek, men ejerne af rettighederne til musikken kan ikke blive enige om at lave en løsning hvor samme mængde er tilgængelig.

Audiogalaxy (hvis nogen husker det) havde godt og vel alt musik
Gnutella netværket var også noget nært fuldkomment når det kom til musik. Selv niche og lokalt.

Det virker lidt som om branchen tror man kan tjene flere penge på at gøre det besværligt i håb om at man vil fortsætte med at købe en CD fordi man har set 1 nummer på MTV man kunne lide.

Ingen siger de skal konkurrere med gratis, de skal bare konkurrere med folks dovenskab. Steam har vist at man tilmed kan tage overpris fordi det er nemt. De har tilgengæld også næsten alle PC spil der bliver released.

Gravatar #56 - Magten
12. okt. 2011 11:57
#54
Jeg kunne da fint logge ind med det brugernavn der stod under min profil.
Men jeg vil give dig ret i det er en mærkelig måde det er lavet på. Bestemt ikke optimalt..

#55
Nu er netværk som Gnutella jo også baseret på millioner af brugeres musiksamlinger, hvor af omtrent ingen af dem har rettigheder eller aftaler om at de må dele det.
Når du siger "branchen" hvem hentyder du så til? Spotify har nogle rimelig store labels de samarbejder med, så det er jo ikke "branchen" generelt der har den holdning.
Gravatar #57 - BeLLe
12. okt. 2011 14:00
nu må i lige hjælpe mig her... jeg forstår ikke hvad sådan en musik tjeneste kan gøre for mig.

jeg har en kæmpe samling musik på min computer og har det musik jeg hører mest er også på min ipod.
Musik der er under 10-15 år gammelt har meget lidt interesse

Hvad kan sådan en tjenste gøre jeg ikke allerede gør selv?
Gravatar #58 - Target
12. okt. 2011 14:18
Hey de har ManOWar! Jeg er på
Gravatar #59 - Sanity
12. okt. 2011 18:23
BeLLe (57) skrev:
nu må i lige hjælpe mig her... jeg forstår ikke hvad sådan en musik tjeneste kan gøre for mig.

jeg har en kæmpe samling musik på min computer og har det musik jeg hører mest er også på min ipod.
Musik der er under 10-15 år gammelt har meget lidt interesse

Hvad kan sådan en tjenste gøre jeg ikke allerede gør selv?


Hjælpe dig ind i dette årtusind?
Gravatar #60 - Sanity
12. okt. 2011 18:29
Må sige jeg har ventet længe på at spotify skulle komme til Danmark. Er godt tilfreds med udvalget selvom de ikke har alt. Dog synes jeg at det er ærgeligt at de bliver nødt til at begrænse det gratis medlemskab til 10 timers lyttetid. Og så kunne det være fedt hvis de tilpassede reklamerne efter hvad for noget musik man hørte så man slipper for at blive afbrudt af Aqua, Jokeren og Nik og Jay, Jesus Kristus.
Gravatar #61 - Rockstar
12. okt. 2011 22:37
BeLLe (57) skrev:
nu må i lige hjælpe mig her... jeg forstår ikke hvad sådan en musik tjeneste kan gøre for mig.

jeg har en kæmpe samling musik på min computer og har det musik jeg hører mest er også på min ipod.
Musik der er under 10-15 år gammelt har meget lidt interesse

Hvad kan sådan en tjenste gøre jeg ikke allerede gør selv?

Nu består hele min samling af musik af enkelte CD'er fordi jeg ikke har råd til at investere i fornøjelser som det når gratis tjenester som Youtube osv. er tilgængeligt. Du er nok ikke lige målgruppen, men jeg vil da hellere ofre 100kr i måneden end at købe enkelte sange...
Jeg høre nærmest kun rock musik fra 90'erne, men synes ikke jeg har haft problemer med at finde det jeg gerne vil høre..
Gravatar #62 - didriksen86
13. okt. 2011 00:32
Afspilleren fungerer også rigtig fint.. :) Nærmest lidt Itunes agtig men lidt "lettere"...
Gravatar #63 - el_barto
13. okt. 2011 06:59
Jeg savner helt klart at man kan se de fremsøgte albums MED cover. Især når samme album tilsyneladende findes i mange udgaver på Spotify. Det er fandmes svært at skelne skidt og kanel uden covers...
Gravatar #64 - Sanity
13. okt. 2011 12:56
el_barto (63) skrev:
Jeg savner helt klart at man kan se de fremsøgte albums MED cover. Især når samme album tilsyneladende findes i mange udgaver på Spotify. Det er fandmes svært at skelne skidt og kanel uden covers...


Jeg får covers på alle de albums jeg søger, og under library kan man også scrolle igennem dem, selv forstørre billede fanen for at gøre dem større etc.

Når du søger på en kunstner eller et album, tryk da øverst oppe på kunstnerens eller albumets navn for at få en bedre oversigt.
Gravatar #65 - Zombie Steve Jobs
13. okt. 2011 14:52
#57 upload det lort til Google Music og fuck det der spotify pis.

Har også sportify men ikke brugt det endnu. Kommer måske enda.
Gravatar #66 - Brugernavn
13. okt. 2011 15:07
Har lige snuppet et af mine yndlingsbands og valgt at afspille alt hvad spotify har med dem i tilfældig rækkefølge. Fedt. Der var nemlig en hel del.
Gravatar #67 - Adagio
13. okt. 2011 15:26
Nu har jeg prøvet spotify og det er langt bagud i forhold til Grooveshark og last.fm
Jeg ville ønske at jeg kunne sætte et par musik-stykker til at afspille og så finder den lignende musik fra både samme men også andre kunstnere, men det kan spotify desværre ikke (ellers har de gemt funktionen totalt langt væk)
Første gang jeg prøvede havde jeg lige sat 3 sange fra samme kunster til at skulle afspilles. Da jeg så klikkede på "Play queue" for at se hvad jeg havde sat til kunne jeg se at den lige pludselig havde smidt 50 andre sange fra samme kunstner på listen. Så smuttede jeg tilbage for at tilføje flere sange med fra en anden kunster for at se om det ændrede på "køen", men lige bortset fra de ekstra sange jeg smed ind (ca. 10 stk) var de 50 ekstra i "køen" stadig der, de var bare skubbet bag de 10 sange jeg lige havde tilføjet og jeg kunne ikke fjerne disse 50 ekstra sange, så det var altså en meget ensformet sangliste

Jeg prøvede så at tilføje mit musik bibliotek og prøvede så at tilføje omkring 15 sange fra 3-4 forskellige Amerikanske kunstnere og smuttede så ind for at se køen igen. Denne gang blev køen fyldt ud med 50 blandede sange fra mit eget musikbibliotek. Jeg er nu engang ikke lige humør til at høre "The Støvledance", den sang minder på ingen måder om de andre sang jeg har sat til at blive afspillet. Hvis det var fordi jeg udelukkende vil lytte til min egen musik, så havde jeg nok ikke installeret spotify, så havde Winamp været rigeligt til mig :S

Og deres shuffle funktion er jo direkte ubrugelig, da den udelukkende shuffler de sange den selv har tilføjet, meget træls

Jeg har fundet nogle websider, der selv kan genere en automatisk playlist ud fra sange man har lyttet til på last.fm men det er lidt træls at skulle ind på anden side hver eneste gang man vil bruge spotify
Håber der er nogen der kan fortælle mig at der findes en eller anden gemt funktion, så man kan få systemet automatisk til at spille similar songs/artists uden at man selv skal til at pille i programmet hele tiden
Gravatar #68 - didriksen86
13. okt. 2011 15:50
Så skal du bare vente til Pandora kommer til landet.. I know, i do. :P
Gravatar #69 - Sanity
13. okt. 2011 17:19
#67 Det er hverken gemt, eller svært. Klik på artist radio. Derudover anbefaler den andre lignende kunstnere når du finder en kunstner.

Folk har sgu meget ubegrundet hate på spotify.
Gravatar #70 - Adagio
13. okt. 2011 18:23
Sanity (69) skrev:
Det er hverken gemt, eller svært. Klik på artist radio.


Den har de sgu gemt meget langt væk. Den kan hverken findes ud fra hovedsiden eller fra søgesiden. Man skal faktisk langt ind før den kan findes

Sanity (69) skrev:
Derudover anbefaler den andre lignende kunstnere når du finder en kunstner


Jeps, men hvis du nu havde læst hvad jeg havde skrevet, så ville du også vide at den der artist radio ikke er hvad jeg søger efter. Men jeg kan da prøve at uddybe det lidt:
Først sætter jeg lige et par sange ind på playlisten fra RandomRapper, derefter sætte jeg så et par sange ind på playlisten fra SomePopstar og derefter finder vil den automatisk finde sange der enten minder om RandomRapper eller SomePopstar, dvs min playlist vil blive fyldt med blandet rap og pop
Med den der artist radio kan man kun vælge en artist den skal gå ud fra. Jeg kan altså ikke få en blanding som jeg ønsker

Sanity (69) skrev:
Folk har sgu meget ubegrundet hate på spotify.


Det kan godt være, men i det mindste har jeg en begrundet hate

Spotifiy kan ikke det samme som hverken Grooveshark eller last.fm kan og har dermed svært ved at se hvad jeg skal med det. Den gør jo stort set bare det samme some winamp, med mindre jeg aktivt selv går ind og søger efter hvad jeg vil høre

Og lige som lidt ekstra bonus hate: Jeg prøvede at starte deres radio station og fandt hurtigt frem til at det var noget jeg skulle holde fingrene væk fra. Tredje sang var svensk og kunne se at der var en del andre sange i listen på sprog jeg ikke kendte eller havde lyst til at kende. Der mangler virkelig en mulighed for at få den til kun at vælge sange på engelsk (eller hvilke sprog man nu ønsker)... .ok, den mulighed er der så ikke andre der har endnu, men i det mindste har grooveshark aldrig spillet noget musik på sprog jeg ikke kan lide endnu
Gravatar #71 - Adagio
13. okt. 2011 18:25
didriksen86 (68) skrev:
Så skal du bare vente til Pandora kommer til landet.. I know, i do. :P


Det var i landet for mange år siden, men så blev de vidst tvunget til at stoppe med at spille musik til danskere. Var ellers meget glad for at bruge det dengang
Gravatar #72 - didriksen86
13. okt. 2011 18:45
Yup, de kan desværre kun operere i USA.. Brugte det ellers også rigtig meget på et tidspunkt..
Gravatar #73 - Sanity
13. okt. 2011 19:02
#70 Ok, fair nok, spotify er nok ikke noget for en bruger som dig der vil afspille mere eller mindre tilfældige sange, udvalgt efter din smag. Spotify henvender sig nok mere til dem der holder af at lytte til et helt album, full stretch. Det tilbyder last.fm ikke, og grooveshark kan man sjældent finde det musik man søger, for slet ikke at tale om fulde albums.

Men hver sin smag, jeg har netop betalt for umlimited brug af spotify, da mine 10 timer allerede var brugt. Har bl.a. kunne høre det nye Malk de Koijn album, nye apparat, en Tom Waits plade fra '78, ethiopiques og meget andet.
Gravatar #74 - didriksen86
13. okt. 2011 22:53
Hvem fanden lytter til en fuld album? Er du gammel eller hvad? :P
Gravatar #75 - el_barto
14. okt. 2011 06:34
didriksen86 (74) skrev:
Hvem fanden lytter til en fuld album? Er du gammel eller hvad? :P


Nah. Nok mere typen der lytter til kvalitetsmusik i stedet for one-hit-wonders der laver 1½ godt nummer pr. 10 lorteplader der spyttes ud. Bare et gæt :)
Gravatar #76 - Camilo
25. okt. 2011 20:31
Spotify's reklamer, er utroligt trælse...
Gravatar #77 - kblood
25. okt. 2011 21:57
Jeg kan ikke lige finde nogen Android version. Jeg tror bare jeg holder mig til WiMP. På min PC er WiMP og Groveshark rigeligt. På min mobil er det bare for trælst at lydniveauet skifter så meget som det gør på Groveshark. På PC bemærker jeg det ikke så meget, og så er det nemmere at skrue op og ned, end når jeg cykler f.eks.

Men tja, jeg har ikke lige kunnet se fordelen ved Spotify.

Hov, den kan da vidst det samme som WiMP, og så kan man også tilføje sine egne MP3 filer. Så den har da vidst lidt flere funktioner end WiMP og cirka samme pris for at kunne bruge den på Android eller iPhone. Så gad jeg bare godt at kunne søge i deres musik uden at skulle downloade det, så jeg kan sammenligne udvalget lidt. Men noget siger mig at det er stort set det samme. Det er da dejligt at have muligheden for at kunne bruge det.
Gravatar #78 - Brugernavn
25. okt. 2011 22:19
kblood (77) skrev:
Jeg kan ikke lige finde nogen Android version.

Appen fra Spotify Ltd. popper op som første link, når jeg søger. Også i market app'en. Men jeg har den nye udgave.
Gravatar #79 - kblood
26. okt. 2011 05:39
Zhadow (78) skrev:
Appen fra Spotify Ltd. popper op som første link, når jeg søger. Også i market app'en. Men jeg har den nye udgave.


Det var også derfor jeg senere skrev hov. Så det lyder da til at være nice, nu mangler jeg bare at få sammenlignet indholdet, men det sker vidst ikke uden at have en bruger.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login