mboost-dp1

Samsung

Samsung Galaxy Fold kommer også snart til Danmark

- Via mobil.nu -

Den problemramte foldbare telefon fra Samsung rammer Danmark den 18. oktober.

Danmark skulle efter planen tilbage i april have været et af de første lande, der fik fat på den første telefon med foldbar skærm fra Samsung.

Det kom ikke til at ske på grund af anmelder-enheder med hurtigt ødelagte skærme. Men nu er Samsung klar igen med den forbedrede udgave af Galaxy Fold i Danmark, der også blev udgivet i Sydkorea i starten af september og i USA i slutningen af samme måned. 

Samsung Galaxy Fold kan som bekendt bruges som en telefon med en smal 4,6-tommers skærm på ydersiden og som en tablet med en 7,3 tommers skærm, hvis man udfolder enheden – læs om telefonens yderligere specs hos Samsung her.

Samsung Galaxy Fold kan købes i Danmark den 18. oktober i farverne Space Silver og Cosmos Black.

Prisen vil fortsat være på 15.900 kroner, hvor man også får Samsungs Galaxy Buds med i købet og et års forsikring gennem Samsung Care+.

Man kan købe den foldbare telefon i Elgiganten på Strøget i København og i YouSees butikker i København, Rødovre, Kongens Lyngby, Aarhus, Odense, Randers og Esbjerg.

Selvom Samsung har løst de største problemer med Galaxy Fold har selskabet stadig gjort opmærksom på, at man bør være forsigtig med den foldbare telefon og f.eks. ikke bør trykke for hårdt på skærmen.

Læs også Ny Samsung-video: Vær forsigtig med Galaxy Fold.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login