mboost-dp1

Wikimedia

Rum-succes: SpaceX har affyret den største raket siden månelandingen

- Via Ingeniøren -

SpaceX har med succes affyret deres Falcon Heavy, der er den største funktionelle raket siden Saturn V, der bl.a. sendte mennesker på månen i 60’erne og 70’erne.

Affyringen har været syv år undervejs og planlagt i længere tid end det. Nu er det sket.

Alt forløb som planlagt bortset fra vinden i 10 kilometers højde, der udsatte affyringen.

Separationen af de to boosters på hver side af raketten var vellykket og landede således samtidigt på hver deres platform  – klar til genbrug, som er lidt af et varemærke for SpaceX-raketter.

Centerboosteren på raketten ramte vandet med 483 km/t ca. 90 meter fra droneskibet, som derfor fik ødelagt to motorer.

Med en testaffyring, som SpaceX selv kalder fremragende, er Falcon Heavy nu klar til kommerciel brug og er således den største raket i aktiv brug.

Det åbner desuden mange døre for bl.a. transport af større satellitter og bemandede rumrejser til Mars.

Herunder kan man se en bid af SpaceX YouTube live-stream af affyringen, der blev den andenmest sete på YouTube, kun overgået af Felix Baumgartners faldskærmshop fra stratosfæren.

Derudover kan man se en video med ‘Starman’-dukken i den Tesla Roadster, der blev sendt i kredsløb om Jorden ved Falcon Heavys testaffyring.





Gå til bund
Gravatar #1 - ScorpD
7. feb. 2018 14:20
SpaceX har med succes affyret verdens største raket, Falcon Heavy.


http://i.imgur.com/nr3DlYs.jpg

Normalt omtaler man Falcon Heavy som "largest reusable space launch platform ever created", for der er stadig lang vej op til Saturn V.
Gravatar #2 - Andreas Ellemann
7. feb. 2018 14:43
#1 Tak. Vi har rettet til.
Gravatar #3 - mrtb
7. feb. 2018 14:49
ScorpD (1) skrev:
[quote]Normalt omtaler man Falcon Heavy som "largest reusable space launch platform ever created", for der er stadig lang vej op til Saturn V.


Det jeg primært har hørt den omtalt som, er som den kraftigste raket i brug pt.
Gravatar #4 - gramps2
7. feb. 2018 17:55
Jeg vil vove at påstå, at en raket, som rammer vandet med 483 km/t får ødelagt mere end 2 ud af 9 motorer.

I engelske kilder er der da også tale om, at det er to af motorerne på droneskibet som er ødelagt - på trods af at center core ramte omkring 100 m fra skibet.
Gravatar #5 - Slettet Bruger [3250400816]
7. feb. 2018 19:01
#4 tror måske der menes at den ramte vandet fordi 2 ud af 3 reentry motorer ikke gentændte. Synes jeg har læst det et sted.
Gravatar #6 - CBM
8. feb. 2018 04:21
Jeg elsker Tesla's Hitchhiker's Guide reference :-) håber de huskede håndklædet

Gravatar #7 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. feb. 2018 06:21
ScorpD (1) skrev:
SpaceX har med succes affyret verdens største raket, Falcon Heavy.


http://i.imgur.com/nr3DlYs.jpg

Normalt omtaler man Falcon Heavy som "largest reusable space launch platform ever created", for der er stadig lang vej op til Saturn V.


Fint billede, men af nysgerrighed - hvor er R7 henne? De eneste russere der er afbilledet er Buran/Energia og N1
Gravatar #8 - GrillBiller
8. feb. 2018 06:38
CBM (6) skrev:
Jeg elsker Tesla's Hitchhiker's Guide reference :-) håber de huskede håndklædet


i handskerummet skulle hitchhikers guide bogen også lægge ;-)

In a more recent tweet, Musk said, "Falcon Heavy launch simulation almost ready. Will be set to Bowie's Life on Mars." Musk also commented that the Tesla's glove box will contain a copy of "The Hitchhiker's Guide to the Galaxy" (Pan Books, 1979) by Douglas Adams, as well as a towel and a sign saying "Don't Panic" (an iconic phrase from the book).
Gravatar #9 - gramps2
8. feb. 2018 08:05
#5
Begge dele er tilfældet. Det var kun den midterste motor som tændte (Musk har sagt, at hvis han skulle vælge mellem side og center ville han vælge sides, for de har nogle guide grills, som er ret dyre i tid og materialer) og to motorer på droneskibet gik i stykker. Journalisten på ing.dk må have misforstået noget.
Gravatar #10 - CBM
8. feb. 2018 08:07
#8: niiiice :-)

Jeg håber den engang kunne blive bjærget af en flok Aliens, som finder bogen og tænker WTF?! :-)
Gravatar #11 - ScorpD
8. feb. 2018 09:04
PHP-Ekspert Thoroughbreed (7) skrev:
ScorpD (1) skrev:
SpaceX har med succes affyret verdens største raket, Falcon Heavy.


http://i.imgur.com/nr3DlYs.jpg

Normalt omtaler man Falcon Heavy som "largest reusable space launch platform ever created", for der er stadig lang vej op til Saturn V.


Fint billede, men af nysgerrighed - hvor er R7 henne? De eneste russere der er afbilledet er Buran/Energia og N1


Det er primært for at vise de amerikanske… Antager at de andre, inkl. ESAs, er med som referencer…
Ellers mangler der en hel del, selvfølgelig alt efter om man inkludere re-branded raketter, enkelte konfigurationer, hele serier o.l.

Jeg kan godt lide følgende, men den mangler desværre også en del:
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-297...

Det er en skam at russerne/USSR opgav så mange af deres systemer, men når man ser tilbage på det så var det nok alligevel en fordel. De slap da i hvert fald for at hænge på en space shuttle ligesom USA.
Gravatar #12 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. feb. 2018 09:42
- jeg er en idiot -
Gravatar #13 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. feb. 2018 09:42
#11

Det ærger mig lidt at Buran ikke blev til noget - men omvendt, så kan man sige hvad man vil. Den teknologi vi (læs: USA) bruger til at få folk til og fra ISS, er i det store hele en gammel sovjetisk atom ICBM. R7 Semyorka var et ICBM fra ca 1960 - i dag er Soyuz i det store hele det samme, bare med en kapsel og ekstra stage i stedet for en bombe.

Så, man kan sgu sige hvad man vil om Russerne, men de opfinder ikke den dybe tallerken igen og igen.

Gravatar #14 - GrillBiller
8. feb. 2018 10:01
CBM (10) skrev:
#8: niiiice :-)

Jeg håber den engang kunne blive bjærget af en flok Aliens, som finder bogen og tænker WTF?! :-)

Jeg er dog bare bange for at de får samme ide med at bygge en motorvej gennem vores solsystem...
Gravatar #15 - CBM
8. feb. 2018 15:34
#14: ja den risiko er der selvfølgelig :-) men så ved de også at de skal være bedre til at informere i den situation :-)
Gravatar #16 - ScorpD
9. feb. 2018 06:36
PHP-Ekspert Thoroughbreed (13) skrev:
#11

Det ærger mig lidt at Buran ikke blev til noget - men omvendt, så kan man sige hvad man vil. Den teknologi vi (læs: USA) bruger til at få folk til og fra ISS, er i det store hele en gammel sovjetisk atom ICBM. R7 Semyorka var et ICBM fra ca 1960 - i dag er Soyuz i det store hele det samme, bare med en kapsel og ekstra stage i stedet for en bombe.

Så, man kan sgu sige hvad man vil om Russerne, men de opfinder ikke den dybe tallerken igen og igen.



Ja, Buran har en meget særpræget historie.

At den eneste grund til at den blev founded var fordi NASA’s tal for deres Space Shuttle var så afvigende, at man kun kunne forklare det med at den havde hemmelige militære formål.

Og på trods af at man havde stort set alle designs o.l., så ender man ikke med at lave en billigere knock-off, men derimod et fuldstændigt system som er overlegen på stort set alle områder, og et bedre fit ift. de oprindelige planer fra NASA.

Det der ærgrer mig mest er ikke at Buran Shuttle/Orbiter ikke blev til mere, da der ikke er noget reelt økonomisk grundlag for en Shuttle, men derimod at det resterede system, inkl. Energia II, ikke blev til noget, da det kunne have haft en kæmpe påvirkning på rumfartsindustrien.

Vi kunne jo teoretisk set have haft fuldstændig genbrugelige og gennemtestede cores og boosters for 10-20 år siden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login