mboost-dp1

Skype

Skype sætter ny rekord med 35 millioner aktive brugere samtidigt

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Siden Microsoft sidste år proklamerede, at firmaet havde i sinde at opkøbe Skype, er interessen for Voice-over IP(VoIP)-firmaet steget markant, for nu at kulminere i en ny rekord for den populære tjeneste.

Microsoft kunne nemlig for nyligt annoncere, at de havde oplevet hele 35 millioner aktive brugere på Skype på en gang, hvilket er det højeste antal i firmaets historie.

Microsoft oplyser ikke nogen fordeling af, fra hvilket platforme Skype blev anvendt, men siden Microsofts overtagelse af VoIP-tjenesten har de implementeret den i deres Xbox-live og senest som en beta-version til Windows Phone.

Rekorden blev sat under en uge efter udgivelsen af beta-versionen til Windows Phone, og selvom Microsoft som sagt ikke giver nogle officielle tal, peger flere eksperter på, at netop udgivelsen til Windows Phone har haft en stor andel i rekorden.

At de 35 millioner er en fornem rekord er der nok ikke mange der tvivler på, men det bliver stadig interessant at følge udviklingen, der den seneste tid har været kraftigt stigende med 32 millioner aktive brugere sidst i februar, 34 millioner i sidste uge og altså 35 millioner i denne.





Gå til bund
Gravatar #1 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
6. mar. 2012 14:37
Det var egentligt utroligt - hvor mange aktive brugere er der monstro? 75 mio.?

I så fald, så er 1,25% af jordens befolkning på skype!...

- ensomme mennesker er en saga blot o_O
Gravatar #2 - knaldeglad
6. mar. 2012 14:49
Ny rekord igen!! 35.000.001 brugere yipeyyhoouu!
Gravatar #3 - idiotiskelogin
6. mar. 2012 14:50
Can you hear me now?
Det lyder som om du fa fa falder ud.
Gravatar #4 - lindysign
6. mar. 2012 15:54
Blot en stor skam, at MS har indbygget en bagdør, så man ikke længere kan vide sig sikker på sit privatliv, og at de er ved at begrave Skype i reklamer... Temmelig sandsynligt, baseret på deres erfaringer med reklamer i Live Messenger...

Vier jo mange, der ikke bryder sig om programmer, med så mange reklamer, og derfor, tror jeg snart, vi vil se et andet IP-telefoni-firma vinde store markedsandele.
Gravatar #5 - Darwind
6. mar. 2012 16:14
Thoroughbreed (1) skrev:
Det var egentligt utroligt - hvor mange aktive brugere er der monstro? 75 mio.?

I så fald, så er 1,25% af jordens befolkning på skype!...

- ensomme mennesker er en saga blot o_O


http://en.wikipedia.org/wiki/Skype <-- ikke at man skal stole på alt, hvad der står på Wiki, men 663 mio registrerede brugere er da meget godt - men så er 35 mio samtidige aktive brugere ikke ret meget.
Gravatar #6 - Magten
6. mar. 2012 16:47
lindysign (4) skrev:
Blot en stor skam, at MS har indbygget en bagdør, så man ikke længere kan vide sig sikker på sit privatliv
Kilde? Og hvad får dig til at tro der ikke var det i forvejen?

lindysign (4) skrev:
og at de er ved at begrave Skype i reklamer
Hvor ser du reklamer?


lindysign (4) skrev:
Temmelig sandsynligt
Hvorfor?

Gravatar #7 - lindysign
6. mar. 2012 17:14
@6 - http://www.comon.dk/art/155599/ny-microsoft-teknol...

Du kan sagtens finde meget mere omkring det ved enkle google-søgninger... Og om der var en bagdør i forvejen, skal jeg ikke kunne sige... Kan du bekræfte der var det, eller kan du bare godt lide at stille spørgsmål?

Nu har jeg brugt Skype gennem mange år, og jeg kan da ved selvsyn se, at der er kommet mange flere reklamer i programmet. Det virker underligt, især fordi at du ikke slipper for reklamerne, selv om du faktisk køber skype-kredit.

Bruger du overhovedet Skype? Hvis ja, kan du så ikke se reklamerne? Det virker temmelig dumt, at spørge om noget der blot kræver, at du åbner programmet for at se... Men for din skyld, så får du her et link:
http://www.skype.com/intl/da/advertise/in-client/

Billede af reklamer i Skype:
http://a.bimg.dk/node-images/874/3/580x362-c/38747...

Vær venlig, at dobbeltklikke på Skype-ikonet, før du stiller flere tåbelige spørgsmål. ;-)

Det er sandsynligt, fordi reklamerne i LM er påfalde ens med Skype. Hvis du ikke kan drage paralleller, så vil jeg anbefale, at du øver dig lidt... :-)
Gravatar #8 - arne_v
6. mar. 2012 17:16
Darwind (5) skrev:
men 663 mio registrerede brugere er da meget godt - men så er 35 mio samtidige aktive brugere ikke ret meget.


Det svarer til at de har deres PC tændt i 1 time og et kvarter om dagen.

Det lyder da meget naturligt.

Det er jo ikke 663 mio. nørder.
Gravatar #9 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
6. mar. 2012 17:22
Darwind (5) skrev:


http://en.wikipedia.org/wiki/Skype <-- ikke at man skal stole på alt, hvad der står på Wiki, men 663 mio registrerede brugere er da meget godt - men så er 35 mio samtidige aktive brugere ikke ret meget.


Det giver jo så ~10% - hvilket slet ikke er så ringe endda!

Synes det er et imponerende tal, nu ved jeg ikke hvor mange der er på FB, men må sige at Skype er for VoIP, som hvad FB er for "sociale" sider o_O
Gravatar #10 - Magten
6. mar. 2012 17:31
lindysign (7) skrev:
Og om der var en bagdør i forvejen, skal jeg ikke kunne sige...
Så du sidder bare og basher MS uden grund som sædvandlig. Det var bare det jeg ville frem til :)

lindysign (7) skrev:
Kan du bekræfte der var det, eller kan du bare godt lide at stille spørgsmål?
Modsat dig så konkluderer jeg ikke noget uden at vide det. Men siden du er så glad for Google søgninger kan du jo finde masser af rygter og tegn på bagdøre i Skype fra inden Microsoft købte dem. Og droppe dine latterlige hentydninger om at MS er de eneste der kunne finde på det.

lindysign (7) skrev:
Nu har jeg brugt Skype gennem mange år, og jeg kan da ved selvsyn se, at der er kommet mange flere reklamer i programmet.
Over tid eller bare inden for det sidste år hvor MS har haft fingrene i Skype?

lindysign (7) skrev:
Bruger du overhovedet Skype?
Bruger det primært til chat, og der mindes jeg ikke at have set reklamer. Hvis jeg har så har de ihvertfald ikke gjort noget for jeg skulle lægge mærke til dem.
Er der reklamer i Android/iOS apps fra Skype?

lindysign (7) skrev:
Hvis ja, kan du så ikke se reklamerne? Det virker temmelig dumt, at spørge om noget der blot kræver, at du åbner programmet for at se...
Jeg startede faktisk Skype, og ser ingen reklamer. Der var dog ingen online så jeg kunne ikke se i en chat om der var nogen der. Men ingen andre steder i Skype kunne jeg finde reklamer.

lindysign (7) skrev:
Vær venlig, at dobbeltklikke på Skype-ikonet, før du stiller flere tåbelige spørgsmål. ;-)
Som sagt, jeg har haft det startet og jeg ser stadig ingen reklamer. Men du kunne måske tænke dig at dokumentere dine tåbelige påstande om at der først er kommet bagdør i Skype efter MS har overtaget dem, og at det i samme periode blevet begravet i reklamer?

Gravatar #11 - Windcape
6. mar. 2012 17:32
lindysign (4) skrev:
Blot en stor skam, at MS har indbygget en bagdør, så man ikke længere kan vide sig sikker på sit privatliv
Det har de ikke, just for the record.

lindysign (4) skrev:
og at de er ved at begrave Skype i reklamer...
Reklamerne er ved at blive udfaset, netop pga. at det fejlede i Windows Live Messenger.

Da Skype nu er under Microsoft, er der ikke brug for de småpenge som reklamer vil kunne indbringe.
Gravatar #12 - Windcape
6. mar. 2012 17:33
Thoroughbreed (9) skrev:
Synes det er et imponerende tal,
Der er 35.438.709 brugere online i skrivende stund.
Gravatar #13 - Windcape
6. mar. 2012 18:03
Hmm, faktisk. Kan alle ikke se hvor mange der er online nu? Altså med den seneste opdatering af klienten?
Gravatar #14 - RpR
6. mar. 2012 18:28
Hvis de i bare kunne få indført noget så simpelt som grupper ala. LM.....
Gravatar #15 - Windcape
6. mar. 2012 18:37
#14

Der er kategorier i den nyeste opdatering.
Gravatar #16 - lindysign
6. mar. 2012 19:44
@10 og 11

En stor skam, du ikke kan læse, eller klikke på links.

Det gør ondt, når dit elskede Microsoft ikke lever op til forventningerne, det forstår jeg godt.

Du svarer i øst, og jeg har givet dig links til alle ting... Du kommer bare med holdninger uden belæg (som altid), og det kan ikke bruges til noget i en debat. Du ønsker blot en krig på ord, og det giver jeg dig hertil, og ikke længere... Andre i debatten kan se de links jeg har postet, og det udstiller blot din uvidenhed og stupiditet.

Ang. 11... Du kan så heller ikke læse links... Det er ok, men så besvar dog med et link, som kan underbygge din påstand.

Udfaser de reklamerne, så er linket jeg også henviser til, jo en underlig "udfasning", men du kan selvfølgelig også bekræfte din påstand der?
Gravatar #17 - Windcape
6. mar. 2012 19:47
#16

Her er et hint: Jeg arbejder for Skype.
Gravatar #18 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
6. mar. 2012 19:53
Windcape (12) skrev:
Der er 35.438.709 brugere online i skrivende stund.


Mente nu mere det totale antal brugere - det er lidt imponerende.
Gravatar #19 - Magten
6. mar. 2012 20:12
lindysign (16) skrev:
og jeg har givet dig links til alle ting
Du skriver:
lindysign (4) skrev:
Blot en stor skam, at MS har indbygget en bagdør, så man ikke længere kan vide sig sikker på sit privatliv


Jeg kan ikke tolke det på andre måder end at du mener der ikke har været bagdøre i Skype før MS overtog det. Men du ved det ikke indrømmer du selv:
lindysign (7) skrev:
Og om der var en bagdør i forvejen, skal jeg ikke kunne sige


Dine links til reklamer forklarer stadig ikke hvorfor jeg ikke ser nogen her, når nu det er blevet begravet i reklamer siden MS overtog det.

Skype Home - ingen reklamer
Skype Chat - ingen reklamer

Hvis du kan henvise mig til hvor jeg finder alle de reklamer du mener Skype er begravet i, så tager jeg gerne mine ord i mig. Indtil da er du på samme lave stadie som du altid har været.
Gravatar #20 - Windcape
6. mar. 2012 20:16
#19

Alle reklamerne blev fjernet i den sidste opdatering af desktop-klienten til Windows. Jeg mener det samme gør sig gældende for Mac.

Det sjove er , at det jo netop er første opdatering *efter* Microsoft overtog Skype, at reklamerne er forsvundet ;-)
Gravatar #21 - Magten
6. mar. 2012 20:16
Windcape (13) skrev:
Hmm, faktisk. Kan alle ikke se hvor mange der er online nu? Altså med den seneste opdatering af klienten?
Jeg kan umiddelbart ikke se noget i Skype 5.6.0.143 til OSX.

Gravatar #22 - Windcape
6. mar. 2012 20:17
#21

Jeg mente Windows. Jeg har aldrig prøvet vores OSX klient.
Gravatar #23 - Magten
6. mar. 2012 20:18
Windcape (20) skrev:
Det sjove er , at det jo netop er første opdatering *efter* Microsoft overtog Skype, at reklamerne er forsvundet ;-)
Det kan ikke passe, lindysign siger selv Skype er blevet begravet i reklamer efter MS overtog dem!

Gravatar #24 - Magten
6. mar. 2012 20:18
Windcape (22) skrev:
#21

Jeg mente Windows. Jeg har aldrig prøvet vores OSX klient.
Okay :)

Mener faktisk jeg kunne se det dengang jeg brugte det i Windows, for et par år siden :)

Gravatar #25 - lindysign
6. mar. 2012 20:44
Windscape... Du arbejder for Skype... Jeps, så ved jeg straks du taler sandt... lol. Dokumenter det, ellers er dine udtalelser stadig blot udtalelser, om du så arbejdede for paven. ;-)

Magten - Du ser konspirationer og overfortolker helt vildt. Men jeg gætter på, at MS er dit ømme punkt, siden du skal lægge så meget i det jeg skriver. Du tolker jo selv:

Magten (19) skrev:
Jeg kan ikke tolke det på andre måder


At din fantasi ikke rækker længere, siger jo blot noget om din fantasi.

Om der har været bagdøre før, er sagen irrelevant, da jeg taler om hvad jeg VED, ikke om hvad jeg tror... Du har blot travlt, med at aflede og tolke.

Her er et billede, fra seneste opdatering... ud over den diskrete reklame i nederste venstre hjørne, så læg lige mærke til MS-reklamen... Den er vist ikke svær at finde, vel?

http://gupl.dk/675284/
Gravatar #26 - Chewy
6. mar. 2012 20:50
@ #20
Alle reklamerne blev fjernet i den sidste opdatering af desktop-klienten til Windows.


Nu vil jeg ikke blande mig i hvordan i udfører jeres arbejde, men det ku' være at i skulle kigge lidt nærmere på jeres produkt ;-)

http://peecee.dk/uploads/032012/skype.png

Og jeg mangler oven i købet også at markere den i venstre hjørne...
Gravatar #27 - Magten
6. mar. 2012 20:55
lindysign (25) skrev:
At din fantasi ikke rækker længere, siger jo blot noget om din fantasi.
Skal vi lige gennemgå din sætning én gang til? Jeg deler den lige op i to så du er helt med på hvad du skriver.

lindysign (4) skrev:
Blot en stor skam, at MS har indbygget en bagdør....
Altså, MS har indbygget en bagdør.....

lindysign (4) skrev:
...så man ikke længere kan vide sig sikker på sit privatliv
... og man kunne føle sig sikker før MS overtog Skype. Hvordan skal man tolke det anderledes end at du mener der ikke har været bagdøre før?
Hvis du mener noget andet så må du fanme lære at formulere dig.



lindysign (25) skrev:
Her er et billede, fra seneste opdatering... ud over den diskrete reklame i nederste venstre hjørne, så læg lige mærke til MS-reklamen... Den er vist ikke svær at finde, vel?
Så er der åbenbart forskel på OSX og Windows versionerne.

Så jo, den var temmelig svær at finde for mig. Der er ingen reklamer her som du kan se på mine screenshots.
Gravatar #28 - Windcape
6. mar. 2012 21:02
Chewy (26) skrev:
Nu vil jeg ikke blande mig i hvordan i udfører jeres arbejde, men det ku' være at i skulle kigge lidt nærmere på jeres produkt ;-)
Det var ikke en officiel udmelding, det var min egen observation.

Jeg har ikke set reklamer på min hjemmemaskine siden jeg opgraderede. Måske har jeg bare været heldig, eller også er det fordi jeg har en virksomhedskonto.
Gravatar #29 - Windcape
6. mar. 2012 21:04
lindysign (25) skrev:
Dokumenter det,
No can do, good sir.

Men siden det er ord mod ord, så må folk jo vælge hvem de stoler på ved mest om emnet.
Gravatar #30 - Magten
6. mar. 2012 21:07
lindysign (25) skrev:
Men jeg gætter på, at MS er dit ømme punkt, siden du skal lægge så meget i det jeg skriver.
Egentlig ikke. Det er mit ømme punkt når du gang på gang lukker lort ud i debatter uden at ville høre på relevant kritik og spørgsmål (hint: http://newz.dk/politiet-anmeldt-til-politiet-i-csc... og mange andre tråde), men istedet siger "du er sur, jeg gider ikke snakke med dig" lige så snart du bliver bedt om at stå til regnskab for dine påstande.
Gravatar #31 - lindysign
6. mar. 2012 21:07
@Magten - Du kan tolke lige så meget som du vil, men faktum er, at din tolkning, står for din regning... Min tolkning, står for min regning. Hvis du er i tvivl, så må du gerne spørge mig om, hvad jeg mener, eller bede mig uddybe... Det vil jeg værdsætte i langt højere grad, end dine barnlige personangreb.

At du så også slæber fordomme med dig, fra debat til debat, og ikke kan kende forskel på folks motiver, viser jo også bare, at du ikke magter en saglig debat.

Det er nu ganske enkelt. Man fremfører et argument, og giver sit belæg (du mangler stort set altid belæg), og når man så er parat til at modbevise/tilbagevise et debatindlæg, så gør man det også med saglige argumenter... Argumenterne har du, sagligheden halter gevaldigt.

Som du så også kan se, så er der forskel på versionerne af skype. Det er i mine øjne, da en god nyhed, at OSX slipper for nogle reklamer.

At noget "drukner" i reklamer, er et tillægsord. Du kan frit tolke det, og du vælger så at tage det som "der er mange reklamer", hvor det også kan betyde at "reklamerne fylder og forstyrre meget".

At du også bliver ved med at hænge dig i, at jeg nævner MS og bagdøre, viser mig blot at det er et ømt punkt. Grunden til jeg nævner MS, er som jeg også viser, at jeg for kort tid siden, læste en del nyheder om emnet, der netop nævnte denne bagdør. Dette har jeg vist, og om så Windscape råber, skriver og tror, at hans etos bliver bygget op af, at han arbejder for Skype, hviler så på hans skuldre.

Det kan godt være at Windscape har ret i, at der ikke er nogen bagdøre, men så må det dokumenteres... Kan det ikke det, så vælger jeg at tage det som endnu en bekræftelse af tidligere nyheder om emnet!

Jeg morer mig over, at du (Windscape) som medarbejder hos Skype, udtaler dig højt og helligt om hvad Skype gør og ikke gør, og så ved du ikke engang om der er reklamer i det produkt du omtaler. Tak for den gode nedbrydning af dit etos, det var til stor morskab. :-)
Gravatar #32 - lindysign
6. mar. 2012 21:09
Magten - flot at tage et indlæg ud af sammenhæng. Jeg er sikker på, at det viser, at jeg lukker mere lort ud i debatten, end du har gjort i denne her. ;-)

Og selv her, magter du ikke at indrømme, at du måske overfortolkede en anelse, og at du måske skulle spørge mere...

Du fejlede med andre ord her, og så bliver du enormt personlig.

Barnligt. :-)
Gravatar #33 - Windcape
6. mar. 2012 21:09
#31

Der vil altid være folk som dig der tror på rygter. Men så igen, det er alt sammen ligegyldigt.

Du kan råbe og skrige ligeså tosset du vil, du opnår ikke andet end irrelevant/flamebait ratings :p
Gravatar #34 - Magten
6. mar. 2012 21:27
lindysign (31) skrev:
Du kan tolke lige så meget som du vil, men faktum er, at din tolkning, står for din regning
Jeg er tydeligvis ikke alene om at mene du formulerer dig forkert, så måske du skulle tage det op til overvejelse.

Edit: Nevermind, jeg orker dig ikke mere.
Gravatar #35 - Chewy
6. mar. 2012 21:27
@ #28
Det var ikke en officiel udmelding, det var min egen observation.
Jeg har ikke set reklamer på min hjemmemaskine siden jeg opgraderede. Måske har jeg bare været heldig.


Fair nok. Til at starte med lød det som en "officiel" udmelding... :-)
Gravatar #37 - dk_picard
6. mar. 2012 22:29
Hver gang jeg har installeret skype gennem tiden, slår jeg reklamerne fra.
Gravatar #38 - ufomekaniker2
7. mar. 2012 07:35
For Mac/iPhonebrugere er Skype gået hen og blevet noget unødvendigt bloatware pga bevægelige reklamer, fejlende og ringe videosamtaler og enormt træg UI. Jeg har det kun fordi mine Windows-venner og familie bruger den. Ellers var den blevet herpet ud for længst. Jeg har lyst til at sige: Swipe Skype. It's only a Hype.
Gravatar #39 - Magten
7. mar. 2012 07:37
#38
Har du reklamer i Skype på din Mac?
Gravatar #40 - ufomekaniker2
7. mar. 2012 08:08
#39 Nej, men på min iPhone er der bevægelige reklamer. Og den er blevet enormt langsom efter den nyeste opdatering. Jeg har så på min Mac problemer med stabilitet og videoopkald, hvilket resulterer i at jeg op til flere gange må genstarte Skype for at kunne foretage videoopkald. Jeg skulle skrive det lidt mere detaljeret, kan jeg se :)
Gravatar #41 - Magten
7. mar. 2012 08:10
#40
Ah fair nok :) Bruger ikke videoopkald så meget, men almindelig chat oplever jeg ikke problemer med.
Gravatar #42 - XorpiZ
7. mar. 2012 08:32
Er det kun mig, der synes det er underholdende, at "Tykke lindy" (er det ikke sådan han kaldes?) mener at have påvist, at der findes bagdøre i Skype, når det eneste han rent faktisk har præsteret er at linke til en artikel, der absolut intet konkluderer?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login