mboost-dp1

Sony Interactive Entertainment LLC

Sony-patent afslører tilsyneladende nyt Playstation VR-headset til Playstation 5

- Via LetsGoDigital -

Playstation VR 2 er på vej til den kommende PS5, og headsettet kan have AR-funktioner.

Hollandske LetsGoDigital har endnu engang gravet et nyt patent frem, og denne gang ligner det Sonys PSVR 2-headset.

Som man kan se på patenttegningen nedenfor, så ligner VR-headsettet den oprindelige PSVR-enhed, men der er tilføjet tre kameraer.

Der er to kameraer foran og et kamera bag på, imens selve Move-controllerne også har fået et kamera. Disse kameraer kan bruges til tracking, men muligvis også til AR-funktionalitet. Dette ville inkludere en ‘Transparent Mode’, så man ikke behøver at tage headsettet af for at se ens omgivelser.

Det er også muligt, at det nye Playstation VR-headset vil være trådløst, så man kan bevæge sig mere frit. Dette vil være muligt ved, at PS5-konsollen udsender videosignalet trådløst via Bluetooth, imens headsettet har sin egen strømforsyning.

Sony rygtes desuden at arbejde på nye enheder, der skal forstærke PSVR-oplevelsen som en handske eller en dragt med haptic feedback.

Læs også Sony bekræfter: Playstation 5 kommer i 2020 med ny controller.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login