mboost-dp1
MySpace
Som Darwin sagde, adapt or die :) Er det virkelig en god ide for os som mennesker?
Go on, i got karma to burn :P
Go on, i got karma to burn :P
Det lyder da som en udemærket teori.
Men har de taget med i deres overvejelser, at folk med depression har sværer ved social kontakt. Og dermed vil være mindre tilbøjelig til overhovedet at logge på Myspace/facebook etc..?
Bygger det udelukkende på mine egne erfaringer. Og på udtalelser fra dem jeg kender der også har været igennem samme mølle...
Men har de taget med i deres overvejelser, at folk med depression har sværer ved social kontakt. Og dermed vil være mindre tilbøjelig til overhovedet at logge på Myspace/facebook etc..?
Bygger det udelukkende på mine egne erfaringer. Og på udtalelser fra dem jeg kender der også har været igennem samme mølle...
Chewy (5) skrev:Det lyder da som en udemærket teori.
Men har de taget med i deres overvejelser, at folk med depression har sværer ved social kontakt. Og dermed vil være mindre tilbøjelig til overhovedet at logge på Myspace/facebook etc..?
Bygger det udelukkende på mine egne erfaringer. Og på udtalelser fra dem jeg kender der også har været igennem samme mølle...
Ja.. og nej.
De fleste "almene" depressive ses ofte på sider som disse fordi de søger opmærksomhed og hjælp da de er bange for at sige det "IRL" til mor eller pappi.
Du har dog ret i at nogle former for slem depression holder sig væk fra sider som dette. Men det er da en begyndelse. (Man hører jo tit om folk som er blevet moppet, og begyndt på "åååh mit liv er lort" på sådan nogle sider. Hvilket så er endt i ja.. død?)
Dette bygger også på mine egne erfaringer. Men det er helt klart det billede jeg har fået efter min færden på nettet. (ja ok.. jeg er lidt af en stalker ok? xD)
Min hvad med at gøre noget ved alle de kendte sager i stedet for at finde flere sager man så ikke gør noget ved?
(Det er muligt jeg er galt afmarcheret, men mit indtryk er at skolelærerer, forælre etc. faktisk ganske ofte ser at noget er galt men enten forsøger at gøre noget med føler det er som at slå i en dyne eller gør slet intet fordi de end ikke ved hvad de skal gøre).
(Det er muligt jeg er galt afmarcheret, men mit indtryk er at skolelærerer, forælre etc. faktisk ganske ofte ser at noget er galt men enten forsøger at gøre noget med føler det er som at slå i en dyne eller gør slet intet fordi de end ikke ved hvad de skal gøre).
Fedt, mere kontrol. Nu kan tankepolitiet komme og hente enhver der føler sig forladt af systemet.
Vi gider ikke det der med at forebygge, det tager jo tid og omsorg fra ganske almindelige mennesker! Stats-kontrol og magtanvendelse, ja tak!
Hvad med den gode gamle idé med at folk forsøger at hjælpe deres medmennesker? Nej, jeg kan godt forstå den er outdated; tænk på alt det tid det ville tage at tænke på andre.
Indtil de depressive mennesker bliver ført bort til hvorend de nu bliver ført hen, kan vi jo alle sammen more os hjerteligt på IRC og glo webcam's når de unge sluger piller! Det er satme sund underholdning.
Vi gider ikke det der med at forebygge, det tager jo tid og omsorg fra ganske almindelige mennesker! Stats-kontrol og magtanvendelse, ja tak!
Hvad med den gode gamle idé med at folk forsøger at hjælpe deres medmennesker? Nej, jeg kan godt forstå den er outdated; tænk på alt det tid det ville tage at tænke på andre.
Indtil de depressive mennesker bliver ført bort til hvorend de nu bliver ført hen, kan vi jo alle sammen more os hjerteligt på IRC og glo webcam's når de unge sluger piller! Det er satme sund underholdning.
#11 Tja, det er jo problematisk. Vi snakker jo ikke om at en person læser dette, og reagere, men derimod en automatisk proces der resulterer i en liste over potentielle mål for hjælp. Mit indlæg er rettet mod min generelle irritation over den vestlige verdens march imod overvågelses samfundet. (Og jeg bryder mig ikke om en algoritmisk løsningsmodel for menneskelige affærer - en maskine er deterministisk, og det er mennesker i den grad ikke)
Jeg syntes det burde være nok med at de nærmeste til disse personer handler, fremfor at man sætter sin lid på en overvågelsesmetode. Det fratager (som jeg ser det) ansvar, når man blot kan give bolden videre. Syntes derimod man skal lægge vægt på ethvert individs ansvar overfor andre individer, ISÆR professionelle, så som pædagoger, chefer mv. (Man kan vel ikke kræve det for almene mennesker, men når de er på job, og det vedrører menneskelige ressourcer, så kan jeg godt se meget stor grund til stramning)
#9 Enig. Forebygning. Det er et problem der er langt fra at blive løst, både indenfor pædagogik, skole og erhverv. Depression der fremkommer af sociale faktorer skal helst fjernes.
Men jeg ser nu et problem for depression der kommer af kemisk ubalance. Selv ved dette projekt. Det kan jo være socialt velfungerende, intelligente mennesker, der kan lide af dette; hvordan spotter man dem?
Jeg syntes det burde være nok med at de nærmeste til disse personer handler, fremfor at man sætter sin lid på en overvågelsesmetode. Det fratager (som jeg ser det) ansvar, når man blot kan give bolden videre. Syntes derimod man skal lægge vægt på ethvert individs ansvar overfor andre individer, ISÆR professionelle, så som pædagoger, chefer mv. (Man kan vel ikke kræve det for almene mennesker, men når de er på job, og det vedrører menneskelige ressourcer, så kan jeg godt se meget stor grund til stramning)
#9 Enig. Forebygning. Det er et problem der er langt fra at blive løst, både indenfor pædagogik, skole og erhverv. Depression der fremkommer af sociale faktorer skal helst fjernes.
Men jeg ser nu et problem for depression der kommer af kemisk ubalance. Selv ved dette projekt. Det kan jo være socialt velfungerende, intelligente mennesker, der kan lide af dette; hvordan spotter man dem?
Hm nu er jeg faktisk kommet i tvivl. Er nød til at vedlægge det mine kommentarer. Depression er strengt taget en sygdom, så måske skal jeg ikke blande det her sammen med frihed. Jeg mangler dog noget at kunne sammenligne med.
Med hvilke sygdomme undersøger man en befolkning for symptomer, således at man kan tilbyde behandling. (Deprimerede har jo selvfølgelig ret til selv at bestemme om de vil accepterer behandling, jo mindre de er til fare for sig selv hvilket fratager dem deres rettighed til dette)
Måske er det alligevel en mulighed. Men jeg kan ikke undgå at blive bekymret om den trend der er blevet at bruge overvågende algoritmer til at finde individer, som man i dette tilfælde mener (med god ret) skal hjælpes. Overvågning over kriminelle (herunder terrorister) er jo lettere forståeligt, da deres fortsatte færden er i brud med loven og ikke mindst til fare for samfundet. Det kommer jo meget vel også an på hvordan det udføres, og med hvilken forsigtighed de berører emnet på. Mit mareridts-billede af det, ville være at hvis jeg offentligt ytrer mig om at jeg har en skidt dag, at der straks kommer en person i kittel hen til mig og begynder at yde "hjælp". Eller at det opfanges i forkerte sammenhæng, da jeg tvivler på at deres algoritmer for eksempel kan tolke ironi og sarkasme mv.
Jeg giver mig dog. Vil dog stadig understrege at jeg syntes der skal lægges vægt på forebygning, ikke kun her, men generelt. Det er amerikansk at glemme årsagerne til problemerne, og kun arbejde med skaderne. Jeg kan ikke acceptere sådanne tilstande i den oplyste del af vesten.
Med hvilke sygdomme undersøger man en befolkning for symptomer, således at man kan tilbyde behandling. (Deprimerede har jo selvfølgelig ret til selv at bestemme om de vil accepterer behandling, jo mindre de er til fare for sig selv hvilket fratager dem deres rettighed til dette)
Måske er det alligevel en mulighed. Men jeg kan ikke undgå at blive bekymret om den trend der er blevet at bruge overvågende algoritmer til at finde individer, som man i dette tilfælde mener (med god ret) skal hjælpes. Overvågning over kriminelle (herunder terrorister) er jo lettere forståeligt, da deres fortsatte færden er i brud med loven og ikke mindst til fare for samfundet. Det kommer jo meget vel også an på hvordan det udføres, og med hvilken forsigtighed de berører emnet på. Mit mareridts-billede af det, ville være at hvis jeg offentligt ytrer mig om at jeg har en skidt dag, at der straks kommer en person i kittel hen til mig og begynder at yde "hjælp". Eller at det opfanges i forkerte sammenhæng, da jeg tvivler på at deres algoritmer for eksempel kan tolke ironi og sarkasme mv.
Jeg giver mig dog. Vil dog stadig understrege at jeg syntes der skal lægges vægt på forebygning, ikke kun her, men generelt. Det er amerikansk at glemme årsagerne til problemerne, og kun arbejde med skaderne. Jeg kan ikke acceptere sådanne tilstande i den oplyste del af vesten.
Depression er ret kompliceret, og kan næppe analyseres ud fra sociale netværks alene. Ud fra specifikke bruger søgninger ud over hele nettet...måske. Depression er en sygdom som er meget svær at diagnosticere i sin spæde begyndelse.
Når det komme til behandling at depression kommer det største problem. Accepten af problemet hos individet, og derefter accepten af behandling. En svær depression kan slet ikke behandles med psykolog hjælp til at begynde med. Det er derfor man giver lykke piller mm. For at få individet i en mental tilstand hvor denne kan hjælpes videre.
Det er vigtigt at understrege forskellen mellem depressive og dem der søger opmærksomhed. Hvilket nok vil give deres søgning en masse falsk positive resultater.
#5
Ud fra personlig observation virker det til at de svære depressive faktisk bruger de sociale netværks en del, da det giver en kontakt... de kan råbe stille om hjælp uden at sige det. (og nogle gange uden at vide de gør det). En del er på depnet osv-
Når det komme til behandling at depression kommer det største problem. Accepten af problemet hos individet, og derefter accepten af behandling. En svær depression kan slet ikke behandles med psykolog hjælp til at begynde med. Det er derfor man giver lykke piller mm. For at få individet i en mental tilstand hvor denne kan hjælpes videre.
Det er vigtigt at understrege forskellen mellem depressive og dem der søger opmærksomhed. Hvilket nok vil give deres søgning en masse falsk positive resultater.
#5
Ud fra personlig observation virker det til at de svære depressive faktisk bruger de sociale netværks en del, da det giver en kontakt... de kan råbe stille om hjælp uden at sige det. (og nogle gange uden at vide de gør det). En del er på depnet osv-
Hvorfor kun fokusere på personer imellem 18 og 24 år? Personligt kender jeg ingen, der har begået selvmord i den alder.
Jeg synes ikke der er noget galt i idéen, men det er næppe nemt at opdage på den måde. Hvad har de egentlig tænkt sig at gøre, hvis de finder en person i risikogruppen?
Det ville måske være smart at advare personens nærmeste venner, hvis de er i stand til at gennemskue, hvem det er. Der vil næsten altid være nogen, der gerne vil hjælpe, hvis blot de er klar over risikoen.
Jeg synes ikke der er noget galt i idéen, men det er næppe nemt at opdage på den måde. Hvad har de egentlig tænkt sig at gøre, hvis de finder en person i risikogruppen?
Det ville måske være smart at advare personens nærmeste venner, hvis de er i stand til at gennemskue, hvem det er. Der vil næsten altid være nogen, der gerne vil hjælpe, hvis blot de er klar over risikoen.
Vil folk som har en depression virkelig skrive om det på nettet?
Jeg kunne da forestille mig at hvis jeg havde en depression - nok kun vil sidde i sofaen og kigge ud i luften, jeg vil nok ikke have overskud til at skrive noget som helst på computeren.
Men det er måske nok bare mig. Jeg er ikke typen der krænger min sjæl ud over for alle andre på et site af nogen art.
Jeg kunne da forestille mig at hvis jeg havde en depression - nok kun vil sidde i sofaen og kigge ud i luften, jeg vil nok ikke have overskud til at skrive noget som helst på computeren.
Men det er måske nok bare mig. Jeg er ikke typen der krænger min sjæl ud over for alle andre på et site af nogen art.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund