mboost-dp1
NASA
Der skal simpelthen snart gøres noget ved al den rumskrot! Det er jo totalt uforudsigeligt, hvor skrottet bevæger sig hen ved kollisioner. Det bliver bare værre og værre. Måske skulle man sappe det med en laser, eller udtænke en anden metode til at få det væk.
Izaaq (3) skrev:Der skal simpelthen snart gøres noget ved al den rumskrot! Det er jo totalt uforudsigeligt, hvor skrottet bevæger sig hen ved kollisioner. Det bliver bare værre og værre. Måske skulle man sappe det med en laser, eller udtænke en anden metode til at få det væk.
Jeg skulle også lige til, at foreslå en oprydningsmission... Bare for at vise en smule ansvar :)
Jeg græmmes nogen gange over hvor meget vi kan svine i naturen. Tænk at der er så meget rumskrot i rummet at man skal beregne hvordan man kan slippe udenom..
Helt ærligt.. Tænk lige over hvor stort rummet er rundt om vores jord. Det er alstå pænt mange fodboldbaner (min matematiklærer elskede at bruge fodboldbaner som størrelsesforhold).
Jeg forstår ikke hvorfor man ikke for længst har gjort noget ved alt det rumaffald der er.
Jeg husker at have læst i Illustreret Videnskab for MANGE år siden at det allerede dengang var et problem.
De har fyret pænt mange raketter af siden den artikel, så problemet er nok kun blevet mangfoldigt forværret.
Få fat i Georg Gearløs og lad ham opfinde en Nilfisk Monster Edition (limited), så vi kan få ryddet lidt op.
Helt ærligt.. Tænk lige over hvor stort rummet er rundt om vores jord. Det er alstå pænt mange fodboldbaner (min matematiklærer elskede at bruge fodboldbaner som størrelsesforhold).
Jeg forstår ikke hvorfor man ikke for længst har gjort noget ved alt det rumaffald der er.
Jeg husker at have læst i Illustreret Videnskab for MANGE år siden at det allerede dengang var et problem.
De har fyret pænt mange raketter af siden den artikel, så problemet er nok kun blevet mangfoldigt forværret.
Få fat i Georg Gearløs og lad ham opfinde en Nilfisk Monster Edition (limited), så vi kan få ryddet lidt op.
Burde det meste rumskrot ikke blive tiltrukket jorden og brænde op i atmosfæren?
I så fald hvis ikke, hvorfor driver det så ikke mere ud i rummet hvor vi aldrig har været, det giver da ikke mening af det kredser i jordens kredsløb alt sammen og forbliver der -_-
I så fald hvis ikke, hvorfor driver det så ikke mere ud i rummet hvor vi aldrig har været, det giver da ikke mening af det kredser i jordens kredsløb alt sammen og forbliver der -_-
Vi laver bare et lillebitte sort hul og så har menneskeheden ryddet op efter sig selv :)
Men det kunne da være en glimrende udfordring for våbenindustrien. De er så stolte af interkontinentale missiler og laserguidet præcisionsbombning at de nok kan ramme en knibtang i kredsløb.
Men det kunne da være en glimrende udfordring for våbenindustrien. De er så stolte af interkontinentale missiler og laserguidet præcisionsbombning at de nok kan ramme en knibtang i kredsløb.
maxwell (8) skrev:Burde det meste rumskrot ikke blive tiltrukket jorden og brænde op i atmosfæren?
I så fald hvis ikke, hvorfor driver det så ikke mere ud i rummet hvor vi aldrig har været, det giver da ikke mening af det kredser i jordens kredsløb alt sammen og forbliver der -_-
Rumskrottet der er inden for en vis radius af jorden bliver ganske rigtigt trukket ned i atmosfæren og brænder op. Samtidig er der ikke det helt store problem med skrot der er meget langt væk fra jorden, da der er rigtigt meget plads for det at boltre sig på.
Men som nummer 10 også skriver (fordi han var hurtigere) er det netop i den geo-stationære bane vi rigtigt har problemet når de nuværende ulande også gerne vil have navigations- og kommunikations-satelliter.
Hehe det minder mig om det forsøg, man lavede på DTU (DTUSat), hvor man behæftede en satellit med en lang tynd wire. Ideen var, at når satellitten var udtjent så skubbede man wiren ud i 'æteren'. Den lille bitte smule luft og partikler mv, der er derude ville skabe en smule 'vindmodstand' mod wiren, og så ville satellitten falde ned mod jorden og på den måde fjerne sig selv fra kredsløbet.
Desværre havde man ikke tænkt over den tid, det ville tage, så fra at man aktiverede wiren, så ville det tage så lang tid, og satellitten ville rejse så langt, at den ville skære ned igennem så og så mange tusinde andre satellitbaner, inden den rammer atmostfæren / jorden.
Måske bliver der lidt dårlig værkstedsstemning, hvis DTUSat ligge hev 3-4 amerikanske militære satellitter med sig i faldet :-D
Desværre havde man ikke tænkt over den tid, det ville tage, så fra at man aktiverede wiren, så ville det tage så lang tid, og satellitten ville rejse så langt, at den ville skære ned igennem så og så mange tusinde andre satellitbaner, inden den rammer atmostfæren / jorden.
Måske bliver der lidt dårlig værkstedsstemning, hvis DTUSat ligge hev 3-4 amerikanske militære satellitter med sig i faldet :-D
Kunne også være der var mere presserende ting at kaste penge efter under en finanskrise ^^Næ, hvorfor? Det sætter da netop folk igang med at lave noget arbejde. Skal alle bare gå og trille tommelfingre til finanskrisen er ovre? Det handler da netop om at skabe og fastholde arbejdspladser...
maxwell (8) skrev:Burde det meste rumskrot ikke blive tiltrukket jorden og brænde op i atmosfæren?
CrallinZki (10) skrev:Jo, det burde det, med mindre det befinder sig i den geostationære bane som satellittene og sikker også rumskrottet gør.
Nu kan dette rum skrot godt ligge i andre baner end den geo stationære og stadig blive liggende i noget tid, der findes masser af satteliter som ikke er geostationære... disse bevæger sig langtsom tættere på jorden. det samme gælder for en stor del af dette skrot, problemet er at det kan tage lang tid for det kommer tæt nok på til at brænde op.
Jeg mener at have læst i den artikel tidligere(den med de sammenstødet af de to satteliter) at det meste af dette affald flyver for hurgtigt/for uberegneligt eller er for småt til at man ordentligt vil kunne samle det ind med en rumfærge, så en "oprydnings"-mission var simpelthen umulig(med nuværende teknologi)
kæmpe elektro-magnet, som kan suge satelitten tilbage mod jorden, men holde den suspenderet over jorden så den ikke styrter - >suge<>suge<>suge< Satelitten kan vel genbruges?
Kunne man ikke lave en rumskrotsplov, der ikke direkte samler skrot ind, men parerer det ned mod jorden eller ud mod solen?
Jeg er godt klar over at den plade skal være stor og tyk. Men den kan vel fragtes derop i lange 3 x 30 meter strimler, og blive svejset sammen deroppe?
Jeg er godt klar over at den plade skal være stor og tyk. Men den kan vel fragtes derop i lange 3 x 30 meter strimler, og blive svejset sammen deroppe?
Jeg er fuldt enig med alle dem der siger vi skal ryde op efter ud i verdensrummet.
Dog alle de folk der forslår at vi begynder at skyde det ned har ikke tænkt meget over sagerne.
eks. Hvis 2 satelitter støder sammen og laver 30 dele 15 pr satelit.
vil 1 rakket + 1 satelit skabe samme antal ergo det kan godt være man får ødelagt nogle døde satelitter, men dette gør ikke pladsen større men problemet værer, og ja det er dyrt at flyve op samle op og der efter hjem igen med skrottet.
Men man kunne vel gøre det på denne måde. 1 tur op med en ny satelit eller what ever. 2 med hjem.
Som min gamle stadig nulevende mor altid siger "Man skal ikke gå tom hændet fra borde."
Dog alle de folk der forslår at vi begynder at skyde det ned har ikke tænkt meget over sagerne.
eks. Hvis 2 satelitter støder sammen og laver 30 dele 15 pr satelit.
vil 1 rakket + 1 satelit skabe samme antal ergo det kan godt være man får ødelagt nogle døde satelitter, men dette gør ikke pladsen større men problemet værer, og ja det er dyrt at flyve op samle op og der efter hjem igen med skrottet.
Men man kunne vel gøre det på denne måde. 1 tur op med en ny satelit eller what ever. 2 med hjem.
Som min gamle stadig nulevende mor altid siger "Man skal ikke gå tom hændet fra borde."
Jeg kan så heller ikke se hvorfor de overhovedet gider at spendere penge på den mission, når Hubbles afløser, James Webb Space Telescope skulle være klar til opsendelse tidligst midt 2013. For ikke at glemme, at ESA har planlagt at sende deres svar på Hubble, Herschel Space Observatory, ud i rummet omkring den 16. april i år. Så indtil NASA for sendt deres eget legetøj ud rummet, kan de vel lege med hos ESA.
#5 skrev:Jamen, stil en rumfærge til rådighed, så skal jeg nok rydde op derude.
Chuck Norris, er det dig?!
Extreme.ken (24) skrev:Jeg kan så heller ikke se hvorfor de overhovedet gider at spendere penge på den mission, når Hubbles afløser, James Webb Space Telescope skulle være klar til opsendelse tidligst midt 2013. For ikke at glemme, at ESA har planlagt at sende deres svar på Hubble, Herschel Space Observatory, ud i rummet omkring den 16. april i år. Så indtil NASA for sendt deres eget legetøj ud rummet, kan de vel lege med hos ESA.
Jeg tror nok pointen er at man allerede har opdaget betydeligt mere med Hubble end det var planlagt. Det kan godt være afløsere er på vej, men kunne man nu opdatere hubble for en brøkdel af hvad det koster at sende en erstatning op, så kunne det jo give hele 3 rumteleskoper på samme tid. De ville så kunne fokusere på forskellige dele af rummet på samme tid og man kunne sætte 3 gange så mange forskere igang med at analysere data hernede fra jorden af.
#17
At en sattelit ikke er geostationær betyder ikke at den taber højde.
Den geostationære bane, er den afstand fra jorden, hvor sattelitten er i en stabil omløbsbane, med samme omløbstid som jordens rotation.
Det betyder at sattelitten altid vil være over samme punkt over jorden, og det er derfor vores tv-paraboler ikke skal justeres hele tiden.
Ved en stabil omløbsbane tættere på jorden, skal sattelitten bevæge sig en del hurtigere for at ophæve jordens tyngdekraft vha centipetalkraften. Det modsatte gælder når den er længere væk.
At en sattelit ikke er geostationær betyder ikke at den taber højde.
Den geostationære bane, er den afstand fra jorden, hvor sattelitten er i en stabil omløbsbane, med samme omløbstid som jordens rotation.
Det betyder at sattelitten altid vil være over samme punkt over jorden, og det er derfor vores tv-paraboler ikke skal justeres hele tiden.
Ved en stabil omløbsbane tættere på jorden, skal sattelitten bevæge sig en del hurtigere for at ophæve jordens tyngdekraft vha centipetalkraften. Det modsatte gælder når den er længere væk.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund