mboost-dp1
unknown
#1 scramjets virker kun i en meget tynd atmosfære, samt kan den kun tændes når hastigheden allerede er 2-3 gange lydens hastighed.
#4 Cykelister og konservative hastighedsgrænser.
Wow. Der er ikke noget jeg er mere gak med end hastighed, så det her er så mega kolonormt fedt at høre. Jeg håber, at de finder på at bruge den til mere end rumtransport. Concorde v.2, eller sådan noget.
Så bliver turen til Australien kortere end check-in tiden.
#5 Har også tænkt på det, accelrationen må jo være forholdsvis heftig. Ikke så fedt at piloterne bliver til marmelade. Hastigheden er jo ikke noget problem, det er bare et sprøgsmål om hvor hurtigt den opnås. Så er g-kræfterne der, men det er "vandret-g", så man kan klare lidt mere.
Wow. Der er ikke noget jeg er mere gak med end hastighed, så det her er så mega kolonormt fedt at høre. Jeg håber, at de finder på at bruge den til mere end rumtransport. Concorde v.2, eller sådan noget.
Så bliver turen til Australien kortere end check-in tiden.
#5 Har også tænkt på det, accelrationen må jo være forholdsvis heftig. Ikke så fedt at piloterne bliver til marmelade. Hastigheden er jo ikke noget problem, det er bare et sprøgsmål om hvor hurtigt den opnås. Så er g-kræfterne der, men det er "vandret-g", så man kan klare lidt mere.
#5 G-påvirkningen afhænge af motorens kraft samt flyets vægt. Nu ved jeg ikke lige hvor god accelerationen var på Concorden, men alm. fly er ikke ret meget højere end 1G. Anvendeligheden er meget god. Et fly der bruger sådan en motor vil også have en hæftig jetmotor ala Concorden, men siden at flyet meget af tiden flyver i en meget tynd atmosfære skal den ikke bringe nær så meget brændstof med som Concorden skulle.
#6 Boings kommende fly som bliver "Concorde v.2" vil ikke bruge ScramJets.
#6 Boings kommende fly som bliver "Concorde v.2" vil ikke bruge ScramJets.
#5 den eneste øvre teoretiske grænse der skulle være for hvor hurtigt et menneske skulle kunne flyve er lyshastigheden i vakuum. G-kræfter har intet med hvor hurtigt man flyver at gøre, det afhænger kun af hvor hurtigt man accelererer.
#6 Er slet ikke anvendeligt i rumtransport da det jo netop kræver du flyver et sted hvor der i forvejen er ilt.
Hvor mange g du kan holde til har intet at gøre med om det er vandret eller lodret...
#7 det du siger giver ingen mening.
#6 Er slet ikke anvendeligt i rumtransport da det jo netop kræver du flyver et sted hvor der i forvejen er ilt.
Hvor mange g du kan holde til har intet at gøre med om det er vandret eller lodret...
#7 det du siger giver ingen mening.
Hvis man fjerner tiden til acceleration og deceleration, så vil det altså tage ca. 34 minutter at tilbagelægge en afstand på 7000 km. Dette er forudsat at der måles i forhold til lydens hastighed i luft (334m/s).
Spændende projekt - hvis det er menneskeligt udholdeligt at blive udsat for 7g over en længere periode, så kan man altså accellerere op i 3,34km/s på ca. 50 sekunder. På den tid har man så tilbagelagt de første ca. 84 km.
Sådan.. lidt lommeregning for begyndere :-P
Spændende projekt - hvis det er menneskeligt udholdeligt at blive udsat for 7g over en længere periode, så kan man altså accellerere op i 3,34km/s på ca. 50 sekunder. På den tid har man så tilbagelagt de første ca. 84 km.
Sådan.. lidt lommeregning for begyndere :-P
Der er jo lidt lufttomt ude i rummet, derfor vil den også have en konstant hastighed når den slipper væk fra jorden(eller andre planeter) - så jo den ville da være smart til rumflyninger, måske ikke til at lande, men fin til dvs. sonder og andet observations pjat...
Bare vent til i ser reklamerne for sådanne et fly:
"Hurtigere frem end et projektil fra et gevær"
el.
"Her er flyet der ikke kan skydes ned" (mens det operere i maks hastighed)
"Hurtigere frem end et projektil fra et gevær"
el.
"Her er flyet der ikke kan skydes ned" (mens det operere i maks hastighed)
#11 Nu er det jo også sådan at det tidspunkt hvor en rumrejse bruger mest brandstof netop er mens der er ilt til stede. De vil jo være gode som andentrins løfteraketter. En raket der løfter fartøjet op til scramjets kan tage over og så en lille tredie til at navigere satelitten på plads.
Det lyder som en ekstrem fart og jeg tror heller ikke den er egnet til mennesker. Jeg tænker nu mere på våben. Raketter eller missiler med denne fart og teknologien vil være rimlig gode til at pille andre missiler og raketter ned.
#11
Teoretisk har du ret, for G-krarfter er G-kraefter. Desuden har du ogsaa fuldstaendigt ret i, at disse kraefter intet har med hastigheden at goere, men udelukkende baseres paa de- eller accellerationen.
Men der er noget, som du skal bide maerke i, og det er, at kroppen er bygget og vant til at blive brugt ved en lodret G. Det betyder i min logik, at mennesket generelt kan taale langt hoejere tryk vertikalt, end det kan horisontalt, da alle vores organer m.m. allerede benytter denne ene G lodret i deres funktioner.
Teoretisk har du ret, for G-krarfter er G-kraefter. Desuden har du ogsaa fuldstaendigt ret i, at disse kraefter intet har med hastigheden at goere, men udelukkende baseres paa de- eller accellerationen.
Men der er noget, som du skal bide maerke i, og det er, at kroppen er bygget og vant til at blive brugt ved en lodret G. Det betyder i min logik, at mennesket generelt kan taale langt hoejere tryk vertikalt, end det kan horisontalt, da alle vores organer m.m. allerede benytter denne ene G lodret i deres funktioner.
Man kan osse læse denne nyhed på flere måder...
jeg var nu IKKE overrasket over scramjet, men det er nok mere hastigheden, som er rekorden.
NASA har lang tid siden haft noget lignende oppe og flyve og lur mig om de ikke har haft personer ombord.
Interessant er først flyver de (nasa) den højt op i en B52, og så sætter de lige en raket i måsen af den INDEN scramjet'en bliver starter
Link til NASA X43
- gammelt billede men stadig interessant
jeg var nu IKKE overrasket over scramjet, men det er nok mere hastigheden, som er rekorden.
NASA har lang tid siden haft noget lignende oppe og flyve og lur mig om de ikke har haft personer ombord.
Interessant er først flyver de (nasa) den højt op i en B52, og så sætter de lige en raket i måsen af den INDEN scramjet'en bliver starter
Link til NASA X43
- gammelt billede men stadig interessant
#7
Jeg er udsat for 1G lige nu.. Jeg sidder nemlig stille. 1G er udtrykket for den tyngdekraftpåvirkning, der er ved jordens overflade.
Lad os sige jeg vejer 75 kg. Ved 2G vejer jeg så 150 og ved 10G vejer jeg 750 kg, hvilket min krop højst sandsynligt ikke vil kunne holde til hvorefter jeg vil "blive til marmelade", som #6 beskriver det :D
Jeg er udsat for 1G lige nu.. Jeg sidder nemlig stille. 1G er udtrykket for den tyngdekraftpåvirkning, der er ved jordens overflade.
Lad os sige jeg vejer 75 kg. Ved 2G vejer jeg så 150 og ved 10G vejer jeg 750 kg, hvilket min krop højst sandsynligt ikke vil kunne holde til hvorefter jeg vil "blive til marmelade", som #6 beskriver det :D
#24
Rigtig der er forskel på hvilken retning G-pårvirkningen trækker i en.
Der hvor vi kan klare flest G før vi besvimer er acclerations G (hvor vi bliver trykket tilbage i sædet). Disse oplever en jagerpilot ikke ret mange af (over længere tid) da selv om et jagerfly accelererer hurtigt, er den slet ikke nær hurtig nok til at det kan betyde han vil besvime.
Der hvor vi oplever den største acceleration er nok på rumfærgen hvor pasaserene da også ligger ned så de på denne måde får den trykket på den måde vi bedst kan klare det.
I et fly med scramjet motor vil vi sikkert ligge under hvad man oplever i rumfærgen så tror ikke dettte bliver et problem.
Den g-påvirkning som de fleste piloter syntes er mest ubehagelig er negativ påvirkning hvor organer/blod bliver presset op i kroppen.
Rigtig der er forskel på hvilken retning G-pårvirkningen trækker i en.
Der hvor vi kan klare flest G før vi besvimer er acclerations G (hvor vi bliver trykket tilbage i sædet). Disse oplever en jagerpilot ikke ret mange af (over længere tid) da selv om et jagerfly accelererer hurtigt, er den slet ikke nær hurtig nok til at det kan betyde han vil besvime.
Der hvor vi oplever den største acceleration er nok på rumfærgen hvor pasaserene da også ligger ned så de på denne måde får den trykket på den måde vi bedst kan klare det.
I et fly med scramjet motor vil vi sikkert ligge under hvad man oplever i rumfærgen så tror ikke dettte bliver et problem.
Den g-påvirkning som de fleste piloter syntes er mest ubehagelig er negativ påvirkning hvor organer/blod bliver presset op i kroppen.
Man bliver ikke til marmelade ved 10g.. Eneste problem er at man blacker out.. -4g er heller ikke unaturligt i jagerfly.. Der får man bare red out.. Menneskets krop kan overleve ret meget.. Jeg har hørt om race-drivers som har overlevet sammenstød på 60g.. Det er bare meget meget kort tid de er udsat for den enorme g-påvirkning.
Flyvning ved den slags hastigheder vi snakker om her, tror jeg ikke er noget problem. Det handler bare om holde accelerationen under kontrol, så man ikke overstiger 4g.. Som er det de fleste mennesker besvimer ved.. Problemet er at dreje / ændre retning ved den slags hastigheder.. For det er jo også acceleration.. Og det er der vi ser de største G-kræfter.. I racerbiler og jetfly..
Man kan man vel næsten kun flyve i lige retning.. Og det skaber vel nogle problemer når man skal over på den anden side af vores runde jordklode..
Flyvning ved den slags hastigheder vi snakker om her, tror jeg ikke er noget problem. Det handler bare om holde accelerationen under kontrol, så man ikke overstiger 4g.. Som er det de fleste mennesker besvimer ved.. Problemet er at dreje / ændre retning ved den slags hastigheder.. For det er jo også acceleration.. Og det er der vi ser de største G-kræfter.. I racerbiler og jetfly..
Man kan man vel næsten kun flyve i lige retning.. Og det skaber vel nogle problemer når man skal over på den anden side af vores runde jordklode..
# Alle
Jeg lagde lige maerke til noget, efter jeg havde brugt min tid og gaaet vaek fra internetcafeen. Oevelsen foregik i en hoejde af 530 km over havets overflade, hvorfor G-kraefterne vil vaere minimale. Graensen mellem jordens atmosfaere og rummet starter officielt ved 100 km, hvor jordens tiltraekning er saa svag, at man stort set kan maerke vaegtloeshed. Endvidere forsvinder jordens gravitation med kvadtratet paa hoejden (her dog regnet fra jordens centrum, der ca. er 4000 km under havets overflade), saa skal vi ikke bare blive enige om, at der er G-kraefter til stede i accellerationen, men at de er saa ubetydelige, at du aldrig ville kunne maerke dem?
Jeg lagde lige maerke til noget, efter jeg havde brugt min tid og gaaet vaek fra internetcafeen. Oevelsen foregik i en hoejde af 530 km over havets overflade, hvorfor G-kraefterne vil vaere minimale. Graensen mellem jordens atmosfaere og rummet starter officielt ved 100 km, hvor jordens tiltraekning er saa svag, at man stort set kan maerke vaegtloeshed. Endvidere forsvinder jordens gravitation med kvadtratet paa hoejden (her dog regnet fra jordens centrum, der ca. er 4000 km under havets overflade), saa skal vi ikke bare blive enige om, at der er G-kraefter til stede i accellerationen, men at de er saa ubetydelige, at du aldrig ville kunne maerke dem?
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund