mboost-dp1

Flickr - mutednarayan

Radioheads 7. album: Bestem selv prisen

- Via Stereogum - , redigeret af amokk

Den 10. oktober udkommer Radioheads 7. album med titlen “In Rainbows”.

Unikt for denne udgivelse er, at Radiohead nu har smidt deres tidligere pladeselskab på porten, ligesom de, modsat hvad mange folk forventede, har valgt ikke at bruge iTunes til distribution.

I stedet har Radiohead valgt at gå helt nye veje og selv stå for den online distribution, hvor de lader det være op til den enkelte forbruger selv at bestemme prisen for albummet.

Hvis man således går til www.inrainbows.com og lægger downloadversionen i indkøbskurven, vil man opdage, at den ingen pris har – i stedet kan man selv skrive prisen ind.

Som deres PR-bureau udtaler:

You can pay nothing or as much or as little as you want.

Ifølge P3 Radioavisen er pladebranchen rasende over tiltaget og frygter, at andre bands vil få samme idé.





Gå til bund
Gravatar #51 - Acid_
2. okt. 2007 16:27
Jeg kan godt lide idéen, men forestil Jer en fremtid hvor alle musikere gør brug af Radiohead's idé. Der er spørgsmålet blot hvor lang tid der vil gå før alle lyttere vender sig af med tanken om at albums normalt koster 150 kr, og blot betaler nogle håndører eller ingenting.
Gravatar #52 - Farmand
2. okt. 2007 17:13
#51: Så må musikerne jo vurdere hvor meget deres musik er værd. Hvis ikke musikerne fik de penge, de mener deres musik koster, sætter de jo prisen op - Jeg er ikke i tvivl om at Radiohead nok skal tjene en masse på det her projekt. Tænk på al den publicity de får.
Gravatar #53 - andeo
2. okt. 2007 17:14
#51 Jeg tror ingen ved deres fulde fem vil give 150kr for et album hvor producenten har skrottet produktionen + deres pladeselskab, for det er vel deres største udgift.

Derimod sætter de det som Download og det kan ikke gøres billigere.

Jeg kender ikke Radioheads, men har muligbis tænkt mig at se om jeg kan finde nogen der har noget af deres musik og se om det er noget jeg kan lide, og hvis ja vil jeg downloade albummet. Hvis jeg synes det er godt vil jeg give 50kr, og hvis ikke bliver det nok ikke til mere end det halve.

Tror sikkert de vil tjene på de mere seriøse købere, mens "småbørn" nok bare vil downloade fordi de kan lovligt
Gravatar #54 - Taxwars
2. okt. 2007 17:32
Problemet er jo lidt at man skal evt betale før man har hørt det. Med mindre man bare kan gå tilbage og betale senere.
Gravatar #55 - myplacedk
2. okt. 2007 18:50
#49
Omend jeg stadig tror at du godt kan vinde en retssag på det. Der er jo ingen der mister noget ved at man gør det, da de netop selv har givet tilladelse til det.
Det er vel lidt ala myspace/mymusic vi er ovre i, når de giver det væk/stiller det til rådighed uden betaling.

Der er altså stor forskel på at få lov til at downloade noget, og at få lov til at videredistribuere det. (Og jeg ved ikke hvilken der gælder her, men jeg har et godt gæt.) Nej, de mister ikke umiddelbart salgs-indtægter på det, når de selv giver det væk. Men det er altså langt mere kompliceret end det.

Fx. kan det jo være de stopper med at give det væk, det er da deres ret. Så nytter det jo ikke noget at du bliver ved med at give kopier ud til alle sider.

Jeg kan ikke lige komme med eksempler på relevante retssager, men de skal da nok være der. Der er ikke noget nyt i at nogen giver digitale kopier af deres værk væk.
Gravatar #56 - SiNaC
2. okt. 2007 18:51
*Klikker på spørgsmålstegn*
"It's up to you"
*Klikker igen på spørgsmåltegn*
"No really, it's up to you"

Haha, jeg er vild med det :)

Elskede Radiohead før, elsker dem endnu mere nu.

10£ på vej til Radiohead herfra.
Gravatar #57 - myplacedk
2. okt. 2007 18:53
#50
Jeg er ret sikker på at flertallet af de unge bruger nettet til at "finde" deres musik. Jeg kan se/høre researche /prøve ALT musik her. Det kan jeg sgu ikke i en pladebutik.

Du fangede det så ikke lige, men jeg sidestiller musikforretninger på nettet og på gaden i denne sammenhæng.
Gravatar #58 - Seekers-
2. okt. 2007 19:10
Har ikke lige læst alle indlæggene, men, er det ikke noget med at kunstneren selv kun få en meget lille procent del per album solgt? Så ved at vælge at "udgive" det selv, så springer de bare mellem mændene og damerne over :)?

Fed ide.

- Seekers
Gravatar #59 - jnie
2. okt. 2007 21:02
Tænk hvis pladebranchen gik nedenom og hjem.... Så skulle vi leve med musik hentet fra nettet i den elendige mp3 kvalitet :(

Ja, ok og så "flac" når båndbredden ryger i vejret
Gravatar #60 - rackbox
2. okt. 2007 22:32
#33 jeg elsker, når folk siger, "Sådan gør jeg - og det må der da være mange andre, der også gør", og forsøger at få det til at fremstå som et argument :P

On Topic: Jeg kan på ingen måde lide deres musik, så der er to muligheder:

1. jeg køber albummet alligevel for at støtte deres sag, og kommer dermed også til at støtte at de fortsætter med at lave musik, jeg ikke kan lide.
2. jeg køber ikke albummet, og er dermed ikke med til at støtte deres gode sag, men opfordrer dem så heller ikke til at fortsætte med at lave musik, jeg ikke kan lide.

Teknisk set er der jo stadigvæk en tredje mulighed:

3. jeg fortæller alle, jeg kender, og som kan lide deres musik, at de nu har muligheden for selv at bestemme prisen på deres musiknummer - og på den måde støtter jeg deres sag, men giver ikke selv noget for at de fortsætter med at lave musik, jeg ikke kan lide.

Oh, well :) Ku' være så fedt, hvis flere af de store tog udfordringen op!
Gravatar #61 - icebreaker
3. okt. 2007 00:43
Når jeg kommer hjem fra arbejde går jeg ind og smider 200 af på deres CD, ikke fordi jeg er speciel fan af radiohead men det de gør er det der gør forskellen og jeg synes seriøst at der er nogle der skal blogge helt vildt med dette fordi alle skal støtte det her så kan pladebranchen gå under.
Gravatar #62 - myplacedk
3. okt. 2007 05:46
#60
jeg elsker, når folk siger, "Sådan gør jeg - og det må der da være mange andre, der også gør", og forsøger at få det til at fremstå som et argument :P

Ja, det er et ret svagt argument. Statistikker ville gøre godt her.
Jeg går på arbejde næsten hver dag, og er ret sikker på at mange andre også gør.
Forleden købte jeg færdiglavede popcorn. Det er der nok også mange andre der gør.
Jeg trækker vejret nærmest konstant....osv.
Jeg har ikke undersøgt det, men JEG synes det er naturligt, at jeg ikke er den eneste. Måske er jeg ikke som flertallet, men der skal nok være et væsentligt antal mennesker alligevel.

Verden er stor. Hvis bare 1 promille gør som mig, så er der flere tusinde bare i Danmark.

Nej, det står ikke godt som et argument. Det er mere en henvisning til noget du allerede ved, eller burde vide. Det er et handlemønster, som nogle følger. Jeg er blot et eksempel. Eller tror du virkelig, at jeg er så unik, at ingen andre køber musik som mig, selv om jeg generaliserer det så meget? Tror du virkelig at alle ved præcist hvad de vil have, inden de går i butikken?
Gravatar #63 - Montago.NET
3. okt. 2007 06:42
Jeg høre normalt ikke radioheads... så skal lige tjekke dem ud...

hvis jeg ellers kan lide dem, vil jeg købe et album til 30 kr eller sådan noget lign...


synes det er en rigtig fed ide !! - direct payment to artist !

fuk det cool !
Gravatar #64 - Pirat jack swallows
3. okt. 2007 09:16
Man kan jo ikke kopiere det... på trods af at det er gratis er der jo stadig copyrigth på
Gravatar #65 - el_senator
3. okt. 2007 10:30
In your face pladebranche!!! Jeg håber flere følger trop, så vi lige så langsomt kan få fokus på det det hele handler om, nemlig musikken. I alt for lang tid har det handlet om DRM, overpriser og covers med alt muligt ubrugeligt lir. Pladeselskaberne bør efter min mening dø en langsom død, hvilket de nok også er i gang med.
Der er intet der afholder bands fra at distribuere deres musik selv via digitale kanaler. Det eneste de kan får problemer med er PR, men det kan man købe sig til. På denne måde får de selv pengene for musikken.
Gravatar #66 - fidomuh
3. okt. 2007 11:02
#65

Alternativt kan vi jo rent faktisk bruge DR til noget her..
Nu snakker de jo saa meget om radio licens / medie licens og tvlicens..
Hvorfor ikke bruge nogle af licenspengene paa at saette en musikkanal op..?

Det koster ikke det store ( Ifht saa meget andet ), og det kraever ikke den vilde maintenance..
En kanal hvor random musik streames og kunstnere kan tilfoeje musikken og faa annonceret den der..

Saa naar kunstnerne har solgt lidt, saa kan de jo selv koebe en reklame plads et eller andet sted :)

Alternativt saa kan vi jo reducere pladeselskaberne til reklameselskaber :P
Gravatar #67 - Pirat jack swallows
3. okt. 2007 11:19
#66

Hvad skal alle reklameselskaberne så lave?? he he
Gravatar #68 - sphinxer
3. okt. 2007 13:27
Jeg havde egentligt tænkt mig at kigge på deres album og evt. købe det for at støtte ideen, men fy for et grimt site. Ikke alene ligner det noget der er smækket sammen i Frontpage eller hvad de unge teenagere bruger til at lave deres Britney Spears fansites i dag, men alt teksten er skrevet med store bogstaver og der er enormt meget spild af plads på alle siderne.
Dertil kommer så det faktum at man ikke kan høre previews af sangene, og det gør alt i alt at det hele virker som et noget halvhjertet promotion forsøg.
Jeg vil ikke citere en vis ølreklame her, men de skal i hvert fald oppe sig hvis de skal undgå at blive til grin på Internettet.

Mht. spørgsmålet om de vil miste salg på dette tiltag, så tror jeg bestemt ikke at det er tilfældet. Ikke alene er de et kendt band med mange fans allerede, men denne nyhed (som også har været bragt på andre nyhedssites) skal nok være med til at øge salget og gøre dem mere kendte blandt de ynge mennesker.
Et spørgsmål der er langt mere interessant er om et nyt band uden ret mange fans ville kunne klare sig med denne fremgangsmåde, og der tror jeg svaret er nej.
Gravatar #69 - rackbox
3. okt. 2007 15:07
#62 jeg er hverken enig eller uenig... Savnede bare et argument, der var mere end dit "kvalificerede" gæt på, hvordan verden hænger sammen.

Der er uden tvivl folk, der "browser" musik på samme måde, som man køber chips og kage. Og der er uden tvivl også andre, der køber musik, fordi de helhjertet går efter et bestemt band/album/nummer.

Uanset, hvor mange der er af hver "slags", så kan almindeligt indsamlede statistikker ikke beskrive, hvad der vil ske, når et band vælger at markedsføre sig, som de har valgt - med de argumenter, der ligger til grund herfor.

For (igen antaget statistik) netop konceptet vil sandsynligvis trække nogle kunder til sig, som bandet måske aldrig før ville have som betalende kunder. De kunder, der før fandt bandet, fordi de markedsførte sig på diverse medier, finder dem nu ad andre veje. Om det er mere eller mindre effektivt kan statistikker ikke vise - for det er en unik sag. Aldrig prøvet før med et kendt labelband.

Så du må undskylde, at jeg ikke gav meget for dit argument, men jeg støder ofte på folk, der kan "bevise" den endegyldige sandhed, fordi de kender nogle stykker, der gør på en bestemt måde.

Ofte er det sådan, at folk i samme omgangskreds har en masse "vaner" tilfælles, hvorfor det ikke er usædvanligt at finde "statistikker", der virker repræsentative, selvom de i virkeligheden kun repræsenterer ganske få personer.
Gravatar #70 - DimSushi
3. okt. 2007 17:37
Vides det om der kommer en helt almindelig CD også man kan købe eller om man skal købe den specielle box?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login