mboost-dp1

Startram
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
#4 Mht. åbningen står der i kilden, at de vil bruge en plasmavindue.
#3 Jeg tror at man bygger en tilsvarende bane ned til jorden igen. Det er vel noget med at det er en godsvogn, hvorpå der sidder en rumfærge eller sådan noget.
The Startram launch system contains other technological wonders, such as a plasma window on the exit of the vacuum tube to prevent the inrush of the relatively dense air at that altitude from ruining the vacuum within the tube.
#3 Jeg tror at man bygger en tilsvarende bane ned til jorden igen. Det er vel noget med at det er en godsvogn, hvorpå der sidder en rumfærge eller sådan noget.
Alrekr (3) skrev:Jojo - vi bygger en jernbane, dobbelt så højt som Mt. Everest, og længere end fra Skagen til Stuttgart. Og så er der ikke ét ord i kilden om hvordan toget vender hjem igen. Det virker som noget vi kommer til at se mere til i fremtiden. Helt sikkert.
På billedet ligner det den har vinger som den nuværende rumfærge design.. så den svæver vel bare ned som normalt?
Nej det er sgu intet problem at komme ned, men gad godt se elregningen for sådan en opsendelse hvis de kan klare det for 50 dollars pr kg.
Nååårh... det skal kun bruge 220 millioner ampere og 1000 km vakuum-rør... Ik' andet?
Vil de 220millioner ampere så være en konstant belastning, således at røret altid er løftet, eller løfter man det kun når der skal transporteres noget?
Gad vide hvad den totale effekt løber op på, og hvad den svarer til ift. raketter.
Hvis røret 'kun' løftes når der skal transporteres noget, kommer det da virkeligt til at tage noget regulér-kraft fra de lokale kraftværker, med mindre - hvilket nok er mere sandsynligt, den har sin egen forsyning.
I alle tilfælde er det godt nok pænt meget strøm, og gad så godt vide hvad der rent miljø-mæssigt er 'grønnest'.
Vil de 220millioner ampere så være en konstant belastning, således at røret altid er løftet, eller løfter man det kun når der skal transporteres noget?
Gad vide hvad den totale effekt løber op på, og hvad den svarer til ift. raketter.
Hvis røret 'kun' løftes når der skal transporteres noget, kommer det da virkeligt til at tage noget regulér-kraft fra de lokale kraftværker, med mindre - hvilket nok er mere sandsynligt, den har sin egen forsyning.
I alle tilfælde er det godt nok pænt meget strøm, og gad så godt vide hvad der rent miljø-mæssigt er 'grønnest'.
#11 se det i forhold til hvor meget det koster at udvikle og bygge en ny rumfærge :P
zoomster (14) skrev:Så skal jeg stakkels lokomotivfører til at efteruddannes igen, ak ak
Se det fra den lyse side - færre selvmordsforsøg. Det er sgu lidt omstændigt at hoppe ud af et fly og lande på et togspor så højt oppe.
Det vil sige at man vil spare i værste fald 9950$ per kilo.
Så man skal derfor fragte $60 mia / 9950 = 6030 tons op i rummet.
Herudover må man nok forvente at de ender med at springe budgettet. Personlig vil jeg gætte på at et sådan kæmpe projekt vil blive 3 gange så dyrt, og det vil sige man nok skal transportere 18000 tons op i rummet, før at det giver mening.
Spørgsmålet er så om vi har 18000 tons af materialer som giver økonomisk mening at sende ud i rummet på nuværende tidspunkt.
Apple har egentlig råd til at lave den. Har de ikke samlet næsten $100 mia sammen ind til videre?
Så man skal derfor fragte $60 mia / 9950 = 6030 tons op i rummet.
Herudover må man nok forvente at de ender med at springe budgettet. Personlig vil jeg gætte på at et sådan kæmpe projekt vil blive 3 gange så dyrt, og det vil sige man nok skal transportere 18000 tons op i rummet, før at det giver mening.
Spørgsmålet er så om vi har 18000 tons af materialer som giver økonomisk mening at sende ud i rummet på nuværende tidspunkt.
Apple har egentlig råd til at lave den. Har de ikke samlet næsten $100 mia sammen ind til videre?
Vakuum ok.. Men det kræver jo et lukket rør.
Er der regnet på hvad der sker lige så snart skidtet bliver åbnet op?
Jeg kunne da forestille mig at det ville give et gevaldigt ryk i "toget" og sætte farten kraftigt ned.
Luftmodstanden er jo trods alt en del kraftigere så "tæt" på jorden, også selvom røret er 1000 Km langt, det går jo alligevel ikke lodret op.
Det ville jo ikke være vildt fedt at brænde op i atmosfæren INDEN man har været i rummet.
Er der regnet på hvad der sker lige så snart skidtet bliver åbnet op?
Jeg kunne da forestille mig at det ville give et gevaldigt ryk i "toget" og sætte farten kraftigt ned.
Luftmodstanden er jo trods alt en del kraftigere så "tæt" på jorden, også selvom røret er 1000 Km langt, det går jo alligevel ikke lodret op.
Det ville jo ikke være vildt fedt at brænde op i atmosfæren INDEN man har været i rummet.
Om det kan lade sig gøre vil jeg ikke kommentere da jeg ikke har de nødvendige kompetancer, så jeg vil forhold mig til noget jeg ved lidt om.
Vil det ikke være et oplagt terror mål.
Smadre magneten på jorden mens et tog er på vej op. Med den hastighed ville det jo sige skralde bang. Og være meget dyrt at reperere.
Jeg tænker bare.
Vil det ikke være et oplagt terror mål.
Smadre magneten på jorden mens et tog er på vej op. Med den hastighed ville det jo sige skralde bang. Og være meget dyrt at reperere.
Jeg tænker bare.
gensplejs (30) skrev:martin73 (27) skrev:#26
jo men, med 32.400 km/t, kan men nok antage at der er enerti nok til at komme lidt videre ;-).
Jo jo... men du har set hvad der sker med ting som farer gennem luft med den hastidhed ikke?
Det er jo derfor at de vil lave en vaccum tunel
rackbox (29) skrev:Med fare for at lyde lidt uoplyst, men mon ikke de først åbner rørets anden ende, når det er steget til den højde, hvor der alligevel er så tyndt et luftlag, at trykforskellen er mindre væsentlig?
Noget med et plasma-låg. Ved 20 km. er der stadigvæk en forholdsvis tyk atmosfære.
goAMinD (33) skrev:Så satser jeg hellere mine kr. på den japanske rumelevator der står klar i 2020 :)
Var det ikke 2050 ?
Alrekr (3) skrev:Jojo - vi bygger en jernbane, dobbelt så højt som Mt. Everest, og længere end fra Skagen til Stuttgart. Og så er der ikke ét ord i kilden om hvordan toget vender hjem igen. Det virker som noget vi kommer til at se mere til i fremtiden. Helt sikkert.
Det gyldne tårn in big scale :-)
Hvis det kører præcis lodret op, kan jeg vel klare mig med mit to-zoners kort. (Der står ihvertifald ikke noget om max højde på det.)
Al den tid jeg har kørt med kystbanen, har jeg hørt mange morsomme årsager til at de ikke kører: Vind på køreledningerne, blade på skinnerne, sne, regn, varme, kulde ... jeg kan kun svagt forestille mig hvilke årsager DSB fremover ville kunne komme med?!!
Solstorm... meteor-regn... rummænd på skinnerne... sternestøv i flux-capacitor'en... Bare vent: Vi kommer sgu aldrig nogen vejne, selvom vi får sådan et tog.
Al den tid jeg har kørt med kystbanen, har jeg hørt mange morsomme årsager til at de ikke kører: Vind på køreledningerne, blade på skinnerne, sne, regn, varme, kulde ... jeg kan kun svagt forestille mig hvilke årsager DSB fremover ville kunne komme med?!!
Solstorm... meteor-regn... rummænd på skinnerne... sternestøv i flux-capacitor'en... Bare vent: Vi kommer sgu aldrig nogen vejne, selvom vi får sådan et tog.
Hvis man gjorde det ville der bare løbe luft ind i røret, og når det så falder ned vil det danne samme tryk som uden for røret.rackbox (29) skrev:Med fare for at lyde lidt uoplyst, men mon ikke de først åbner rørets anden ende, når det er steget til den højde, hvor der alligevel er så tyndt et luftlag, at trykforskellen er mindre væsentlig?
Remmerboy (24) skrev:
du mener gate-ship :p
Havde jeg ment det var det jo nok det jeg havde skrevet.
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_starships_in_...
A Puddle Jumper or Jumper,[1][2][3] is a small spacecraft created by the Ancients. Several of these ships are located in Atlantis, in the main Jumper bay, located above Stargate Operations and an Underwater bay, where 3 damaged ships reside. The Jumpers are used by the Atlantis Expedition to travel to other planets. The nickname "Puddle Jumper" was coined by John Sheppard in "Rising", after Dr McKay and Lt Ford's idea of Gate-Ship, was disregarded.
XxXxX
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.